Anslaget

I 1920’erne så Verden et dokument, der forargede på flere måder. Det skilte vandene. Imperiet holder som bekendt meget af skilte vande, når blot vandene flyder blandt deres undersåtter og skiller disse. Lad os skrue tiden tilbage.

Den første Rothschild-Zionist-kongres blev afholdt i Basel, Schweitz i 1897. Interessant i øvrigt, at BIS og Davos har til huse her i dag.

Oprindeligt var det meningen, at kongressen skulle afholdes i München. Interessant i øvrigt også, at det senere var her, nazismen opstod på baggrund af Walpurgisnat-eventen, hvor en mindre hær af jødiske bolsjevikker ankom fra Rusland i 1919 og forsøgte at indføre en kopi af revolutionen i form af en socialistisk kommune men blev korporligt smidt ud af tyske veteraner fra 1. Verdenskrig, der så, hvad de havde gang i. Senere var der som bekendt en vis ølkælder i 1933 – det samme år, som Tyskland modtog en krigserklæring fra Den Jødiske Verdenskongres, der i den berygtede avisnotits kaldte sig selv for Judæa.

Hvorfor blev kongressen i München aflyst og flyttet? Var det nogle onde nazister, der smed de stakkels jøder ud? Spøg til side, nazismen var selvfølgelig ikke opfundet i 1897, lad os lige få historien på plads. Det skyldtes derimod kraftig modstand fra derboende tyske jøder, der opponerede mod zionisternes planer om at tvangsforflytte dem til Palæstina, et tørt og ugæstfrit land, som de absolut INTET tilhørsforhold havde til. Ej heller havde de af samme årsag en brændende længsel efter det forjættede land, der flød med mælk og honning (læs: støv og ørken), for deres slægt havde INTET at gøre med dette ikke-land. Tyske jøder var efterkommere af Azkhenazim, khazariske tvangsomvendinge til jødedom 1250 år tidligere. Deres sprog var ikke semittisk men jiddish, et germansk hybrid-sprog.

Det er efter denne kongres, at vi ser de omdebatterede og forkætrede Protokoller fra Zions lærde ældre (Protocols of the Learned Elders of Zion).

Der er næsten ingen grænser for, hvor højt zionister er i stand til at hyle og skrige for at udråbe protokollerne til et falsum. Hvis man googler dem, vil 99/100 hits være hyl og skrig. Mængden af hits tilslører, at det er ufatteligt få, der hyler ufatteligt højt, og en hel verdenshær af mikroskopiske copy-paste-grupper, der får penge fra deres rige onkel, simulerer beredvilligt fornemmelsen af en kæmpe hær. Indædtheden, skingerheden og fanatismen i sig selv er så påfaldende, at for folk med lidt psykologisk indsigt vil en mistanke indfinde sig: at postulatet om falsum muligvis i sig selv er … et falsum.

Historik

Protokollerne kom frem i starten af 1920’erne. Lækkede de ved et uheld, eller blev de lækket med vilje? The Times Newspaper i England undersøgte dengang protokollerne og konstaterede i første omgang noget fuldstændigt indlysende, hvilket enhver kan gøre – dengang og i dag – ved at læse protokollerne med et nøgternt blik, mens man spørger sig selv: Hvad er det, de siger? og derefter sammenholde dem med: Hvordan er Verden blevet administreret fra dengang og til i dag? Med andre ord: Stritter protokollernes udsagn og den historiske virkelighed i helt forskellige retninger? hvilket i så fald ville antyde, at de var pure opspind.

Bottomline: Stiller man sig disse simple spørgsmål, så bliver det indlysende svar, at der er overensstemmelse i GANSKE UHYGGELIG GRAD mellem udsagnet i protokollerne og den virkelighed, vi lever i. Zionister gør sig ALDRIG bestræbelser på at forklare dette påfaldende sammentræf. De bruger deres krudt på, at benægte sammenhængen mellem udsagnet og virkeligheden samt deres egen involvering i både udsagn og virkelighed.

Efter pres måtte The Times Newspaper i 20’erne love at skrive en serie om, hvordan protokollerne var et falsum. De var for tæt på virkeligheden, ergo måtte de være et falsum. Giver det mening? Fra 1921: hvis man nævner protokollerne – hvilket vi så hermed gør – kører der straks et karaktermord og en shitstorm.

Oprindelse

Er Protokollerne så et falsum? Og hvem skrev dem? Det gjorde en ikke_navngivet britisk efterretningsofficer, der samarbejdede med Thomas Edward Lawrence (Lawrence of Arabia), manden der manipulerede araberne til at kæmpe på britisk side i 1. Verdenskrig, for at de kunne smadre det Ottomanske Rige. Araberne blev lovet selvstændighed som tak – men hvad de fik, var f-fingeren! En anden gruppe var også instrumentale i at smadre Det Ottomanske Rige, De Unge Tyrkere, Dönmeh, de jødiske kabbalister fra Thessaloniki. De fik til gengæld magten over det smadrede rige, og grønt lys til at udføre det armenske folkemord. Deres fæller under protektion af bankfamilien Rothschild var allerede udset til at overtage det land, det britiske mandatområde, vi i dag kender som Israel, hvor arabiske palæstinensere trin for trin blev etnisk udrenset og sendt i flygtningelejre i Jordan og Libanon.

Udrensningen skete vha terrorisme fra 1948, og denne terror er fortsat uden ophør til i dag, hvor Gazastriben er én stor KZ-lejr, og lad os bare kalde det ved rette navn: En Holocaust udryddelseslejr.

Hvor fik The Times Newspaper dengang de oplysninger fra, der gjorde dem i stand til at konkludere, at protokollerne var et falsum? Fra ingen ringere end Allen Dulles, den første direktør for CIA, manden der arrangerede statskuppet i Iran i 1953, statskuppet i Guatemala i 1954, Lockheeds U-2-program og Invasionen af Svinebugten. Han blev fyret af Kennedy for svinestregen i bugten, og som vi ved, kostede det Kennedy livet, hvilket Dulles havde en solid aktie i. Han blev efterfølgende indsat som medlem af Warren-Kommissionen, der sørgede for, at mordet ikke blev opklaret, hvilket ville have været afslørende for ham selv. Så oplysningerne kommer altså fra ‘en pålidelig kilde’? Eller kommer de fra en kilde, hvis hovedbeskæftigelse er at lyve fra morgen til aften og skabe falsum i serieproduktion?

Hvor fik Allen Dulles så sine oplysninger fra? Han sagde, at han fik dem fra en russisk emmigrant, hvis navn aldrig blev nævnt, og som forhandlede sig til et ‘lån’ fra The Times Newspaper, der aldrig skulle betales tilbage. Altså en russisk emigrant uden navn og verificering, der fire år efter den jødiske revolution – orkestreret af britisk efterretningsvæsen og finansieret af jødiske Wall Street-bankmænd, der smadrede zardømmet – hævdes at levere skyts til en britisk avis og en CIA-direktør, så avisen og direktørens agentur kan forfalske historien ved at postulere forfalskning! Hvilket den er til dags dato. Føler vi os helt trygge ved disse herlige mænd, der belærer os om, hvad der er falsum og fiktion, og hvad der er den skinbarlige sandhed?

Jamen er protokollerne så ikke et falsum, hvis de er skrevet af en britisk agent, der arbejdede sammen med T. E. Lawrence? Definér falsum. Hvis skriftet viser sig at være i perfekt overensstemmelse med den virkelighed, som det Britiske Imperiums hårde kerne formåede at skabe for menneskeheden, altså den indercirkel, der har været så dygtig til at holde sig under radaren og benægte ALT, HVER GANG nogen blev for nærgående. Er det så et falsum?

Er den Islamiske fundamentalisme, som det samme efterretningsvæsen skabte for at sønderlemme Det Ottomanske Rige, et falsum? Det kommer helt an på, hvor du placerer dig selv i forhold til løgn og sandhed. Som en legitim udgave af Islam var det et falsum. Det er det stadig i dag, hvor fundamentalistisk Islam er en kreation, en ‘asset’ for CIA, Pentagon, Mossad og Saudiarabien. Som et effektivt våben mod menneskeheden er det på ingen måde et falsum men derimod en uhyggelig konkret virkelighed.

På samme måde er Protokollerne en betændt klud i fjæset på menneskeheden. De er fra ende til anden et megalomant praleskrift om, hvor dygtige forfatterne af Protokollerne er til at bedrage og ødelægge menneskelig kultur og al menneskelighed i sin helhed. Dette er, hvad vi gør med jer, og I kan ikke gøre en skid!

Download en pdf-version. Den version, jeg selv downloadede og læste var fyldt med propagandistisk indpakning og direkte trusler om, at hvis man ikke læste dem som zionisterne befalede, så var det ulovligt! OK, de er altså den højeste lovgivende magt på Jorden, siden de kan lovgive om vores frihed til at læse efter egen evne og intellekt! Denne ‘lov’ har et navn. Den hedder noahide.

Det må benævnes som storhedsvanvid og arrogance i svær grad. Hvad der måtte komme fra kommissariatet er altså lovbefalet stamme-ideologi opskreget til dogmatik.

Definer zionisme

Zionismen var et britisk efterretningsprojekt i samarbejde med Rotschild-dynastiet, der købte (læs: kuppede) den britiske nationaløkonomi i 1815. Det samme var Protocols of The Learned Elders of Zion, som zionisterne blev så hysterisk besat af at benægte.
* Fodnote: Hvis det kan interessere en dansker, skete det samme for den danske nationaløkonomi i 1818.

Disclaimer!! Zionisme er ikke et synonym for jødedom. De fleste ortodokse jøder forkaster zionisme og anerkender ikke settlerregimet Israel som legitim stat.

Zionisme er den politiske designerfilosofi, der ligger som en mørk undertone i 1. og 2. Verdenskrig, den Russiske Revolution, ødelæggelsen af det Ottomanske Rige og det armenske folkemord, ufred i Mellemøsten, terrorisme fra Trotsky til ISIS, folkemord i Gaza, amerikanske neocons og 9/11, Frankfurterskolens politiske korrektheds-terror, centralbankvæsenet og gældsslaveriet (Rothschild).
Alt sammen ting, man kan læse om i Protokollerne.

Selv stifteren af zionismen, Theodor Hertzl, skaffede de sig af med ved at likvidere ham 3. juli 1904. Vidste han for meget?

Zionisme i inderkredsen har som strategisk ideologi ingen interesse i jøder som andet end redskaber for deres agenda. Man behøver ikke at være jøde for at være zionist. I yderkredsen findes der jøder, der er hjernevasket i ideologien, der er villige til at stille op som talerør. Blandt menige jøder spores der derimod en stor træthed og kan vi ikke snart slippe for alt det præk og hyleri? Husk på, hvordan det khazariske præsteskab, rabbiner-despotismen i Østeuropa og Rusland, chassidim, med rødder tilbage til det khazariske rige* ubarmhjertigt tugtede og underkuede deres egne menigheder. Det er blandt dette præsteskab, sabbatæerne, de kabbalistiske kupmagere, at vi finder skaberne af zionismen. Det er blandt disse parasitter, at vi finder de store bankfamilier, ågerkarlene, pengevekslerne, der efter at være blevet smidt ud af samtlige lande i Europa i middelalderen på grund af deres misbrug – de kan simpelthen ikke lade være – blev inviteret af opportunisten Cromwell til at bestyre Kronens økonomi.

* med yderligere rødder tilbage til Esaus stamme, Det Røde Edom, Petra, der også var Islams hemmelige fødested og yderligere rødder tilbage det Hyksos, Hyrderne i Egypten (Akhenaton, Exodus) og Kali Ma, Den Sorte Moder, nagaernes menneskeofringskult i det præantikke Indien. Går vi endnu længere tilbage ender vi med Belial-gruppen fra Atlantis-civilisationen, der misbrugte teknologien og næsten ødelagde jordkloden i en kosmisk krig. Iflg. Levashov blev de smidt ud af Dravidia, nuværende Indien, af rishierne pga af deres perversioner. Al menneskeofring, der er foregået i den gamle verden, stammer herfra.

Kronen

Hvad vil Kronen sige? Kronen, The Crown, er hovedet på slangen. Det kan være, men det behøver ikke at være sammenfaldende med den regerende konge eller dronning og dennes hus. Kronen i England er The City of London, det sted, hvor dronningen i dag allernådigst skal spørge om lov, før hun en gang om året får adgang til at udføre sit ritual. Javist, hun har et regalie kaldet en krone på hovedet, men hvis hun ikke bærer den som forventet, bliver både regaliet og hendes hoved skilt fra resten af kroppen. Britisk historie og øvrig royal historie i Europa har rigeligt med eksempler på det. Bemærk hendes blå farve og hendes nazist-eugenik-gemals blå stribe. Den britiske kongefamilie er den blå dragefamilie i det drakoniske styresystem, det blå blod.

Et tilfælde, hvor kronen og kongemagten har været sammenfaldende, har været dronning Victorias perverse søn, Edward VII, frimurerhøvdingen, hvis netværk stod bag 1. Verdenskrig, der var et mord på medlemmer af hans egen familie i Tyskland og Rusland. Kronen har klappet i alle syv hænder, for de tjente kassen på, at deres konkurrenter blev ødelagt og deres velstand blev plyndret i den Russiske Revolution og i Versailles-traktaten. ALLE de miserer, der bebor Verden i dag, stammer fra hændelser i netop det årti, som Onkel Bernie enten havde fingre i eller var bifaldende vidende om, hvad der foregik synkront med hans eget bidrag til verdens kaos.

Vi er for anstændighedens skyld nødt til at gøre os selv mindre vidende og spørge (vel vidende …): Hvis I ikke er villige til at vedstå jeres medvirken til en udåd, en forbrydelse mod menneskeheden, burde I så ikke have tænkt på det noget før? Hvis I seriøst mener, at I bliver misbrugt som syndebukke for noget, andre har begået, burde I så ikke medvirke til at bringe orden i sagerne igen? Hvis I er de stakkels forfulgte uskyldigheder, I hævder, og Hele Menneskeheden er imod jer, hvorfor holder I så ikke jeres sti ren og opfører jer ordentligt overfor menneskeheden? Hvis I er de rene, hvorfor kaster I så konstant med sten? Hvis I er de svage ofre det ene øjeblik, hvorfor opfører I jer så som herrer og despoter det andet øjeblik?

Hvis jeres protokoller ikke er jeres, hvorfor tager I så ikke afstand fra de, der har skrevet dem i jeres navn? Hvis de er så forfalskede og usande, hvorfor stemmer virkeligheden så overens med dem?

De er jo ikke dumme, de her typer. Hvis der f.eks. var hold i en påstand om, at den ikke navngivne britiske agent, der skrev protokollerne i virkeligheden var jesuit, hvorfor har man så ikke sagt fra her?

Sandsynligt? Få har som jesuitterne været i stand til at udøve bedrag, forførelse og undergravende virksomhed. Men hvad har zionister med jesuitter at gøre? Svaret er: ALT! Samtlige jesuittergeneraler gennem tiden har været kryptojøder. Det stammer fra Loyolas Spanien og længere tilbage til middelalderen, hvor jøder ofte måtte tildække sig og skifte navn og identitet. Den skjulte hånd igen.

Falsum, hvad er det?

Protokollerne og receptionshistorien minder meget om et andet forkætret dokument, der kom frem på samme tid. Albert Pike’s brev til Gioseppe Mazzini om de tre verdenskrige. Før de overhovedet var sat i gang. Den ene frimurerhøvding til den anden. Både ånden i brevet og den måde, det efterfølgende blev kaldt for svindel på, minder vældig meget om Protokollerne og deres reception.

Yderligere er der antydet, at det ikke var Albert Pike, der skrev det men en jesuitisk agent ved navn Leo Taxil. Der var de igen.

Ofte bruges ikke ord, der kan oversættes til falsum men til forfalskning. Det har fået folk til at påpege, at en forfalskning kræver en original. Man kan ikke forfalske et Rembrandt-maleri, uden at der findes en original. Selv hvis man maler et billede i Rembrandt-stil uden egentlig original og signerer det med mesterens navn, kræver det stadig mesterens originalstil.

I begge tilfælde kræver det stor dygtighed og arbejde, og man kan i maleriets tilfælde spørge, hvorfor kunstneren ikke maler sine egne billeder og bliver berømt på dem i stedet? For både kopi-kunstneren og ghostwriter-agenten er svaret nok ét af to eller begge: magt og mammon. Tror de på det, de producerer? Ikke et sekund. Sandsynligvis har de en karakterbrist, der gør, at de ikke kan skabe noget originalt. Agenten kan til nød tro på værdien af at bedrage, fordi det tjener et højere formål defineret af hans opdragsgivere. Vi hører og læser i hvert fald den slags blandt etablissementet. Kopi-kunstneren er bare en pengemaskine. Vi ser her bort fra de dygtige folk, der fx. var i Michaelangelos studier, hvis værker var færdigmalinger af mesterens skitser og signeret af mesteren til slut.

Man kunne meget vel tænke sig, at en agent har været i nærheden af originalen til Protokollerne og skriver dem af. Måske ændrer og tilføjer han hist og pist. Originalen forsvinder efter ønske fra dens ejere, og herefter kan de hævde, at afskriften er en forfalskning. Ville det ikke være bekvemt? Det hedder på engelsk probable deniability = benægtbar ved blot sandsynligheden for uægthed. Eller som Glistrup sagde: I kan ikke bevise noget!

Dum som en dør

Måske spørger vi op ad en dør (vel vidende …), for vi får ikke andet end udenoms-snak, benægtelser, postulater, karaktermord, trusler og hele kanonaden af parader. Og det i en vindstyrke, der mere end antyder, at spørgsmålene ramte en nerve. Her må vi forstå en for mange uforståelig mekanisme. Zionister ELSKER det, som de kalder for anti-semitisme. Det er selve benzinen i den motor, der er deres selviscenesættelse. Tanken skal konstant fyldes op, for at motoren kan køre. Fordi fortællingen bygger på en grundlæggende løgn, skal den ifølge løgnens ubestandige natur konstant vedligeholdes. I modsætning sandheden, der aktivt skal destrueres for ikke at opretholdes. Det er i selve modsætningsforholdet mellem deres kupversion af guds udvalgte folk og deres lidelser og forholdet til resten af menneskeheden, at de kommer på banen. De opererer under dække af en offerrolle, der tillader dem at gøre nøjagtig det mod andre, som de hævder bliver gjort mod dem selv. Og skulle det for en stund vise sig, at det ikke bliver gjort mod dem selv som befalet, så begår de selvskade – hvorefter de kan hyle igen.

Selv målt med begreber fra Freuds jødiske psykologi – ifølge hvilken i øvrigt nyfødte børn allerede har et incestuøst forhold til deres forældre! – er mekanismen mentalt syg. Jøder ved det altså godt, men de har ikke haft mod eller indsigt til skille sig af med den mega-parasit, der har bolig iblandt dem. De er ulvens fåreklæder. Den dag, ulven får lyst til at æde sit eget tøj og sin egen bolig, så gør den det. Ellers hyler den konstant. Altså bortset fra de lejligheder, hvor modstanden mod at blive kostet rundt blev for grel – som f.eks hvad du læste i starten af bloggen om de tyske jøder, der smed zionisterne ud af München, fordi de ikke brød sig om deres plan om at deportere dem til Palæstina. Der skulle to Verdenskrige, en Balfour-deklaration og et iscenesat Holocaust til, før de var modne til deportation.

Der kom for nyligt en interessant udtalelse fra den igen-igen-igen-valgte præsident for settlerregimet Israel, Mr. Netanyahu. Han sagde direkte, at Hitler aldrig ønskede at udrydde jøderne men at skaffe sig af med dem. Hvis vi kender til Ha’avara-aftalen, så ved vi, hvad der tales om. Netanyahu indrømmer altså direkte, at Hitlers intentioner var de samme som samtlige europæiske lande i middelalderen: at skaffe sig af med en belastende byrde.

Samfundene havde to strategier i forhold til jødiske samfund indenfor deres landområde. Enten blev de indkapslet/inddæmmet i ghettoer, hvor der var regler for, hvad de måtte i forhold til det øvrige samfund – ellers havde de selvstyre indenfor murene. Eller også blev de smidt ud, siden de åbenbart ikke kunne lade være. Stalin, der selv var jøde – hans egentlige navn var Djugasvili, søn af en jøde – var klar over, at jøderne havde opfyldt deres mission ved at skabe revolutionen og bringe ham og hans segment til magten, så der blev oprettet en jødisk ‘stat’ i Manchuriet kaldet den autonome jødiske oblast. Flere millioner jøder bor der i dag – har vi hørt om det? Japanerne, naboer til og på et tidspunkt herskere over Manchuriet, var fuldt klar over det. De sagde, at jøder skulle behandles som Fugu-fisken, den ultragiftige ballonfisk. Rigtigt tilberedt var den spiselig og endog delikat, forkert tilberedt var den dødelig. Japanere har altid haft et anstrengt forhold til jøder.

Får, ulve og hyrder

Hvis du synes, at den er skredet i retning af jødebaskning, så minder jeg igen om definitionen med ulvens fåreklæder. Vi kan også anlægge et andet billede, men fårene er stadig de samme. Jøder som folkegruppe er blevet betragtet og behandlet som får af deres hyrder. Hyrdernes filosofi er gammel som Fandens oldemor. Hyrdefilosofien er den oprindelige form for, hvad der i det 20. århundrede fik navnet behavourisme, adfærdspsykologi. Mennesker kan hegnes inde eller hyrdes som får i en flok. De er altid bange for at falde udenfor flokken, for så mister de deres identitet. Den ekstreme og højteknologiserede behavourisme er transhumanismen.
Læs: Trans-illusion

Jeg sidder i skrivende stund og betragter en flok glade får, der lige er blevet lukket ind på den mark, der blev høstet for hø for tre uger siden. De flytter sig helt frivilligt, for i mellemtiden er græsset blevet ekstra grønt og saftigt i modsætning til det forvoksede, halvvisne græs, de lige er ankommet fra. Hvis de af en eller anden grund skulle tilbage på deres gamle græsstykke, så måtte naboen bruge en skræmmekampagne og lukke sin store hund ind til at opføre sig som en ulv og gø dem på plads. Det ene er guleroden, det andet er stokken. Guleroden er løftet om et bedre liv, paradis, opfyldelsen af alle lyster.

De glade får ER i paradis lige nu ved hver grøn mundfuld, de bider i sig. Men ifølge behavourismen/hyrdefilosofien er blot udsigten til saftigt græs på den anden side af hegnet nok til at bevæge flokken. Ifølge Pavlov savlede hunden blot ved lyden af madklokken. Stokken er skyld, skam og frygt. Vor tids navn for det er politisk korrekthed. Det er truslen om straf i form af social udstødelse af flokken, hvis du ikke gør, som dine hyrder forventer og befaler. Det er skylden/gælden, der binder dig som en slave til sin herre og hyrde. Det er skammen over at være anderledes og ikke at være accepteret af andre, ikke at have et selvværd. Det er frygten for fjenden, det uvisse, det derude, mørket, det umenneskelige, ulykken, sygdommen, døden, fortabelsen i Helvedes flammer.

Hvem er de?

Hvem er så disse hyrder, der startede deres projekt i Oldtiden? spørger du selvfølgelig. Ligesom jeg har spurgt mig selv i 10 år. De trækker et spor gennem hele den menneskelige historie. Man skal være i stand til at læse og spore sporet. Man skal være i stand til at mønstre mønstret. Hvis jeg starter på den store udredning her, så bliver vi ikke færdig i denne uge. Heldigvis er denne mega-historie beskrevet i følgende 9 blogs på nedersteetage.com:

Man pisser ikke ustraffet på guderne
Den russiske revolution
Imperiet og Østasien
Egyptisk-rumænsk rejsebrev
Pyramidens topstykke
Efterkommerne
Tartaria – det forsvundne rige
Den døende gud – Kabbalismens historie
Kongen der forsvandt

Et sted i protokollerne (s. 55 i pdf’en) finder vi følgende korte svar på spørgsmålet.
Ikke særligt fyldestgørende, men en antydning er det helt bestemt:

Hvem er De Ældre? Dette er en hemmelighed, der ikke er afsløret. De er den skjulte hånd. De er ikke bestyrelseskommitten af udvalgte (det Jødiske Parlament i England) eller den Universelle Israelittiske Alliance, der sidder i Paris. Men afdøde Walter Rathenau fra Allgemeiner Electrizitaets Gesellschaft har kastet en smule lys på emnet, og han var uden tvivl i besiddelse af deres navne, da han med al sandsynlighed var en af hovedmændene selv. Han skriver i Wiener Freie Presse, 24. December 1912: Tre hundrede mænd, der alle kender hinanden, styrer det Europæiske kontinents skæbne, og de vælger deres efterfølgere blandt deres egne.

Så hvad er det, der antydes? Der findes kun én gruppe på 300, som vi kender i et eller andet omfang, og det er Comittee of the 300, prototypen på alle de afledninger vi kender i dag som Council of Foreign Relations, Trilateral Commission, Bilderberg, Davos-slænget, m.m. Fænomenet er beskrevet af John Coleman, tidligere MI6-agent.

Læs: Nobiliteternes klub

I stedet for at dynge citater fra Protokollerne op i denne blog, hvilket ikke gør fyldest alligevel, så vil jeg opfordre til at downloade og tage stikprøver. Du kan alligevel ikke holde ud at læse det hele fra ende til anden – modbevis det gerne, det vil være heroisk! Uanset hvor du slår ned i dokumentet, så vil du – hvis du er velinformeret og måske velbevandret i nedersteetage.com’s sortiment – finde det påfaldende aktuelt. Der er nøjagtigt sådan, Verden er skruet sammen i al sin forskruethed.

Hyrdernes navne er mange

Primære – af ældste dato
Belial (Edgar Cayce > Daniel Lizt)
Tilbederne af Kali Ma (Nikolai Levashov > Tommy Williams)
Tilbederne af den Døende Gud (David Livingstone)
Hyksos (Ralph Ellis > Michael Tsarion)
Atonisterne (Michael Tsarion)
Baal-tilbederne / Kaananitterne (Eustace Mullins)
Den saturniske dødskult (Troy McLachlan)
Dragon families (Tommy Williams, Stefan Rowe, Kim Goguene)
Kongerne af Petra (Douglas Dietrich)

Sekundære – af nyere end ældste dato
Post-Nazi-International (Joseph P. Farrell)
Venetianere (Webster Tarpley, Lyndon LaRouche)
Illuminati-familier (Weisshaupt) og New World Order
Jesuitter
Sabbatæere
Khazarer
Zionister
Satanister
Nihilister

Vi kunne blive ved i sidevis med at nævne navne på grupper, undergrupper, loger, tænketanke, sekter, hemmelige selskaber. Det ville blive trættende og nyttesløst. Bedre ville det være at gøre rede for deres forbindelser og historiske sammenhæng, men det ville være et gigantisk projekt.

Vi har for så vidt allerede gjort det et stykke hen ad vejen:

Den venetianske forbandelse (via bla Webster Tarpley og Joseph Farrel)
Hvem er jesuitterne?
Magi (via bla Thomas Sherridan og Marc Passio)
Materialisme som ind i helvede (via René Guenon og Branco Malic)

En enkelt gruppering markerer sig i særlig grad og udgør måske det, vi kunne kalde for rygraden i zionisme og filosofien bag protokollerne. Vi møder dem også som infiltratorerne i 1700-tallets logeordener. De fik senere navn fra en skikkelse fra 1800-tallet ved navn Jacob Frank, deraf frankisterne og jakobinerne. En tidligere navn er efter hans forbillede fra 1600-tallet, Sabbatai Zevi. Vi kender dem som sabbatæerne. Navnet minder om nabbatæerne, de røde edomitter, hvilket antyder dets historiske rødder. Det er kabbalistisk praksis at morfe ord på netop denne måde.

Frelse ved synd

Sabbatai Zevis besynderlige grundfilosofi tager sit afsæt i Isaac Luria, skaberen af den nye kabbalisme, der var en revival af den antikke kabbalisme, der kan spores tilbage til det jødiske såkaldte fangenskab i Babylon.

Disse folk blev ikke kaldt jøder på det tidspunkt, for det er et langt senere navn. Datidens historikere kaldte dem fønikere. Om det forfærdelige ved fangenskabet kan der også stilles tvivl, da deres skriftkloge havde det som blommen i et æg og færdedes som rådgivere ved kongens hof (fx profeten Daniel). Her kopierer og muterer de den babyloniske magi, som bliver til Kabbalah. Vi kan også kalde dem de ‘falske zoroastrere’, men deres lære er ikke den originale zorastriske lære fra den persiske ildkult. Zoroaster, Zarathustra, prototypen for Kristus.

Vi går i detaljen i den meget omfattende artikel Den døende gud og Kabbalah, men her er et kort citat:

Huset Rothschild er lidt af et mysterium. En velunderbygget teori gå på, at de er efterkommere af Sabbatai Zevi, manden der udråbte sig selv som Messias i 1666 – en fuldstændig bevidst datering. Den moderne udgave af Kabbalah begynder med Isaac ben Solomon Luria Ashkenazi (1534-72) kaldet Ny Kabbalah. Sabbatai Zevi (1626-76) er en af manifestationerne af denne revival. Annoncen bragte de jødiske samfund i både Europa og Mellemøsten i ekstase: Messias var ankommet! Vi tror fejlagtigt, at vi i mobiltelefonens tidsalder er kommunikations-overlegne, men budskabet blev spredt med lynets hast i 1600-tallet. Gassen gik dog af ballonen, da Zevi fik et ultimatum fra den osmanniske sultan om at vælge Islam eller døden, og han valgte snedigt – eller kujonagtigt – Islam. Han blev ‘krypto’.

Historien om de røde jøder og de forsvundne stammer er en konsistent historie blandt jøder. De var rødhårede og levede i Centralasien og var efterkommere fra Edom. De troede også, at det var fra de forsvundne stammer, at Messias skulle komme. Sabbatai Zevi’s efterfølger er Jacob Frank, og han elaborerer en del om betydningen af Edom og frankerne. Ifølge Rabbi Antelman var Rothschild’erne frankere og efterkommere af edomitterne. Så der er altså modstridende oplysninger om det finansimperium, der efter sigende ejer Verden (en mild overdrivelse).

De bavariske Illuminati var efter sigende opløst. Men Jacob Franks efterfølger Moses Dobruschka (kryptiseret som Schönfeld) danner en organisation kaldet De Asiatiske Brødre. Ifølge Albert Pike, blev disse brødre efterfølgerne til de opløste Illuminati. Det Asiatiske er en reference til de asiater, Ismailierne, som tempelridderne efter sigende fik deres doktriner og hemmeligheder fra. Dette broderskab bestod for det meste af syrerne, armeniere og jøder. De blev også kaldt Oprigtighedens Brødre (Brethren of Sincerity).

Igen: at dette ikke handler om jøder og jødedom som sådan men om den parasittiske celle, der udvalgte jøderne som det folk, de så at sige tog på som deres tøj (udvalgt til hvad, må vi spørge) – kan ses af følgende video, hvor en amerikansk-jødisk kommentator, Jana Ben Nun, fra nyhedsudsendelsen Israeli News Live, kommenterer Jeffrey Epstein-sagen fra en interessant vinkel:

Ben Nun tager endvidere afsæt i antropologen Robert Sepehrs bog 1666, Redemption Through Sin: Global Conspiracy in History og den israelske krigsveteran Barry Chamish’s bog Shabtai Tzvi – Labor Zionism and the Holocaust.

Det antydes her, at det var israelerne, hvilket selvfølgelig vil sige Mossad, der tog livet af Epstein, og at de havde forsøgt det et stykke tid pga de forhold, der ville komme frem i løbet af sagen. Vi tænker bla på Chamish’s tidligere kollega, forhenværende israelsk premierminister Ehud Barak og Epsteins rufferske, Gislaine Maxwells far, der med største sandsynlighed var Mossad-agent og muligvis også blev likvideret af dem + mange-mange andre links til både Mossad og britisk efterretningsvæsen som en del af Five Eyes (Six Eyes med israelerne).

Ben Nun erklærer sig – som undertegnede blogger – som politisk ateist, da han heller ikke har tiltro til de politiske fløje, fordi de begge er kompromitteret af noget, der er mere fundamentalt end fløjene. Det er her Zevi’s, eller Tzvi’s besynderlige og perverse begreb frelse ved synd, kommer ind. Det er selve kernen i den filosofi, der gennemsyrer Protokollerne. Vi ser det omskrevet i kulturmarxismens begreb undergravende pervertering (Marcuse).

Det, der blotlægges i Epstein-sagen, er det samme, som vi finder i Protokollerne: At påføre Verden så meget nedrig synd som overhovedet muligt for derigennem at opnå frelse! Absurditen i dette tankesæt er så enorm, at vi ikke fatter den i første omgang. Vi får nok aldrig at vide, om Mr. Epstein selv var indsigtsfuld nok til at forstå, at dette var præmissen for hans gerninger, eller om han bare hyggede sig som agent i sit snavs og så i øvrigt gjorde, hvad hans handlers gav ham besked om.

De vil frelse ved at ødelægge Verden og Menneskeheden. En meget mørk frelse fra en meget mørk gud. Det ville i oldpersisk-zoroastrisk terminologi være Ahriman og ikke Ahura Mazda. Det ville også være i overensstemmelse med Rudolf Steiners Ahriman-koncept. Tænk over det: en ødelæggelses- og perversionskult der ser sit formål som frelse. WOW! Vi begynder at forstå, hvorfor vi IKKE forstår, hvordan denne verdens selvbestaltede herskere er skruet sammen inde i deres hoveder. Hver tanke, de tænker, hvert ord, de siger og hver handling, de udøver, er forvredet!

Ben Nun udforsker det kabbalistiske mindset. Ifølge kabbalisterne skabte Gud Verden som 10 beholdere (eller fartøjer, eng. vessels). Det er de ti sfærer (sefiroth) i det kabbalistiske livstræ (22 linier, 3 grene eller søjler). Da Gud skabte Verden og hældte sine lysstråler ind i den, var de så overvældende, at de 10 sfærer ikke kunne indeholde dem. Verden eksploderede, og sfærerne fangede dette lys. Der tales om et dødstræ, hvor skallerne, Qlippoth, indeholder lyset. Det blev derefter de indviedes = kabbalisternes opgave at frigøre lyset fra mørket. I stedet for at vente på, at Gud sagde GO!, blev der herefter deres opgave bare at gå i gang og få det til at ske.

Well, det kan ved første blik synes at være en udmærket tanke. Hvorfor vente på, at Messias kommer og frelser os på vegne af Gud? lad os ikke sidde med hænderne i skødet men gøre noget for Verden. Altså, hvis det bare var så vel, var det blot sådan de tænkte. Her kommer twisten, forvridningen. Ved at hengive sig til Qlippoth, skallen, det syndfulde og perverterede, bliver lyset tyderligere og vil afsløre sig selv. Sagt helt firkantet: Jo mere vi voldtager, stjæler, myrder, svindler, lyver, misunder og sviner os til, jo mere fremprovokerer og understøtter vi det gode. Vi knækker skallen på nødden. Det er det kabbalistiske begreb for at forløse strålekraften (eng. redeeming the sparks). Helligt hor, helvede og hærværk.

Sabbatai Zevis tilhængere efter hans død var Dönmeh, de kryptojødiske kabbalister fra Thessaloniki via Izmir, senere kendt som De Unge Tyrkere, der af briterne fik lov til at ødelægge det Ottomanske Rige, udøve det armenske folkemord og volddanne det moderne Tyrkiet. Sultanatets destruktion banede vejen for opsplitningen af Mellemøsten (Sykes-Picot-aftalen), settlerregimet Israel, fundamentalistregimet Saudiarabien, fundamentalist-Islam og det Muslimske Broderskab, hvilket førte til at den tumult, vi kender i dag med 9/11, Afghanistan, det arabiske forår, Irakkrigen, Libyenskrigen, Syrienskrigen, ISIS, trusler om en ny Irankrig, osv forlæns-og-baglæns.

Sabbatæisk ideologi siger, at det er som frøet, der rådner og går i opløsning i jorden, for at kornet kan gro. De kaprer den bibelske ligning og fokuserer på råddenskaben. Som frøet går de under jorden og skjuler sig selv for der at operere i hemmelighed. De må benægte alt, hvad de gør, for at det kan blive til virkelighed.

Blandt tilhængerne af Luria-Zevi-Frank’s sabbatæiske kabbalisme var medlemmer af de europæiske nobiliteter og kongehuse samt de rigeste bankfolk. Jacob Frank opererede i byen Frankfurt, hvor både den jesuittiske lærling Adam Weishaupt og den sabbatæiske bankfamilie Rothschild befandt sig på samme tidspunkt. Og han kendte dem, det var den rige bankfamilie, der finansierede løjerne! Ifølge rabbi Marvin Antelman var det Rothschild (Amschild), der overtalte Weishaupt til at acceptere den frankistiske doktrin, hvorefter han belønnede ham med sine mangepenge. Der skulle kun gå et par år efter Weisshaupts doktriner og dannelsen af de Bayriske Illuminati, der hurtigt måtte gå under jorden, til jacobinerne satte gang i realiseringen af disse i form af den Franske Revolution. Weisshaupt gik krypto, ligesom Zevi gik krypto. I de næste århundreder skulle Verden opleve flere kulturødelæggende revolutioner skabt udfra det samme manuskript. Illuministerne gik under jorden, men fra 1777 infiltrerede de netværket af alle de større frimurerordener og gjorde dem til deres redskab.

Rothschild-Weishaupt-doktrinerne afledt af Luria-Zevi-Frank-doktrinerne er NØJAGTIGT, hvad der er formuleret i Protokollerne for Zions ældre lærde. Liberalisme, klassekamp, kontrol over masserne, kontrol over logerne, kontrol over medierne, fremmaning af frygt for den ydre fjende, kaos, problem-reaktion-løsning. Når masserne, folket, goyim, fårene er sønderskudte, depraverede og rædselsslagne, vil de tigge om hjælp, og sabbatæerne vil træde frem på verdenscenen som deres frelsere. Nøjagtig som svinderen Zevi fremstiller de sig selv som Messias, verdens frelser. De vil herefter regere Verden med en ny verdensregering  via en konge i Jerusalem ! og Lucifer vil tilbedes som den ny gud i den nye verdensreligion, for Lucifer er lysbringeren.

Var det nøjagtigt, hvad der stod i Albert Pikes brev til Mazzini (Leo Taxil)? Er det just indholdet af Protokollerne? Er det netop, hvad der skyller op til overfladen, når der er stukket hul på bylden i Epstein-sagen? Det ikke alene har visse ligheder, det er fuldstændig identisk! Det gør al snak om falsum, teorier og gisninger til skamme, for vi behøver bare at konstatere det.

Kategori: HistoricaPolitica

3 Comments

Henny Mikkelsen · 03/08/2019 at 22:01

TAK Marco …blændende beskrevet, men vanskeligt stof jeg aldrig helt har fået fat i. Jeg lærte meget her. Kh Henny

Mads Palsvig · 04/08/2019 at 8:17

Brilliant som altid.
Vh
Мадс Палсьвиг

Freddy · 04/08/2019 at 10:47

Godt fortalt, vil med glæde studere videre

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *