Poema

Sange fra underetagen – 2. sang

2. sang

Jeg færdes hjemmevant blandt kældermennesker og undermålere
Er vi ikke alle undermålere vurderet og fundet for lette
af en eller anden overmåler med målerhjerne,
der har kvantiseret os ifølge sit udstukne regneark?

Målermenneskene maler menneskemasserne gennem deres kværn
Normalitetsbestyrerne ser det som deres opgave at administrere,
harmonisere, centralisere, rationalisere en kødmasse
forbundet med blod, nerver, tanker og følelser

Jeg færdes i min delvise tilstedeværelse i den administrerbare kødmasse
På slalomfærd blandt de allestedsnærværende kødhakkemaskiner
Undermenneskene har min medfølelse, jeg er en af dem
og med stolthed, for vi lever endnu, det er ikke ovre, før det er omme

Managementmenneskene har det ikke nemt med os
Hvem har i øvrigt sagt, at det skal være nemt
at pågribe organisk, intelligent liv og reducere det til rørt fars med tilsætningsstoffer?
Hvem har sagt, at det skal være en dans på roser at hælde livet på tabeller?

Jeg færdes fra morgen til aften blandt menneskelige ressourcer
HR- og ledelsesmenneskene tænker ikke på os som mennesker MED ressourcer
men SOM ressourcer i form af menneskemasser i flydende, fast, digital form
Alt er tilpasset et begærets behov for ressourcernes administrerbarhed

Teknokratmenneskene er påmonteret et nedadrettet tunnelsyn
De ser ikke, at også de er en ressource i en kød-hakke-ordnet fødekæde
At de langsomt men sikkert bliver ædt op, opløst, fordøjet 
og skidt ud af det store globalistiske røvhul

Jeg færdes i pingpongfart mellem menneskedesignerne
og hvad de anser for menneskeligt, disponibelt affald
Min undercoverstatus tillader mig at iføre mig en kappe af omvendt antropologisk deltagerobservation,
hvor de vilde studerer deres koloniherrer

Imperiemenneskene er ikke iført tropehjelm, khakifarvet hampetøj og knæbukser
De ankommer ikke længere i sejlskibe lastet med glasperler og fodlænker
Deres koloni er ikke længere blot gule-sorte-brune mennesker i Udkantistan
men det indre Underland af undermålte undermennesker 

Jeg færdes undercover i Underlandet af de-sandsynligvis-uegnede
Jeg har derudover det privilegium at spankulere blandt de selvpriviligerede
Jeg tager mig betalt for det, de skal ikke slippe så let
Silkepudemenneskene på deres taburetter ved ikke, at de bliver læst

Undergangsmenneskene i Aftenlandet er på retræte og deraf navnet
Og hvem er disse mennesker hvis ikke Imperiets ignoranter,
Privilegiets puddelhunde, Magtens mediemedløber, Oligarkiets opsynsmænd
Meningsmålernes middelmådige massefabrikerede misfostrede medskyldige

Jeg færdes til behageligt medskyldig blandt medskyldige
Der findes to slags medskyldige, de bevidste og de ubevidste
De bevidste mente, at de havde overtaget, fordi de kunne løbe fra al skyld
De ubevidste var ikke klar over, at de via skyld fik potentiel magt

Skyldsmenneskene opdeler sig i vandene mellem de, der løber og de, der påtager sig
Og nej, jeg taler ikke om at påtage sig personlig skyld for global opvarmning
ved at fratage solsystemet dets retmæssige ansvar for solsystemets klima over 4.5 milliarder år
Jeg taler om: Når du har skyld, har du ansvar, kan du gøre noget, har du indflydelse

Vi færdes for tiden og for stedet, vi ser nervøst mellem højre og venstre
vel vidende, at sindet er sløjen af røgen og støjen
Stat op du sløvne af møg! Fat din støjdæmper, din røgalarm, din møgsamler!
Stå op du sløjkæmper, bliv en højstamper, glem dine tøjkramper!

Magtmenneskene er ikke fuldt ved muffen for tiden
De har glemt, at man ikke skal droppe pokerfjæset og smide alle tyve kort på én gang
De har ikke forstået, at one-trick-pony ikke er bæredygtig – for at bruge deres eget buzzword
Når man overspiller sine kort på bordet, sker det modsatte af forventet

____________________________________

Først udgivet på: UNDERETAGEN.DK

One Comment

  • omar ingerslev

    Der er meget gods i disse elegiske sange fra underetagen – med en kraftig understrøm af Kafkask karakter – du kunne sagtens skrive en “klassisk kafka historie” over dette indhold, med dertil hørende “surrealistiske” situationer – “surrealisme” er sat i parentes, fordi Kafka faktisk beskriver karakteristiske hændelser, som han selv var vidne til i datidens Prag – selvom mange nok forestiller sig at beskrivelserne alene er udtryk for Kafkas meget levende fantasi og fabulerende evne.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *