Man kan godt blive lidt træt en gang imellem. Lidt-lige-lovlig træt. Hvad, der især er trættende, er at høre på folks hykleri. Især når det foregår i flok, hykle-hyleri. Og ekstra især når flokken loader sig selv med fear-porn, hykle-hyle-hysteri.

Alt er åbenbart muligt i tider, hvor folk i flok mister grebet om virkeligheden, substansen, the facts. Flokken lever i en super-materialistisk verden, men flokdyret har ikke det mindste greb om materien.

Hvad der også kan være trættende er, at det hele tiden er de samme folk, der kører showet. Altså, hvorfor er det altid de samme højt-hysteria-hylende venstreorienterede, der elsker at hengive sig til hykleriet? Vi har en konkret sag lige nu, der har viftet dem om næsen med en parfumeret rød klud, hvorefter hele det hornede møgdyr i blind rus løber i samme retning – det ville selvfølgelig være et uskønt syn, hvis højre bagfjerding begyndte at løbe i egen retning. Derom senere, for både venstrefløj og højrefløj har deres særegne form for hykleri.

Lad os prøve at udrede dagens hykleri i forbindelse med, at USA har sendt en nytårsraket efter en iransk terrorist og massemorder ved lufthavnen i Bagdad. Lidt historik vil være på sin plads. Qassem Soleimani var hans navn – eller siger man er hans navn, når han nu er død? Man kan vel heller ikke sige ‘når han nu var død’, med mindre Lazarus er stået op af hullet igen.

Anyway, generalen, lederen af al Quds-brigaden, en enhed indenfor Nationalgarden med særlige beføjelser (for terrorvirksomhed) og med samlet set mere end en million menneskeliv på sin daværende ikke-eksisterende samvittighed, eftersøgt for terrorvirksomhed i mere end 10 år, har holdt sin sidste nytårsfest i en bil på vej ud af Bagdad sammen med et par af business-vennerne. Han var ikke i Bagdad for at fejre nytår men på forretningsrejse som rejsende i terror og tabte menneskeliv, da han tabte sit eget.

Kun folk af samme tankesæt som ham selv vil begræde hans afrejse. Der var åbenlyse jubelscener på gaderne i Bagdad af irakere, der udmærket vidste, hvad manden og hans brigade har haft gang i. Der var indre jubelscener borte fra gaderne i Teheran, der også frygtede manden og hans magtudøvelse. Insidere melder om, at der bages kager i de mange små hjem i Iran i fest over mandens død – mens en million mennesker mødte op for at græde krokodilletårer ved hans grav. De samme insidere melder om, at tåreperserne var udkommanderede. I flere lande i Mellemøsten er der udtrykt lettelse iblandet bekymring over hændelsen.

Der var lettelse blandt gadens og husenes folk, der var bekymring i regeringsbygningerne, og der var bestyrtelse i det magtapparat, med hvis opbakning han opererede. Her taler vi både om det iranske magtapparat, der delvist var skabt af ham selv. Han stod som en mulig kandidat til at være den næste præsident – I præsternes Iran har man kørt sig i stilling som magtspiller, og så bliver man præsident. Vi taler også om det totale magtapparat, det totalitære præstestyre, der kuppede magten sammen med Ayatollah Ruhollah Khomeini, der vendte tilbage til Iran fra sit eksil i Paris 1. febrar 1979. Hvilket i øvrigt var et af det sædvanlige flip-flop-kup med støtte fra britisk eller amerikansk efterretningsvæsen, der har for vane at skifte den ene diktator ud med den anden – Shahstyret var også et CIA-MI6-kup i 1953, da en af de eneste demokratisk valgte præsidenter i Iran, Mohammad Mossadeq blev styrtet. Han syntes, at iranske olieressourcer skulle tilhøre iranerne, hvilket British Petroleum var uenige i.

Er det forresten ikke sjovt på den usjove måde, at demokrati er højt besunget i magtelitens forlorne lovsange, altså når de demokratiske beslutninger passer i deres kram. Lige så snart de ikke passer længere, så BANG – hvad har vi efterretningsvæsener til? og et nyt perfidt diktatur er indført natten over!

Historietime – ingen vej udenom

Vi er allerede i gang. Vi er nødt til at forstå historien for at forstå aktuelle begivenheder og deres ladning. Det kan ikke komme som en overraskelse for læsere af NedersteEtage.

USA er bestemt ikke uden skyld i det morads, de sidder i dernede i Mellemøsten. Det er det samme morads, som briterne og franskmændene førhen bragte sig i og reelt har skabt i Mellemøsten og Nordafrika og givet videre som arvestykke til amerikanerne. De europæiske førerlande skulle have holdt fingrene væk in the first place, men historiens hjul kan som bekendt ikke drejes baglæns.

For briterne var det svært at holde deres grådige grabber væk, for det 20. århundredes sorte blod, olien, var mere tilgængeligt i Mellemøsten end noget andet sted i verden. I dag kan man med geofysisk teknologi scanne efter olie i sin egen baghave, men dengang var det en meget omstændelig affære med en masse frustrerende og forfejlet bore-graveri, før der var hul igennem. I dag borer man også fra platforme på havet. Men da det store oil rush tog fart i anden halvdel af 1800-tallet i ørkenerne i Mellemøsten og Centralasien, lå olien tættere ved overfladen. Man kan faktisk argumentere for, at 1. Verdenskrig også var en oliekrig, og at der simultant med skyttegravsmyrderierne i Europa foregik en masse aktivitet i Mellemøsten og den Nære Orient. Briterne havde udskiftet næsten hele deres flåde fra først sejl og damp til olie, og de var de første til at bore huller i sandet i Irak. Og de skide tyskere, der var ved at bygge en jernbane fra Berlin til Bagdad, skulle for enhver pris ikke have fingre i DERES olie! Prisen var ødelæggelsen af det Tyske Kejserrige, det Ottomanske Rige og to verdenskrige. Tja-bum-bum, hvor der handles, der spildes.

Det er klassisk imperialisme, vi taler om her, forudsætningen for industrialismen i vores del af verden. Altså den store jagt på ressourcerne derude i udkantsverden beboet af folk, der var for tilbagestående til at udnytte deres egne ressourcer. Derfor måtte imperialisterne i deres overbærende godhed hjælpe dem … ved at konfiskere goderne. Der blev startet krige, der blev trukket streger i sandet kaldet landegrænser med lande, der ikke fandtes forinden, der blev delt-og-hersket, der blev løjet, bedraget og bestukket og udstedt falske løfter til lokale sheiker og konger af den værste skuffe (they may be despots, but they’re OUR despots). Og hvis det faldt belejligt, var folkemord og udsultning lige til højrebenet. En makaber specialitet i britisk imperialistisk praksis.

Folkemordet

Her er vi tilbage til Iran. Den korte version er, at briterne i umiddelbar forlængelse af 1. Verdenskrig (1917-19) aflivede halvdelen af den iranske befolkning ved hjælp af masseødelæggelsesvåbnet sult. En historie, der har været så godt gemt af vejen, at den først er skrevet for nyligt af en iransk-britisk historiker, Mohammad Gholi Majd. I forlængelse af dette omfattende folkemord, indsatte briterne Pahlavi-familien som shaher. Det er uden tvivl årsagen til, at historien om folkemordet aldrig blev skrevet, for briterne kørte Iran som en marionetstat med en marionet-shah og var derfor i stand til at forhindre historien (forfalskning via udeladelse). De gjorde nøjagtigt det samme med historieskrivningen om det 20. århundrede og verdenskrigene, krigsherrernes sejrsfest.

I midten af århundredet fik det iranske despoti indsat af briterne en ufrivillig pause – despoter er som regel indsat og ikke en ubrudt del af en historisk legitimeret arvefølge med folkets billigelse. Folkestyret varede kun til kuppet i 1953, hvor Pahlavierne (Reza Pahlavi, Shahen af Persien) blev indsat. Hvis man skal beherske folket i et ældgammelt rige med dybe traditioner, skal man give folk en kransekagefigur, der signalerer dyb tradition, og ikke fortælle dem, at figuren er hul indeni og udstoppet med kulturfremmed fyld. Shahen gav selvfølgelig som tak sine opdragsgivere lov til at pumpe olie op af jorden uden at være belastet af for meget afregning.

Indsatte despoter har det med at sætte sig tungt til rette i deres tronstole. De kan blive for selvstændige og magtfuldkomne, ja muligvis kan de begynde at holde lidt for meget af deres folk, og det var jo aldrig meningen. Der var ved at blive for stabilt i området, og Imperiet holder af en vis vakkkelvornhed, destabilitet. Ud røg shahen ved et nyt statskup. Det var i en periode, hvor islamismen – fundamentalismen (wahabbisme, salafisme), en anden opfindelse af britisk efterretningsvæsen – var kommet på mode. Den havde virket fint i det andet oliefelt med britisk marionetstyre, Saudiarabien, så hvorfor ikke indføre den i Iran også? Der var hjælp at hente fra shia-præsteskabet, der var holdt nede under Shahen. Ind fra kulden kom en agent, der var uddannet af briterne, en karismatisk folkeforfører i form af Ayatollah Ruhollah Khomeini, en ny Abdul Wahab.

Mørkekammer

Under præsteskabet lukkede landet sig om sig selv. Der gik et kulturelt jerntæppe ned, der var ikke længere ytringsfrihed (den skrantede allerede i shahstyret), kvinderne skulle hylde sig ind, alle vestlige værdier skulle bandlyses, for de var produkter af Den Store Satan i vest. Parallelt med Afghanistan før Mujaheddin og Taleban var Iran et moderne vestligt orienteret land, mest i de større byer, men BANG, så ankom det middelalderlige mørkekammer. De blev kørt over af en afstumpet-radikaliseret udgave af deres egen religiøse tradition. Husk at Islam ikke skelner mellem politik og religion, derfor er sådan noget som et præstestyre muligt.

Der er noget forståeligt over reaktionen. Vesterlændingene forførte dem til at opgive deres traditioner, og disse, som det hedder på vesterlandsk, did not necessesarilly have their best interest. I bedste fald var der et vist afkast af velstand i kølvandet på ankomsten af Vesterlandet. I værste fald blev Østerlandet udpumpet for ressourcer synkront med, at de fik en simili-kultur, som de ikke rigtigt forstod. At Vesten faktisk VAR Den Store Satan, har rod i faktiske forhold og konkret historie og er forklaringen på, at præstestyret også har sine tilhængere.

De iranere, der udvandrede under præstestyret, var for størstedelens vedkommende den veluddannede elite, der var favoriseret under shahstyret. De var veluddannede, de havde privilegier, de var dannede, dygtige og ofte velhavende. De var orienterede mod Vesten og flygtede til Vesten. Omvendt er et despotisk, totalitært regime ikke interesserede i folk med intellektuel kapacitet, og som kan tænke selv, så præsterne lod dem rejse. Intelligentsian bliver altid anset som farlig af et kupregime, og jeg har før [link] funderet over den mere end slående lighed mellem islamisme og kommunisme/fascisme. Ikke på overfladen men i sin essens. Så er der navne-synkroniciteten: ZarShah, det samme ord. Ligesom Cæsar. I Zarens Rusland blev samfundet omstyrtet og perverteret af fundamentalistiske bolsjevikker. I Shahens Iran blev samfundet omstyrtet og perverteret af fundamentalistiske shia-præster. Kan du se en vis lighed?

Og hvori består deres fundamentalisme? Allerførst: Sunni- og Shia-konflikten er en del af den britiske efterretnings-operation med del-og-hersk. Den var aldrig en seriøs konflikt i Khalifatet, før briterne fandt denne bagdør ind i Islam, hvor den latente men ikke udtalte konflikt kunne forstærkes og udnyttes [link]. Men ifølge shiitismen venter man på den tolvte imam, ligesom jøderne venter på Messias. Det er eskatologi, læren om de sidste tider = Dommedag. Når imamen ankommer, vil Verden forgå i en flod af blod, og det nye Khalifat vil opstå. Har vi hørt den slags før? De kristne kalder det for Tusindårsriget eller Gudsriget, jøderne kalder det for Det Nye Tempel i Det Nye Jerusalem, kommunisterne kalder det for det urkommunistiske samfund, og den politiske filosof Fukoyama kalder det for end of history. Den voldelige overgang kaldes af jøderne og de kristne for Apokalypsen, Armageddon, kommunisterne kaldte det for revolutionen, klassekampen, Islam kalder det for den Store Fatwah, og den politiske filosof Samuel Huntington kalder det for the clash of civilisations.

Nytårsraketten

Og så er vi tilbage til nytårsraketten. Manden, der fik en målrettet, supersonisk raket i hovedet, general Qassem Soleimani, var en repræsentant for floden af blod, der er kernen i den shiitiske eskatologi. Han så det som sin mission sanktioneret af Allah at aflive så mange repræsentanter for Den Store Satan som muligt. Gud så med milde øjne på terrorisme, for Gud var selv en slags … terrorist. Hvis du er i tvivl, så har du ikke nærlæst Det Gamle Testamente, der i form af Mosebøgerne, Toraen, danner baggrund for alle de tre abrahamiske religioner. Abrahams Gud er en frygtelig og straffende Gud. Vi har i nyere kristendom fundet måder at forklejne det til harmløse allegorier på, hvor gudsfrygtig betyder from og fredelig, men generalen tog den slags helt bogstaveligt. Egenskaben ved fundamentalisme er, at når man tager skriftens dogmer helt bogstaveligt, så erstatter det al etik og samvittighed. Oversat til kommunistisk: så erstatter det al egentlig tænkning med politisk korrekthed = lydighed overfor partiet. For generalen var aflivning af Statens og Islams fjender en hellig forpligtelse.

Har Iran ikke haft grund til at frygte Statens fjender og tage deres forholdsregler? I allerhøjeste grad. Hvis man studerer kortet over den militære omkransning, som Iran har været udsat for fra USA og deres allestedsnærværende militær, så er det ret tydeligt. 1000-vis af missilbatterier hvoraf mange med atom-sprænghoveder er den dag i dag rettet mod Teheran. Deres civile atomprogram har været udsat for et Mossad-angreb med Stuxnet-virusen. I det hele taget har Iran været angrebet på diverse måder fra den zionistiske fikants-alliance, Israel, USA, England og Saudiarabien. Ja Saudiarabien, the House of Saud er en gammel jødisk slægt, spørg CIA.

Mnjææ, vil ellers velinformerede kommentatorer i undergrunden sige, Soleimani stillede Quds-brigaden til rådighed i kampen mod ISIS. Javel ja, spørgsmålet er blot, hvorfor han gjorde det? Fordi ISIS var Sunni og ikke Shia, og fordi de var sponsorerde af USA, Israel og Saudiarabien og fungerede som deres boots on the ground. De var med andre ord konkurrerende terrorister. Det er simpel mafiakrig i Mellemøst-regi, ikke fordi generalen var en farmand, der var en rar mand.

Soleimani ønskede at spille hovedrollen som hoved-terrorist. Her bliver det interessant, for hvem er det, man ser som aktør i Benghazi-affæren, hvor personalet på den amerikanske ambassade bliver forrådt og myrdet for at skabe et falsk flag? Hvilket førte til bomningen og ødelæggelsen af Libyen og mordet på Gaddafi efterfulgt af en destruktiv flodbølge af immigranter indover Europa, nøjagtig som Gaddafi havde advaret imod. Ingen andre end general Soleimani!

Det interessante er, hvem der var den egentlige interessent og hovedaktør i Benghazi-sagen og ødelæggelsen af Libyen? Det var US Deep State med frontfigurerne Hillary Clinton og Barack Obama for CIA-NATO-operationen. Akkompagneret af hvid fosfor og afberiget uran og Soleimanis brigade som en af støvlerne på jorden.

For år tilbage havde jeg en interessant snak med en flyttevogns-chauffør, der viste sig at være medlem af den danske afdeling af Hisb uth-Tahrir, altså islamisterne i Danmark, der arbejder for indførelse af khalifatet og sharia. Han var også søn af emmigrerede iranere, men han kendte ikke meget til Persisk historie. Jeg har ikke meget respekt for deres islamisme og sharia’isme, men han havde en interessant pointe og sagde, at præstestyret i Teheran og amerikanerne bag skærmen var bon-kammerater. Jeg tror faktisk, at han havde ret. Vi skal bare definere, hvad ‘amerikanerne’ betyder.

Jeg mener, at ‘amerikanerne’ er lig med US Deep State. Jeg mener, at denne Deep State har dybe rødder i det britiske establishment og deres efterretnings-operationer gående tilbage til Cecil Rhodes’ Round Table-grupper, The Privy Council og The Pilgrim Society, den storstilede operation, der skulle fastholde USA som en funktionel koloni. Det lykkedes. Vi finder denne historiske kontinuitet i de hemmelige samfund og loger, hvoraf en af dem er Skull & Bones, logen for tidligere Yale- og Harward scholars, der som medlemmer har haft en stribe af ledere i USA.

En af dem var tidligere udenrigsminister i Obama-administrationen, John Kerry. Efter ophøret – man kunne næsten sige afskedigelsen som udenrigsminister, da Obama måtte gå på luksuspension og Hillary ikke som planlagt blev genvalgt – fortsatte John Kerry som en slags uofficiel udenrigsminister for US Deep State i forhold til Iran. I Obama-perioden blev der overbragt pallevis af US $ – lige ned i lommen på Soleimani, alt-i-alt over 100 milliarder! Den såkaldte Iran-Nuclear-Deal var et Obama-Kerry-projekt. Uranium One-sagen, hvor Hillary og The Clinton Foundation leverede amerikansk uran med modsvarende tjenesteydelser, pay-for-play, foregik i Obama-administrationen. Det neo-fascistiske-nazistiske statskup i Ukraine foregik under denne administration.

Rotteredelighed

OK, dyb vejrtrækning. Iran er altså ikke bare Iran, Nordkorea er ikke bare Nordkorea, Venezuela er ikke bare Venezuela, Ukraine er ikke bare Ukraine. Hvad er de så? De er rottereder for US Deep State-filialer i udkantsverden, baser for operationer.

I Trump-perioden har der været en heftig Deep State-aktivitet. Bla. har kerne-demokratiske politikere (Schiff og Pelosi, o.a.) foretaget besynderlige selvstændige og uofficielle ‘statsbesøg’ til lande som Jordan, Afghanistan og Iran. De har forsikret de derværende statsledere om, at Donald Trump snart ville blive afsat, og at de endelig ikke skulle indgå aftaler med ham. Den slags går under navnet landsforrædderi og ville i 17-1800-tallet blive modsvaret med avlivning. Den jordanske konge/præsident bad dem slet og ret om at forsvinde. Husk, at en aftale om tilbagetrækning fra Afghanistan blev aflyst, fordi der var falsk spil. Og iranerne fik en nytårsraket.

Hvad laver iranerne i øvrigt i Venezuela – og igen: hvilke iranere? Noget med samarbejde om olie? Næppe, de har rigeligt af olie hver for sig. Se hellere på de militsgrupper, der blev trænet i Venezuela. Dér var forbindelsen mellem islamister og kommunister igen. Har det nogen forbindelse til Build the Wall-bevægelsen? I allerhøjeste grad, for det er henover grænsen mellem Mexico og USA, at disse grupper har bevæget sig uden hindringer. Husk krisen mellem USA og Venzuela, hvor USA blev forhindret i at levere nødhjælp til venezuelanerne, der har været totalt udpint af kommunistregimet. Det kaldes for elendighedsfilosofi, philosophy of misery. Folk skal i deres elendighed bebrejde de rigtige, hvorefter de modsatte-rigtige kommer dem til hjælp.

Venstrefløjen er elendighedsparasitter. De opererer efter samme princip som medicinalindustrien: Uden et konstant flow af kroniske og akutte sygdomme, ingen business case. Venstrefløjen har intet andet tilbage end deres krænkelseskultur, offerrollekultur, korrekthedskultur, cancel culture (hvis du ikke underkaster dig, sletter vi dig!), klynke-tude-kultur.

En hovedregel for venstrefløjeri er: Alt det, de siger, de vil bekæmpe, det skaber de. Her ankommer deres reaktion på Iran-sagen. Reaktion = mangel på tænkning. Her ankommer hykleriet. I Bush-perioden var de anti-krigs, for Bush var ond. I Obama-perioden var de pro-krigs, for Obama var lysebrun og lækker. Obama var historiens mest krigeriske præsident, hvilket han modtog Nobels Fredspris for. I Trump-perioden blev de desorienterede. Da præsidenten begyndte at afvikle USA’s krigsengagementer, blev de reaktionært krigsliderlige igen. Men pludselig, da Trump siger stop overfor iranerne, der bogstaveligt talt havde fået pallelæs af dollar fra Obama, men som nu tager generalen ud med en nytårsraket … SÅ bliver fløjen pludselig reaktionært anti-krigs igen! Halleluja – de er som født påny!

GIV MIG EN SPAND, SÅ JEG KAN FYLDE DEN
MED MIT MAVEINDHOLD !!

Har højrefløjen så ikke døde vinkler? I allerhøjeste grad!

Højrefløjen, hvilket også vil sige Donald Trump-tilhængere, republikanere, patrioter har netop de døde vinkler, der er beskrevet ovenfor. De vil ikke se i øjnene, at USA ikke nødvendigvis er hele Verdens kældedægge, at udkantsmenneskene ikke nødvendigvis elsker amerikanere derude i Udkantsverden, at USA og deres lederskab ikke nødvendigvis gennem historien har spillet den charmerende rolle som Verdens frihedselskende frelser, at deres militær ikke nødvendigvis har ageret som den Frie Verdens superhelt men derimod har spillet en rolle som denne Verdens superskurk og har haft alle de værst tænkelige ‘venner’ derud – bortset fra at disse aldrig var rigtige venner men blot underkuede eller beskukne fjender. De nye republikanere, der har fået vind i sejlene og moralsk overtag på grund af deres modstanderes nærmest ufattelige moralske underlegenhed, glemmer i deres eksklusivitet og medvind, at deres politiske modstandere på trods af nuværende lavpandethed stadig råder over moralske pointer, der rigtigt anvendt – det er det så ikke lige nu, for det er demoerne for narcissistisk selvoptagede til – lige om lidt kunne blive republikanernes achilleshæl.

Republikanerne har seriøse skeletter i skabet af warmongering, krigsmageri. De har bla været vært for et stak neocons i Bush-perioden, der stadig render rundt og laver ravage, og som satte gang i en serie krige. Bare sig John Bolton, der blev fyret for nylig. Der er stadig en gruppe i partiet, som den yngre generation kalder for Rhinos og som er villige til at sige fucking nuke them!, hvis de kan komme afsted med det. De glemme, at netop Iran blev angrebet af en Saddam Hussein, der var blevet bevæbnet til tænder af amerikanerne og CIA med besked om netop at starte en krig. Det skete ikke længere tilbage end 1980-88 i den republikanske Reagan-periode, men de historieløse amerikanere og resten af Verden har glemt alt om det.

Iranerne har ikke glemt det.

Fra det Hvide Hus

Hvordan håndterer Donald Trump så det dilemma? Det er interessant. Donald Trump er i virkeligheden klassisk liberal og ikke republikaner. Derudover forretningsmand og ikke politiker. Han flyver altså over-under-og-ved-siden-af radaren på én gang, hvilket er grunden til at folk ikke forstår ham og kun kan diske op med deres forslidte værdi-klichéer. Venstrefløjen og deres fake-new-medier er totalt på skideren! Før han blev præsident, elskede de ham, men pludselig havde de fået besked på at hade ham.
1-2-3 HAD!

Det er ikke Iran og iranerne, der har fået et nytårsraket ned gennem et biltag. Alle grædekonerne i USA tuder om, at nu har vi bombet Iran … øh, det foregik altså i Irak, og målet var en fætter, der ikke havde et legitimt ærinde der. Det egentlige bombemål var US Deep State på bilferie i Mellemøsten. Det er det, som alle tudefjæsene, der nu render rundt og hyler op om 3. Verdenskrig, ikke ønsker at forstå, fordi det ødelægger deres setup. De ØNSKEDE 3. Verdenskrig, den ultimative offerrolle! Hvis deres kandidat i 2016 havde vundet, så havde vi haft krigen, og så havde venstrefløjen klappet i deres små fedtede hænder over den – indtil de selvfølgelig selv fik en raket ind ad døren. Hvordan mon et segment af folk, hvis største bekymring er, hvor mange likes de får på FaceBook, er gearet til at håndtere en krig, der ikke bare er dagens 20 sekunders had på Twitter og Instagram i det øjeblik en rigtig raket skyder hul i deres sociale medie-virkelighed? De er så sure på, at Donald Trump netop IKKE har startet nye krige som sine forgængere, hvor vover han at lade være?!

I Teheran blev der i 1979 udkommanderet en mindre hær af dresserede hættemåger for at indføre præstestyret. Den samme hær blev truet til at møde op til Soleimanis begravelse. I Syrien blev der udkommanderet hære af professionelle terrorister til at smadre landet. I USA bliver der udkommanderet hære af tudefjæs, dresserede universitets-marxister, LGBT-soyapuffs, black-lives-mattere, antifaer (de fascistiske hættemåger), Hollywood-pædoer + en infohær af korrupte journalister, der alle sammen tuder i uglekoret.

Hollywood don’t get me started here – så I Rick Gervais svine pædoselskabet til forleden ved Golden Globe selvfedmefesten? Woff! der blev ikke lagt fingre imellem! Pædo-Spielberg og Pædo-Hanks gjorde misfornøjede fjæs. Og Tom Hanks er sørme lige blevet græsk statsborger! Vi kan godt li’ den på græsk ikke, lille ven …

Efterspil

Efterspillet er blot lige startet, og det er svært at tyde. Iranerne måtte reagere for ikke at tabe ansigt. Først sendte de en stak forældede, halvhjertede ballistiske missiler indover grænsen til Irak, der enten ramte ved siden af eller blev skudt ned af … et eller andet, som vi ikke rigtigt har set billeder af før, og som lignede en slags vandrette lynnedslag. Dernæst kom de til at skyde et passagerfly ned på vej mod Ukraine. 179 mennesker omkom. Iranerne nægter at udlevere den sorte kasse, hvilket er dårlig stil, for det indrømmer nærmest, at det ikke var en ulykke men en nedskydning. Om det så var en nedskydning ved et uheld, fordi de ikke kunne håndtere deres nye russiske isenkram, er så spørgsmålet?

OK, lad os lige stoppe op her. Nytårsraket og lynnedslag. I det ene tilfælde omkom en af de værste terrortyper på jordkloden. He had it coming, og kun tudefjæs og dresserede aber kan få sig selv til at begræde det. I det andet tilfælde omkom der en stak konservesdåser uden sprænghoveder ? udenfor den amerikanske militærbase i Baghdad. Det er altså to demonstrationer af ny krigsteknologi i form af supersoniske præcisionsraketter og dirigerede energivåben. Ingen civile omkomne ved lejligheden. Hændelserne er signaler til Deep State derude om, at nu er det nok.

Trump sagde det tydeligt: Dette er ikke et nyt Benghazi! At venstrefløjen og deres Deep State opdragsgivere + deres rådne medier stereotypt vælger at forvandske hans udsagn, er sagen uvedkommende. Det er et meget stærkt udsagn, et meget komprimeret udsagn med mange konnotationer, side-betydninger, referencer. De, der har ører, de høre; de, der har øjne, de se.

Deep State-operatørerne hører udmærket, hvad manden siger, og de skummer af raseri over det. Står deres hadeikon dér og nedgør deres mester-operation, hvor de smadrede Libyen, stjal landets guldreserver, stjal deres vandprojekt, sendte 2 millioner libyere i eksil, overskyllede landet med terrorister, myrdede deres præsident, bombede civilbefolkningen med afberiget uran og hvid fosfor, gjorde landet til en udskibningshavn for våben til ISIS + horder af immigranter, der skulle invadere Europa og gjorde Libyen et brohoved for AfriCom, det militært støttede neoimperialistiske stjæl-afrikanernes-ressourcer-2.0-projekt. How dare you?! Står han dér og håner Hillary-Obama’s Vi kom, vi så, vi myrdede ha-ha-ha! Står han der og mere end antyder, at vi, VI, pluralis majestætis (kongelige i flertal) ikke længere kan gøre, hvad vi har lyst til og svine om os med menneskeliv for politisk bekvemmeligheds skyld?

Og når Deep State skummer af raseri, pisser de skummet ud gennem deres organer, venstrefløjs-medie-komplekset og al dets afskum. Sorry venstrefløj, den dag, I finder ud af, at I er blevet til en pissekumme og i afsky og selvransagelse aktivt vælger noget andet, så skal jeg gerne omtale jer med respekt.

Vi hiver stikket her. Mens Chicken Little pipper op om, at himlen falder ned, det fille, det falde på hovedskalle, og fløjens drama-queens hyler op om ulv-ulv-og-atter-ulv, så lad os være vågne og observante og vende tilbage, når der er mere at berette om.

Det er fanderme ikke kedeligt, det her!


2 Kommentarer

Stig Kempel · 11/01/2020 kl. 9:04

Tak for analysen. Der er altid stof til eftertanke og tanker i dine skriverier.

Thomas Faber · 16/01/2020 kl. 18:37

For dælen hvor det er godt skrevet! Du spiller på alle sprogets tangenter… fremragende ord-kunst, simpelthen!

Kendte ikke den sørgelige historie om Iran så godt… Tak for den analyse. Og tak for videoen med Ricky Gervais: strålende tale, lige i deres ansigter!

Kender du hjemmesiden redefininggod.com? Hans hovedtese er at “globalisterne”, som han kalder dem, prøver at opfylde de eskatologiske profetier i de forskellige religioner, for på den måde at opfylde Albert Pikes drøm om de tre verdenskrige, beskrevet i hans brev til Mazzini, og derefter regere uindskrænket. Og at de har planer om at bruge både FN og en iscenesat krig mellem 2 rumvæsens-racer (Rockefeller har postet mange penge i “The UFO Disclusure Movement”) , en ond, en god, som den sidste dialektik. (Werner von Braun, raketforskeren, talte også om dette på sit dødsleje, i følge Carol Rosin: https://www.ufodigest.com/article/the-hoax-alien-invasion-how-wernher-von-braun-revealed-nasas-plan-to-weaponize-space/ )

Et godt sted at starte på redefininggod, hvis du er interesseret, er her:
http://redefininggod.com/2019/12/chabad-rabbi-greets-trump-as-a-jewish-king-a-repost-of-israels-chief-sephardic-rabbi-confirms-putin-is-a-jew/

Han har ikke ret i alle sine forudsigelser, da globalisterne løbende ændrer deres planer. Hans påstand om dette, hvilket jeg finder meget troværdigt, er at globalisterne først og fremmest arbejder med -narrativet-, da det er historierne der ligger til grund for menneskenes handlinger, og de bliver nødt til at få historien til at passe for at få folk til at gå i krig for den.

De er mytomaner, ganske enkelt: De skaber mytologier, for at styre menneskenes handlinger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *