Pelsbold

Hvad har hippiekultur, Monica Levinsky, klimapolitik, flat-earth og russisk indblanding i den amerikanske valgkamp tilfælles?

De er pelsbolde. De er et stykke uldent legetøj, der er smidt ind i lokalet, som det er meningen folket, masserne, hoben, pøbelen, fårene, goyim, børnene, idioterne skal gribe, kramme, sutte på og spille videre. Og mens folk er travlt optaget med at drible med et stykke åndsvagt legetøj lavet af syntetiske fibre fuld af mundvand og bakterier, foregår der noget helt andet i sidelokalet, som vi ikke skal få øje på.

Hippiekulturen var en afledning fra Vietnamkrigen.

Levinsky-sagen var en afledning fra de bunker af grove svinestreger, som Clinton-mafien og US Deep State havde gang i.

Flat-earth-fladpanderiet var en afledning fra hyperaktivitet i rummet for de skattepenge, som staterne overførte til global-syndikatet og deres off-world-colonies.

Klimapolitik var en afledning fra miljøpolitik og fra, at skatteopkræverne selv skabte kunstigt klima og hældte sjov gift ned i hovedet på os.

Russian collusion var en afledning fra, at det var de anklagede, der selv udførte collusion og spionage mod deres modstandere og solgte uran til russerne, kineserne og iranerne mod bestikkelse og penge til valgkampen.

Vi skal lære et nyt ord: projicerende identifikation.

Projicerende identifikation

Vi spiller bolden videre, nu uden pels.
Hvis en storforbryder har tænkt sig at begå en forbrydelse mod dig, sørger han forinden for at beskylde DIG for at begå denne forbrydelse … mod ham selv. Det er så sikkert amen i kirken, at når de værste slyngler på planeten går i æteren og beskylder nogen for noget, hvadsomhelst, whatever, så er det, fordi DE SELV har gang i det.

Det er et stykke sort, magisk praksis gammel som Fanden selv. I et kabbalistisk-satanisk mindset kaldes det for håndspålæggelse. Vi har det bevaret i sproget som at lægge hånd på nogen, at forgribe sig. Ved håndspålæggelse overføres al skyld til offerdyret eller menneskeofret, så syndebukken bliver det lam, der bærer alverdens skyld, og den egentlige synder, håndspålæggeren bliver renset.
Ifølge mindsettet.

Identitetspolitik

Handler om:

  • at sælge folk en identitet

  • at få folk til at ønske at være noget andet end deres essens

  • at skabe offerroller i tilstrækkeligt volumen beregnet på social-psykologisk styring

  • at trække lignende identiteter med sig

  • at understøtte syntetiske identiteter med påduttet angst for identitetsløshed

  • at få slaven til at KRÆVE at være en slave

  • at skabe et grundlæggende kaos af polarisering blandt folk, der ikke aner, hvem de selv er, hvor de kommer fra, og hvor de skal hen – det ved de så nu

Globalfascisme

Klassisk fascisme slog fast, at der ‘intet var over Staten’, udtrykt af Mussolini.

Det gælder stadig som definition, men med tilføjelsen ‘global’ gør vi os klart, at Staten – også i Il Duces ånd – også dengang var et sæt handsker, som den usynlige hånd iførte sig.

Den globalfascistisk stat fungerer som et envejs-spejl, hvor Staten kan se og kontrollere ALT, du foretager dig, men du kan INTET se af, hvad Staten foretager sig. Du kan heller ikke se, at Staten er et agentur for den usynlige hånd, hvis krop befinder sig udenfor stater, nationer, lovinstitutioner og regler.

Problemet er så rodfæstet systemisk, at Staten ikke engang SELV kan se det. Magtens øje er blindt og ser ikke sig selv (Olof Lagerkrantz). Og det understøttes på skønneste vis af, at Magtens Korridorer er yderst attraktive for psyko-sociopater, der ALTID mener, at de gør det rigtige, når de begår overgreb.

Leftisme

Leftisme manifesterer det, som den hævder at bekæmpe, mens den ødelægger det, den hævder at forsvare.

  • Hvis leftister har brug for racisme, så skaber de selv racisme ved konstant at hyle op om det, for derefter at udnytte dens tilstedeværelse.

  • Hvis leftister har brug for flygtningestrømme, så understøtter de dannelsen af flygtninge ved at hylde krige og kalde dem for nødvendige og retfærdige, hvorefter de udnytter deres tilstedeværelse.

  • Hvis leftister har brug for fattigdom i Verden, bliver den medskaber af denne fattigdom og klæber sig til den via en industri af parasitterende NGO’ere, hjælpeorganisationer, indsamlinger, initiativer, nødhjælpsgrupper, samtidig med, at disse aldrig adresserer årsagen til fattigdommen.

  • Hvis leftister har brug for – og det har de fra morgen til aften – at udøve social kontrol og dominere kulturen, så sætter de sociale, kulturelle, kønslige, etniske og interesse-grupper op mod hinanden, mænd mod kvinder, børn mod forældre, danskere mod indvandrere, velhavende mod ikke-velhavende, blå mod røde, homoer mod heteroer, troende mod ateister, skoleelever mod lærere, arbejdstager mod arbejdsgivere – hvorefter de hævder, at de vil løse konflikten, hvilket de ABSOLUT ikke vil, for så var de pludselig undværlige og uden berettigelse. I øvrig har de ingen som helst anelse om, hvordan konflikterne skal løses, for de er selv en del af konflikten, og en konflikt / et problem kan aldrig løses på problemets eget niveau (Münchhausen-syndromet).

  • Hvis leftister har brug for selvbekræftende fjendebilleder – og det har de fra morgen til aften for ikke at sygne hen i irrelevans – så trækker de fascistkortet. Men fordi de har glemt at definere fascisme og bruger det som et klichee-skældsord, opdager de ikke, at de har skabt horder af fascister … i egne rækker.

Mindfuckerfeltet

Systematisk mindfucking, på engelsk entrainment, opdragelse af masserne, sindelagskontrol, nudging, crowd management, social ingeniørkunst giver på et tidspunkt bagslag for udøverne af den skumle og ucharmerende kunstart.

Det ville svare til, at dyr placeret højest i fødekæden var i stand til at udsende så meget gift ned i fødekæden, at deres byttedyr blev sløve og derved nemme ofre. Problemet er, at de på et tidspunkt har indtaget og ophobet så meget sløvende gift, at de selv bliver påvirket.

Mindfuckerne har skabt et mindfucker-felt. Men de befinder sig selv i feltet, selvom de via deres viden havde en vis immunitet og modstandskraft. De troede sig selv hævet over feltets virkninger, men de tog fejl. Det felt, de har skabt, er de selv en del af.

Resultatet er mediearbejdere, der er så dumme, at de selv tror på deres misinformationer, politikere der tror, at de har indflydelse på væsentlige forhold i tidens tand og Verdens gang, spindoktorer der føler sig som almægtige skabere af virkeligheden, behavourister der tror sig i stand til at kontrollere ALT i mindfuckerfeltet, teknokrater der mener, at den maskine, de har skabt, er GUD og genetikere der mener, at de styrer menneskemaskinen via genomet.

Og en generation af arrogante videnskabsfolk, der mangler et videnskabs-filosofisk fundament og har glemt – eller aldrig forstået – at videnskab aldrig har været og aldrig vil blive i stand til at overskride grænsen for hypotesen men kalder deres resultater for endelige beviser og woo-woo for sandhed.

Kategori: Essay

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *