Monopol

Humor og satire er nu politiseret og monopoliseret.
Der findes korrekt humor og ikke-korrekt humor (det sidste er ikke længere tilladt).
Der er noget her, der ikke svinger. Humor og satire har i den mennskelige historie spillet rollen som kritik af magten på sin egen subtile og accepterede måde.

Hofnaren var tilladt og ønsket.
Hvor ellers skulle kongen får viden om, hvad hans fjender sagde om ham?
Hvordan skulle kongen ellers undgå at blive indkapslet i ja-sigere og røvslikkere?
På hvilken måde ellers skulle kongen undgå at miste kontakten med virkeligheden?

På det seneste er hofnaren blevet indrulleret i en agenda.
Kongen aner derfor ikke længere, hvad hans fjender siger om ham.
Kongen er omgivet af røvslikkere.
Grima Ormetunge hvisler søde ord i hans ører.
Kongen har mistet kontakten med virkeligheden.
Det hedder Ceaucescu-syndromet.

I stedet for humor har vi
karaktermord,
trampen på lig
og bøvede grin på andres bekostning.

Det er synd for orkerne

Der kører visse woke-memes for tiden. Et af dem er, at orker bliver diskrimineret.
For hvad bilder vi os ind at beskrive bæsternes ubændelige trang til at fortære menneskeflæsk som ondsindet og primitivt? Det er jo bare deres natur, så skal de ikke have lov til det? Det er jo diversitet. Det er racistisk at beskrive menneskeædere som det, de er. How dare you?!

Det første hovedryst må givetvis ankomme, fordi der findes wokes derude, der overhovedet orker – den var ikke med vilje – at politisere og korrektheds-projicere den slags gylle om fantasy-væsener fra et Tolkien-univers.

Det andet hovedryst må velsagtens ankomme, fordi the wokes er helt seriøse med deres krænkelses-udsagn. Woke-avisen The Guardian brugte en hel artikel med leftist-leftover-ideolog-svada om emnet, hvor de helt seriøst argumenterede for det ukorrekte i at have orker i Tolkiens univers, der var usympatiske og afstumpede.

Så hvad har tærskelvogterne, The Guardian’s gang i? Forbereder de os på et kommende udbrud af afstumpede menneskeædere. Var der nogen, der sagde Antifa?

Faktaallergi

I tider med stor usikkerhed som disse vil der være en lille gruppe mennesker, der er villige til at tage deres virkelighed op til revision og se nærmere på, hvad der foregår.

En anden gruppe, der er noget større, vil være mennesker, der, uanset hvad man præsenterer dem for, og uanset hvor mange dokumenterbare facts, der får på bordet, vil nægte at se dem og forholde sig til dem. De kan allerede på afstand mærke, at de ikke bryder sig om det, og ønsker ikke at have noget med det at gøre.

For hvad nu, hvis der viser sig at være noget om det? Hvad skal de så ikke yderligere tage stilling til, og hvis det, de sagde og troede på, ikke passede, hvad passer så heller ikke? Og hvad bliver så konsekvensen af denne viden? Når man ved, er man nødt til at handle på det. Tanken er blot antydningssvis, på fornemmelsesplanet, på afstand: skræmmende. De får røde knopper over det hele og løber skrigende bort.

Så hvem er det, der udviser denne allergiske reaktion overfor facts? Det er især et segment, der i hele deres voksenliv har abonneret på en designerideologi, der har lært dem at være emotionelt reaktive og aldrig stille spørgsmål ved præmissen – alene for at få adgang til de politisk korrektes klub via baviansocialisering. Altså, hvis vi sammen kan være enige om at fabrikere vores syntetiske virkelighed af had, fordom og billige karaktermord, så bliver hele verden meget nemmere at holde på afstand.

Hvis du var en fri mand

Ville du så vide, hvad du skulle stille op med din frihed?
Ville du vide, hvad det ville sige og indebære?

Ville du gøre som den forsvundne fuldmægtig hos Scherfig, der ikke kunne klare friheden men fandt den i fængslet ved at tilstå et mord, han ikke havde begået.

Ville du krybe sammen i torturhullet som den græske frihedskæmper i Oriana Fallacis Un Uomo.
Da juntaen faldt, og de åbnede for hundehullet, nægtede han af frygt at komme ud.

Ville du have det som den gamle bibliotekar i Shawshank Redemption?
Da han blev løsladt og oplevede en verden udenfor uden fængslets regler, hængte han sig i loftsbjælken.

Frihed er skræmmende
Du skal ikke længere spørge din regering om, hvad du nu skal gøre. DU skal fortælle din regering om, hvad DEN skal gøre – lige nu!

Frihed er krævende
Du er nødt til at påtage dig ansvar for dit eget og dine nærmestes liv. Du kan ikke offerrolle-klynke dig til goder. Du kan ikke sige, at det altid er de andres skyld.

Frihed er uforståelig
Du gik måske og troede, at frihed var total fravær af regler. Sorry, det er først nu, at reglerne dukker op, og disse regler kan der ikke fifles med. Deri består friheden.

Frihed er ikke grænseløs
Det er kun curlingbørn og psykopater, der er grænseløse. Grænseløshed er invasiv, for de grænseløse respekterer ikke andres grænser men stjæler deres frihed.

Frihed er ikke barnagtig
Barnet bør opleve sin frihed, mens det lærer at forstå, håndtere og værdsætte den.
Hvis den voksne stadig tror, det har ret til barnets frihed, er det en frihedsrøver.

Frihed er ikke gratis
Frihed skal fortjenes og indfries. Din frihed kræver, at du er villig til at forsvare andres.
Frihed kræver, at du er villig til at sige fra, når andre gør krav på stjålen frihed.

Frihed er erkendt og håndteret vilje
Hvis vi forstår, at mennesket har en fri vilje, forstår vi også, at frihed og vilje har konsekvenser, der allerhøjest er opsættelige men aldrig undgåelige.

Din skide egoist!

Sådan siger nogen, når de med din egoist ønsker at devaluere andres moralsæt.
De siger ikke, hvad det modsatte, altruisme, kræver af andre.

Altruisme kræver, at vi ofrer os selv til fordel for det fælles gode.

Altruisme er, hvad kollektivismen fordrer af sine indbyggere.
At afstå fra privat ejendomsret er altruistisk. Vi forærer vi Staten alting.
En kamikazepilot er en altruist. En bombe-terrorist er en altruist.
En sand kommunist er en altruist, for hans eneste livsformål er partiet.

En sand altruist kan aldrig spise et måltid uden dårlig samvittighed.
Hver bid, han synker, kunne have kommet et andet menneske til gode.
En sand altruist er nødt til at finde en landsby med kannibaler
og tilbyde sig selv som et måltid.
En sand altruist ofrer sin intellektuelle integritet for at betjene andreheden.

Altruisme er undertrykkelse af egne konklusioner til fordel for konsensus.

Posthuset

I gamle dage fandtes der posthuse.
Der fandtes breve.
Breve havde konvolutter. Pakker havde indpakning.
Der fandtes noget, der hed brevhemmelighed. Der fandtes fortrolighed.
Det betød rent faktisk, at folk, der åbnede andres breve, begik en forbrydelse.
Postvæsenet kunne gøres ansvarlig for ikke at have beskyttet ens betroede leverance.

Senere fandt forbryderne en måde at omgås privatlivets beskyttelse.
Det hed email og sociale netværk. Det betød krig mod privatlivets fred.
Toldvæsenet fandt også en måde at bryde ind i pakker på.
Det hed mistanke om køb på tværs af landegrænser fra steder,
der ikke brandbeskattede deres indbyggere.

Hvad nu, hvis vi genindførte brevhemmeligheden og gjorde det skudsikkert?
Hvad nu mere, hvis posthuset var genetableret og gjort til banken?
Hvad nu, hvis alle banker pludselig var en filial af posthuset?

Et rygte siger, at det er i fuld færd med at ske.

Fugleparadis

Jeg lever i fuglenes Niravana-Valhalla-Himmerige og evige jagtmarker.
Jeg behøver bare at stikke hovedet udenfor min dør, og jeg overflyves og bepippes af himmelske hærskarer af bevingede væsener.

Jeg ser gæssenes skræppende flokke i op til 1000-tal – de kan bare ikke holde kæft.
Et par viber holder flyveøvelser på den oversvømmede eng – hvordan bærer de sig ad?
Skovduerne knepper løs på gelænderet på min altan – med havudsigt.
Tårnfalken jager på marken og i pileskoven – forfulgt af svaleparret, hvis unger den åd.

De sorte krager i flokke – blot et enkelt halt lam på marken, og de er over det.
Svaler flyver lige ind i mit arbejdsværelse – det kunne jo være en ny rede, ud med sig!
Havørnen er en sjælden gæst, men den er der – tamgæssene holder vagt.
Natuglen ser man man ikke, men man hører dens hui-huiii i de tidlige morgentimer.

Glemte jeg de små kræ, der bor i den lange, brede hæk?
Munken, musvitterne, gærdesmutten, myriader af gråsenolliker og alt det løse.
Jeg så spurvehøgen klaske mod mit stuevindue i jagten på spurve under taget.
Og så er der selvfølgelig fasanen – den lyder som et forkølet bilhorn fra 1920.

Solsorten i den tidligste morgentime – der findes en sang om den.

108

Hvorfor denne fiksering af tallet 108 i hinduisme?
Hinduerne selv har glemt det, selv den lærde brahmin ved det ikke.
Fordi det er livets tal.

I de vediske skrifter står der, at:
Et menneske trækker vejret 108 x 100 gange i solskin.
Et menneske trækker vejret 108 x 100 gange i måneskin.
Sol og måne er ligestillet i deres betydning for mennesket.
Men solen er 400 x større end månen, så hvordan kan det være?

Under en solformørkelse dækker månen perfekt for solen.
Vi oplever solen og månen som samme størrelse på himlen.
Hvis vi opstiller en ligning for jordens afstand til solen divideret med solens diameter, får vi tallet 108.
Hvis vi opstiller en ligning for jordens afstand til månen divideret med månens diameter, får vi tallet 108.

Uden månen ville livet på jorden ikke eksistere.
Solens afstand til jorden bestemmer, at vi hverken har det for varmt eller for koldt.
Vi er ikke Venus med en dagstemperatur på 4520 som en pizzaovn amok eller Mars, hvor nattetemperaturen er nede på -1280 og isbjørne kreperer.

Månen styrer reproduktion, der genskaber liv på jorden.
Månen bruger ca 28 dage om at fuldende sin cyklus.
En kvindes cyklus er 28 dage, hvor hun gennemgår sine egne månefaser.
En ko har en cyklus på 280 dage.
Hunde og katte har en cyklus på 28 x 2 = 56 dage.

Uden månens magnetisme – det som de lærde ignoranter kalder for tyngdekraft – ville der ikke findes årstider, for månen styrer jordens tilt, der igen styrer årstiderne. Selv indbyggere ved ækvator oplever en grad af årstid. Venus og Merkur har ingen måner, og derfor har de ingen tilt men roterer ved henholdsvis 00 og 1800 i forhold til solen. Der findes ingen årstider på disse planeter.

28×13 dage er et år.
Hvis månen forsvandt, ville jorden have seks måneders dag og seks måneders nat, polerne+ ville blive komplet is og Ækvator+ ville blive komplet ørken. Der ville ikke findes andet.

Månen SKAL have den størrelse, den har og befinde sig i den afstand, den gør, for at tilten kan bevares, årstiderne kan finde sted og livet kan opretholdes.

Månen styrer tidevandet via sin magnetisme/tyngdekraft.
Hvis månen befandt sig 10% tættere på jorden, ville der være tsunamier overalt og hele tiden.

Hvis månen befandt sig 10% længere væk fra jorden, ville jorden rotere som en snurretop, og polernes is ville drive mod Ækvator og ødelægge alt liv.

Månerne på Mars er for små til at regulere klimaet, og derfor er Mars uden atmosfære. Hvorvidt Mars har haft atmosfære og liv på et tidspunkt, og hvorvidt nogen har forstyrret 108-balancen engang i fortiden, lader vi være usagt.

Hvorfor er pentagrammet så vigtigt et geometrisk symbol?
Fordi alle vinklerne i den pentagon, der findes mellem spidserne er 1080.
Davinci vidste det, da han tegnede sin vitruriske mand. Det er et livsprincip.

Satanisterne ved det – måske, hvad ved de overhovedet, andet end at de bliver liderlige af at tage livet af børn og drikke deres blod? – fordi de er en anti-livskult, en dødskult, der vil vende alt på hovedet.
Sig blot Pentagon, Washington D.C.

Naturen er fuld af pentagrammer. Mange blomster har fem blade.
Din hånd har fem fingre.

11 x 22 x 33 x det guddommelige tal 3 = 108.
2sin 108/2 = det gyldne snit.

108 er 12 Raasi x 9 Grahas = vedisk for 12 zodiaktegn x 9 planetære indflydelser.
Begge tal i sig selv er markante og oversvømmer de hellige skrifter.

9 relaterer til det menneskelige hjerte.
Et sund menneske har en puls på 8 x 8 = 72.
Et menneske i dyb meditation har en puls på 9 x 5 = 45 (brachycardisk).
Et stresset menneske med en puls på 9×11 = 99 er i fare (tachycardisk).
Men et sundt menneske har godt af indimellem at få pulsen op på 9 x 12.
Alle tal, man multipicerer med 9, giver 9 i tværsummen.
1280 x 9 = 11601 = 9

Geometri i forhold til cirklen har 9 som en slags grundtal.
Både trekanter og firkanter – og alle slags kanter – har en samlet vinkelsum, hvis tværsum giver 9.
Trekant: 60 x 3 = 180 = 9
Firkant 90 x 4 = 360 = 9
Femkant 108 x 5 = 540 = 9
Sekskant 120 x 6 = 720 = 9
Ottekant 135 x 8 = 1.080 = 9
Nikant 140 x 9 = 1.260 = 9
Tikant 144 x 10 = 1.440 = 9
Tolvkant 150 x 12 = 1.800 = 9

3600 kan inddeles i 60 minutter, der kan inddeles i 60 sekunder.
Minuttter = 21.600 = 9, sekunder = 1.296.000 = 18 = 9.

12 er grundlaget for al opmåling i antikken.
Der 12 tommer på en fod.
Der er 12 timer i en dag, 12 timer i en nat.
Der er 12 måneder i året.

Der er 12 Jyothir Lingas.
Der er 12 blomsterblade i hjertechackraet.
Der er 12 disciple i kristendommen.
Der er 12 hjørner i et kors.
Islam venter på den 12. imam.
Der er 12 stammer i jødedom.
Der er 12 ben i den sorte sol = universets sorte hul først identificeret af den indiske videnskabsmand Subrahmanyam Chandrasekhar.

De siger, at guderne havde 6 fingre på hver hånd, så derfor regnede de i 12-taller.
Mennesket har 12 par ribben.
Der er 12 nerver i kraniet.
Der er en tolvfingertarm i maven.
En pige starter sin menstruationscykler som 12 år gammel og bliver til en ung kvinde.
En dreng begynder at få skæg som 12 år gammel og bliver til en ung mand.
Ikke et ord om kulturskabte hormonforstyrrelser …
Piger og drenge har deres voksne tandsæt som tolvårige.
Et gennemsnitligt menneske konsumerer 1.200 kCal på 12 timer = 120 watt.

Hvis man studerede andre levende væsener, ville man finde 12 og 9 igen og igen. Men hvorfor?

Fordi den atomare masse på grundstof, som alle levende væsener er skabt af = kulstof = 12.

Hvis du er en tilfældighedsteoretiker, er det alt sammen tilfældigt.

Ministeren

Mette venter
Mette venter på ordrer
Mette venter på ordrer fra højere sted
Mette er lidt nervøs for at fornærme højere sted
Mette vil gerne signalere handlekraft, men det er svært, når man er handlingslammet

Mette taler
Mette taler til befolkningen
Mette taler til den såkaldte befolkning fra sit eget lille højere sted
Mette er lidt nervøs for at gå i forvejen, så hun tripper lidt bagud
Mette er en flink pige, der gerne vil have gode karaterer i det store klasselokale

Mette vil gerne
Mette vil gerne gøre det hele
Mette vil gerne gøre alt det korrekte, så hun helgarderer sig, mener hun
Mette er en helgardist iført helgarderuniform og korporal i helgardergarden
Mette er Globalistans partisoldat iført kulturel kampuniform

Mette tænker
Mette tænker sit
Mette tænker, når hun ser sit snit, at det indimellem er noget politisk shit
Mette har et arbejde at passe, et familie at se til, en karriere at varetage
Mette vi ikke ret gerne forstyrre verdensfreden på kort sigt

Mette tøver
Mette tøver med at udmelde
Mette tøver med udmeldinger, udtalelser og andre udstyrsstykker
Mette melder nølende ud i undtagelsestilstandens udbrudstilstoppelse
Mette håber, at højere sted har en plan, der fritager Mette fra al kontant afregning fra kasse 1-14

Mette håber
Mette håber på nærmeste fremtid
Mette håber måske også på sigt at finde en udvej fra sin løbebane
Mette så, hvordan både Helle, Poul og Bjane stak af, da banen blev for glat
Mette kender muligheden for at score kassen + ministerpension oveni

Det nye normale

Vær beredt
som vi sagde i spejdertroppen, hvilket slet ikke var nogen dårlig ting,
for den dag kan komme om en times tid, hvor vi får brug for et dobbelt halsstik,
en slirekniv, en bivuak og et par ekstra underhylere.

Hvad vi ikke lærte
i spejdertroppen, i klasselokalet, på danseskolen eller i fritteren var,
at den kan komme, hvor må forberede os på,
at vores regering stjæler resten af vores frihed og pumper os fulde af gift.

Tilgiv dem
thi de vide ej, hvad de gøre – er ikke godt nok længere,
det er ikke tilstrækkeligt at følge normen for inkompetent følgagtighed,
og det er ikke det mindste OK blot at henvise til en eller anden spade i uniform.

Vi er vant til
at stole på, at normen er sikker grund, den sikre vej til sikkerhedspolitik og sikker sex,
forsikringspolicer og i det hele taget forsikringer fra hvide kitler og sorte jakkesæt,
men efter den 1.218.760-sindstyvende lodrette løgn virker banen ikke skridsikker.

Er vi helt sikre på
at vi har lyst til at bekende os som de nye normies og omfavne det nye normale,
trække bukserne ned og lade dr. Norm og assistent Norma injicere et skud antiviralt normalitetsserum med normaliserende nanobots i højre røvballe – risikofrit?

Vi venter
på udspil fra normalitetsministerien om det nye normale,
hvor vi kan være helt sikre på IKKE at være sikre på civile rettigheder, grundlov eller ej,
for efter underhåndsaftale med usikkerhedsministeriet er de inddraget – på ubestemt tid.

Den dag kan komme
hvor det dobbelte halsstik vil blive brugt til at klynge op i nærmeste træ,
og slirekniven kan bruges til at hugge hånden af, der serverer giften
– så vær beredt!

Kategorier: EssayPoema

0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *