Essay

Rust in Peace

 

Billeder fra Brødrene Ivanssons Bilskrot, Båstnäs, Värmland, Sverige

Fotografi : Omar Ingerslev 

( undtagen hvor andet er anført )

 

 

 

Brødrene Ivanssons, Båstnäs, Värmland, Sverige

 

 

 

Bilen kører gennem de uendelige svenske skove. Smukke veje bugter og snor sig gennem sving, op og ned ad bakker – gennem tætte skovstrækninger som af og til brydes af lysninger, åbne marker og spredte bebyggelser af rødmalede træhuse. Bilen danser i takt med vej og landskab, så det snurrer i kroppen, bruser i blodårer og svimler i hovedet. I kabinen sidder 2 mænd og synger af hele hjertet. De synger sig igennem landskaberne som troubadurer og pilgrimme på vandring. Stemmerne runger af fuld kraft, lungerne tømmes, vind og vejr trækkes ind, med land og folk – og ånden i naturen. Hjertet strømmer over, følelserne river sig løs, lykkelige tårer løber som en frisk kilde nedad kinderne  –   ” Vila vid denna Källa ”  –   af kærlighed til broderland og broderfolk.

Vi tømmes for tårer, mens Bellmann fylder Bacchus´ liflige dråber op til glassets kant, for i beruselse at forsøge at slukke den uudslukkelige tørst.

Også vi hungrer og tørster, efter stor natur og følelser ligeså dybe og fortættede som de svenske skove. Og dog er vi præget af civilisation – samspillet mellem vor samtid, civilisation og den overdådige natur, som helt enestående sammensmelter hos Brødrene Ivanssons Bilskrot i Båstnäs, Värmland, ca 600 km nord for København. Her findes barndommens biler, drømme og længsler på bagsædet, på vej mod eventyr med forældrene ved rat og forsæde, ungdommens første virkeliggjorte drømme med den elskede ved sin side, næste generation hoppende på bagsædet, slikgnaskende pludrende og syngende barnestemmer, familiebesøgene, ferierne, hverdagen, arbejdet… de territoriale kampe i trafik, i køer, og på parkeringspladser… indkøbsture, lasttransport, persontransport af gamle forældre, sygetransporter til og fra læge og hospital, blomstertransport til runde dage og … afrunding … den sidste rejse … rustvognen, for både passagerer, og bilerne selv …  den rustne rustvogn … uden chauffør og passager … uden vogn …  kun rust  –   ” Rust in Peace ” .  Hele vor samtid og civilisation manifesterer sig her som et arkæologisk levn. Det efterlader en vis eftertanke, i en blanding af fascination og uro hos de forbipasserende.

Mellem træerne holder bilerne stille – de har fået den sidste olie – pæren er stadig i orden, men lygterne er tomme øjenhuler uden lysglimt i øjet – kølergitre smiler som blottede kranier – udåndede luftfiltre foldes i stille bøn – vinduerne ( vind-øje = vindue, gammelt dansk maritimt ord ) er åbne og dørene står på vid gab – fjedre i mørnede sæder og skikke er edderspændte og kan nårsomhelst briste og give efter for deres tilbageholdte og utålmodige trang efter udfoldelse. Punkterede dæk og slanger lokker ingen på vildveje i dette Paradis. Rollerne mellem biler og træer er byttet rundt – nu er det træerne der flytter rødder som fødder, fylder motorrummene med ny kraft, griber rattet, åbner døre indefra, springer ud og overhaler, og løfter de gamle bilskrog i vejret til en ophøjet, næsten overjordisk tilværelse – ledsaget af fuglenes himmelske kor.  Skrot op !  Der bygges reder i handskerum og forlygter. Hvepsebo summer under motorhjelm, spinnende som motor, velsmurt i honning. Den nyudklækkede sommerfugl sidder vægtløst drømmende ved forruden, som den gerne er foruden, med udsigt til et nyt liv forude. Ser man bagud ligner disse biler billeder fra familialbummet, erindringens genstande der langsomt ruster op – i bakspejlet fanger edderkoppen sit forvirrede bytte med dobbeltsyn i tanke og spind – ser man frem begynder disse biler at ligne et signalement af fremtiden – kort og vejskilte hvis symbolik og betydning antydes men endnu ikke helt kendes – med oprustning og mobilisering på vej mod fremtidens utopia  –  Autopia.

 

 

 

 

Foto : Ole Madsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tekst/Billede : Omar Ingerslev

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

” The queue to end all queues “

 

 

 

” Hjul-træer “

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vila vid denna källa,
vår lilla frukost vi framställa:
rött vin med pimpinella
och en nyss skjuten beckasin.
Klang vad buteljer, Ulla,
i våra korgar överstfulla
tömda i gräset rulla,
och känn vad ångan dunstar fin!
Ditt middagsvin sku vi ur krusen hälla med glättig min.
Vila vid denna källa,
hör våra valthorns klang, cousine!
Valthornens klang, cousine!

Präktigt på fältet pråla
än hingsten med sitt sto och fåla;
Än tjurn han höres vråla,
och stundom lammet bräka tör.
Tuppen på taket hoppar
och liksom hönan vingen loppar,
svalan sitt huvud doppar,
och skatan skrattar på sin stör.
Lyft kitteln, hör!
Lät kaffeglöden kola där nedanför!
Präktigt på fältet pråla
de ämnen som mest ögat rör.
Som mest vårt öga rör.

Himmel, vad denna runden
av friska lövträn sammanbunden,
vidgar en plan i lunden
med strödda gångar och behag!
Ljuvligt där löven susa
i svarta virvlar grå och ljusa,
träden en skugga krusa
inunder skyars fläkt och drag.
Tag, Ulla, tag, vid denna måltidsstunden
ditt glas som jag!
Himmel, vad denna runden
bepryds av blommor tusen slag!
Av blommor tusen slag!

Nymfen, se var hon kliver
och så beställsam i sin iver
än ägg och än oliver
uppå en rosig tallrik bär.
Stundom en sked hon öser
och över bunken gräddan slöser;
floret i barmen pöser
då hon den mandeltårtan skär.
En kyckling där, av den hon vingen river,
nyss kallnad är.
Nymfen, se vad hon kliver
och svettas i ett kärt besvär.
Och svettas i besvär.

Blåsen, I musikanter,
vid Eols blåst från berg och branter;
sjungen, små kärlekspanter,
bland gamla mostrars kält och gnag.
Syskon, en sup vid disken,
och pro secundo en på fisken!
Krögarn, den basilisken,
summerar tavlan full idag.
Klang, du och jag!
Klang, Ullas amaranter av alla slag!
Blåsen, I musikanter,
och var och en sin kallsup tag!
Var en sin kallsup tag!

Äntlig i detta gröna
får du mitt sista avsked röna;
Ulla, farväl, min sköna,
vid alla instrumenters ljud!
Fredman ser i minuten
sig till naturens skuld förbruten,
Clotho ren ur syrtuten avklippt en knapp
vid Charons bud.
Kom, hjärtats gud,
att Fröjas ätt belöna
med Bacchi skrud!
Äntlig i detta gröna
stod Ulla sista gången brud.
Den sista gången brud.

 
(  Carl Michael Bellman, 1740-1795 )
 
 
 
 
 
 

 

 

 

 

 

 

Luftfiltre, foldet i stille bøn

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den sidste Olie

 

 

 

Allmansrätt,
skove og elge, 
indviklet i træer og fælge, 
naturen og genomet er forkromet,  

Det ryger fra solbagte relæer
af sveden elektronik
brændt gummi
og gammel mekanik,
det knirker og hvisler
som en kilde der risler

" Vila vid denna Källa "

Topstykker
af blomstrende digitalis
og lyden af et summende hvepsebo
fra det forladte motorrum,
med hjelmen stivnet i åbent gab
fra hestekræfternes sidste brøl

Folkelige Folkevogne 
fra forrige folkevandringer,
køer på herrens mark
køernes kø
“ the queue to end all queues.. “

Voldsomme Volvo
på varme brede dæk
tæmmet af vild natur
er blevet stille og drømmer sig væk

Saab´en, den gamle totakter
sakker agterud og står for skud,
jetjageren er jagtet
og fældet af skovjægeren

En Opel
holder stand,
fører sig uden fører
ikke længere frem
- men holder sig 
stadig nobel

En Mercedes Benz
drømmens opfyldelse
og bønnesvar fra gud
holder ikke længere ud,
boblende krom og rustent jern
gør atter drømmen verdensfjern

Faust i Austin,
en skærsommernats drøm
fuld af rustne søm

I den lille fiat
er handskerum rede
fuld af fuglekvidder
æg og skæg og andet pjat,
det er nye tider
nye skikke og sæder,
de ædru er afløst af dem med en fjer på,
dagene flyver afsted mens de sidder dér og skider
og klatter uden ære og hæder
under stort postyr på styrets polstrede læder

En romantisk morris
uden hjul på frierfødder,
med favnen fuld af digitalis,
søger mage for endelig at slå rødder

En gammel Ford
venter som en tålmodig Lord
værdigt på chauffør til hjemtransport,
hånden drejer tændnøglen om som næsen i lommertørklæde,
diskret og god til at skjule at Man er blevet snottet
da det er for dyrt at opvarme slottet.

Alfa Romeo, Audi, BMW, Citroên, Daf, Ferrari, NSU, Porsche,
Chrysler, Aston Martin, Buick, Cadillac, Chevrolet, Datsun, 
Honda, Ambassador, Tata, Bedford, Jaguar, Jeep, Rover,
Rolls Royce, Lada, Wartburg, Mazda, Mitsubishi, Renault,
Peugeot, Skoda, Suzuki, Toyota... 
- de er her allesammen. 

Det kan aldrig helt svigte
- når bilerne må afsted
på den sidste rejse
er der en udvej
ved at digte

Bilerne ruster
- kærligheden ikke




( Omar Ingerslev, 2022 )


 

 

 

 

 

 

 

 

Træer griber rat, åbner døre indefra, springer ud og overhaler

 

 

 

 

En rusten drøm – ” Hvis guderne vil straffe menneskene, lader de deres ønsker gå i opfyldelse “

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fågelvik, Foxen, Värmland

 

 

 

Ack, Värmeland, du sköna, du härliga land!
Du krona bland Svea rikes länder!
Ja, om jag komme mitt i det förlovade land,
till Värmland jag ändå återvänder.
Ja, där vill jag leva, ja, där vill jag dö.
Om en gång ifrån Värmland jag tager mig en mö,
så vet jag att aldrig jag mig ångrar.
I Värmeland är lustigt att leva och bo;
det landet jag prisar så gärna.
Där klappar det hjärtan med heder och tro
så fasta som bergenas kärna.
Och var och en svensk uti Svea rikes land,
som kommer att gästa vid Klarälvens strand,
han finner blott bröder och systrar.
I Värmeland – ja där vill jag bygga och bo,
med enklaste lycka förnöjder.
Dess dalar och skog ge mig tystnadens ro,
och luften är frisk på dess höjder.
Och forsarna sjunga sin ljuvliga sång –
vid den vill jag somna så stilla en gång
och vila i värmländska jorden.

 

 

 (  Svensk  Folkemelodi, tekst :  F. A. Dahlgren, 1846 )

 

 

 

O : Sign-Nature

( Foxen, Värmland )

 

 

 

 

 

 

Kommentarer

  • marcohanuman

    Wow! Det er helt vildt!
    Hvad er det, der gør rust og mug og mos så interessant?
    Det kunne være naturens langsomme tagen-tilbage, hvad der engang var dens.
    Tænk engang: Et bilskrog, der ligger der i buskadset og er nostagisk efter der, hvor skrottet kom fra!

    … oh by the way: take-it-away!
    Jeg skriver på en roman for tiden.

    Det er FANTASTISK, at dine billeder kommer ud til et publikum. Jeg nyder hver pixel.
    Og mens vi andre kæmper med f-stop, t-stop, ISO, lukkehastighed, rullende shutter og hvidbalance, så har du fortalt historier.

    • Omar Ingerslev

      Tak, MH. Jeg glæder mig til at høre om din roman, og andre tanker… eller endnu bedre : at mødes …

      … to be continued …

      NB
      Jeg er begyndt at sætte titelbilleder ind på tidligere publicerede billedløse artikler.

Skriv et svar til Omar Ingerslev Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.