Essay

Pandemonia

Den pandemoniske fødekæde

Der blev solgt en flagermus på et marked i Wuhan, og så kørte det store cirkus. Tilfældigvis.
BEEP! Forkert forklaring, og der er ingen tænkende individer, der tror på den skrøne.

  • Wuhan Institute of Virology er ejet af medicinalfirmaet Glaxo Smith Kline.
  • Glaxo Smith Kline ejer tilfældigvis et andet medicinalfirma ved navn Phizer.
  • Phizer producerer tilfældigvis vaccinen mod den virus, 
    der tilfældigvis blev udviklet på laboratoriet i Wuhan.
  • Instituttet er tilfældigvis financieret af den person, der under Trump-regeringen og med præsidentens velsignelse ! var hovedmanden bag kampagnen for nedlukninger, maskespil og massevaccination: Anthony Fauci.
  • Glaxo Smith Kline er drevet af finansafdelingen af Blackrock, der også driver George Soros’ Open Society Foundation, der tilfældigvis driver AXA.
  • George Soros ejer det tyske firma Wintherthur, der tilfældigvis byggede laboratoriet i Wuhan.
  • Wintherthur har som aktionær Vanguard, der også har aktier i Blackrock, der bestyrer 1/3 af den internationale finanskapital og tilfældigvis også er en stor-aktionær i Microsoft ejet af Bill Gates, der tilfældigvis er aktionær i Phizer.
  • Bill Gates er tilfældigvis sammen med Phizer også hovedsponsor for WHO, hvis aktivitet i Operation Lockdown og promoveringen af vacciner har fulgt ønsket fra deres hovedsponsorer.
  • Disse interessenter + andre finanshuse + World Economic Forum var tilfældigvis også til stede ved en simulationsøvelse kaldet Event 201 i New York i januar 2020, hvor man øvede sig i at lukke det internationale samfund ned, hvis1340 der tilfældigvis skulle opstå en helt specifikt scenarie med en smitsom sygdom i en helt specifik kategori – du ved – og hvordan man efterfølgende skulle sørge for, at de ‘rigtige’ oplysninger og KUN disse kom ud til offentligheden.

Verden synes for tiden at være fuld af påfaldende tilfældigheder.

Problemløserne

Når vi støder på folk, der tilbyder løsninger på menneskelige problemer, bør der for en sikkerheds skyld lyse et par røde lamper på displayet. Især hvis deres tilbud betyder, at vi skal aflevere noget til gengæld. Vores penge for eksempel.

Vi synes ofte at glemme en vigtig ting. Disse professionelle problemløsere lever af én bestemt ting: at nogen har et problem. Hvis folk ikke har problemer, så har problemløsernes business case ikke ben at gå på, og så går de konkurs. Med den erkendelse åbnes der for et paradoks: At problemløserne i virkeligheden ikke er interesseret i at løse folks problemer. De er interesseret i at vedligeholde problemerne på en måde, der simulerer en løsning i første omgang, men som sørger for, at problemet vender tilbage på sigt.

Problemløsernes business case bygger på afhængighed. De er problem-pushere, og deres drug er vanedannende. I visse tilfælde skaber de endog selve det problem, der senere tilbyder en løsning for.

Disclaimer:
Der findes vitterligt problemløsere. Professionalisme i sin grundform handler om dygtighed og kompetence. Der findes håndværk/fagområder, der kræver særlige færdigheder, som kun få har. Det er forstået og anerkendt. Det er ikke det, vi taler om her. Rigtige problemløsere skaber respekt og løsninger, ikke afhængighed. 

Eksempler på falske problemløsere:

Staten

Nu er staten selvfølgelig en stor ting, så det er lidt flot over en kam at hævde, at Staten aldrig løser problemer. Men et faktum med staten i den nuværende skikkelse og især i den forvoksede form, vi kender i Danmark, er at staten lever af at skabe afhængighed. En sund stat burde understøtte folk i ét og alt med at skabe uafhængighed. Det gør den ikke. I stedet har den skabt en parasitklasse her til lands, der nu er på 1.3 millioner, og som vokser dag for dag. Staten skal spørges om lov til ALTING! Til gengæld behøver de multinationale karteller og syndikater ALDRIG at spørge Staten om lov til noget, for det har de fået på forhånd. Staten har nemlig også sat fejhed i system. Staten nægter at konfrontere global-kartellerne og vælger i stedet at spørge dem: Hvad kan vi gøre for jer?

Forsikringsbranchen

Hvis der ikke fandtes død og ulykke, ville denne branche ikke eksistere. Vi vil næppe undvære forsikringer, for et hændeligt uheld kan blive en dyr spøg. Branchen er imidlertid meget observant på alt, der kan gå galt, og de tøver ikke med at gøre folk opmærksom på det. Det er meningen, at vi skal være bange for ALT, der kan gå galt i livet, for ellers ville vi ikke betale typisk 10.000 kr om året i forsikring.

Sikkerhedsudstyr

Der findes et monstrøst væld af love og forordninger, når nogen ønsker at bygge et hus. Man kan ikke bare bygge et skur og flytte ind i det. ALT er regelsat. Staten siger, at det er for folks egen skyld, men det er langt hen ad vejen bullshit. Det er kommet i stand via lobbyvirksomhed fra byggebranchen, der har ønsket at monopolisere alt, der har at gøre med byggeri. Stat og kommune griber til gengæld ikke ind overfor spekulationsbyggeri med ultrakort levetid bygget med skrabet budgetterede lallende materialer opført af lallende håndværkere på akkord. 

Biler i dag skal være udstyret med sikkerhedsudstyr i hoved og røv. Så er det da mærkeligt, at biler fra 1956 stadig kan køre rundt i velholdt stand, mens en bil fra 2006 er moden til skrotning. Så er det også mærkeligt, at mekanikere ånder lettet op, når de ser en motor fra 2009 uden et væld af filtre, som det tager timer at afmontere. Så er det mærkeligt, at en moderne bil kan hackes som en computer, hvilket den også er. 

National og international sikkerhedspolitik

Én kæmpestor joke. Sikkerhedspolitik eller geopolitik set fra de store, magtfulde spilleres synspunkt handler om at skabe så meget usikkerhed, at der kan interveneres og domineres. 

Amerikansk sikkerhedspolitik har i nærmest to menneskealdre været defineret i Henry Kissingers mentalitet (denne mand nægter at dø). Det hedder Strategy of Tension og Balkanisering. Sørg for at puste ild til konflikter, så der udbryder regional borgerkrig. I forvirringens midte ankommer Imperiet – altid.

Medicinalbranchen og sundhedsvæsenet

Det bedste eksempel overhovedet på en branche, der selv skaber alle de problemer, som den har slået sig op på at løse, hvilket den aldrig gør. Af en eller anden grund slår det klik for folk, når der vedhæftes betegnelsen sundhed. Medicinal-, tænker folk, jamen så må det da være nogle flinke folk, der bekymrer sig om at helbrede mennesker for deres sygdomme. 

BEEP! forkert antagelse. De bekymrer sig om, hvor syg du er i forhold til hvor meget medicin, de kan sælge dig. Hvis du bliver rask og helbredt, så bliver de seriøst bekymrede.

Deres seneste globale tiltag med C-Virus og vacciner er det til dato mest soleklare eksempel på denne business-case-tænkning fra en ryggesløs og moralsk frigjort industri.

Coaching

De kalder sig ind imellem for erhvervspsykologer, hvilket ikke er en beskyttet titel, hvorfor den kan trækkes i en bekvemmelig automat i USA. Der findes rigtige psykologer iblandt, der findes også hæderlige, komptente iblandt, men branchen er fuld af charlatans og pretenders

Deres primære afsæt er at overbevise folk om, at de har et problem. Jeres virksomhed har et problem, siger de. Og når folk tror på det, så skyder de sig selv ind. De er eksperter i én ting, og det må man give dem: Smarte skemaer præsenteret i smarte powerpoints opfulgt af smarte social-mentale gruppedynamiske øvelser, der bringer folk tilbage til børnehavestadiet.

Børn er afhængige af voksne, infantiliserede voksne er afhængige af: coaches.

Socialarbejderbranchen

Hvis ikke der var skabt et samfund, hvor velfærdsstaten havde interveneret i de naturlige sociale mekanismer, så ville der ikke være behov for et mega-korps af socialarbejdere. Titlerne er mange som sandskorn i ørkenen. 

Og hvad vil du så være, lille ven, når du bliver stor? 

Jeg vil være socialrådgiver, socialpædagog, social- og sundhedsassistent, socialborgmester, socialspykolog, sociolog, socialforskningsinstitutmedarbejder, socialist, sociopat … 

OK den røg af sporet her, men det gjorde den alligevel ikke, for social kontrol er fællesnævneren. Hvis ikke der findes social elendighed, social forvirring og social ubalance, så har socialarbejderen ingen berettigelse. Et funktionelt samfund har ingen brug for socialarbejdere, et dysfunktionelt samfund er afhængigt af dem. Gæt engang, hvilket samfund en i forvejen etableret klasse af socialarbejdere er interesseret i?

Venstrefløjen

De politiske løsninger, pseudo-de-luxe, ak ja! En hel politisk fløj = en ideologi har specialiseret sig i at tilbyde løsninger til problemer, de selv vedligeholder og ofte selv skaber. Deres løsninger er ALTID en del af vedligeholdelsen. Vi nævner i flæng:

  • Feminismen: ødelægger forholdet mellem mand og kvinde, destruerer familien, gør børn funktionelt forældreløse, har skabt nye statsgodkendte mekanismer for kvinders udnyttelse af mænd. Og hvad værst er: har forrådt kvinder og kvindelige værdier og styrke under påberåbelse af det stik modsatte.
  • Antiracisme: skaber den nye racisme
  • Antifascisme: ER fascisme
  • Antikapitalisme: den største fortaler for monopolkapitalismen = globalismen
  • Ligestilling: Ideologisk ligestilling gør alle mennesker ulige og praktiser disrespekt for forskelle mellem mennesker. Lighed up-front skaber ulighed og uretfærdighed back-stage. Ligeberettigelse = ligegyldighed = ligegladhed.

Udsagnet om, at alle er lige, er en fornægtelse af, at alle mennesker er ulige = unikke. Den forcerede lighed er en del af det social-kontrollerende undertrykkelses-apparat, den globaliserede jantelov, det masseproducerede massemenneske = det socialistiske ideal-menneske.
Problem: dette idealmenneske er et umenneske.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *