Dette er den stribe personlige hyldester til musikstykker og musikere.
Det er også en slags anmeldelser, men kun af den venlige slags.

Anmelder-institutionen, som den foregår, gør langt mere skade end gavn. Den har udlevet sig selv. For mange anmeldere synes det nærmest at være en slags terapiform bestående i at hælde gylle ud. En del anmeldere er i min optik ikke andet end professionelle parasitter, der lider af et wannabe-misundelseskompleks. De ønskede selv at være kunstnere, men så blev de ikke andet end … anmeldere. De skyder sig selv og deres ego frem for kunsten, mens de gerne blærer sig med deres paratviden. De stiller sig ikke i kunstens tjeneste. Selv når de giver en såkaldt god anmeldelse, så drejer det hele sig om … dem selv.

Når det er sagt, så har modernistisk kunst sandsynligvis gødet jorden for gylle-anmelderiet, simpelthen fordi, der er så meget … kunstgylle.
Læs: Skønhed i eksil. En svamp gror bedst i et surt miljø.

Disclaimer:
Måske er dette en stribe anmeldelser. Men jeg anmelder ikke ægte kunstnere til smags- og korrektheds-politiet.
Jeg holder mig ikke ikke indenfor kategori-banen, for genrer er irrelevante for mig. Selvom jeg har en baggrund som uddannet i klassisk musik, er det klassisk, du finder mindst af. Der er absolut intet system eller prioritering i rækkefølgen, og udvalget gør intet krav på at være fyldesgørende – det er kun udvalgte samples. Fællesnævneren er kvalitet, et begreb jeg her vil tøve med at definere for ikke at få fingrene i klemme. Det vil fremgå. Da kvalitet indeholder et subjektiv element, kan det kun verificeres via oplevelse.

Tom Waits

Train Song

Så meget nostalgisk poesi med en salmecykel (harmonium) og en kontrabas. Tom Waits kender og bruger hele kataloget i den amerikanske sangtradition. Her hører man skotsk-presbyteriansk salmesang. En hobosang, en musikalsk roadmovie.

Jeff Buckley

Hallelujah

En af de unge døde. Hver gang Hollywood eller musikindustrien ofrer en af deres ypperste, har de enten talt over sig, været ulydige eller er udset til et stykke menneskeoffer. Var han en af dem? Hans cover-version af Leonard Cohens sang står stærkere end originalversionen.

Nick Cave

Easy Money

Blot en af Nick Caves dyste ballader. En livslang udforsker af menneskets skyggesider.

Where The Wild Roses Grow

En anden lige så dyster ballade, hvor han udforsker Shakespeares Hamlet og Ofelia-tema with a twist. Lidt af en genistreg som australier at hyre landets hotteste popikon som medperformer. Er han dødsfikseret? Måske.

Keith Jarrett

Belonging Quartet studiekoncert fra Oslo

med jan Garbarek og norske musikere. Kongshaug-studiet i Oslo var kendt for at lave den mest realistiske lyd med akustiske instrumenter.

Over the Rainbow

Når han er mest afdæmpet.

Shostakovitch Præludium og fuga nr. 6

Jarrett er lige så velfunderet i klassisk musik som i jazz. Han synes uden genre- og stilmæssige begrænsninger. Han indspilninger af de 24 præludier og fugaer er stærkt overbevisende. Der findes kun dette ene eksempel på nettet.

Kashmir

Seraphina

Denne live-duo-version er bedre og mere intim end bandversionen. Danmarks bedste rockband gennem tiderne. Kasper Eistrup skrev aldrig skodpoesi. Nu maler han billeder full-time. Dansk musikliv kommer til at savne ham.

Jan Garbarek

Molde Canticle

Den absolut smukkeste sopransax-lyd. Er det jazz eller folkemusik? Eller er det en salme? Eller det hele på én gang? Som Zappa sagde: Jazz is not dead, it just smells funny. Lad os bare kalde det jazz med dyb forankring i nordisk tradition.

Optagelse fra en norsk kirke med Marilyn Mazur på percussion, Eberhard Weber på elektrisk gulvbas og Rainer Brüninghaus på piano.

Miles Davis

Time After Time

Miles mente, at Cindy Laupers hitsang var verdens bedste popsang, så han han lavede en cooljazz-version af den. Her med en dansk trommeslager. Der er et par toner, han ikke rammer helt rent i denne version.

Nå så pyt, her kommer linket til originalversion:
Time After Time
med en sød og humoristisk musikvideo.

Agnes Obel

The Riverside

En ekstremt afdæmpet-poetisk stemme med en minimalistisk lyd, æterisk sirenesang. Det skaffede hende som få danskere international bevågenhed. Velfortjent, men hvorfor taler vi altid om den slags? Fordi vi taler musikindustriens sprog på deres betingelser. Agnes Obel gjorde det bare uden at lefle for trends i branchen.

Bobby McFerrin

Bach inprovisation

Et musikalsk og improvisatorisk geni tillader sig noget så risikabelt på torvet i Leipzig, Johann Sebastian Bachs berømteste arbejdssted, foran tusinder af mennesker at improvisere over Air fra 3. orkestersuite. Selvom hans vokalekvilibrisme er overvældende, glemmer han aldrig poesi og humor. Tænk lige engang over det: humor uden at blive fjollet – hvorfor er det så sjældent i musik?
Vi lærte ham at kende for årtier siden med Don’t worry, be happy og
Blackbird

Hesperion XXI

Query: Jordi Savall

Blot søgningen på navnet på Spaniens grand old man indfor gammel musik er ufattelig. Listen over hans aktiviter og accomplishments er uendelig. Hvis valget er for svært, så prøv med John Dowlands
Lacrimae Pavanne
en af Shakespeare-tidens hits.

Eller hvad med den blødeste klarinetlyd fra hans L’Esprit d’Armenie.

Savall projekt er stort, meget stort. Han vil vise og genpraktisere, at alle kulturer forstår hinanden gennem musik, så han spiller musik genoplivet fra alle de gamle traditioner, der har været i kontakt med middelhavskultureren.

Pitstop 1 – Genre er intet, autencitet er alt

Hvilket nemt kan modsiges, for genre er stil, stil er form, intet indhold uden form.

Men på musikkens oplevelsesniveau, når den særlige musikalske event indtræffer, hvor den udsendte musik og de modtagne signaler bliver til musik- hvilket ikke er en ting, en device, et produkt, en vare, en skive, en klump af frekvenser, en stak noder på et papir, et musikværk i sig selv = ingen af mediets attributter – altså når denne hændelse finder sted, og musik SKER, så er al genre og stil og genre-labelling transcenderet, overskredet og derfor irrelevant.

Når du først har knækket koden for at tune ind på musikkens – og nu siger jeg det, selvom ordet er politisk ukorrekt og bandlyst – dens SJÆL, har du ikke brug for at kategorisere. Musikkens sjæl er DIN sjæl, udøverens sjæl og musikkens sjæl i samme sekund.

Musik er menneskeligt organiseret lyd og lydhørt organiseret menneskelighed (Frantz Berliner, musik-antropolog).

Genre-labelling kan være nyttig for bibliotekarer og subkultur-tribalister. Men det siger ikke andet, end at bibliotekaren eller tribalisten har vist, at de har genkendt visse musikalske sidestykker. Det er en fin øvelse, der kan gå sport i den slags, men hvor blev musikken af? Bibliotekaren stiller det over på hylden med en stregkode, tribalisten giver det sin identitetspolitiske godkendelse og kører det som et tapet i baggrunden.

Bruce Springsteen

Ghost of Tom Joad
En af Springsteens mest afdæmpede amerikanske billeder. Klar referende til Steinbecks socialrealisme af sympati med de udstødte. Et af venstrefløjen skamridt tema, for hvis elendighed ikke fandtes som deres løftestang, ville de ikke eksistere.
Og lige en coverversion med Mumford & Sons og Elvis Costello.

The River

Springsteens gennembrud i endnu et amerikansk billede. Et håb på trods.

Sigur Ros

Glósóli

Mærkelig langstrakt symfonisk rockmusik fra Island.

Pat Metheny

Always and forever

Det er ligegyldigt, hvad man vælger i hans enorme opus. Her med Toots Thielemans. Evigt ekspanderende musik i total balance.

This is not America

Et stykke filmmusik med David Bowie på vokal. The Falcon and the Snowman. Smukt med dystre undertoner.

Joni Mitchell

Sex Kills

Bedst som vi troede, hun var en folkesanger, så blev hun en jazzsanger og -composer. Hendes stil er unik, hendes performances er altid perfekte, hendes evne til fornyelse er altid intakt.

Mendelssohn

Oktet

Forrygende indspilning hvor Sergei Malov spiller alle 8 stemmer i den dobbelte strygekvartet. Også celloen, men den har han over skulderen, og det hedder en viola da spallo.

Paco de Lucia

Paco de lucia – Live i Leverkusen i 2010

Man kan ikke bare høre et hurtigt nummer med den ultimative mester i moderne flamenco. Og man forstår, hvor han bliver inviteret til en af Europas kendteste jazzfestivaller. Han er 100% tro mod sin tradition og stil, men han har udvidet den. Alene sammen med et band, der ikke er bange for at flytte fingrene, en danser, der stepper så hårdt, at den en skohæl ryger af og et par hårdt pumpede sangere, der ved, hvordan de bruger deres mavemuskulatur.

Elvis Costello

Live at Montreal 2006

En mærkelig musikalsk kameleon. Hvad ellers kan man sige.

Pitstop 2 – Skodmusik
Det er noget skodmusik!

Det var et udtryk, ungdommerne i 90’erne opfandt. Ikke et ondt ord om de stakkels forvirrede 1G’ere – jeg ville nødig være i deres sko i dag – men udtrykket er psykologisk interessant. Måske ER det noget skod, de taler om. Det er en mulighed, det findes i allerhøjeste grad. En anden mulighed er, at der sidder to klamme skod stukket ind i deres øregange. Altså, de taler ikke om musikken, for den fandt ikke sted, den nåede aldrig frem, der var ikke noget modtageapparat. Der var skodder for deres sanseapperat.

En kollega med hang til Opera, en genre han har lært at lytte til, måske fordi den er serveret som teater, sagde om Johan Sebastian Bach – der aldrig skrev operaer – ‘for mange toner’. Så igen: skrev Bach for mange toner, eller er det for mange toner for dit lille øre? Er det musikken, du taler om, eller er det dig selv?

Musik er en event, der kræver, at det, der sendes på kanal 8, bliver modtaget på kanal 8. Hvad nu, hvis kanalen ikke er oprettet i kanalfeltet, og der kun findes kanal 2? Så modtages der kun støj, hvilket er pisse-irriterende.

Sorten Muld

Bonden og elverpigen

Det danske bud på vikinge-folk-tekno … Spændende lydbillede, og det melodiske er lånt fra den gamle tradition.

Corea/Burton

Chrystal Silence

Lyden af vanddråber eller iskrystaller. To store jazzmusikere har skabt et fælles lydtapet af skønhed.

Peter Sommer

Skønne spildte kræfter

Når tekst og musik går op i en enhed og ikke på kompromis.

Johann Sebastian Bach

Suite nr. 6 for cello

Her et stykke spillet på verdens mærkeligste cello kaldet viola da spallo, hvilket er det originale instrument. Sergei Malov er verdensmesteren lige nu i skuldercello, setting’en er en ombygget gasfabrik i Amsterdam.

Udnyttelsen af soloinstrumentet – fem strenge på en kasse + en pind med hestehår – til at skabe illusionen af et helt orkester, er så total, at det ikke er overgået i de efterfølgende 300 år.

Bach skrev aldrig et dårligt stykke musik, der var ingen fusere. Noget er nemmere at lytte til end andet. Hans suiter er serier af dansestykker i kunstfuld udgave. Nye lyttere kan starte her.
Hvis jeg strandede på en øde ø med kun én komponist, var det J.S.

Prince

Sometimes it Snows in April

En universel musiker der ikke mangler selvtillid, og hvorfor skulle han det? Her på slap line med guitar og publikum.

Live i Schweitz 2013

Smæk for skillingen, funk-symfonisk med det helt store band, viser hvor avanceret en musiker og komponist, han var. Og han kunne lide at hyre sexede kvindelige musikere 😉

Et par ord om hans pludselige død.
Som skrevet om Jeff Buckley: Hver gang Hollywood eller musikindustrien ofrer en af deres ypperste, har de enten talt over sig, været ulydige eller er udset til et stykke menneskeoffer. Prince talte over sig. Det samme gjorde Michael Jackson. Begge var ulydige mod industriens krav om underkastelse. Dusinvis måske hundredvis er blevet ritualmyrdet og har fået lukket kæften af en af de mest sataniske industrier ved siden af Hollywood.

Vladishar Nadishana

Shu Kuhr

Multiinstrumentalisten Nadishana fra Sydsibirien bosiddende i Berlin havde i årevis det store problem, at han ejede 100-vis af forskellige etniske instrumenter, som han rent faktisk beherskede virtuost. Problemet var, at han kun kunne spille sammen med sig selv i sit studie. Her har han fundet et ensemble. Hvis man lukkede dem inde i dit køkken, ville de begynde at spille på køkkentøjet og resten af inventaret.

Bob Dylan

Tangled up in Blue

Her kunne man have valgt de første 50 mesterværker, men jeg har valgt det ultimative værk fra hans bedste album Blood on the Tracks. Hvis du er uenig med valget, behøver jeg ikke at reklamere for mesteren 😉

Han var egentlig ikke meget for det, men han fik faktisk Nobels Litteraturpris i 2016. Han har altid været sky overfor den slags glimmer og glamour, og medierne følte sig konstant pigefornærmede over, at han ikke gad være deres luder.

Der gemmer sig en hel film i hans bedste tekster.

Dreamers Circus

Clog-Fiddle & Polska

Live fra Tønderfestivalen med det fedeste folk-bands i Danmark. Tre helt unge gutter med klassisk uddannelse vælter teltet med halm i skoene.

Den danske kvartet

Shine no more

Violinisten Rune Tonsgård Sørensen er genganger fra Dreamers Circus og har taget sin avancerede spillemandskunnen med over i strygekvartetten med internationalt format sammen med genren. Ægte cross-over. Her med et stykke videografi, der danser med musikken.

Pitstop 3 – Klassisk musik
Begrebet klassisk musik er et eksempel på noget, der ofte er begrebsforvirring. Iransk akustisk traditionel musik kaldes i vesten for ‘etnisk’. Altså en slags folkemusik. Ikke at det ikke er værdsat af folket, men det er faktisk iransk klassisk musik, og musikere kræves at være skolede i mange år for at praktisere den.

Alle store kulturer havde og har deres klassiske musik. Indisk musik er sindsygt avanceret og kræver streng skoling fra barnsben. Kinesisk og japansk ligeså, og traditionen har været ubrudt. Vi ved ikke ret meget om romernes og grækernes klassiske musik, for der er en brudt tradition. Måske findes den græske i den ortodokse kirkemusik. Romerriget var alligevel en påtvungen underkuelses- og kulturrøver-stat, der ikke havde anden enhedskultur andet end frygt for kejseren. Den tyrkiske kender vi, Tyrkiet er bare ikke en gammel nation men en tilkommen nomadekultur. Vi kender noget til den armenske, som måske er noget af det ældste overhovedet, men hvad med den ægyptiske? Den er helt forsvunden, og vi kan kun have formodninger ved at studere billeder og tekster. Havde Maya- og Inka-kulturerne en klassisk musiktradition, og er harpespil fra Andesbjernene fra en ubrudt tradition? Måske som reminiscens.

Chris Cornell

Live i Brasilien

Hans band ankom ikke pga noget fly-noget, så han måtte gennemføre en hel Pearl Jam koncert solo m. guitar + gæst Allan ? Som skrevet om Buckley og Prince blev han ritualmyrdet af musikmafiaen. Man skal være stjerne, men når man lyser for meget med sit eget lys, er man dødsdømt.

Radiohead

Street Spirit

Jeg valgte et tilfældigt nummer, jeg ikke kendte. Det er fremragende som hele deres opus. Thom Yorke er ikke bare et rock-tekno-avantgarde-geni. Hans tekster indeholder hemmeligheder.
Læs: The Anatomy of a Political Assassination og link op til sangen Harrowdown Hill og Atoms for Peace, Yorkes supplement til Radiohead.

Egberto Gismonti

Agua e Vinho

En af nyere tids mest unikke musikere og komponister. Lige stærk som pianist og guitarist. Som Astor Piazzola elev af en af de store europæiske lærere i komposition, Nadia Boulanger fik han besked på at gå hjem og komponere på sin brazilianske musiktradition. Det gjorde hans så.

Frevo
Han er her over normal pensionistalder, men virker ikke, som om han har tænkt sig at tage det alvorligt.

Astor Piazzola

Verano Porteno

Hans skabte Noevo Tango, en kunstmusikalsk koncertform af tango, sit land Argentinas unikke musikstil.

Peter Thorup

Påfuglefjeren

En af de største danske sangere nogensinde. Blues de luxe. Denne sang overbeviste mig om, at man kunne skrive sin egen musik, hvilket jeg gjorde i over 10 år. Han lærte mig også at læse Tom Kristensen.

Paul Simon

Sound of Silence, solo-live

Alle kender Paul Simon, her med en klassiker i en intim version – foran 10.000 people maybe more – han personificerer titel og tekst i denne performance. Vidste du, at han skrev en musical The Caperman, der hittede på Broadway? Pop med stor kvalitet.

Flech & Washburn

Sally in the Garden Medley

Piazzolla modbeviste, at harmonika var et latterligt instrument, hvilket det aldrig har været, og denne duo modbeviser, at banjoen … hvilket den heller aldrig har været. Så mangler vi bare sækkepiben, og bare rolig, den kommer. Det heller kommer af burgøjsersnobberi, der skulle svine traditionel og landlig traditiion til for at forherlige sig selv.

Susi Hyldgaard

Live i volkskuckkuckheim.tv

En dansk jazzpianist og sanger, der er blevet stor i Tyskland og udenlandsk. Her i det tyske svar på Tiny Desk Concerts, her ‘folkets gøgerede’. Jeg havde fornøjelsen af at studere med hende dengang i 80’erne.

Radio Prutskid

OK, så løb jeg lige ind i dén her. DET er fanderme sjovt! og så er det for børn.

Peter Bastian

på fucking sugerør!

Jeg havde lovet mig selv ikke at linke op til kuriosi, men Beter Bastian, der får et skide sugerør med tonehuller til at lyde som en vaskeægte bulgarsk klarinet er uimodståelig! Han sagde, at det kun holdt til et par gange, inden det revnede.

Hvis du kan holde ham ud, så udbreder han sin filosofi hos Martin Spang Olsen i TV fra en anden planet. Personligt har jeg ham at takke for, at jeg blev optaget på dirigentstudiet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i Kbh. i 1990, så han må have set muligheder der.

Pitstop 4 – Har vi en musikalsk krise?
Emnet kommer op i samtalen med Peter Bastian. Han svarer både ja og nej, og på det punkt har han ret. Hør/se samtalen og vend tilbage. I takt med, at musik blev til en forbrugsvare, hvilket sker med musikindustriens opståen, så man kan købe et stykke musik, der spiller sig selv, så bliver medieprodukter mere og mere maskinagtige, og deres evne til at formidle en musikalsk event, der rager ind i sjælen, forsvinder. Det er kejseren af Kinas krise i H.C. Andersens Nattergalen.

I autotuner-produktet er der en stor hulhed. Det er en syngende telefonsvarer, en GPS-dame-drej-til-højre-om-300-meter, der synger til din øresnegl, hvor der sidder en bluetooth-device. Hele mainstream-fladen er domineret af syngende GPS-robotter. Der er absolut intet hul igennem til et sjæleliv her, autencitet er digitalt bortvasket. Så ja, vi har en krise, hvilket er en åndelig og menneskelig krise.

Det er statistisk påvist, at de fleste mennesker går i stå i udviklingen af deres evne til at forny deres musikalske opfattelsesevne i puberteten. De hører det samme musik til den dag, de kradser af. Det er da lidt skræmmende! Statistikken fortæller ikke noget om, hvorvidt det er umuligt at udvikle sig, kun at det åbenbart ikke finder sted.

Bastian svarer også nej til spørgsmålet: har vi en musikalsk krise, for han ser sprudlende aktivitet på internettet. Dertil kan siges, at det skete noget med musikscenen, da musikbranchen røg ind i den store krise med musik på nettet. Der skete en frisættelse for en stund, og nye muligheder bød sig til. Man kunne mærke det.
Desværre kom også nye muligheder for at stjæle musik. Et skridt frem og to tilbage – omvendt kædedans.

Frank Zappa

Live in USA

Mere en blot en guitar-hero og provokatør. Han ligner en hippie, men havde ikke noget til overs for deres fake-kultur. Han havde heller ikke noget til overs for musikindustrien eller amerikansk fascistoid regeringsførelse, men blev aldrig marxist – han var simpelthen for klog. Jeg har ikke belæg for at vide det, men CIA ville have elsket at have myrdet ham med den kræft, han døde af (ja, det er de fuldt i stand til), for han var også begyndt at involvere sig i storpolitik.
Satiriker, ironiker og kritisk kommentator.

And some people still have the nerve to ask: Does Humor have a place in music?

Tobias Elof

Out in the North

En dansk ukulele-virtuos, der er nødt til at bo udenfor Danmark for at få et publikum, da danskere tror, at en ukulele er et legetøjsinstrument eller at man kun kan spille hawaii-musik på den. Men han er ikke sur på danskerne, så derfor spiller han:
En Polka

King Crimson

Three of a Perfect Pair

Et kult-band af supermusikere, her med en af bandets rock-avantgardiske klassikere, der er tilgængelig pga Adrian Belew vanvittigt smukke stemme.

Anoushka Shankar

Traces of You

Elev af sin far, Ravi Shanker, manden der bragte indisk musik til Vesten. Her sammen med sin søster – surprise – Norah Jones. To gudesmukke og store musikere på sporet af deres far, der lærte dem hemmeligheden om musikken.

Live fra Koncerthaus, Berlin

Mere rendyrket indisk koncert.

Nusrat Fateh Ali Khan

Intoxicated

Man skal kende baggrunden for at forstå titlen. Nusrat er sufi-sanger. Så når han er ‘intoxicated’ eller beruset, er det i samme betydning som sufi-digteren Jalal ud Din Rumi gav det: beruset i guddommelig-mystisk kærlighed.

Detter nummer er ikke hardcore sufisang, for den er mere ekstatisk på den indviede måde, end de fleste ikke gearet til, men en hybrid etno-mix-stil i samarbejde med englænderen Michael Brook.

The William Blakes

Secrets of the State

Christian Leth tør som ganske få skrive politiske tekster. Ikke-politisk-korrekte. Men ikke på den platte venstreideologiske klichée-feelgood-måde som i 70’erne med rød front og ned med kapitalismen og alt det pis. Statens hemmelighed er større end som så.
Leth er lige så usædvanlig som sin far, og noget så usædvanligt som ca. 10 kollega-bands medvirker i denne video. Måske som tak for, at Leth promoverede dem ligeså kollegialt i et af eneste seriøse musikprogrammer i dansk TV.

Var der ikke noget med, at kronprinsen og -prinsessen syntes, de var prisværdige?

Van Morrison & The Chieftains

Star of the County Down

R&B og blues-ikonet Van the Man på hjemmevisit på sin fødeø og dens bedste ballader sammen med den ligeså ikoniske gruppe The Chieftains. Hermed er det også bevist, at sækkepiben er et ultrafedt instrument.

Raglan Road

Manden spiller trommer og synger samtidigt.
Og høvdingene, der er ældgamle mænd, turnerer stadigvæk.

Pitstop 5 – Musik og mindfuck
Fordi musik rammer direkte ind i nervesystemet, så er det fantastisk til at formidle hele spektret af det menneskelige følelsesliv. Det sker på et splitsekund, når der er hul igennem. Musik kan være en transcendent, spirituel event, der skaber hul igennem til menneskets højere væsen større end mennesket selv. Det er i stand til at synkronisere mange mennesker i et kollektivt højere væsen, et udvidet bevidsthedsfelt. Musik besidder stor transformerende kraft.

Det betyder så desværre også, at det i hænder på scumbags med onde hensigter kan udgøre et effektivt våben eller middel til at kontrollere mennesker.

Hvis scumbags ønsker, at en hel generation skal være dummere end deres forældre, så får de stangdum musik skabt af algoritmer.

Hvis scumbags ønsker, at pornoficere en hel generation, så får de stangliderlig musik akkompagneret af flimmer med twerk og lir.

Hvis scumbags ønsker, at en hel generation skal få smag for kriminalitet, så de havner i det privatiserede fængselsvæsen som arbejdsslaver, så får de gangsta rap.

Hvis scumbags ønsker, at en hel generation skal chille ud i stoffer og glemme alt om Vienamkrigen, så får de en gang hippiemusik og LSD serveret af CIA.

Hvis scumbags ønsker, at en hel generation skal voldtage deres nervesystem med designer-rave med nerveætsende designer-frekvenser, så får de det.

Hvis scumbags ønsker, at en hel generation skal udsættes for okkult-symbolistisk, underbevidstheds-forstyrrende, satanistisk intervension, så får de: Lady Gaga, Madonna, Myley Cyrus og Beoncé.

Vivaldi 2.0

Sommeren

Antonio Vivaldi udsat for den tyske komponist Max Richter. Helligbrøde! råber puritanerne straks, men vent.
Vivaldis originalmusik er både vild og gudesmuk i selv, men der gemmer sig noget bag dørene i det nydelige, velrestaurerede renaissance-palæ. Pludselig går en dør op, et panel ryger ud, eller et stort hul i gulvet åbner sig, hvor du ryger igennem.

Hele værket findes HER

Kategorier: EssayPoema

0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *