Essay,  Kailo,  Politica

NOK!

Der er noget, der tyder på, at mennesker har fået nok og er begyndt at efterspørge andet og mere end TV-propaganda-virkelighed, globalist-gegl og nedluknings-nonsense.

Det tyder samtidigt på, at folk – tilstrækkeligt mange til at det kan mærkes – har gennemskuet halvandet års iscenesat forbuds-tegneserie-tragikomedie. Når først dét svindelnummer er gennemskuet, så falder bunden ud.

Grækenland og Frankrig eksploderer af protester på gaden. Deres regeringer går imod, hvad selv korruptionens højborg, EU, har nedskrevet i sine bestemmelser. Disse regeringer ønsker at tvangsvaccinere hele befolkningen. Sanktionerne for at nægte er, at folk mister grundlæggende civile rettigheder. Der er intet længere, der adskiller folk i Vesten og deres styreformer fra totalitær-kommunist-Kina. Det nye globalsociale Kina-syndrom (nedsmeltning-nedlukning) sneg sig ind i maven på en stor forloren træhest, der hed Covid-pandemi. Politikerne tog uden at blinke imod med kyshånd, for det betød hidtil uset-uhørt magt.

I Grækenland og Frankrig har befolkningerne lært sandheden om deres politikere gennem en årrække af eskalerende overgreb. 

Grækenland eksploderer

Grækerne har en erfarings-fortid som borgere i et fascist-junta-styret militærdiktatur. I nyere tid har de været udsat for et finansielt terrorangreb med Goldman-Sachs- og EU-involvering, så de ved fuldtud, hvad Euro-eliten står for. De kender det totalitære touch på støvletrampet, kommissærvældet, juristeri-terroren og hele hørmen af hykleri.

Franskmændene er det eneste latinske land, der ikke har oplevet egentlig fascisme, men det franske administrationsapparat er meget autoritært og napoliansk, og i nyere tid har landet haft en stribe korrupte statsledere, hvoraf flere er dømt (Chirac, Balladur, Sarkozy) og 70% af franskmændene mener, at der politikere er ravende korrupte. De har været på gaden i årevis nu, og de må siges at være foregangsland for gadeoprør i nyere tid med gule veste indhyldet i tåregas – en i bund og grund fredelig og folkelig opstand, hvor de allerfleste voldelige optrin har været agent-provokatoriske. Nogen derude-deroppe ønsker vold som påskud for at skue op for apparatet og slå hårdt ned.

Frankrig i fuldt udbrud

Den franske præsident – tidligere bankmand fra Rothschild bankmafia-syndikatet og med en rolle som præsident beregnet på at tjene syndikatets interesser – indfører nu en ultra-drakonisk lovgivng, hvor alle landets borgere skal have coronapas og staffen for at gå ind i en bar-restaurant eller et supermarked uden pas vil betyde et halvt års fængsel. Ejeren af baren ryger et helt år i fængsel og får en bøde på 300.000 kr. Franskmændene er eksploderet i raseri. Som den arrogante præsident proklamerer: Alt normalt liv er fremover slut.

Cuba på barrikaderne

I Cuba er folk massivt på gaden. De har fået nok af Castro-klanen og trekvart århundredes kommunist-regime. Cubanerne er trætte af uendelig fattigdom, og der skal meget til, for cubanere er livsglade, nøjsomme og tålsomme mennesker.

Tyskerne har været på gaden i stor stil for et år tilbage. Sammen med spanierne var de på barrikaderne i gaderne. Begge lande har en befolknings-erfaring med totalitære regimer. 

Tyskland i oprør

En strøtanke: Hvorfor monstro var det, at covid-pandæmonien i særlig grad gik efter de gamle? Altså de gamle, der kunne huske og fortælle om dengang da … Hvis tradition og erfaring er brudt og smadret, så har ingen generation længere det gratis forspring, der er enhver sund kulturs gave til sine efterkommere. U-kultur, uerfaring og uvidenhed hersker herefter.

I Hong Kong var de på gaderne for halvandet år siden. Løbet er nu kørt for dem, for kineserne gjorde ved dem, som de gjorde ved tibetanerne, før dem manchurierne og mongolerne og efter dem uigurerne. Det egentlige Kina er under halvdelen af det officielle landareal og befolkning, resten er okkuperet og undertrykt område. 

Hele Hong Kong ud af huset

I de angelsaksiske områder er de grundigt trætte af nedluknings-despoti. Englændere, australiere, newzealændere og canadiere har nu alle de-facto fascistregimer, og deres befolkninger har ikke noget godt at sige om dem længere. I Australien har de her juni 2021 lukket hele Sydeneyområdet ned pga. ét eneste dødsfald af en 80-årig mand! Det er ekstremt absurd og søgt og flyver lige i fjæset på befolkningen. Det vil eksplodere lige om lidt down-under.

Briter på gaderne – der er dem, der siger det ligeud

Viser de så kommenterede billeder med relevante analyser af disse hændelser i medierne? Du har ét gæt. Rigtigt gættet, for du skal lede efter dem på nettet, og du skal vide, hvad du skal lede efter, så NEJ det gør de absolut ikke. De sociale meder, der, som alle velorienterede mennesker i dag ved, repræsenterer og servicerer globalfascismen, forsøger konstant at bortcensurere informationer og stigende modstand mod nedlukningsvanvidet. For nyligt har tre uafhængige amerikanske videnskabelige underøgelser bevist, at vi allerede har opnået flok-immunitet, og at menneskekroppen reagerer helt rigtigt og genkender SARS Covid-19 som en sædvanlig coronavirus. I løbet af to uger mobiliseres de forventede antistoffer. Medier har stædigt påstået det modsatte, men nu er det definitivt skudt i sænk. En nylig dansk undersøgelser bekræfter det. Vil vi se disse yderst vigtige oplysninger i medierne? Absolut ikke, de vil blive totalt ignoreret, for det følger ikke scriptet, for globalisterne og medicinalindustrien ejer såvel medier som politikere.

Australien- you ain’t seen nothing yet

Smertegrænsen er nået.
Nok er nok!

Men man kan spørge sig selv om, hvorvidt reaktionen – og den burde ikke være svær at forudse – er en del af setup’et?
Ønsker fx de europæiske regeringer voldelige gadekampe i den helt store stil?
Er den 3. Verdenskrig en iscenesat global borgerkrig? De ved, at der er for mange mennesker i denne verden til klassisk støvletramp-fodlænke-skulderåg. De ved, at de er nødt til at forføre folk til at bekæmpe og udslette sig selv.
Er afstumpelsen, der uvægerligt fører til vold, et ønskescenarie for de, der altid har voldtaget?
Er voldtægts-eliten selv så mentalt afstumpet på nuværende tidspunkt, at de ikke har kapacitet til at forestille sig andet end bare at skrue op for totalitarismen?

Det amerikanske eksempel er lærerigt. US-Deep-State lukkede gadefascisterne ud – de kaldte sig anti-fascister, men det var en del af narrestykket. De lukkede racisterne ud – de kaldte sig antiracister, men det var en del af narrestykket. Oprøret mod regeringen og dens indgroede korruption bestod i at vælge en ikke-politiker. Trump-rallies var svaret på det, som vi nu ser i Europa. Hvorvidt samlingspunktet for det amerikanske oprør mod globalismen var mand for at slå igennem, da det kom til stykket, er en helt anden historie. Den tilsyneladende ikke-korrupte skikkelse i en sump af korruption blev alligevel indhentet på målstregen og – som de siger i mafiaen – gav efter for et tilbud, som han som inkarneret forretningsmand ikke kunne modstå. Hans link til zionisterne slog igennem i slutspillet. At det amerikanske valg blev kuppet ved verdenshistoriens største styke valgsvindel er herefter nærmest irrelevant, for den nuværende administration, der kom til magten vha mega valgsvindel og derfor et storstilet statskup, har nu magten til at udradere sporene fra deres egne forbrydelser.

Washington var fuld af mennesker, der havde fået NOK!

Men – korrupt til sidst eller ej – det har betydet, at amerikanerne har set som aldrig før, hvad deres korrupte regering og alle dens forgreninger er i stand til. Svindlerne har fremprovokeret en opvågnen, der kun kan sammelignes med krigen mod briterne i nationens barndom.

Én ting er sikkert og vist. Vi får ingen massive opstande og folkelige vækkelser i landet med velfærdsforstoppelse, virkelighedsforstyrrelse og voldstegt valgflæsk. Det lille janteland i det halvlunkne nord bliver det sidste sted, hvor folk som-folk-er-flest opdager, at de er blevet taget i røven på tredobbelt generationsniveau (gen Boomer + gen X + gen Millennium). En vis procentdel er fuldt klar over, at det står rivende galt til, men de umyndiggørende myndigheder mener, at de vil være i stand til at indkredse disse i stigende grad velinformerede og ulydige individer og stemple dem som afsporede galninge. 

Også her er der en øvre grænse, for når tilstrækkelig mange bliver udråbt som afsporede galninge, flipper den rundt. De unormale bliver de normale. Når tilstrækkeligt mange toneangivende mennesker – det er skønnet, at ca 10% af en befolkning er nok – begynder at forlange, at det skal give mening, så vil det være meget svært for den manipulerende magt af fortsætte. Og du, kære læser, vil være blandt de 10%, for ellers ville du ikke læse dette.

Et andet spørgsmål er i øvrigt, om selv massevis af folk, der går på gaden og svinger med skilte, vil være nok til at skabe forandring? Magten på Borgen vil vælge at se det som en form for overtryksudligning. Lad dem svinge med skilte og råve lidt på gaderne. Når dagen er omme, går de alligevel hjem og synker ned i sofaerne. Javist, de er nervøse for protesterende masser derinde på Borgen, og et fuldstændigt klart udtryk for frygten er stenbarrikaden på Christiansborg slotsplads. Altså c´mon, de er sgu da ikke bange for terrorister med bilbomber, de er bange for … BEFOLKNINGEN! Det er et stykke visuelt symbol- og signal-politik. Men vi har ikke tradition for revolution her til lands. Det er en folkelig joke, at revolutionen er aflyst på grund af regnvejr. Vi har ikke det kultur-gen som franskmændene. Det er dansk, det er duknakket. Danskerne som helhed har ikke fået nok, de vil nærmest have mér! Vi har ikke ramt bunden endnu som fx englænderne, der har oplevet kontinentets værste gang nedluknings-liderlighed (var det hævnen for Brexit?). Vi har ikke forstået, at vi er i fuld gang med at miste vores sidste rest af demokrati. Danskere fører ikke længere civile samtaler om politik – som franskmænd og englændere og folk andre steder i verden. Jeg har lige haft 10-års-jubilæum på min arbejdsplads, og jeg har ikke i samtlige 10 år oplevet én eneste civilkompetent samtale om politik blandt temmeligt veluddannede mennesker.

Berlin 1990 – husker I mon deroppe i Magtens hellige haller, hvordan den sved, da slavestaterne rystede sig løs?
Vi er nogen, der husker, hvordan I smed nettet ud og fangede ind igen ved EU-udvidelsen. Vi havde en statsminister ved navn Anders Fogh Rasmussen, der var instrumentel i at banke Østblokken på plads i det nye stalinist-projekt ved navn EU. Hvad så Østblok, har I fortrudt, eller vil I bare gerne have kommunisme 2.0?

Et af karakteristikkerne ved nedluknings-tyranniet er, at folk ikke har kunnet mødes og føre samtaler. En dansker med tjekkisk oprindelse fortalte forleden – historien stammer fra Omar Ingerslev 🙂 – at han genkendte alle trickene fra den store nedlukning, de oplevede i Østblokken under Den Kolde Krig. Netop forsamlings- og ytringsfrihed + en million Stasi-agenter – og hvad det ellers hed i de andre øsltland – var på plads for at forhindre folk i at tale sammen. Hvad de ikke havde styr på bag tæppet, var at folk i stedet hviskede sammen. Men er jo bare de dumme fedladne danskere, vi har ikke oplevet, hvad det vil sige at leve bag jerntæppet, vi har ikke som befolkning i nyere tid oplevet fattigdom. Det samme kan man sige om amerikanerne. Grunden til at den nye røde fascisme har kunnet snige sig langsomt ind i USA er, at de ikke har haft det historiske erfarings-immunforsvar. 

De sidste spørgmål kunne derfor være: Skal vi opleve, hvad det vil sige FULDSTÆNDIGT at miste vore civile rettigheder og dermed vores menneskeværd, før vi igen værdsætter, hvad generationer har kæmpet for? Er det i øvrigt derfor, at traditionalisme, familiekultur og nationalfølelse er blevet så hårdt angrebet = vi skal glemme, hvad der blev kæmpet så hårdt for?

Men når vi først har mistet det hele, skal vi så starte helt forfra igen? 
Er der kun den store håbløse opgivenhed tilbage?
Det er derfor, at impulserne lige nu kommer fra de steder i Verden, hvor folk ikke længere har noget at miste men alt at vinde?
Hvor var det lige, jeg læste engang, at ‘de ydmyge skal arve verden’?

One Comment

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *