Essay

Retfærdighed – en død sild?

Man skulle tro, at dette ældgamle begreb for dyd og menneskeværd var en grundlæggende praksis, og at der var en grundlæggende fornemmelse for det.

Man skulle også tro, når det nu ligger til grund for retsvæsen og lovgivning – altså gør det ikke, eller er der noget, jeg har misforstået? – at det så udmøntede sig i praksis især i sager, der vedrører alle på livsvigtige måder, måder der har store konsekvenser for os og vore efterkommere.

Man skulle tro, at det var en medfødt sans hos mennesker, og at alle i hvert fald i princippet ville kunne enes om, hvad retfærd er eller som minimum, hvad det ikke er.

Man skulle tro, at retfærd indtog pladsen blandt de fornemste dyder blandt mennesker som hæderlighed, troværdighed, omsorg, styrke, mod, sundhed, fædrelandskærlighed, respekt for modersmålet, fred.

Men her er det så, at det viser sig, at ALLE disse begreber for grundlæggende menneskelige værdier bliver gradbøjet, og at mennesker i flok er i stand til at afskrive disse begreber, udhule dem, vende dem på hovedet. Jeg siger i flok, for det underlige er, at de færreste afskriver begreberne under fire øjne. De gør det i ly af flokken. Det viser sig også, at det er en forbløffende lille hård kerne, der står som igangsættere og opretholdere af den begrebslige og værdimæssige afvikling, og at de via deres positioner og metoder er i stand til at påvirke de mange i denne retning.

SÅ: er menneskelig retfærdighed nu en død sild?

Den hårde kerne

Det kræver overtalelsesevne og midler til overtalelse. Og så kræver det mest af alt ond vilje. Der findes måske to grundtyper. Der er iværksætterne, der rent faktisk tror på, at deres praktiserede uretfærdighed tjener et højere formål. Det føles bare uretfærdigt, men det kan alle staklerne derude ikke forstå, som de behøvjer ikke at få det at vide eller få en ordentlig forklaring, før det er for sent. Vi ved bedre, og det er for alles bedstes skyld, at vi begår disse uretfærdigheder, uhæderligheder, utroværdigheder, omsorgssvigt, svækkelser af sundhed, feje handlinger og skaber ufred. Alle de dumme mennesker vil engang takke os for det og rejse statuer for os – men det kan vi jo ikke vente på, så vi gør det lige selv.

Den anden type tror ikke en skid på det hele. De simulerer, de spiller skuespil, de tager en maske på. Men her er der måske også to typer: selve iværksætterne og medløberne. Alle ved, at den er rivende gal, og at deres handlinger ikke kan forsvares. Derfor kan de heller aldrig hverken fremlægges eller indrømmes. Skulle de bleve afsløret, kan de benægtes. Kan de ikke benægtes, kan de ignores, ryggen kan vendes til. Fatter folk ikke en løgn første gang, kan den gentages, gentages og gentages. 

Iværksætterne er der ikke noget at stille op med, uanset om de tror, at DE er de retfærdige eller godt ved, at de er nogle svin but-who-cares. De er uforbedrelige i deres indbildskhed og kynisme. De fleste af dem er psykopater. Deres slægt har ageret sådan i århundrer, måske årtusinder. De er, hvad de er, og man kan ikke kurere dem. 

Medløberne, kollaboratørerne, opportunisterne besidder en særlig ynkelig mentalitet. De er opportunister, der lægger sig i slipstrømmen, de er medparasitter på overparasitterne. De er samtidigt også de, der stikker af, hvis de for alvor bliver konfronteret. Deres værste egenskab er deres fejhed, deres bedste egenskab – hvis det lykkedes dem at få den hevet op fra bunden af posen – er, at de stadig besidder en skam i livet, en rest af bondeanger. De vil uden tvivl foretage en nedsmeltning, hvis de bliver udstillet i det offentlige rum. De vil prøve at redde deres skind. Ikke at man herefter kan vende ryggen til dem. Én gang parasit, altid parasit.

Opgøret – et case-studie

Lige nu er der et retsopgør i gang i USA. Retfærdighedskrænkerne har tilsyneladende kørt den så langt ud over stregen, at størstedelen af befolkningen nu aktivt vender sig imod dem. Vi skal tilbage til den Amerikanske Borgerkrig for at finde et sidestykke. Dengang vendte folk sig imod den britiske krone og imod at være en britisk koloni. 

Vi behøver ikke at gentage hele analysen, for det findes andetsteds på nedersteetage.dk. Men som en kort synopsis drejer det sig om den forberedelse af uretfærdighed, der fandt sted fra statskuppet efter mordet på John F. Kennedy. Herefter blev folk indenfor statsapparatet og retsvæsenet gradvis udskiftet med korrupte ansatte, der var villige til at sætte systemet i stå. Det byggede yderligere på det kup af nationaløkonomien, der fandt sted ved privatiseringen af nationalbanken, The Federal Reserve i 1913 og udbygget i finanskrisens arketype, Wall Street-krakket i 1929 og depressionen i 1933. Efter WW2 dannedes CIA, og militærindustrien var blevet en forvokset og forslugen gøgeunge. Dette uhellige makkerpar sørgede for, at den Kolde Krig var alt andet end kold derude i udkantsverden, for industrien havde brug for krige for at tjene penge, og bankmændene havde bruge for krige for at … tjene penge. 

Der findes forskellige begreber for det skjulte styresystem. Nogle kalder det for Contituity of Government. Andre kalder det for et skyggekabinet, men det er ikke helt dækkende, for det antyder, at det er en helt bestemt og homogen gruppe, der styrer i skyggerne, og det er det ikke. Andre har kaldt det for postdemokrati, andre igen for fascisme. Det er rigtigt, at det intet har med demokrati at gøre, men USA er heller ikke et demokrati, det er en republik. Det skulle i så fald hedde postrepublik. Det er også rigtigt, at det ligner fascisme, for det er en sammensmeltning af privat virksomhed og stat på en måde, så Staten ikke længere tjener borgerne men de private interesser. Det er også blevet kaldt det for The Deep State, og det er dækkende, hvis man forstår, at der menes et interessentskab af grupper, der opererer i dybet, altså udenfor offentlighedens søgelys. Der er også et kraftigt element af landsforrædderi, for den såkaldte dybe stat er et ikke-statsligt og ikke-nationalt fænomen. Det er et organ for både fremmede magter og de ikke-nationale syndikater og karteller, denne verdens megaparasitter. Det er globalisme, der opererer nationalt i lodret ikke-erklæret konflikt med nationens indbyggere.

Retfærdighed er ikke et begreb, de opererer med i den dybe stat og hos globalisterne – med mindre de roder sig ud i rent hykleri, hvilket de ikke sjældent gør. De taler sjældent selv, de lader deres medier fremføre deres tale. Alle medier i USA og det meste af verden er ejet af fem milliardærer. Det er lykkedes at placere så mange præsidenter på posten i USA, at det siges, at i USA you are not elected, you are selected. De mest korrupte præsidenter i nyere tid har været George H. W. Bush, Bill Clinton, George W. Bush og Barack Obama. Og her er vi fremme ved retsopgøret, der reelt er et opgør med The Deep State og globalismen. Den næste præsident, der var kørt i stilling i 2016 med ALLE midler, var den mest korrupte af dem alle, selveste Lady Macbeth aka Hillary Clinton. Hun var udset til at skulle fuldføre det, som var forberedt igennem årtier. Deres tales om 16-årsplanen, hvor otte år for Barack Obama efterfulgt af otte år med mafiosaen, svindlersken, løgnersken, mordersken, landsforræddersken og pædofilisten Hillary Clinton skulle afslutte processen med globalistisk magtovertagelse.

Det betød, at aktørerne, både iværksætterne og medløberne på The Deep State ikke bekymrede sig om brugen af midler, for damen kunne jo ikke tabe valgkampen med de pengemidler og den kampagne i ryggen, og se nu ham klovnen med det sjove hår, mangemillionæren, der tror, han er politiker. Så selvsikkerheden var helt i top. Medierne var på plads, valgsvindelapparatet var på plads. BigTech-Silicon-Valley og de socialmanipulerede medier var på plads, Wall Street var på plads, militærindustrien og deres lobbier var på plads, Hollywood var på plads, det korrupte justitsministerium (DOJ) var på plads, den korrupte top af alfabet-bureauerne var på plads (FBI, CIA, NSA, …), britisk efterretningsvæsen og Five Eyes (efterretningssamarbejdet) var stand-by, den foregående administration havde godkendt ulovlig spionage på alle kandidater, det kuppede demokratiske parti og dets bestyrelse (DNC) var på plads. 

WHAT ON EARTH COULD GO WRONG?!

Aktørerne bekymrede sig ikke om brugen af korrupte og illegale midler, al retfærdighed blev systematisk tilsidesat, for der ville jo ikke blive nogen retsforfølgelse bagefter! Med Hillary in office, ville der blive lukket ned for alle forsøg på at kræve retfærdighed, for det var just sådan, at the Clintons havde brugt Det Hvide Hus i Bill-perioden: til mafia-virksomhed. De udenlandske, de globalistiske interessenter, der havde skudt pay-for-play-money i valgkampen, fx. det kinesiske kommunistparti, ville se resultatet af deres investeringer i en korrupt præsident for verdens mest magtfulde land.

Reaktionen og de reaktionære

Når et så voldsomt og omfattende-velorganiseret apparat flopper, som det gjorde i 2016, så bliver reaktionen derefter. Altså voldsom. Uretfærdighedens iværksættere vidste omgående, at de var fucked. Amerikanernes retfærdighedssans havde nået grænsen, the breaking point. Iværksætterne havde forregnet sig, de havde begået hybris og nu ankom deres nemesis

Pludselig havde aktørerne mistet deres garanti for sikkerhed, og der sporedes hastige bevægelser bag fortæppet. Var det lyden af løbende fødder, stakåndet tale, hvisken og tisken og tænders gnisken? Der bredte sig panik blandt aktørerne. De var nu pivåbne for retsforfølgelse, for deres metoder var ikke valgt for deres forsvarlighed men for deres her-og-nu effektivitet. Deres sidste og bestemt ikke uvæsentlige bastion var, at de foregående korrupte administrationer havde placeret deres magtapparat, hvilket ikke bare forsvandt ved et regeringsskifte. Der sad ca.10.000 såkaldte SES’er, senior executive service’es, ansatte i landets administration, føderalt og statsligt, der tjente kassen, scorede den fede pension, aldrig kunne fyres, og hvis hovedformål var at obstruere alle tiltag til retfærdighed, da de har alle tænkelige incitamenter til at servicere sig selv. En direkte europæisk parallel er eurokratiet og EU-parlamentet, hvis formål altid har været det samme.

Aktørerne havde nydt det privilegium at slippe afsted med uretfærdighed mod alle andre end sig selv i så lang tid, at stopklodsen kom som et chok for dem. De greb i posen efter alle de beskidtheder, der var på lager. Det var ikke så få. Det var et falsk dossier om, at præsidenten var russisk agent, der førte til forskruede pseudohøringer i Kongressen og en forskruet pseudo-undersøgelse med 500 afhøringer, der førte til ingenting, for der var ingenting. Det førte imidlertid til falske anklager mod præsidentens sikkerhedspolitiske rådgiver og hans tidligere kampagnemedarbejder, der først år senere blev droppet, for der var ingenting. Det førte til misbrug af FISA-retten til at foretage aflytninger. Det førte til en forkvalklet pseudo-anklage mod præsidenten og en latterlig fremførsel i senatet. Det førte til en tsunamiagtig malstrøm af fake news og fake beskyldninger i de medier der som sagt er ejet af fem milliardærer og deres slæng. Det førte til en latterlig kælling af en speaker of the house, der som en skoletøs river transkribtionen af præsidentens tale i stykker for åben skærm. Det førte til en global pandemi beregnet på at lukke det amerikanske samfund ned, så folk ville blive forhindret i at stimle sammen til velbesøgte valgmøder for præsidenten, og så økonomien kunne tage alvorligt skade, så man kunne sige, at det var præsidentens skyld. Det førte til horder af gadefascister og gaderacister med Sorospenge up-theirs – der så kalder sig det modsatte – med latterlige krav om at afskaffe politiet … så de frit kunne smadre folks butikker. Og resten af verden fik den samme omgang, nu de var i gang, for det er jo globalisternes værk, så det kører globalt. Det betyder, at danskere i offentlige transportmidler nu skal bære mundbind, fordi nogen har startet en mega-sabotagekampagne i USA op til en valgkamp. Hvis det ikke er noget af det mest FUCKING ABSURDE !!! der nogensinde er foregået, så ved jeg ikke!

Retsopgøret er startet. Det er to hovedformål i alle de sabotagetiltag, vi har set. Det ene er, at de vil af med præsidenten. Men der er en grund bag grunden til, at de vil af med ham. De kæmper for deres liv. Amerikanerne vil ikke finde sig i, at aktørerne i de svinske handlinger ikke bliver stillet til regnskab. Aktørerne har enten ikke fuldt forstået og i hvert fald ikke accepteret, at halvdelen af præsidentens succes til at smadre deres milliardkampagne på alle tangenter i 2016 skyldtes, at amerikanerne for alt i verden ikke ville have heksen, bitchen, sækken, mafiosaen Hillary som præsident. Det kan godt være, at der er mange uvidende og medieforgiftede amerikanere, der i tidens løb har labbet for meget CNN i sig og ikke aner nogen om verden, men folk vidste godt, hvad der ville ske, hvis hun kom til magten. Altså hun kaldte folk for the deplorables, de afskyelige. Hendes menneskeforagt var lige så stor som hendes hykleri. De fleste amerikanere vidste godt, hvad Clinton-mafiaen havde bedrevet. De vidste godt, hvordan hun havde truet ofre og vidner i de over 100 sager om voldtægt, som hendes gamle gris af en mand havde fået på halsen. 

Amerikanerne i flertal har en nedarvet sans for retfærdighed. Man kan sige meget om, hvordan denne retfærdighedssans er blevet udnyttet til at genere support for krige overalt i verden i 100 år. Men selvom ægte følelser og værdier kan udnyttes, så er det stadigvæk ægte følelser og værdier.

Retfærdighed – en global sans

Er europæerne anderledes end amerikanerne? I bund og grund ikke. Retfærdighedskrævende franskmænd har fyldt gaderne i protest mod globalisten og Rothschilds stik-i-rend-drengen Macron, fransk politiks svar på Wall Street-kamæleonen Gordon Gekko. Englænderne har valgt sig ud af EU-kratiet i protest mod EU-globalisterne. Islændingene smed deres bankmænd i fængsel i opgøret efter finanskrisen – desværre som nogle af de eneste. Tyskerne har været på gaden i stor stil. Indbyggerne i de spanske regioner har været på gaden. Polakkerne, ungarerne og tjekkere har valgt politikere ind, der lægger afstand til EU-fascisterne. Italien ligeså. Rusland er et helt kapitel for sig. Grækenland har tabt al tillid til EU, og eneste grund til, at de hænger ved er, at de nu er forgældede. Østrig og Schweitz har altid holdt afstand – Schweitz ved aldrig at være medlem af globalisternes klub, hvilket så paradoksalt nok skal holdes op imod, at de i Zürick, Geneve og især Basel huser selve hovedkvarteret for globalisterne, World Economic Forum og har en gammel tradition for skattely for de rige. Men det er det schweitziske paradoks, for de har også et af de eneste ægte demokratier i verden, hvor borgerne ved direkte valg har indflydelse på nærmest alt.

Retfærdighed er global/universel. Retfærdighed er derfor anti-globalistisk. Globalisterne kan ikke længere sælge deres projekt ved at misbruge det begreb og den universelle værdi, hvor tilstrækkelig mange mennesker har nu set og forstået, at retfærd og globalisme er uforenlige modsætninger. Globalisme er på bekostning af national og lokal retværd og velfærd, og det nu truede megaprojekt har kun været til gavn for milliardærklubben. At der røg en luns af i ny og næ har kun været for at lukke munden på kritikerne. 

På det seneste har det stået klart, hvordan Kina er en del af det globalistiske projekt. Det har hele tiden været en intern aftale, at det 21. århundrede skulle tilhøre Kina. Den vestlige økonomi og samfundsmodel skulle ødelægges, og det hele skulle lægges over til Kina. Kina skulle være den nye globalistiske supermagt, og deres samfundsmodel med teknokommunistisk superkontrol med befolkningen skulle udbredes til hele verden. Spørg igen, hvad corona-operationen skulle til for – altså udover at jamme den amerikanske valgkamp. Men folk begynder i stor stil at lugte lunten. Pas på, korrupte regeringer, I mister den folkelige tillid for tiden. Pas på, løgnagtige meder, det gælder også jer. Og lad være med at tage Danmark som termometer for det, for vi halter altid sørgeligt bagefter. 

Vi ved allerede tilbage fra før revolutionen i Kina, hvordan deres kommende leder, Mao tze Dong blev uddannet i en af globalistlogerne ved Yale-universitetet. Det var meningen, at han skulle vende tilbage og starte det røde cirkus og folkemordet. Efter fuldendt folkemord får han besøg af en af superglobalisterne, David Rockefeller, der i begejstrede vendinger beskriver det storslåede projekt. Ligesom slavestaten Sovjetunionen var et globalistisk social-økonomisk eksperiment – finansieret af jødiske oligarker i Wall Street – således var også slavestaten Maoist-Kina et globalistisk projekt. Glem ALT om det, de prædikede for os under Den Kolde Krig, for der var aldrig en ægte modsætning, det var fra starten og hele vejen igennem dialektisk iscenesættelse. Den Kolde Krig var et stort teaterstykke for folket – inklusive diverse gladiatorkampe og smiden for løverne.

Begrebsperversion

Retfærdighedsbegrebet blev grundlæggende perverteret i den proces. Det blev kuppet. Det er horderne af social justice warriors i dag et sørgeligt bevis på. Hjernedøde, hjernevaskede universitetsstuderende o.a., der mener, de kæmper for social retfærdighed.  Give me a break! og send dem til Kina, så de på egen krop kan opleve, hvad deres model for social retfærdighed vil sige oversat fra politisk korrekt nysprog til mennesketale og menneskeliv. Giv dem en gratis prøvetur til et land og et regime, hvor al retfærdighed er afskaffet. Mon ikke de i deres forskruede hoveder tror, at de efter revolutionen bliver de nye priviligerede, der kan sidde på deres partikontorer og sende alle de vantro til Gulag? Den ultimative version af deres cancel culture Det var i hvert fald lige nøjagtigt, hvad talen gik på i de skjulte optagelser, der kom frem med supportere og kampagneledere for den nu udrangerede præsidentkandidat, Bernie Sanders. Der sad de, en stak SJW’ere, PC’ere, BLM’ere, Antifaer, nymarxist-yngel fra læreanstalterne og lovpriste Gulag og braldrede om, hvordan de ville sende halvdelen af den amerikanske befolkning i opdragelseslejr, når de havde vundet valget. Deres kandidat ville selvfølgelig aldrig kunne vinde noget valg, så derfor løb de også ud på gaden og smadrede løs kort tid efter. Deres ideologi er et påskud til voldsudøvelse. Vold er både midlet og målet. 

Deres perverterede retfærdighedsbegreb består i, at alle, der ved hårdt og hæderligt arbejde har skabt velstand for dem selv, skal frarøves denne velstand. Ingen må skabe velstand, og skabte materielle værdier skal være gratis. Det er socialismens kernebudskab. Vi taler ikke her om de, der ved uhæderligt arbejde har skaffet sig rigdom. At disse findes er den eneste grund til, at SJW’erne har vind i sejlene blandt unge. De unge forstår så meget, at globalisterne har skabt et no-future-land for dem, så de kan lige så godt smadre det hele. Hvad de hjernedøde stakler ikke fatter, er, at de nu bliver dobbelt røvrendt. Ikke nok med, at de ikke har ringe fremtidsudsigter. Nu smadrer de også den potentielle fremtid, de er blevet frarøvet. Der er nok en grund til, at hyper-globalisten George Soros spytter penge i dem. SJW’erne, NGO’erne er, nøjagtigt som bolsjevik-horderne i 1917, bestilt og betalt til at udføre det beskidte arbejde og ødelægge det bestående. Altså det bestående, der har uddannet dem på universiteter til at ødelægge det bestående! Hvad skal man kalde en sådan sygdom: et kunstigt skabt kulturelt immundefekt-syndrom? Som man siger: revolutionen æder sine egne børn. For som onkel Joe (Stalin) fuld af foragt for typerne sagde: de var bare nyttige idioter.

Altså – opgøret

Det er meget svært lige nu at udtale sig med sikkerhed om, hvorvidt retsopgøret mod uretfærdighedens regime vil lykkedes. At det finder sted, er der ingen tvivl om. At det har den fulde støtte fra den amerikanske præsident, er der heller ikke tvivl om for mig at se. Hvad der kan være tvivl om, er hvorvidt de folk, som han omgiver sig med, har det fornødne politiske mod eller vilje til at gennemføre det. Donald Trump kom for ganske nyligt (medio august 2020) med en udtalelse, der som vanligt fald som en bibemærkning. Den handlede om hans justistsminister William Barr. Trump sagde: Bill Barr kunne blive en af de store politikere for eftertiden. Hvorvidt han vælger at være politisk korrekt, er hans valg, men han ved det hele. Udtalelsen faldt i en tid, hvor Epsteins rufferske Gislaine Maxwell er fængslet, og hvor anklageren John Durham har samlet alt sit materiale om kupmagernes sammensværgelser og er klar til at bruge materialet. Tidligere og nuværende top-ansatte i FBI og CIA sidder uroligt på stolene. Visse politikere og teknokrat-håndlangere ligeså, deriblandt tidligere præsidenter og præsidentkandidater + en nuværende præsidentkandidat. Det samme med en hel række medlemmer af toppen af The Establishment

Præsidenten er ikke herre over, hvorvidt man nu går videre med det oplagte og efterhånden skudsikre materiale, og han har erklæret, at han ikke selv vil skyde det af. Det skyldes nok, at der i så fald omgående vil gå en medie-shitstorm i gang om, at han forfølger sine politiske modstandere, selvom det forholder sig stik modsat. Mederne bekymrer sig NADA om retfærdighed og om, hvorvidt de i så fald ‘forfulgte uskyldigheder’ har fortjent det. De er nu en del af et ensidigt politisk apparat og mener ikke længere, at de er forpligtet overfor sandhed og retfærdighed men udelukkende er forpligtet til at servicere deres ejere, globalisterne. Det gælder for amerikanske såvel som for europæiske medier. Danske medier er gennemglobaliserede og følger BBC-modellen for globalfascistisk statspropaganda. 

Så bliver retsopgøret gennemført eller ej? Der er stærke kræfter, der arbejder 24/7 på, at det bliver forhindret. Alle beskidte trick bliver taget i anvendelse, for de kæmper for deres liv. I et egentligt retsopgør vil de blive udslettet, for omfanget af deres forbrydelser i kategorien ‘mod menneskeheden’ er så grelle, at mange af dem står til lovens strengeste straf. De ville udsætte sig selv for det strafferetslige system, som de selv har skabt. 

Men der er også stærke kræfter, der måske for første gang i verdenshistorien er koordineret globalt på samme måde som globalisterne, og som bruger deres egne våben imod dem. Vi kan nævne mange eksempler, men eksemplet Kina er ret tydeligt. Det eneste, som kommunistregimet i Kina forstår, er direkte og konsekvent magtudøvelse. Det eneste, de viger tilbage for, er, når døren smækker i. Hvis Verden skal tage et opgør med det 20. århundredes samlede ulyksaligheder og med den nuværende repræsentant for disse, så er den eneste vej det samme, som de praktiserer overfor deres egne indbyggere: udstødelse og isolation. De har røbet alt om sig selv, og tak i øvrigt til coronakrisen for det. Med al respekt for den undertrykte kinesiske befolkning, så er den eneste vej frem at kvæle regimet i sit eget lort.

Hiv al outsourcing ud af Kina:

Lad være med at stille betingelser, for de har aldrig opfyldt en eneste stillet betingelse. Alle løfter, som regimet har afgivet om forbedring af fx menneskerettigheder, har de brudt og i stedet forværret undertrykkelsen. Og de har set det komme, for den nuværende wuhanisering af verden bærer deres fingeraftryk. 

Emancipér deres Silkevejsprojekt:

Mnjææ, men nu har de jo betalt for det, skal de så ikke have lov til at … BEEP! Deres investeringer er gjort for midler, som de har neglet, patenter de har raget til sig, ved industrispionage, og vha teknologi de har stjålet fra Vesten. Alle deres udvekslingsprogrammer med studerende i Vesten har drejet sig om det store teknologityveri. Vestlige firmaer i Kina er systematisk blevet tømt for viden og teknologi, og retskrav og adgang til sagsakter er forbudt i Kina, for det hele er Statens ejendom.

Boykot kinesisk info-tech:

Hold straks op med købe Huawei-telefoner, og hvis du har en, så skrot den. Huawei er ikke et firma, det er den teknologiske arm af det kinesiske kommunistparti. Bekæmp kinesisk baseret (Huawei igen) 5G-teknologi. 

Forlang svar på spørgsmål:

Hvad mon forbindelsen er mellem covid-19 og 5G? Hvorfor er Wuhanprovincen det første sted for total implementering af Huawei-5G? Hvad er helt præcist forbindelsen mellem Wuhan Institute of Virology, Harwards afdeling for biotech og dets leder dr. Charles Lieber, Bill Gates, dr. Anthony Fauci, Event 201, medicinalindustrien, WHO, CIA/Langley-Virginia og det canadiske forskningscenter i Winipeg for ‘sjove’ vira o.lign med potentiale for masseødelæggelsesvåben?

Stil regimet til ansvar via mediestorm:

Råb op om deres behandling af politiske dissidenter.

Råb op om deres behandling af indbyggerne i Shinjyang-provinsen.

Råb op om deres behandling af indbyggerne i Hong Kong.

Råb op om deres behandling af tibetanerne.

Råb op om deres behandling af Falun Gong.

Råb op om deres big business med organhøst.

Råb op om deres fascistoide sociale straffepointsystem.

Tving politikere til at tage stilling, for det gør de ikke længere. De er ved skide i bukserne af skræk over at gå imod globalisttrenden og komme til at fornærme kineserne, for så bliver de nok straffet, siden de har investeret så meget de sidste 20-30 år. 

FJOLSER! Fatter I ikke, at de allerede har straffet jer med hundredevis af milliardkroner i udgifter til nedlukning af samfundet og tabt produktivitet, hvoraf meget af det ikke kommer tilbage i mange år, da tusindvis af små firmaet har måttet lukke ned permanent. Er I for feje til at indrømme, at I godt vidste det og så det, men at I lod det ske, fordi … at det havde I fået besked på fra BigBrother. Eller er i blot regulært ubegavede? Der er kun de to muligheder.

Råb op om politikernes medløberi og torskedumme/feje beslutninger.

Råb op om mediernes medløberi og duknakkethed.

Råb op om alt det, som dette uhellige makkerpar har nægtet os indsigt i.

Så igen: opgørets time

Der er også en anden trend: væk fra Kina. Vesten, eller i hvert deres mest intelligente observatører, så også, hvordan kineserne groft udnyttede situationen under coronakrisen med deres monopoler på medicoprodukter. Vesten har heller ikke blankt tilsluttet sig Silkevejsprojektet. USA i særdeleshed har startet opgøret med Kina, der har stjålet med arme og ben af amerikanske patenter og teknologi. De to lande befinder sig lige nu i noget, der ligner det første stadie af en egentlig storkrig. Verdens tredje- fjerde- og femtestørste økonomiske og militære magter, Japan, Rusland og Indien, har allerede distanceret sig fra Kina. Japan bliver ikke regnet som en egentlig militærmagt, men det vil det være indenfor nær fremtid i erkendelse af, hvad det er for en nabo, de har på fastlandet. 

USA’s minister for sundhed og offentlig service, Alex Azar, har lige aflagt et officielt besøg i Taiwan til kommunisternes store ærgelse. Det viser, at USA nu ikke længere af venskabelig høflighed udgår det emne, for Kina har jo de facto og som det hedder på engelsk in deed erklæret sig som USA svorne fjende. Så hvorfor skulle amerikanerne tage den slags hensyn længere? Det kan faktisk betyde, at USA på sigt har tænkt sig at gå i spidsen for en anerkendelse af Taiwan som det 2. Kina og et selvstændigt land. Hvilket det de facto har været hele tiden. 

Hvis begrebet retfærdighed skal have en chance for renaissance, så bliver vi nødt til som amerikanerne gjorde i denne situation at afskaffe politisk korrekthed som et styresystem. Og som de nu i næste fire år har gjort i form af deres præsident, der har det som en personlig stil, hvilket selvfølgelig gør hans politiske modstandere, globalisterne og deres hang-arounds aldeles rasende. Så kan man li’ ham eller ej og være enig med ham eller ej, men det er rent faktisk det, han gør hele tiden: bryder regler for politisk korrekthed.

Ligesom sandhed ikke er forpligtet til at servicere alle inklusive løgnhalsene, således er retfærdighed ikke forpligtet til at gøre alle tilpas inklusive misbrugerne af menneskeheden. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *