New Age versus spirituel aktivisme

New Age. Den nye tidsalder. Vi lærte ordet for 40 år siden.

Hvor meget adskiller egentlig New Age fra Old Age? New Age-verdensbilledet er stort set en klon af kristendommen og fungerer som dets ligvogn for frafaldne. Kristendommen var altid lige som meget kontrolredskab som den rette tro, og superbrugerne af disse redskaber, det nye som det gamle, virker stort set tilfredse med resultatet.

Der er tre slags New Age-versioner af kristendommen

  • direkte oversættelse
  • forværring / overhaling indenom
  • bagvending

I det følgende tager jeg udgangspunkt i Mark Passio’s 10 New Age-bedrag (deceptions). Altså de Ti Bud for New Age’eren.

[direkte oversættelse]
Alt er lige godt, for alt sker efter Guds vilje

Her synger Islam med på salmen. Newagerne erstatter bare Gud med Oneness. Når alt er lige godt, hersker ligegyldigheden. Når alt er ligegyldigt, er intet gyldigt. Nihilismen har sneget sig ind ad bagdøren.

Du skal vende den anden kind til

Det er umodificeret kristendom. Det er en ordret kopi af den romerske bagvending af den messianske bevægelse, der bestemt ikke vendte den anden kind til – og netop derfor skulle de oprørske horder lære det. Og mens man var i gang, kunne resten af Romerriget ligeså godt lære det. Denne belæring af oprørske og potentielt oprørske menneskemængder er, hvad vi i dag kalder for kristendom. I gængs New Age-filosofi glider den rent videre.

Accepter alting, gør aldrig modstand

Det hed Pax Romanorum og Fred på jorden blandt mennesker, der har guds (kejserens) velbehag (Juleeangeliet). De, der ikke havde guds velbehag, røg som bekendt ad helvede til, især i kristendommens første årtusind. Det er også her, man kunne begynde at spørge sig selv, om gud mon skal staves med lille eller med Stort.

En ting er at være ægte pacifist ved at nægte at gøre militærtjeneste for et aggressivt, despotisk statsapparat. Det er en særdeles aktivistisk handling, og i visse samfund vil det få alvorlige konsekvenser for den passifistiske aktivist. Noget andet er stiltiende at være vidne til overgreb uden at sige højlydt NEJ! Det er denne falske pacifisme, som findes i New Age.

Man kan aldrig rigtig vide

Solipsismen er ærkekatolsk. Her hedder det bare Mysteriet eller ‘Herrens veje er uransagelige’. Det skal dog lige siges, at man i alle de tre abrahamiske religioner trygt kan spørge pateren, præsten, imamen og rabbien, for de ved dét, de siger ikke kan vides. New Age’eren spørger sit orakel til råds, der ved det hele fra en kanalisering af et rumvæsen fra 5. dimension og Plejaderne. Fællesnævneren mellem rabbinere, orakler, profeter og og kanaliserende medier er: ikke-verificerbart. Tro det eller ej. Når Guds mellemhandlere byder sig til, er du på Herrens Mark.

Du skal være bange for kaos

Det er det kristne Gudfrygtighed og frygten for Djævelen. Man spekulerer igen over, hvorvidt der er sket en sammenblanding eller forveksling her? Hvis Gud er så fandens god, hvorfor skal vi så konstant bævre ved tanken? Var det måske prins John, der smuttede ind, mens kong Løvehjerte var på ferie med hest? Man kan egentlig destillere budet til: Du skal frygte, Basta! Om det så er døden, kaos, al Qaeda, Vladimir Putin, global opvarmning, finanskrisen, din nabo eller reptiler i flyvende køkkenudstyr er fuldstændig underordnet.

[forværring / overhaling indenom]
Ignorer det negative, gå ind i lyset

Her er New Age en forværring af kristendommens ‘.. og fri os fra det onde’ – ‘vig bort, Satan!’. New Age’ere er nærmest mørkerædde. Det er spirituelt ukorrekt at beskæftige sig med spirituelt snavs. Jeg har mødt adskillige af disse – undskyld mig – især kvinder, der går i hvide bomuldsgevandter, altid med et krystal-halssmykke og fjernt blik, som får den ene orgiastiske oplevelse efter den anden i guidede meditations-seancer. De kæmper nærmest for at overgå hinanden i maleriske beskrivelser af deres totale ud-af-kroppen-oplevelse for 5 minutter siden, mens side-kvinden småsurt bager på en endnu vildere version, når det er hendes tur. Det er en slags helligåndens harem, hvor konkubinerne albuer sig frem til førstepladsen hos den åndelige sultans bevågenhed. Og jeg ved, hvad jeg taler om, for jeg har haft min New Age-periode.

Har de reelt disse oplevelser, eller er de blot typer, for hvem fantasien er ukontrollerbar? De har i hvert fald en erotisk oplevelse. Tør vi sige spirituel onani? Det er en form for opdateret neo-pietisme. Se billedet af den kvindelige spanske helgen, Theresa af Avilla for jer (google det om nødvendigt). Har hun sex, eller er hun salvelsesfuld? En form for sado-masochistisk lidelses-erotik. Fryd dig, du Kristi brud.

Du må aldrig blive vred. Vrede er en forbudt følelse

Det ligger i forlængelse af tilgivelsesbegrebet og ‘Du skal elske din næste som dig selv’. Tilgivelse er det modsatte af hævn. Romerne var hunderædde for hævn, for hævn var en integral del af både germanske og de judæiske stammers livssyn eller for at generalisere: alle de folkeslag, de havde underkuet. For neo-romerne, de kristne, var det hedenskab i en nøddeskal. Har man begået udåd, lægger man sin røv i klaskehøjde og har blottet sig for hævn. Tilgivelse var noget pladder i den gamle verden. Romerne forudså tilbageslaget i rigets forfald og havde vældig meget brug for tilgivelse. En så aggressiv fremfærd som den romerske var kun mulig i en vis periode, for den var enormt ressourcekrævende. Spørg blot neo-romerne aka amerikanerne om, hvad det koster at opretholde en gigant-hær, et korrupt statsapparat, et total-forgrenet lytte-og-subversions-apparat og en mytologi på lerfødder via et 24/7/365 kampagne-apparat.
For New Age’erne er vrede en syndig følelse. De praktiserer mørke-fornægtelse. Krigeren er ikke velkommen i deres univers.

Det fører direkte til:

Sandheden behøver ikke at blive forsvaret

Det er ligeledes en forringelse af kristendommen. Kristne var i det mindste villige til at gå i brechen for deres tro, også med livet som indsats. New Age’erne gopler bare helt ud. Jeg havde et møde med en af New Age guruerne, Johan Oldenkamp og en af hans kvindelige ‘elever’ og beundrere – der var haremet igen – hvor jeg reaktionært og spontant bliver kaldt en fanatiker, for så senere at blive rettet til ‘en kriger’ (warrior). Men det var først efter at guruen måtte indrømme, at vrede ikke var en illegitim følelse med et afsæt for handling. Guruen kom i et dilemma og blev meget menneskelig – i dag er ordet sjovt nok blevet til et synomym for ‘fejlbehæftet’ – da han havde startet sit 3-dages-seminar med at proklamere, at han ikke var en guru og at New Age var ham imod. Og så sidder en af hans kvindelige beundrere og siger, Fukushima-lækken er uden betydning, for naturen helbreder det igen. OK, sig også det til amerikanerne, når de ikke længere kan spise fisk fanget i Stillehavet, og hvor deres myndigheder nu helt udelader at registrere og publicere målinger om radioaktivt indhold i fødevarer. Sig det til befolkningerne i udkantsverden, hvor amerikanerne og NATO har brugt smart bombs med afberiget uran, og hvor kvinderne nu føder sjove børn og selv dør af cancer. Sig det til samtlige ofre for Tjernobyl …‘Jamen der er kun 63, der er døde ..‘ svarede konen. NEJ! der er lavet 2000 russiske rapporter om følgerne, hvor en amerikansk avis citerede et oversat sammendrag: 1 million døde siden ulykken!

 

New Age indeholder en fæl, god portion fejhed og dumhed

Det skal retfærdigvis siges, at Johan Oldenkamp i princippet fraskrev sig guru-status. Han prøvede, men det lykkedes ham ikke. Det var i denne sag som de fleste andre elevens behov for en guru, arketypen Big Daddy, der slog igennem. Se mig Far, hør mig Far, elsk mig Far!

[bagvending]
Lidelse skal undgås, vi skal føle os godt tilpas hele tiden

Ifølge kristendommen lider du. Du er syndig, skyldig, og du skal frygte. Dernæst skal du bekende din skyld og dine synder, så du kan blive frelst fra disse. Hele dette liv er en tårernes dal, og i det næste liv efter døden ryger du enten lukt i Helvede eller kommer i Himlen, hvis du har være from. Jo mere du har lidt, jo større chance for en plads på 1. klasse i toget.

I New Age-verdensbilledet skal lidelse for enhver pris undgås. Det gøres ved at benægte lidelse, mørke, misbrug, underkuelse, død og lemlæstelse og ‘gå ind i lyset’. Tænk positivt, undgå negative tanker. Undgå tilknytning (attachment), en forsimpling af et buddhistisk koncept.
Hvis der er noget, der får dig til at væmmes, se den anden vej. Hvis du ser lidelse, så skyldes den dårlig karma. Den skyldes i hvert fald ikke din mangel på medfølelse.

Tiltrækningens lov i udvandet form

Tiltrækningens Lov er blevet det nye store New Age-begreb, især efter filmen The Secret. Du skaber selv din virkelighed, du får, hvad du giver, du opnår, hvad du ønsker, blot du ønsker det godt nok. Tænk kun positivt, og universet og forsynet vil tilsmile dig med gode gaver.

Der er en dyb kerne af sandhed gemt i konceptet, men i New Age-versionen bliver det til selvbedrag.

Det er kun i den værste form for katolsk middelalder-teologi, at det giver mening. Man kan ikke gøre sig fortjent via gode gerninger som en form for investering. Man handler af godhed, hvis man er et menneske med samvittighed, men man gør det uden krav på fortjeneste. Altså: ‘Kære Gud, hvis jeg nu hjælper 15 gamle damer over gaden og forærer alle mine penge til Kirken, så må du love, at jeg ikke kommer i Helvede?’  Den spiller ikke.

Det skal dog igen retfærdigvis siges, at mange af newagernes favorit-emner er særdeles interessante. Jeg skærer selvfølgelig alle over én kam her og stereotypéer dem. Forsimpling fremmer forståelsen. Det virker bare, som om de har glemt den dér pose salt, som de kan strø ud på deres udskejelser. De mangler ofte humor, og humor er selvdistance og selvkritik.

Det antropologiske våben

C.G. Jung sagde: Kristendommen har forsømt at forny sin myte. Han havde ret, men havde han helt ret i sin påstand?

Jeg vil sige, at Jung havde ret. Men New Age var på sin vis en form for mytologisk fornyelse. Eller rettere: det lignede. Det var et patchwork af alt, der var eksotisk og utraditionelt for en vesterlænding. Man rørte uddrag gamle og fremmede traditioner ned i samme gryde, en lille smule af det og en lille smule af en masse andet. Enkelte kunne gå dybt ned i det eksotiske og ende op som eksperter yoga, buddhisme, økologisk landbrug, hvilket kunne være særdeles interessant. Men det meste forblev en flirt, en overflade, en serie attituder.

Set i bakspejlet ved vi, at der foregik noget ganske andet under radaren. Fænomenet blev studeret. New Age-bevægelsen blev udsat for militariseret antropologi, som man gjorde med alle massebevægelser. Når menneskemasser rykker på sig, holder ulve og fårehyrder til i nærheden. New Age udsprang af en tid med heftig aktivitet fra det amerikanske efterretningsvæsens side for at afmontere en egentlig aktivistisk bevægelse mod USA’s krig i Vietnam. CIA infiltrerede hele protestbevægelsen og pumpede drugs ud i det sociale rum. Det var ironisk nok de samme drugs, som var hovedårsagen til, at USA absolut måtte starte en krig i Den Gyldne Trekant og som nu oversvømmede det hjemlige marked. Det angelsaksiske to-hovede Imperium havde en århundreder gammel praksis med at forgifte hele nationer med opium. For det første tjente de kassen – og det gør CIA og NATO stadigvæk i Afghanistan – og for det andet er drugs et masseødelæggelsesvåben, der kun ødelægger softwaren / mennesket og ikke hardwaren. Våbnet kan bruges til at ramme og lamme nationers befolkning derude og egen befolkning derinde.

Samtidig ankom de syntetiske designerdrugs. Hvem udviklede LSD? Igen ser vi CIA fingeraftryk. I deres berygtede – og aldrig afsluttede – store mind-fucker-projekt MK-Ultra, studerede man flittigt, hvordan både soldater og civile reagerede. Hvad kunne man ikke få folk til at gøre? Hele musikindustrien svømmede snart med LSD og heroin. CIA-handlere delte det ud ved Grateful Dead-koncerter. Legendariske musikere døde på stribe enten af en overdosis (Joplin, Morrisson, Hendrix + et par hundrede andre), eller fordi enkelte af dem havde opdaget, hvad der foregik og begyndte at udtale sig om det (Lennon, Marley). Bevægelsen masseproducerede narkomaner, og narkomaner har ikke et langt liv.

Vi så ganske tydeligt resultatet i 70’erne af en PSYOP (psykologisk operation). I starten var der en reel anti-krigs-bevægelse hvor der blev talt substans, og hvor der var reel vrede mod regeringens ugerninger. Efter infiltrationen og det antropologiske angreb fordampede bevægelsen, og dens medlemmer begyndte af skeje ud med psychedelia: stoffer, musik, porno, buddhist-hinduist-flirten, narcissisme … Dem der ikke skejede ud opgav ævret, for man kan ikke tale politik med folk, der er på syre og dope. Eller som stener med Krishna og Buddha. Eller som har meldt sig ud af samfundet, som det hed, og dyrkede økogullerødder og spillede på shamantromme mens de lavede krystalhealing og fri sex i kollektivet. Væk var anti-krigs-bevægelsen og al indignation mod Imperiet gik op i hat og briller. Hippiekulturen var en af det 20 århundredes mest effektive CIA-operationer og ingen opdagede operationen, før det var for sent.

Spirituel aktivisme

Det er langt fra en selvfølge, at spiritualitet og falsk passifisme / New Age er det samme. Spiritualitet er et tveægget sværd. På den ene side kan sværdet i hånden på den rette være frigørende. I hånden på den forkerte eller personen uden manual til sværdet er det opium eller stesolid. Jeg vægrer mig ved at bruge udtrykket ‘opium for folket’, da kommunismen var det heftigste folke-opium i det 20. århundrede, der solgte sig selv som frigørende men i realiteten var massivt slavebindende.

To skikkelser fra den indiske spirituelle tradition derimod, Sri Aurobindo og Mahatma Gandhi, var begge spirituelle politiske aktivister. Gandhis liv og filosofi er ret kendt i vesten, Aurobindos i mindre grad.Aurobindo var dybt involveret i den indiske nationalistbevægelse under det britiske imperiale åg. I tider, vor det opdaterede britiske post-imperium aka det angelsaksiske dobbeltimperium slynger om sig med ordet terrorisme, bør vi gøre os klart, at begge disse dybt spirituelle mænd uden tvivl ville blive kaldt for terrorister. Som grundregel kalder terrorstaten altid sine modstandere for terrorister. Men begge praktiserede politisk-social modstand uden terror. Måske netop derfor vandt de og den indiske nationalistbevægelse over det overmægtige Imperium. Begge havde forstået den enorme kraft, der kan mobiliseres med et grundfæstet spirituelt afsæt.

Aurobindo skriver i 1903 en pamflet kaldet Bhavani Mandir beregnet på at træne i revolutionær kamp. Det er en ganske anden tone, vi finder her, en de samtidige kommunistiske i vesten:

‘Er der kærlighed, entusiasme, Bhakthi, der er brug for? Disse er integreret i den indiske folkesjæl (nature), men i fraværet af Shakthi kan vi ikke koncentrere, vi har ingen retning … Bhakthi er den springende flamme, Shakthi er brændstoffet. Hvis der er mangel på brændstof, hvor længe kan flammen da brænde? Mange af os, der er overmandet af Tamas, den mørke og tunge inertiens dæmon, siger i dag, at det er umuligt, at Indien er forfaldet, blodfattig og livløs, for svag til at komme sig. Det er tåbelig og unyttig tale. Intet menneske og ingen nation behøve at forgå, medmindre han selv vælger at lade sig udrydde. For hvad er en nation?…Det er ikke et stykke jord, det er ikke en tale-floskel ejheller en fiktion i sindet. Det er en mægtig Shakthi sammensat af millioner af enheder, der skaber en nation.’

Lidt ordforklaring:

Tamas er den ene af de tre gunaer, de universelle livskræfter: Tamas, Rajas og Sattva. De er paralleller til det daoistiske Yin, Yang og Dao – with a twist.
Tamas er mørke, inerti, inaktivitet og materialisme, det indadvendte/sammentrækkende. Rajas er energi, handling, forandring og bevægelse, det udadvendte/udvidende. Sattva/Dao er balance, harmoni, glæde og intelligens.

Shakthi er en parallel til det daoistiske chi (primordial chi). Det er universets grundlæggende energi og dynamiske kraft.

Bhakthi er hengivelse.

Aurobindo giver sine landsmænd og den nationalistiske bevægelse et spark bagi med terminologi, som er rodfæstet i den vediske verdensforståelse. Essensen findes i Bhagavad Gita, hvor bueskytten Arjuna befinder sig i et dilemma, mens han ser de to hære opstillet. I sin dialog med Krishna lærer han at forstå, hvorfor han ikke skal afstå fra at spille en rolle i denne kamp.

Da briterne kom til Indien, var de især begejstrede for det indiske kastevæsen. Her så de en direkte parallel til feudalismen og det britiske klassesamfund, og det blev en del af deres administration af Imperiets Kronjuvel. Nationalisternes genistreg bestod i at stikke spaden dybere ned end det kastevæsen, der over tid var degenereret. I en fjern fortid har det givet fuld mening, men i det 20. århundredes Indien var det blot et undertrykkende apparat.

Aurobindo skriver i et brev til sin kone om sine tre former for ‘galskab’. Den første består i at give det tilbage til universet, man ikke har brug for. Den anden er hans ønske om at tale direkte med Gud, hvilken han ved kan lade sig gøre, men kun med fuldstændig dedikation. Det bruger han den anden del af sit liv til efter sin tid som politisk aktivist.

Den tredje galskab er begrebet om Indien som den store moder:

‘Jeg betragter Indien som min moder. Jeg er hende hengiven (devoted). Jeg tilbeder hende. Hvis nogen sætter sig på hendes bryst og drikker af hendes blod, hvad gør hendes søn da? Vælger han i ro og mag at indtage et måltid, sætter han sig ned med stille sind for at nyde livet med sin kone og børn? Eller iler han for at hjælpe sin lidende moder?’

Han valgte at ile. Og blev smidt i fængsel for det.

Det kommer der som regel ikke noget godt ud af for Imperiet, for det skaber blot et martyrium og giver de undertrykte vind i sejlene. Det var derfor, at den britiske kolonimagt valgte at slå igen via det indiske politi, der var trænet af dem. På denne måde søgte de at undgå ‘vi og dem’ konfrontationen. Det lykkedes ikke. Det er også derfor vor tids Imperium benytter sig af terrorgrupper som al Qaeda og ISIS til at lave deres beskidte arbejde, ligesom det var praksis i Imperiets tidlige dage at benytte sig af ‘privateers’, pirater til at plyndre og myrde, så kronen ikke blev besudlet og blev nødt til at forklare sine ugerninger. Nutidens Imperium ønsker ikke ‘boots on the ground’, for så skal de forklare strømmen af body-bags overfor deres egen befolkning – OG hvorfor det overhovedet var nødvendigt at overfalde og ødelægge andre nationer.

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *