Nebukadnezars drøm
Nebukadnezars drøm
Det er lidt problematisk med profetier. De er ofte så tilpas tågede, at det stort set kan tydes til hvad som helst, blot man klipper en hæl og hugger en tå, mens man ryger en pind og fyrer en fed. En af profetierne fra Biblen står dog særlig tydeligt frem i sin billedlige forudsigelse af, hvordan Verdens Magt skal skifte i 2.500 år efter dens fremsigelse. Det er dog stadig en tydning, men øvelsen kan alligevel være interessant.Da blev hemmeligheden åbenbaret Daniel i et nattesyn; og Daniel priste Himmelens Gud, tog til orde og sagde:
Lovet være Guds navn fra evighed og til evighed, thi Ham tilhører visdom og Styrke! Han lader tider og stunder skrifte, afsætter og indsætter konger, giver de vise deres visdom og de indsigtsfulde deres viden; han åbenbarer det dybe og lønlige; han ved, hvad mørket gemmer, og lyset bor hos ham. Dig, mine fædres Gud, takker og priser jeg, fordi du gav mig visdom og styrke, og nu har du kundgjort mig, hvad vi bad dig om; thi hvad kongen vil vide, har du kundgjort os!
Da han han stod frem for kongen, og denne spurgte ham, om han var i stand til at fortælle ham drømmen, svarede Daniel, at den hemmelighed, der blev efterspurgt, kunne ingen kældæiske vismænd, manere, drømmetydere eller stjernetydere sige kongen, kun Himmelens Gud kan fortælle den slags. Så Daniel tager beskedent (taktisk klogt) ikke æren for tydningen, men siger, at hans Gud har gjort det for at gøre kongen en tjeneste, og for at han kan kende sin drøm.Du så, o konge, for dig en vældig billedstøtte; denne billedstøtte var stor og den glans overmåde stærk; den stod foran dig, og dens udseende var forfærdeligt. Billedstøttens hoved var af fint guld, bryst og arme af sølv, bug og lænder af kobber, benene af jern og fødderne halvt af jern og halvt af ler. Således skuede du, indtil en sten reves løs, dog ikke ved menneskehænder, og ramte billedstøttens jern- og lerfødder og knuste dem; og på én gang knustes jern, ler, kobber, sølv og guld og blev som avner fra sommerens tærskepladser, og vinden bar det sporløst bort; men stenen, som ramte billedstøtten, blev til et stort bjerg, der fyldte hele jorden.
Dette er det bibelske billede af kolossen på lerfødder, der som bekendt står til falds. Daniel siger derefter til kongen:Du o konge, kongernes konge, hvem Himmelens Gud gav kongedømme, magt, styrke og ære, i hvis hånd han gav menneskene, så vide de bor, markens dyr og himmelens fugle, så han gjorde dig til hersker over dem alle, – du er hovedet, som var af guld.
Daniel tyder altså drømmen ved at sige, at hovedet af guld er Nebukadnezars rige. Han sørger for at ære – man kan næsten sige smigre kongen ved at sammenligne hans rige med et gyldent hoved. MEN – og det er så den dårlige nyhed – snart efter skal der komme et rige, der er ringere end hans, som er af sølv. Derefter skal der komme et rige, der er ringere endnu og af kobber, men som til gengæld skal strække sig over hele jorden. Endelig skal der komme et rige af jern, der er stærkt og mægtigt, og som vil knuse alt på sin vej. Det stærke rige har dog den svaghed, at dets fødder ikke er af jern men af ler. Jern og ler kan ikke blandes, de kan ikke indgå ægteskaber. Til gengæld skal der til sidst komme et rige, der smadrer metallernes og lerets rige men som ikke skal forgå. En sten skal rykke sig løs, smadre kolossen, og et bjerg skal opstå. Det er et interessant og meget stærkt billede. Man kan faktisk godt sætte sig ind i, at kongen var foruroliget over drømmens styrke og derfor søgte en kompetent tydning. Han havde åbenbart ikke tillid nok til sine vismænd og tydere, for han mistænkte dem for at ville give ham en velbehagelig sludder for en sladder. Daniels tydning accepteres som en blanding af gode og dårlige nyheder, der ikke stryger ham med hovedhårene ej heller fornærmer ham. Hvis hovedet skal falde, skal det yde fuld valuta, så længe det varer. Et billede på hovmod og storhedsvanvid. Kongen er ikke helt tilfreds med, at hans rige skal gå under, men han accepterer det dog som et ufravigeligt faktum. Det er interessant, at profetien fremkommer som et samarbejde, en co-produktion mellem kongen og profeten. Kongen er den primære profet, for han har drømmen, og tyderen er den sekundære profet, for han udlægger den. Det ene kan ikke finde sted uden det andet. Kongen har andre syner og profetier på sine sene dage. Han ser det Store Træ i Verdens Midte gro ind i Himlen (‘træerne gror ikke ind i himlen’), men bliver fældet og en stub med rødder efterlades. Han ser mennesket blive frataget sit hjerte, der erstattes af et dyrehjerte i syv tider. Flere sære og stærke billeder, der på foruroligende og direkte vis beskriver, hvad der faktisk er sket med menneskeheden. I ren eufori over sine erkendelser om verdens gang holder kongen – og her er der et uelegant gearskift i skriftet, for kongen er nu lige pludselig Nebukadnezars søn, Belsazzar (underligt nok næsten samme tilnavn, som kongen gav Daniel – kaldte han ham for min søn? – er det pesha for Gud og Guds Søn?) – en stor fest for rigets stormænd, hvor de drikker sig i hegnet i drikkekar på størrelse med gulvvaser stjålet fra Jerusalems ødelæggelse, mens de lovpriser deres guder af guld, sølv, kobber, jern og sten (billedet fra drømmen). Hvorefter Skriften på Væggen skrives af en menneskehånd. Spooky! Har du set skriften på væggen? siger vi.Men du, Belsazzar, hans søn, har ikke ydmyget dit hjerte, skønt du vidste alt dette; du har hovmodet dig mod Himmelens Herre!
… og i øvrigt bællet vin af kar stjålet fra Herrens hus. Og så siger han selvfølgelig, hvad der stod på væggen: Mené, mené, tekél, ufarsin. Mené betyder, at Gud har talt dine dage, tekél betyder, at du er vejet og fundet for let (herfra stammer det udtryk) og ufarsin (de, der taler farsi) eller perés (perserne) betyder, at dit rige bliver delt mellem Medien og Persien. Daniel afsiger ved sin tydning dødsdommen over tronarvingen, der bliver dræbt samme nat. Såvidt de første fem kapitler i Daniels Bog, der er på ni kapitler. Vi behøver ikke at genfortælle dem alle sammen, men man kan grundlæggende sige, at det hele drejer sig om en magtdemonstration af jødernes gud over de babyloniske gudekonge, der forlanger, at folket tilbeder dem. På et tidspunkt bliver Daniel smidt i løvekulen, da han nægter at tilbede kongen, men som bekendt overlever han, for Gud sender en engel, der lukker tandsættet på løven. Efter Belsazzar overtages tronen af mederen Darius og efter ham perseren Kyros. Daniel bliver hovedpersonen i denne historie om magtskift. Lad os vende tilbage til drømmen, for den er interessant. Vi har allerede forstået, at hovedet af guld på statuen er identificeret som Babylon, og at Nebukadnezar personificerer hovedet._______________________________________________________________________________________________
Read articles in English on MELLEMSTEETAGE.DK
Du vil muligvis også synes om

Agenda 21/30- FN’s skema for en global Megastat
02/12/2018
Nobels Fredspris – en politisk joke
11/09/2020
3 kommentarer
Pingback:
Pingback:
Pingback: