Der er nogen, der har sagt, at kaos er et feminint element og orden er et maskulint. Lad os lige få begreberne på plads. Vi taler i universelle termer, vi taler om fysiske lovmæssigheder, vi taler om kosmologi. Det er det, der er aftegnet så enkelt i det daoistiske verdenssymbol. Dao er på samme tid balancen mellem orden og kaos og den evige bevægelse. Dao indeholder orden og kaos i et dynamisk felt.

De to komplementære universelle har som et af deres prædikater det maskuline og det feminine. Så feministerne kan godt aflyse deres reaktionære forargelse her. Der findes vel næppe noget med ordentligt og livsskabende end den omsorgsfulde kvinde, der skaber orden i sit hjem for sig selv, sine børn og sin familie. Altså bortset fra, at NU bliver feministerne seriøst reaktionært forargede, for en familie er jo enormt undertrykkende … altså bortset fra, når hun selv har tilkæmpet sig status som hustyran. Spørgsmålet er så, hvor længe hendes familie eksisterer, og om hun ikke styrer direkte mod familiens kaotiske opløsning og status som bitterstolt enlig mor. Men det er en helt anden streng at gå ud af, og det er ikke dagens emne.

Aflysningskultur – krænkelseskultur

Der er sådan med orden, at den ikke kan være undertrykkende og forceret, hvis kaos ikke skal overmande den. Man kan ikke undertrykke eller aflyse kaos. Orden er nødt til at indeholde sin egen modsætning og ikke ekskludere den via en krig, et fjendskab. Grækerne kaldte det for den gyldne middelvej. Hvad er værst: ensidig, påtvungen, undertrykkende orden eller ensidigt, påtvunget, undertrykkende kaos? Man kan heller ikke undertrykke Orden/Logos, man kan forstyrre den. Når vi forstyrrer Naturens Orden, hævner den sig og genopretter sig selv.

Reduktion

Mennesker skaber en reduceret verden for at holde kaos fra at overtage. Anarki har aldrig haft ben at gå på i menneskehedens historie, og de der påstår det, foretager altid en ideologisk efterredigering. Det gælder i det store og i det små. Alt, hvad vi sanser og foretager os, er en reduktion. Hjernen og nervesystemet reducerer kraftigt i de indtryk, vi er nødt til at tage os af, for ellers ville de blive for overvældende. I princippet sanser vi alt, men i realiteten er det kun en promille af det sansede, vi er os bevidst. Vi bygger byer for at afholde barbariske horder fra at overmande os. Vi bygger huse for at afholde vejr og vind fra at irritere os og naboerne fra at forstyrre vores orden. Vi tager tøj på for at beskytte vores, fysiskke nærmiljø (vi er ikke udstyret med pels over det hele). Reduktionen er delvis biologisk, for dyr bygger også reder og huler for at slippe for naturen natten over og for at beskytte deres afkom. Men der er mere til den sag.

Vi samler os i sociale ordener, uden hvilke et kaos af adfærd ville udfolde sig. Vi ville ikke overleve et sådan kaos, hvis vi var helt alene hele tiden. Ekstreme Robinson Crusoe-historier er kun undtagelser, og Robinsons største bedrift var ikke kun at overleve. Det var i ikke at blive vanvittig i fravær af civilisationens orden og menneskeligt nærvær. Han var et får, der kommet væk fra sin flok. Noget andet med eremiten, for hans selvvalgte isolation er en spirituel eksersits.

Vi skaber hierarkier, fordi de fungerer. Også her er der en delvis biologisk forklaring, for der findes hierarkier og dominansforhold blandt alle dyrearter. Det findes i flokdyr som en hakkeorden og som frivillig underkastelse, og det findes hos enspænderdyr – fx rovdyr – som territoriale domæner. Der findes uskrevne regler for, hvornår et rovdyr bevæger sig ind på et andet dyrs territorium. Er det bare på gennemrejse, er der rigeligt med ressourcer, lægger handyret ikke an på damerne undervejs, så er det OK. Ellers vanker der klø. Hvis ikke væsener i naturen beskyttede deres egen biologiske orden og sociale immunsystem, så ville de ikke overleve.

Al tale om naturlige hierarkier og naturligt lederskab vil omgående blive forurenet af designer-ideologi, der i lang tid har bombarderet menneskeheden med, at alle hierarkier er af det onde og at al orden skal nedbrydes – selvfølgelig med total udeladelse af, at nedbryderne altid indfører de ondeste og mest folkemorderiske hierarkier, hvor alle andre end medlemmer af politibureauet er reduceret til slaver. De har som standard anklaget de royale hierarkier, hvis penge og status de selv begærede, og til hvilket formål de arrangerede folkemord og terrorhandlinger, som de kaldte for revolutioner.

Mennesker har indbygget en urgammel stammekultur. Vi holder os til dem, der ligner os selv. Selv den mest rabiate hylen op om det forargelige ved racisme kan ikke afholde os fra at holde os til vore egne. Og hvorfor skúlle vi også det? Hyleriet kan undertrykke det for en stund, men det sniger sig altid tilbage ad bagdøren og antager en perverteret form, siden det ikke fik lov til at følge sin natur. Det samme med menneskets religiøsitet. Selv den mest fanatiske ateistiske fordømmelse og latterliggørelse kan ikke fjerne det, så det finder vej tilbage som ideologier, der ikke blot har visse men samtlige karakteristika tilfælles med religion – når den er værst.

Det har at gøre med, at vi har brug for integritet og kontakt med vores inderste væsen for overhovedet at overleve kaos. Vi har brug for at se ind i kaos og gøre det til det kendte-ukendte. Det er det ukendte-ukendte, vi er bange for. Det er Medusaen – der som bekendt er en kvindeskikkelse. Vi er bange for det irrationelle, men ikke desto mindre er alle vores vigtige beslutninger irrationelle i beslutningsøjeblikket. Det er først bagefter, vi retfærdiggører vores beslutninger via efterrationalisering. Politikere, spindoktorer og reklamefolk ved det og kalkulerer med det. Ondsidede social-ingeniører har lært sig at udnytte menneskets irrationelle reaktionsmønstre via en serie teknikker, som de har forfinet og forstærket gennem tid.

Tekno-fascisme – tekno-kommunisme

WW3?

Hovedteknikken kan vi kalde for militariseret kaos. Når vi oplever vores ydre og indre orden falde sammen, rykker vi tættere på et kaotisk sammenbrud. Så er vi tilbage til coronavirusen igen, damn! Hvis formodningerne holder stik, og hvis mønstergenkendelsen af anvendt militariseret kaos – også kaldet asymmetrisk krigsførelse (4GW) – er et faktum i den nuværende situation, så er det ikke tilfældigt kaos men arrangeret kaos, og så befinder vi os i noget, der minder om en soft-power WW3.

Vile vi overhovedet genkende tredje verdenskrig, hvis den skulle bryde ud?
Er vi allerede midt i tredje verdenskrig?
Har vi allerede været i WW3 i lang tid, og er dette bare en del af slutspillet?

Hvis jeg skal forsøge at svare på mine egne let styrende spørgsmål – og mit bud er lige så godt som dit, der er kun spørgsmål om, hvor meget information vi benytter os af, og om vi formår at sammenlæse den – så er jeg ikke sikker på, at vi ville genkende den. Det var forsigtigt sagt, for jeg er nok snarere sikker på, at vi IKKE ville genkende den. Vi er alt for vant til at tænke på krig som en kinetisk operation.

Springet er egentlig ikke stort, for krig har altid indeholdt elementer af non-kinetisk krigsførelse. Vi behøver blot at læse Sun Tzu for at forstå, at man for tusinder af år siden forstod værdien af fake war, false flags og terrorkampagner som dele af den totale stretegisk palette. I middelalderen kendte man i allerhøjeste grad til biologisk krigsførelse, og sult kombineret med kolera er et effektivt masseødelæggelsesvåben. Man smed pestbefængte afhuggede hoveder over muren til den belejreded by med kastemaskiner. Fødevareforsyning og især blokade af fødevarer er et våben. Dengang kaldte de det for belejring, i dag hedder handelsblokade. Diplomati er krig udkæmpet uden mordvåben. Krigsmaling og andet effektmageri er psykologisk krigsførelse – pipes-n-drums er både indre mobilisering og skræmsel af fjenden (oh rædsel, nu spiller de sækkepibe igen!). Spørg den middelalderlige pavemagt om, hvordan den via propaganda bar sig ad med at starte en stribe korstog?

Spektakulære henrettelser af fjender var fra oldtid og middelalder ikke primært en sadistisk handling men et stykke bevidst psykologisk krigsførelse. Vikingernes demonstrative overfald på kristne klostre i Nordtyskland og England i starten af vikingetiden var psyko-terror mod frankerne. Prins Vlad Tepechs pælestikkeri langs hovedvejene til Bulgarien var psykoterror med den overtalrige osmanniske invasionshær – et element i kinetisk krigsførelse. Den franske revolution havde to fjender – har al krig ikke det? – kongen/adelen og selve folket. De spektakulære hovedrulninger ved guillotinerne var et stykke krigsteater til at skræmme livet af gud, konge og fædreland.

Folkets fjende er … folkets fjende

Hvad nu, hvis fjenden – den egentlige fjende – er et netværk af folk, der gennem generationer har positioneret sig selv som denne verdens kommissærer og kontrollanter, en global magtkabbale, der fra deres globale skyggekabinetter har udset OS til deres krigsmål og den fjende, der skal udryddes og nedkæmpes? Så vil vi aldrig se to hære i rustninger 2.0 opmarcheret på en konventionel krigsskueplads. Så vil det stykke teater, som krig altid har været, og som selv i sin grusomhed dengang overholdt visse regler for behandling af slagne fjender og civilbefolkninger, blive udført uden disse spilleregler. Millioner af civile ofre er nu ønskværdigt, da det just er civilbefolkningerne, der er angriberens mål.

Krigens generaler er iført jakkesæt og ankommer i limousiner til deres kommandocentraler bag røgfarvede glas på øverste etage i administrationsbygningen. Underofficererne bærer andre slags uniformer: lægekitler, pressekort, lærebøger, computere, atachémapper, kameraer. Fodfolkene aner ikke, at de er fodfolk, for de passer blot deres arbejde, mener de.

I WW3 har ord ikke længere deres oprindelige betyding. Virkeligheden har en sær hørm af uvirkelighed over sig. Moral/etik synes afmonteret eller lagt i dvale. Begrebet sandhed betragtes som irrelevant midt i en grundtilstand af nihilistisk relativisme. Nihilisme indeholder sin egen syndsforladelse, for når hverken godt eller ondt findes længere, så kan ALT retfærdiggøres.

I WW3 bliver krigen ikke afgjort som afgrænsede handlinger på en defineret slagmark. Den er liquid, flydende. Den har ingen begyndelse og ende. Den har intet epicenter, for den er overalt og intetsteds på samme tid. Krigen raser i det indre såvel som i det ydre. Det er umuligt at kende forskel på fjenden og det våben, som dine venner stikker i ryggen på dig. For dine venner er måske dine fjender, og dine fjender er ? … og hvor blev de af?

Weaponized Chaos

Den usynlige fjende

I WW3 er fjenden usynlig. Der kræves særlige kikkertbriller med nattesyn for at se dem. Vel vidende, at det amerikanske militær har omlagt deres strategi og beredskab til at håndtere den usynlige fjende og dens multistrengede 4. generation warfare, vel vidende, at den siddende amerikanske præsident har et tæt forhold til militæret og vel vidende, at hans udtalelser og ordvalg aldrig er tilfældige, samt at han for nylig brugte udtrykket en usynlig fjende, så er der stærke indikationer om, at der foregår en operation simultant med coronavirus. Corona – krone – The Crown er ikke det britiske kongehus med slangens hoved i City og London og Wall Street med filialer i hele verden. Altså alt det, der er den siddende amerikanske præsidents erklærede hovedfjende: globalismen.

Der er ingen tvivl om, at Kabbalen havde udset sig lejligheden til via et globalt lockdown at gøre et endeligt fremstød for en sag, der bestemt ikke er Folkets Sag, Res Publica. Republikken skulle dø, økonomien skulle skydes i sænk, samfundene skulle lammes – og de blev det langt hen ad vejen. Vi er ikke til vejs ende endnu, for den nuværende operation er en beta-test.

Den egentlige virus?

Medierne var kørt i stilling og labbede i sig, mens de sprøjtede ud af den anden ende, som havde de diarée. 9/10 af sendefladen blev til coronavirus-coronavirus-coronavirus, pas på-pas på-pas på – vi kommer ALLE til at dø! Jeg lavede forleden forsøgsvis et lille stykke procentregning for de ansatte i min organisation, der er en meget stor statslig organisation. Antallet af ansatte, der havde fået konstateret coronavirus divideret med antallet af ansatte gav en procentdel på 0.28%, 2.8 promille. 9/10 af alle mails til gengæld, der ankom i mailboksen, handlede om coronavirus. Antallet af medarbejdere, der er døde af det, er mig bekendt: 0. Der er nogle proportioner, der er gået ganske ud af led. I Italien talte medierne om tusinder af døde, men da nogen udbad sig en statistik, hvor alle, der havde andre sygdomme og ikke var svagelige oldinge blev fraregnet, havnede taller på … 2! Et godt eksempel på, at statistik er en af de mest misbrugte talvidenskaber – med al respekt for statististikere med hæderlighed. Når skumle propagandister begynder at tæve hinanden med tal, går det galt.

Man kunne få en skummel mistanke om, at nogen har medregnet effekten med, at en hel del gamle og svagelige mennesker ville dø. Det hedder vistnok euthanasi, aktiv dødshjælp. Så behøver Stat og forsikringsselskaber heller ikke at betale for alle de gamle fjolser, der bare nyder deres otium efter at have knoklet sig ihjel et helt liv.

Ordo ab Chao

Der er heller ingen tvivl om, at Kabbalens strategi og forventning var den samme, som den altid har haft: ORDEN UD AF KAOS. Igen et af disse tvetydige udsagn ligesom VIDEN ER MAGT, som kræver en manual for at give mening. For Kabbalen siges det at være iscenesat kaos som forudsætning for dens orden. De har, siges det, taget en sætning, der er dybt esoterisk og i sin oprindelse drejer sig om, at i det kosmiske kaos, Verdenshavet, findes en indre orden, Logos, der kan erkendes ved nøje observans – og denne sætning har de emanciperet/frigjort fra dens dybde og gjort til en dialektisk strategi for syntetisk-iscenesat virkelighed. Siges det. Og forstå mig ret: jeg er helt klar over, at de vigtigste af disse loger i 1700-tallet blev invaderet af folk, vi kan kalde for sabbatæere, frankister eller jacobinere + diverse skumle typer som jesuitter. De såkaldte illuminati omkring Weisshaupt i Frankfurt af den slags. Men frimurerloger går helt tilbage til antikken. Jeg betvivler heller deres skumle ‘kaosteori’, for det er den, der skinner tydeligt igennem globalisternes praksis med balkanisering (Kissingers udtryk for at skabe kaos i en region) og begrebet strategy of tension (Brzecinsky).

Alt kan blive til et våben, hvis der er intention bag.

Jeg har mig bekendt ikke hørt logebrødrene bekræfte udtalelsen, men det skal man selvfølgelig heller ikke forvente. Aha! tænker alle konspiranoikerne, der har lært sig, hvordan det kan tydes, fordi det står på portalen ved frimurerlogerne, og frimurere er jo onde konspiratører alle samme, det ved vi jo – så orden er det samme som ondskab! Så har de skabt sig et lille trygt sted med deres egen reducerede kosmologi, mens de selv er blevet til kaos-pushere. Aha, siger de, New World Order er ondt, for det sagde George H.W. Bush og-og-og de dér Illuminati, dem har jeg hørt om! Øh … er det ikke en ny verdensorden, I selv efterspørger, og hvem siger, at det på forhånd er givet, at det bliver deres nye verdensorden? Kom nu ind i kampen.

Det samme, når konspiranoikerne ser Horus’ øje, Aha tænker de, det er det onde øje, der stirrer på os, og nu skal vi alle være bange! De reducerer symbolik til noget, de kan overskue i disse tider, hvor deres øje er rettet med dets tunnelsyn mod at få øje på ondskab. Resultat: de ser ikke andet. Men Horus’ øje er netop ikke tunnelsyn, det er falkens blik, det observante øje. Menneskets øje er ved siden af rovfuglens det mest avancerede øje blandt levende væsener. At være årvågen observant, at se og ikke bare beglo er en menneskelig dyd. Og ja, derfor er den visuelle sendeflade så vigtig for folk, der ønsker at bedrage for derved at skabe et kunstigt verdensbillede. Ordet siger det: det siger verdensbillede, ikke verdenslyd, verdenslugt eller verdenssmag. Men evnen til at se, at gennemskue, at have blik for, at se lyset i mørket og mørket i lyset, at få øje på, at få indblik i, at visualisere … er det ikke det, vi skal have gang i, er det ikke en del af det menneskelige højoktan, vi skal værdsætte og efterstræbe? Er falkens udsigtspunkt, dens helikoptersyn, dens svæven over landene og vandene og evne til både at overskue landskabet OG pludselig med sit teleskop at stille skarpt på en mus i græsset, dens evne til at slå ned på det væsentlige … er det ikke beundringsværdigt? Det er et antikt sindbillede på højere indsigt, der bliver reduceret til: de er onde, dem du ved nok, og de kigger på os hele tiden. Og hele segmentet af konspiranoikere har valgt kun at se på bagsiden af medaljen.

Oprindelig symbolik versus pragmatisk* symbolik.
*pragmatisk: hvad kan vi bruge det til?

Ven og fjende

Den usynlige fjende er i mytologisk betydning Underverdenen. Det er det, der gemmer sig bag sløret, det er det underbevidste. Fordi vi ikke kan se det, bliver det farligt. Det er det derude i mørket i kanten af bålet. For jægeren og samleren har det bestemt været farligt, for der luskede dyr rundt om natten med kløer og tænder. Nogle meget gamle og dybe lag i vores nervesystem har indkodet en på ingen måde irrationel respekt for mørket.

For det civiliserede, urbane menneske kan det måske virke irrationelt. Javist, man tænker sig om to gange, inden man går rundt alene i mørket i bestemte bydele. Men det er jo ikke engang rigtigt mørkt, for på ethvert givet sted er der udsigt til et sted mellem 50 og 500 gadelamper. For os, der bor langt ude på landet, er mørket en helt anden størrelse. En overskyet vinteraften, hvor cykellygterne er løbet tør for batteri, skal man holde tungen lige på de små sideveje. Til gengæld er en skyfri nat oplyst ovenfra på en måde, som byboer aldrig oplever. Herude er mørket ikke fjenden, det er den store helsebringende nattedyb, der sammen med den totale stilhed er sundt for sjælen og nattesøvnen. Hello Darkness, my old friend, the Sound of Silence.

Det er med mørket som med kaos. Hvis man ikke har venskabelige forbindelser med dem, så antager de truende skikkelser. Hjernen fantaserer og overdimensionerer alt, der befinder sig i mørket. Kaos får os til at miste grebet, så vi ikke kan navigere. Vi mister balancen (Dao). For kunstneren kan kaos være en forudsætning for kreativitet. Før orden kan indfinde sig, må skabelsen befinde sig i kaos. Kunstnerisk skaben mimer Verdens skabelse i fraktal nedskalering.

At mennesket har en underbevidsthed, hvor dagsbevidstheden ikke har umiddelbar adgang, er en underlig ting. Det burde ikke være sådan, det er ikke helt naturligt. Det minder om den form for split-personality, som mennesker udvikler efter et traume. Det overskårne menneske med et traume er et manipulerbart væsen. Vi ved, at fænomenet er grundigt studeret af institutioner, der ønskede at udvikle midler til at manipulere mennesker, i flok og som individer. Tavistock Institute i London studerede oprindeligt ofre for granatchok fra 1. Verdenskrig. CIA studerede mentalprogrammering i MK-Ultra-projektet. Frankfurterskolen studerede muligheder for social kontrol.

Kollisionspsykologi

Psykologer og psykiatere har gjort sig visse overvejelser. Men især den russiske psykiater og myteforsker Immanuel Velikovsky udfoldede tanken om, at mennesket gemte på et stort kollektivt traume. Han var katastrofist og bedst kendt for sit kontroversielle hovedværk Worlds in Collision. Han opkastede teorien om, at der havde fundet en kollision sted i solsystemet. Tidspunktet er ukendt, men det var indenfor tidrummet, hvor mennesket, som vi kender det, oplevede det, hvilket vil sige for mindre end 40.000 år siden, hvor homo sapiens-sapiens eller CroMagnon-mennesket pludseligt dukkede op – og ødelagde hele out-of-Africa-teorien – hvilket videnskaben i al sin darwinisme og vælde har det umådeligt svært med.

Velikovsky var en pioner på det tankesæt, og senere har andre udviklet videre på tanken og undersøgt om den kollision, som Velikovsky beskriver, og som skabte det såkaldte asteroidebælte med en samlet masse svarende til en større planet, kunne være forårsaget af en bevidst handling af bevidste væsener. Planeter kolliderer ikke bare, der er alt for stærke kræfter, der binder dem i deres baner. Vi finder beskrivelser af netop en sådan kosmisk krig i oldtidens skrifter.

Uanset om hændelsen er skabt ved en bevidst handling – og Velikovskys landsmand Nicolai Levashov finder belæg for det i de oldslavisk-vediske skrifter – eller via en kosmisk katastrofe i solsystemet, så havde denne altomfattende katastrofe en dybt traumatiserende og vedvarende effekt på menneskeheden. De, der overlevede, havde et imprint i deres genetik, deres dna og i jungske termer deres kollektivt ubevidste, deres arketype-felt, og alle efterkommere bar rundt på det fra fødslen. Hvis det katolske begreb arvesynd skal give nogen som helst mening, så må det være det – bortset fra, at menneskeheden gør bedst i at smide det katolske skyldkompleks væk. Det menneskelige underbevidsthedsfelt er altså ikke naturskabt, det har ikke været der fra starten, det er ankommet senere. Vi fik kaos ned i hovedet og med det et traume – dengang-engang.

Der er altså fire slags kaos

Det første er det Store Kaos, det kosmiske skabelsens udgangspunkt.
Det andet er den kosmisk-solare event, der traumatiserede vore forfædre.
Det tredje er genskabelsen af det kosmiske udgangspunkt som kunstnerisk skaben.
Det fjerde er det lille kyniske kaos, det menneskeskabte greb beregnet på at gentraumatisere.

Vi befinder os i det lille kaos. Altså i den store målestok, for det er stort nok for de fleste, da globalisterne har pumpet så meget tarmgas i den ballon, at det fylder det hele. For mennesker i dag er det lille kaos blevet overvældende stort. Verden er uoverskuelig, vi forstår den ikke, vi har mistet overblikket. Det har sådan set aldrig været meningen, at vi skulle forstå hele verden, den menneskelige hjerne er ikke gearet til det. Det bliver ikke bedre af, at den verden, som medierne har smidt i hovedet på os, er så stærkt forurenet af løgn og selvmodsigelser. Det er et kæmpe krav at stille til mennesker. Fortætning af fakeness er så tyk og kvælende, at selv folk med indsigt og klarsyn og kritisk sans ikke kan blive enige om, hvori klarsynet består.

Coronakrisen er syrligt blevet kaldt for en plandemia, en planlagt pandemi. Der er stort set intet, der hænger sammen på konsistent vis i mediefremstillingen og de kolossale konsekvenser, denne har haft – altså fremstillingen. Og alligevel hænger hele lortet sammen som ærtehalm. Hvordan kan VI bruge denne krise? Måske til at se, hvordan det hele hænger sammen – og stikke en kæp i hjulet.

Hvad var det, Benjamin Franklin sagde om den sag?

Hvis folk bytter deres frihed væk for en smule sikkerhed,
har de ikke fortjent nogen af delene
– og de vil miste dem begge.


1 Kommentar

Executive Order – NedersteEtage · 29/05/2020 kl. 14:12

[…] Orden og kaos i WW3 […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *