Poema

Mørk vinter og lys

Jeg har gået på isen i dag
I knaldhamrende stivfrost 
med tredive kilometers havudsigt
kun afbrudt af en stribe svaner ved iskanten
glimtvis i midten af det blåfrosne farvand

Jeg har gået til en ø, man ikke kan gå til
med mindre Kong Vinter har bygget en bro
over det dybe og strømfyldte stræde
hvor en deling svenske soldater omkom
ledt på vildveje af en friskyttekaptajn 
ved navn Svend Poulsen i det Herrens år 1659

Jeg har set den brændende busk
på den yderste kant
enhver gud eller engel kan vel sætte ild
til en selvantændelig busk i en steghed ørken
men et helt træ i knitrende frostlandskab på en ø
gad jeg godt se dem binde an med

Jeg har set mit landskab fra en ny vinkel
og tilladt mig selv at glemme alt 
om nedladende nederdrægtig nedlukning
om niddinge, narhatte og nye normaliteter
i den blændende solnedgang 
over Maderne og Bøndernes Hegn

6 kommentarer

  • omar ingerslev

    Tak for dit smukke digt – jeg kvitterer :

    ” Jeg har vendt mig bort fra denne verden
    og lært mig at gå på vandet,
    når verden er vendt op og ned
    må den omvendes
    – hvad andet ? “

  • omar ingerslev

    ” Vi lever i en kold tid
    der får det til at løbe koldt ned ad ryggen,
    hvad er der at glæde sig over
    andet end at det bliver lettere at gå på vandet ?,
    jo koldere det er jo længere kan vi gå
    fri af alle grænser “

  • omar ingerslev

    den eneste måde at forstå
    er ved at gå og gå og gå,
    og vil du endnu længere
    end du kan forstå
    så fortsæt med at gå

    hvor langt kan forstanden nå ?
    stopper det, blot fordi du falder i staver
    eller går i stå ?

    det holder aldrig op
    selvom du siger “stop”

    “ so lets walk the talk,
    if you never go You never know… ,

    if a man wants to cross the ocean he must leave shore out of sight “

  • omar ingerslev

    Vandet er blevet stift
    ikke som en rift eller det hvide snit,
    men helende
    som den hvide bro,
    der bærer de elskende to
    og enhver der søger
    over på den anden side,
    hvor indsigt til egen udsigt
    erstatter den himmelvendte hverdags øjenhvide.

  • omar ingerslev

    Den Store Robert :

    Eskapisme, råber I

    Hvad ellers ? , svarer jeg,
    i dette møgvejr

    Jeg slår paraplyen ud
    og hæver mig op i luften

    Set fra Jer, bliver jeg
    mindre og mindre

    Jeg efterlader intet
    andet end en legende,
    som I Nidgrise,
    når det stormer udenfor,
    plager Jeres børn med
    for at de ikke skal flyve bort fra Jer.

    ( memoreret efter H.M.Enzensberger )

Skriv et svar til omar ingerslev Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *