Essay,  Kortprosa,  Poema

Ordtennis med halv skrue

For at sige det rent ud:

Jeg  har lidt svært ved at finde halen på hovedet og omvendt.
Måske mangler der noget solid krop sådan cirka midt imellem ekstremiteterne.
Hvad foregår der i øvrigt i det afhuggede hoved på hønen,
mens resten af dens fjerede korpus zigzagger i dens sidste stund?
Det kan også være, at spørgsmålet er forkert stillet,
da en hønes tankeorgan muligvis ER dens æglægnings-ringmuskel,
og hovedet blot et organ til at samle korn op og sige gok!

Vi kan altså ikke rigtigt vide, hvad der er hoved eller hale på dyret.
Ejheller kan vi vide, hvad der egentlig er fokuspunktet for intelligens,
for halen logrer med hunden og ægget overhaler hønen indenom med 100 km/t.
Hvad vi KAN vide, er at INTET af det, der kommer ud af munden på organet
= det store mangehodede meningsdannende monster, er meningsfuldt.
Vi tager den derfra, skulle jeg mene, og der er åbent for diskurs og plads til forbedring.
Mening kan ikke downloades, mening kan kun dannes.

SÅ: Når verden ikke giver mening på den måde, som meningsmageriet mener,
og når kaos ad absurdum har forstødt orden, logik, mening og sund fornuft,
når perfidt karaktermyrderi har erstattet diskussion via dannede meninger,
når præfabrikerede medie-udslip har kuldkastet ansvarlig formidling,
når undtagelser, mangelvare og livsangst er dagens orden,
og når de, nogle af os troede var vores ledere, er en stak usle forræddere,
hvilke muligheder har vi så for at manøvrere i det forvirrede-forværrede univers?

Så er det sagt, for alting forstærkes i disse forstyrrede tider.

Hvis det er sådan, så er det vigtigere end nogensinde før,
at det forstærkbare er noget, som VI ønsker forstærket.
Vi ved efterhånden, hvad DE ønsker forstærket,
byer i brand, eksplosioner og elendighed, skrigene fra flygtende kroppe,
strømmen af stjålent gods til underlige schweitziske eller off-shore bankkonti –
men hvad er det, VI har på hjerte, hvad er det, der står på ønskelisten for mennesker?
Lad os glemme alt om identifikation med DERES våde drømme.

Og hvad hedder spillet for øvrigt? for her er vi mødt op i korte bukser
iført tennisketcher, og så siger de, at der skal spilles ishockey,
og da fløjten lød, kom der en amerikansk fodbold ind fra venstre.
Så tror da pokker, for snart viste det sig på lystavlen, at det drejede sig om at score selvmål,
at det ene hold havde lov til at tackle, mens de andet fik både gule og røde kort på stribe,
og dommeren og linjevogterne var reserverne fra det ene hold.
Spillets regler var, sagde de, at reglerne blev lavet om, hver gang spillerne havde lært dem.

Og det blev værre endnu, for i stedet for at uddele kort og sende på sidebænken i fem minutter,
så begyndte et hold dommere at tæske løs på spillerne med politistave,
og en spiller blev skudt på stedet for at protestere, for så ku’ han lære det.
Det blev for alvor grimt, da publikum begyndte at heppe på the officials i stedet for spillerne,
og helt galt gik det, da publikummerne på stolerækkerne væltede ned på banen
eller direkte fra siddepladserne brød ud i håndgemæng i alles kamp mod alle,
hvorefter dommerne begyndte at heppe på amok-hoben.

Når det så er sagt, hvad hedder teaterstykket så?

Hvad hører jeg dernede på bagerste række?
at det simpelthen er den skinbarlige virkelighed, for de fortæller os blot,
hvad der sker derude, mens vi flæsker røven ned mellem sofapøllerne
og inhalerer den store rødbrune kloakstrøm via dens installation
= fladskærms-2D-virkeligheden med eller uden vægbeslag.
Jeg bor ret langt ude på landet, men den skal du endnu længere ud med,
måske på en eller anden forblæst-forfrossen ø sydøst for Helsinki beboet af måger.

Jeg vil måske foreslå et stykke absurd teater som hos Samuel Beckett
Mens vi venter på Godot eller Glade dage,
muligvis skal vi over i genren farce i stil med Ebberød Bank
iblandet elementer af dyb tragedie fra Shakespeares Othello,
og nej det er ikke en lagkage men et stykke dystert 500 år gammelt drama,
hvor megaskurken og manipulatoren Iago demonstrerer,
hvad det venetianske styresystem dengang som i dag går ud på: kynisk-perfid-intrigant korruption.

Måske er det et stykke Kabuki-teater, 
hvor man kun ser skyggerne og aldrig de egentlige aktører.
Måske er det slet og ret dukketeater,
hvor aktørerne danser i tråde styret af en usynlig dukkefører.
Måske er det totalteater,
der udspiller den totale krig med alle forhåndenværende midler.
Måske er det Hollywood-teater, Apocalypse Now,
men uden F.F. Coppolas kritiske vinkel på Imperiets værste mareridt.

Nysprogets forbandelser

Kultursammenbrud – dekonstruktivisme, hvorfor ikke kalde det for destruktivisme

Disruption – det lyder management-lækkert – hvorfor ikke kalde det for ødelæggelsestrang

Forargelses-porno og cancel-kultur – hvorfor ikke kalde det for udsmidning, ostrakisering, social udstødning/udrensning

Krænkelses-kultur – hvorfor ikke kalde det for en offerrolle-manipulation og barnagtig, narcissistisk, selviscenesættende biden i gulvtæppet for at få ret

Revolution – altså tilbagerulning eller build-back-better – hvorfor ikke kalde det: at bombe en befolkning tilbage til middelalderen og geninføre maskeret ny-feudalisme

Social retfærdighedskamp – hvorfor ikke kalde det for ragen til sig på andres bekostning under et hklerisk påskud af at ville hjælpe de stakkels svage

Antiracisme – hvorfor ikke kalde det hvad det er: re-branding af racisme på steroider

Antifascisme – hvorfor ikke kalde det hvad det er: re-branding af fascisme på steroider

Socialisme – hvorfor ikke kalde det for en desperat trang til at social-kontrollere andre

Liberalisme – hvorfor ikke kalde det for fri bar, frihed for ansvar og frit-og-kvit tag-selv-bord

Ligestilling – hvorfor ikke kalde det for undertrykkelse af unik feminin og maskulin styrke

Diversitet – hvorfor ikke indrømme, at det betyder det stik modsatte: udslettelse af naturlig forskellighed

Hate speach – hvorfor ikke sige, at had er OK, når det er de politisk korrekte, der hader

Fact checking – hvorfor ikke kalde det for totalitær censur

Social distancering – hvorfor ikke kalde det for isolationsfængsel

Sanktionspolitik – hvorfor ikke kalde det for civil gidseltagning eller lækkert folkemord

Udviklingsbistand – hvorfor ikke kalde det for penge lige-ned-i-lommen på pengevaskerne

Terrorisme – hvorfor ikke indrømme, at terror er iværksat af de, der kalder sig vore beskyttere og smurt af på de, der forsøger at beskytte sig selv

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.