Sådan noget kan du ikke sige!
En englænder var i USA engang i 1980’erne hvor han kom i snak med en amerikaner – ikke så underligt. Han husker til sin store forundring, at han på et tidspunkt fik en pegefinger fra amerikaneren, hvor denne udbrød: You can’t say that! Altså: Sådan noget kan du ikke sige!
Det var her, det gik op for ham, at der var ankommet en ny tone med en ny trend og et nyt concept: politisk korrekthed og hvad deraf følger af censur, meningstyranni og taleforbud.
Svaret på pegefingeren burde have været:
Jeg kan sige lige, hvad der passer mig, og så kan du være enig eller uenig. Hvis jeg er grov og fornærmende, så kan du sige til og fra. Hvis du mener jeg fornærmer tredjepart, så rager det i princippet ikke dig, for det er et mellemværende mellem dem og mig.
Dette svar burde være iværksat første gang, dette fænomen dukkede op og være holdt i nakken siden. Men som vi ved med trends af den slags, så kommer de ikke frem i lyser og bekender sig selv men sniger som en gift ind i folks bevidsthed over tid.
Hvad der skete her, er det vi ser i fuld skala i dag. Det blev for alvor kørt på banen i starten af dette årtusind. Det kom ind ad bagdøren ganske langsomt, de drejede på hanerne, kvælertaget blev mærkbart undervejs.
And you ain’t seen nothing yet. Nu er der en ny globalfascistisk administration, der flytter ind i USA, der har tænkt sig at køre den HELT ud. Vi behøver ikke at gætte på, OM de vil gøre det. De siger selv, at de vil gøre det. Og den nye administrations bagmænd har gjort det allerede siden starten af dette årtusinde og før ved at manipulere skiftende administrationer. Også den afgående admin, der ellers gav dem historiens hidtil største modspil.
De er rædselsslagne ved tanken om, at folk kan finde på at sige, mene og gøre noget, som de ikke har godkendt, og som kan true deres magtfuldkommenhed og deres sociale, psykiske og politiske kontrol i den Sovjetstat 2.0, som de er ved at skabe.
De er rædselsslagne for, at den enorme folkelige opbakning, som den afgående præsident skabte og som indeholdt en direkte konfrontation med global-fascismen, skal fortsætte og eskalere yderligere. Og så kan man mene, hvad man vil om ham, hvis man ellers er i stand til at danne sig en egentlig mening.
Det, som de er mest bange for, er at blive stillet til regnskab for deres forbrydelser. Listen over begåede er den totale liste over tænkelige forbrydelser.
Derfor er de bange for folk, der siger dem imod og ikke tænker som dem.
De er bange for folk i det hele taget, der tænker og mener noget for alvor.
Forlorenhed
I stedet har globalfascisterne skabt en kultur af pseudo-meningsdannelse, hvor dannelse af mening aldrig finder sted. Præfabrikata står til download. Vi lever i en tid af forlorenhed.
Jamen jeg har da ret til at have en mening, og du skal ikke komme her og-og …
Problemet min ven er, at du ikke har en mening, for du har aldrig dannet dig en mening. Du har downloaded en erstatning for at have en mening. Det svarer til, at du går hen og hiver en frossen tingest af udefinerbart indhold med en serie tilsætningsstoffer, saltvand og genmodificeret gelatine op af køledisken og smider den i mikrooven til den siger BING!, hvorefter du siger: Skatter, nu har jeg lavet mad!
Nej det har du sådan set ikke. Du har tøet en tingest op og hældt den på tallerkenen, det er ikke ‘at lave mad’. Og det, du har smidt på tallerkenen er i øvrigt heller ikke menneskemad men hundeæde, så udsagnet er dobbelt forkert.
Forudsætningen for det globalfascistiske magtovertag, som den måske overståede amerikanske valgkamp blot er et symbolsk udtryk for – man har jo sine tvivl, for den underlige ceremoni, der lige er afholdt virkede meget … halvhjertet og netop forloren – altså, forudsætningen er det kulturskred og bevidsthedsskred, der har fundet sted over tid. Man kan anlægge den store skala eller den mindre her, men der er sket et skred.
Selve udtrykket forloren er interessant. Verlohren på germansk betyder fortabt. Vi er fortabte, vi har ladet os fortabe. I religiøst løftet sprog betyder fortabelse at miste sin sjæl, at miste sig selv som menneske. Men ordet betyder også forloren som i forloren hare, der er en farsklump, der lader som om, den er en hare. Den kan i øvrigt være udmærket i sig selv, hvis den er hjemmelavet af gode ingredienser og ikke bare noget gulvopfej, der er kylet i mikroovnen, men den har stadigvæk ikke noget med en hare at gøre. Forloren betyder generelt falsk, noget der udgiver sig for noget andet, end hvad det er.
Begge betydninger beskriver kulturens degeneration til systemisk hykleri. Vi har fortabt vores menneskelighed, for vi har afgivet evnen til at forsvare den ved at ytre os – sådan noget kan du ikke sige! Vi har ladet os intimidere til at underkaste os forlorenhed.
- I stedet for politik har vi identitetspolitik – man kan nu downloade sin identitet som nedfrossen ret til hurtig optøning.
- I stedet for demokrati har vi et teaterstykke, som vi er måbende tilskuere til.
- I stedet for journalistik har vi fake news og forloren fascist-propaganda.
I stedet for: Sådan noget kan du ikke sige! skal vi sige lige nøjagtigt, hvad vi har lyst til. Vi skal have afskaffet denne svagpisser-kultur, hvor folk hævder, at de har ret til at være krænkede over den mindste fis, så de herefter kan bitche folk med deres krænkelse og offerrolle. Hvad sker der, når krænkelses-attituden, tudefjæset, klynkefjolset tager over? Så sker der det, at samtalen ophører, for nu har du krænket mig, og-og … De krænkede i stammen – for det er tribalisme, det hér – undgår at være i selskab med folk, der mener noget andet end dem selv. Hvorved det fordobler deres svagpissethed, da de aldrig får modspil længere.
I stedet for en samtalekultur, der er forudsætningen for noget, der blot nærmer sig tanken om demokrati, har vi fået baviansocialisering, hvor vi ved hjælp af floskler i flok klør hinanden de rigtige steder – og så taler vi ikke mere om det.
Folk er bange lige nu
Vi kan alle fornemme det. Frygten, angsten er ankommet. Den er der overalt. Hvad var det de kommunistisk kirkefædre hyldede? Mer terror! sagde Lenin. Den evige terror! sagde Trotsky. De rendyrkede terror som en statsform, et styresystem. Kupgeneralerne med lakkasket og skrårem i Sydeuropa og Sydamerika styrede med terror. Mao terrormyrdede 100 millioner kinesere, og hans parti kører projektet ufortrødent videre og har myrdet menneske- og frihedsrettigheder for 1.3 milliarder af verdensbefolkningen. Hvilket den nye fascist-regering i USA synes er så fantastisk god en ide, at de i selskab med globalisterne i det Økonomiske Verdensforum i Basel, Schweitz, milliardærdrengene, er i færd med at overføre til resten af verden. Terrorvåbenet er lige for tiden: Vi kommer alle til at dø af forkølelse, hvis vi ikke går rundt med rituelle underkastelsesmasker, forbliver i stuearrest, underkaster os totalitært forsamlingsforbud og finder os i censur på de sociale medier, der har kuppet den forlorne meningsdannelse + lader os masseinjicere med en substans med ukendt indhold og med ikke oplyste bivirkninger (der findes ikke bivirkninger, der findes kun virkninger).
Vi behøver ikke at gætte på, hvad de tilsigtede (bi)virkninger er. Mod-e-RNA-vaccinen modificerer vores genetik på samme måde, som Monsanto modificerede og hybridiserede plantegenetik. Det er et transhumanistisk overgreb på selve byggestenene i den menneskelige krop. Udover at Bill Gates står til at tjene trilliarder på vaccinerne, så sniger der sig også en nano-tingest ind under huden på den kommende massevaccinerede menneskehed. Begrebet Windows Update har fået en helt ny betydning. Husk Dr. Charles Lieber og The Wuhan Institute of Virology. Husk hvor Dr. Fauci havde investeret sine blodpenge. Husk hvem der ejer WHO.
Men der tales ikke om det, for folk er bange. Sådan noget kan du ikke sige!
Folk, der godt er klar over, hvad der foregår, og hvad der EGENTLIG er grund til at være bange for, er også bange – med rette. Derfor er globalisterne flintrende ligeglade, for alle er jo bange, hver på deres måde. Frygten lukker vores hjerner og hjerter ned og gør os handlingslammede.
Der findes stadigvæk et par oldinge derude, der kan huske Den Kolde Krig. Der findes tyskere, der er vokset op i en terrorstat med Stasi-overvågning og angiveri. Russerne kan stadig huske sovjettiden. Folk i Østblokken kan stadig huske censuren – polakkerne er lige nu gået i kødet på Twitter-fascismen. Indbyggerne i Argentina og Chile kan sagtens huske Den Beskidte Krig, Operation Condor og det hemmelige politi, der fik folk til at … forsvinde. Nordkoreanerne og kineserne lever i det helvede i dette øjeblik. Venezuela er skudt i sænk af kommunisterne. Libyen er skudt i sænk af terroristerne. Spørg de folk, der er kompetente til at have en mening, fordi de enten var der selv eller ER der selv lige nu. Hvis du tvivler på, hvad der nu bliver udrullet i en by tæt ved DIG, så spørg en gang til. Og hør efter, hvad der bliver sagt.
Det er en af (bi)virkningerne ved nedlukning af rejseaktivitet. Der sker ikke længere direkte erfaringsudveksling. Folk i Vesten anede ikke, hvad der foregik i Østblokken og i Sovjet før det var for sent. Vi fik ikke at vide, hvilket helvede socialismen havde skabt, så vi kunne frit fantasere om lyksalighedernes solidariske Utopia. Indbygger i Østblokken kunne på deres side fantasere om Slaraffenland i Vesten med deres højt besungne frihed. I dag håner de os i Vesten, fordi vi tror på, at medierne fortæller os sandheden. Igen: spørg dem engang om, hvordan den gule presse opererede i blokken dengang. Og så tror vi, at det er anderledes for os! Hvor er vi blevet naive.
Den egentlige pandemi var aldrig en virus. Den egentlige sygdom, der inficerede os, var mediekampagnen, der fik os til at skide i bukserne af skræk og underkaste os. De sagde aldrig, hvad det hele gik ud på, for Sådan noget kan du ikke sige!
11 kommentarer
omar ingerslev
Det er sandt. Det er tragisk. Og en ulidelig gentagelse.
Jeg stødte på et citat fra Seneca, jeg reflekterede over “problem-action-solution” og “fortid-nutid-fremtid” – hvordan det hele ser ud i et større tid/rum-perspektiv.
( det fremgår nederst i denne kommentar )
Drømmen, der blev virkelighed :
Præludium :
lær at frygte virus
som om virus aldrig havde været følgesvend for livet
og menneskehedens evolution i millioner af år,
lær at frygte bakterier
som om bakterier aldrig havde været følgesvend for livet
og menneskehedens evolution i millioner af år,
lær at frygte andre mennesker
lær cognitiv dissonans – krig er fred frihed er slaveri kærlighed er had
“lær at passe på hinanden – ved at holde afstand”
som om mennesker i fællesskab aldrig havde været forudsætningen for livets videreførelse og slægternes gang
lær at frygte og hade selve livet
i særdeleshed dig selv
en frygt og et had som hører enhver dystopisk kult til
– en dødskult som den vi er omgivet af –
indtil den tager livet af sig selv
Futura ludium :
glæd dig
til befrielsen
og den lykkelige genforening
når det pludselig en dag er ovre
ingen ved hvordan det begyndte … eller hvad der skete undervejs …eller hvordan det forsvandt …
alle ved at det er overstået
og kaster sig i armene på hinanden
lykkelige over deres frihed
den frihed de aldrig forsvarede … den frihed de aldrig forstod … den frihed de aldrig tog …
men tilsyneladende atter fik af uransalige grunde,
dén dag, den søde dag, atter i frihed
hilste og betydede de hinanden, hvordan de havde protesteret og kæmpet for friheden
hvordan de havde båret særlige lidelser og bragt særlige ofre
hvordan de inden tyranniet allerede havde gennemskuet det
hvordan de havde rejst sig fri, fro og frejdigt,
og ladet alt og alle forstå hvad de stod for,
uselvisk og uden bekymring for deres eget liv,
frygtløs over for den vold og magt
der blev sat ind mod anderledes tænkende
havde de budt undertrykkelse, løgn og vold
trods og modstand,
men alt i dybeste hemmelighed
på grund af den åbenlyse fare
de kunne sætte sig selv og andre i …
hvis det tidligere havde været kendt,
det heroiske ekko udmundede i omkvædet :
“ passe på hinanden – ved at holde afstand “
jublen rejste sig stadig højere og bredere
selvforherligelsen ville ingen ende tage
og folk takkede deres folkevalgte
som uselvisk havde kæmpet og vundet denne heroiske kamp
de folkevalgte roste deres undersått… folket
“ I har klaret det flot … “
“ fjenden er besejret “
“ det gode har vundet over det onde “
“ livet har besejret døden “
Postludium :
en ludende skikkelse, som let kunne overses midt i al den festivitas,
trak sig stille bort fra mængden,
som nattens skygge der upåagtet opløses under en ny dag,
hans stemme havde lydt alene mod tavshedens massive mure
under tyranniet, men var nu hæs og træt og druknede let i koret af de lykkelige
der fejrede at de atter havde fået deres frihed
– skikkelsen havde efter “befrielsen” blot trukket sig endnu længere bort fra andre
og ønskede ikke at have noget med det at gøre
han hverken lo eller græd, og virkede helt upåvirket af glædesrusen,
han undslog sig omfavnelse når gamle venner og bekendte kom ham i møde
han besvarede alle de invitationer der fløj igennem luften, som hære af hvide fredsduer, med tavshed eller et hviskende “måske”
… han virkede ligeså upåvirket nu som før, når de dårlige nyheder havde svirret som en evig storm om ørererne på alle …
enkelte genkendte ham, selvom han ikke længere var tvunget til at bære gabestok, det omvendte kræmmerhus og andre middelalderlige symboler på udstødelse,
det gøs i dem når de prøvede at forestille sig hvad han havde gået igennem
men det var hurtig glemt når de enten kastede sig ud i dansen
eller sank hen i deres egen selvmedlidenhed over deres tidligere betrængte vilkår,
… men
lad det fare
for nu var der fest
og blændet af glædens lys
ser ingen længere fortidens skygger
død og glemsel heler alle sår …
“ helan går …”
Epitafium post Senecum :
“ …den vises liv strækker sig vidt. Han er ikke lukket inde
bag de samme grænser som andre, han alene er løst af de
love der gælder for menneskeheden, alle århundreder råder
han over.
– drejer det sig om fortiden ? – han omfatter den i erindringen
– drejer det sig om nutiden ? – han forstår at udnytte den
– drejer det sig om fremtiden ? – han foregriber den
For ham bliver livet langt fordi alle dets epoker er én sammenhæng.”
( Seneca : “ om livets korthed “ ( De Brevitate Vitæ ), ca 40 e.v.t. )
marcohanuman
Omar, jeg tageer hatten af!
Du bliver nødt til at gøre noget ved dit forfatterskab / digterskab.
Hvis du har lyst til at få et ‘speakers corner’ på nedersteetage, så sig til.
Jeg kan oprette en side kaldet Omars hjørne el. lign.
Du kan også få en status som gæsteskribent, hvis du har mod på det.
På WordPress foregår det ved, at du får en invitation med et passw og en status som forfatter.
Du kan ikke lave om på rammer og form, men du kan skrive indlæg. Du ved, jeg har selv haft blogs med en håndfuld poetiske udbrud.
Hvis du senere opretter dit eget site – hvilket du burde – så kan du poste dobbelt og bruge nederste som affyringsrampe. Det er trods alt 500 hits om dagen.
Hvad siger du til det?
omar ingerslev
Tak for din reaktion, dine gode ideer og fine tilbud. Det er en ære, at du spørger. Tak !.
Jeg vil meget gerne følge op på det seriøst ( og kreativt ! ) .
Jeg respekterer dit store arbejde meget.
Kan vi tale nærmere om det via mail ?
Mange hilsner fra
Omar
hvid vandhane
Fortsæt med at skrive. Dette er så fantastisk og overbevisende!
marcohanuman
Jeg takker dig.
Og jeg skriver til jeg dratter ned af stolen 🙂
omar ingerslev
Jeg kommer til at tænke på Fassbinders : ” Angst essen Seele auf “. Sjæl, som værende en del af bevidstheden uden smålig grænsedragning mellem individ og en større verden/s/bevidsthed indgår ikke i “planlæggeres og lederes” bevidsthed, ligesom ” æter ” ikke indgår i det Newtonske videnskabelige verdensbillede, hvorved vi afskærer os selv for større videnskabelige gennembrud, ny teknik m.m.
Sådan fejler det moderne projekt, og mister essensen i både livsførelse, livsanskuelse og verdenssyn.
Reset/4th industrial revolution er at tilgå problemerne ved hjælp af den samme tankegang,
som SKABTE problemerne – og er derved en del af selve problemet – men IKKE løsningen.
Det tredie riges aktører ville have set på dette, og enten have tænkt : ” …de er mere vidtgående end vi formåede at være … ” eller, med antydningen af en lille kneben tåre, og et halvt himmelvendt og eftertænksomt blik, i stille hvisken have fremstammet de bevægende ord : ” det er fuldbragt … ” ( hvad vi påbegyndte ) … ( nys i ) A(r)men !…
😉
omar ingerslev
Uddybning af et enkelt afsnit i forrige kommentar :
Sådan fejler det moderne projekt, og mister essensen i både livsførelse, livsanskuelse og verdenssyn – mister sin menneskelighed – mister de bedste muligheder for videreførelse af liv/ udvikling / tilpasning til en foranderlig planet i et foranderligt univers – understøttet af en fortsat teknologisk udvikling.
Den teknologiske udvikling fortsætter imidlertid, uanset disse omstændigheder, intelligensen og den skabende kraft er set i det nærsynede perspektiv indifferent over for om den bruges konstruktivt eller destruktivt. Uden forståelse af mange andre indgribende forhold, uden en perspektiveret opfattelse henover fortid-nutid-fremtid, kan den teknologiske udvikling spændes for “den forkerte vogn”. Mange af de nye teknologier kunne ligeså godt tjene menneskene, men bliver istedet brugt til undertrykkelse osv.
Det kan opleves som at “verdens ledere”, ligesom visse forældre, har svært ved at give slip på “børnene” ( som i mellemtiden er vokset op og godt kan selv ).
Der er helt sikkert en krise i ledelsens top – vi ser alle følgerne af en sådan i vores hverdag – og dens valg af at afskære mange fra essentiel ny ( og gammel ) viden skaber en meget farlig situation, især for majoriteten af menneskeheden, men sandelig også for dem selv !
omar ingerslev
” … og hvis vi en dag falder ned af stolen, så fortsætter vi med at tegne vore cirkler i sandet … ”
Aristoteles in Memoriam
omar ingerslev
” … og når vi en dag synker ned i sandet, så sender vi ormene, som gnaver sig igennem ALT …
inklusive ormehuller i universet …”
og husk : ” … også konger går gennem ormes maver … ”
( Edward de Vere ? )
Dorthe Madsen
Jeg er vild med dine skriverier!
Fandt siden lidt tilfældigt i søgen efter alt det der ikke lige popper op på de allermest gængse søgeord!
Tak og bliv endelig ved😉
Vh D
marcohanuman
Tak skal du ha’ Dorthe.
Du skal ikke bekymre dig om, hvorvidt jeg bliver ved.
Jeg skriver i en eller anden form, til jeg falder om.