Maskulin

Feminist-ideologien har forsøgt – og desværre med et vist held – at overbevise verden om, at maskulinitet er toksisk, og at mænd derfor bør mental-amputeres i feminin retning og kvinder det modsatte. For så får vi nok en mere fredelig verden uden vold, siger de.

BULL-FUCKING-SHIT!

Vi har i stedet på det seneste udviklet en generation af millennials, hvor en portion har udviklet sig i svagpissende retning af sociopat-klynkere. ‘Vi’ er vores civilisation startende med den første narcissist-generation i menneskehedens historie, babyboomerne, 68-generationen, der var halvvoksne i 1960’erne – hvis nogen skulle føle sig tilskyndet til beskylde undertegnede for at være et gammelt røvhul, der går efter ungdommen.

Lad os springe ud i det og så samle op undervejs med det regulært stangstive udsagn: Mænd er biologisk, kønsligt, neurologisk og mentalt skabt med evnen til at udøve vold (læs videre og forstå, hvorfor jeg bruger begrebet vold). 

Så kan man forsøge at hælde en masse kønsforstyrrende soya og diverse kemisk-hormonale forstyrrelser på knægten, for at han skal fornægte sin natur og blive til en pige. Dernæst kan man vælge at pumpe ham med hjernevask og propaganda og politisk korrekt skyld-skam-frygt, for at han skal fornægte de impulser, der endnu ikke er udryddet kemisk og hormonelt – hvilket man så flittigt gør.

Det er på ALLE måder destruktivt at amputere det kønsspecifikke ved mænd – OG kvinder! Manden er fra naturen skabt til vold = hårdt fysisk arbejde, og manden har brugt sin fysik så længe menneskeslægten har eksisteret til at forsvare sig selv, sin kvinde, sine børn, sine gamle, sine nære-sårbare, sin familie-klan-samfund-nation – og til at gå ud i skoven og nedlægge et dyr. Manden har et kriger- og jægerinstinkt med tilhørende fysik, sanseapparat og bevidsthed. Uden mandens brug af sin biologi ville intet menneskesamfund have eksisteret i dag. Der ville ikke eksistere arkitektur, byer, kloakker, skibe, biler, veje eller noget af det civilisationsgods, der kræver fysisk styrke at stykke sammen. Der ville ikke eksistere teknologi, for manden tænker teknologisk-analytisk. Der ville ikke eksistere filosofi og systemisk tænkning, for det er specifikt maskulint at systematisere og abstrahere.

Dertil hører – og dette er MEGET vigtigt at forstå! – at der i den maskuline kultur altid har eksisteret et kultur-instrument til at beherske og kontrollere vold. Der har altid været en disciplin og en etik omkring vold. Mænd har altid måttet lære sig selvkontrol og har altid hyldet principperne bag selvkontrol som dyder. Vold uden ære har alle dage været ilde set og blev betragtet som dyrisk og uværdigt.

Hvis du ikke bryder dig om ordet vold, så sig i stedet styrke, vilje, muskelkraft, fokuserethed, målrettethed, whatever. Det handler om, at anskue det maskuline element ud fra dets egne betingelser, så drenge vokser op som mænd og kender deres styrke. Voldsforbryderen har ikke lært sig denne disciplin og har ikke den etik. Den psykologiske profil på voldsmanden er enten en fraværende faderfigur eller en far, der selv er udisciplineret voldelig eller ikke-understøttende / anerkendende overfor sin søn. Her rykker årsagen et led tilbage i generation, for hvordan blev faderen til et voldeligt skrog?

Mnjææ, det er nok noget genetisk, så der findes nok en injektion af … NEJ! Psykopati er ikke genetisk, det er et neurologisk traume, en hjerneskade, der opstår inden barnet er fyldt 2 år og derfor irreversibel. Årsag: omsorgssvigt og mangel på kærlighed, hvilket lige så vel kan skyldes en svigtende mor. Eller uheldige omstændigheder (sjældent). Eller bevidst traumabaseret sindskontrol (forekommer i elitær reproduktion af en non-empatisk herskerklasse).

En lignede pervertering i modsat retning sker med piger, der opdrages til at fornægte deres kvindelighed og udsættes for politiseret beton-lebbe-ideologi i praksis. De mister deres egentlige feminine styrke og udvikler sig til skingre kværulerende bimbo-bitches, hustyranner og undertrykkere af både mændene, dem selv og deres børn. Alt imens de ifølge den twistede kulturmarxistiske feminist-ideologi udgiver sig for det totalt og stik modsatte!

Kultursymptomer

I kølvandet på den feministiske kultur-disruptive kønsforstyrringsbølge oplever vi nu de mest bizarre og mediebårne fænomener, det emotionelt-industrielle kompleks og emotionel inkontinens (Paul Joseph Watson). Følgende kultur-groteskheder er enten en direkte følge af feminisme eller har kørt som supporterende parallelbevægelse som en del af et bredere kulturdestruktivt projekt:

  • Krænkelses-kulturen opfordrer til, at alle skal have deres at føle sig krænkede over – og aldrig at forsømme at give uhæmmet udtryk for det.

  • Unge og store børn med udtalt mangel på selvværd, der i alt for mange tilfælde udvikler et selvhad, skærer i sig selv, fantaserer om operationer og implantater, der skal få dem til at ligne et eller andet forkvaklet ideal – eller udvikler selvmordstendenser.

  • Slatne undereksponerede veganer-Soy-Boys med rygrade som regnorme og Bimbo Bitches, der skriger deres konstant overeksponerede egoer ud i fjæset på dig.

  • EMO’er, klynkere, offerrolle-spillere, afblegede vampyrer.

  • Selfie-narcissister, der konstant ‘dokumenterer’ sig selv og smider deres ikke længere private liv ud på diverse sociale medier for 5 sekunders sølle opmærksomhed.

  • Ublufærdighed og pornoficering af sexualiteten – så tror sgu da pokker, at lillebror skal drikke sig stiv for at få den op og stå og leve op til en eller anden porno-stud-performance … hvorved han så IKKE kan få den op og stå!

  • En perverteret perlerække af bizarre ideologiserede LGBTXYT-kønsligheder, som medierne prøver at etablere som den nye, den rigtige diversitets-kønslighed.

  • Krav til drenge om, at de skal eksternalisere deres følelser, for det kalder feminazierne for ‘frigjort’. OK, måske de bare skulle kræve af deres stakkels drengebørn, at de skal ‘frigøre’ deres nosser og … skære dem af! Seriøst, der er militante fascistoide feminister, der i ramme alvor kan finde på at kræve den slags.

  • Bløde vådt wienerbrøds-mænd, som kvinder og selv feminister i bund og grund foragter, for hvad skal de bruge sådan nogle skvat til, der ikke er villige til at stå op og forsvare dem, hvis DE bliver udsat for et overgreb? Og som de i øvrigt ikke gider at have sex med, fordi de aldrig leverer et modspil i sengen.

  • Mentalt-emotionelle sammenbrud som underholdning for åben skærm. Ih altzå, jeg zynes det er ønormtz ztærkt, at du zådan tzør vize din zårbarhødd! Hvilket helt bestemt har fortjent at blive broadcastet.

  • Speltmødre, der giver deres børn udviklingsskade, fordi de ikke får nok livgivende fedtstoffer og 12-tals-piger med præstationsangst og nervesammenbrud, der udvikler grænse-anoreksi og år senere i deres hårdtpumpede business-karriere i stram buksedragt går ned på grund af stress og må langtidssygemeldes.

  • Galloperende skilsmisserate, delebørn, grænseløse og dermed konstant konfliktsøgende curling-unger.

  • En epidemi af brystcancer som en kollektiviseret psykosomatisk reaktion på fornægtelsen af de kostbare kvindelige attributter.

  • Feministisk tilbageslag: Silikone- og botox-kultur, hvor de frustrerede fruentimmere og deres usikre døtre betaler for at blive skåret op og blive implanteret med en substans, som kroppen hader og straks går i gang med at udstøde, hvilket dog kan tage flere år.
    Hej trunter, der er nogle typer af mænd, der glor på jer bagefter, men når de griber fat i tingesterne, så er de muligvis ikke så attraktive længere. Med mindre, selvfølgelig, at de samme mænd har haft autosex med gummidyr i forvejen, og så kan det jo være det samme.

  • Kønsneutralitet: udradering af det menneskelige køn, hvilket skal påtvinges børn fra starten af.

Anti-emancipation

Hvad de godtroende og naive feminister aldrig fattede – ikke dengang og ikke i dag – er, at behavouristerne, socialingeniørerne, der kreerede og markedsførte deres kult, deres designerideologi havde noget ganske andet i tankerne end deres emancipation. Kvinder var på ingen måde den primære målgruppe, de var kun et sekundært middel. Det egentlige mål var mændene. Kvinden blev et redskab, et våben til at ramme mænd og maskulinitet. Det maskuline element skulle undertrykkes og i sidste ende fjernes, for det stod i vejen for den store våde drøm om korporationernes og regeringernes totale styring af menneske-masserne.

Kernefamilien var et bolværk mod misbrug fra korporationer og regeringer. Globalisterne ønskede en verden uden køn, uden familier, uden landsbyer, uden traditioner, uden nationer, uden racer, uden retten til at eje noget. De ønskede menneskeslaver, menneskedyr (darwinisme) uden menneskelig styrke og menneskelig kultur. Kvinden var i det traditionelle samfund dronningen i sit eget rige og blev æret som sådan, men dette rige måtte ødelægges. Kvinden måtte ud på arbejdsmarkedet til den samme underbetaling som mænd og gerne mindre. Det propagandistiske udsagn var, at kvinden var undertrykt i sit rige af den undertrykkende mand og skulle ‘frigøre’ sig fra undertrykkelsen. Socialisterne-marxisterne ‘glemte’ lige at gøre rede for, hvordan manden var blevet systematisk undertrykt, udnyttet og afstumpet af industrisamfundets ekstreme barbari mod arbejds-mennesket i et neofeudalt samfund, hvor ALLE var undertrykt undtagen undertrykkerne.

Manden blev altså både det primære og det sekundære mål for et køns-kulturelt angreb, men feminismen skabte via kvindelig forførbarhed og via sin smarte appel til kvindelig herskersyge et patent på at være undertrykt og en offerrolle, der frit og uden ansvar kunne bruges til manipulation.

Feminist-boomet et post-WW2-fænomen, for mens mændene var i krig og på kommando lod sig skyde ned eller skød andre mænd ned, så sad kvinderne på fabrikkerne i hjemlandet og fabrikerede våben og forsyninger. Da krigen var slut, ønskede kvinderne at vende tilbage til deres hjem, men her satte industrialisterne, der havde tjent kassen på krigen, deres propaganda-program i værk. Feministerne blev i løbet af de næste årtier indoktrineret i forhånelse og foragt for de kvinder, der ønskede at passe deres familie og beskød dem med forlorne og til lejligheden tillærte marxist-floskler som falsk bevidsthed, småborgerlighed, reaktionær, klassefjendsk. Klasseflosklen er i sig selv en grotesk label, da feministerne yderst sjældent kom fra den såkaldte arbejderklasse men ofte var højrøvede akademikerkællinger med en sølvske oppe et vist sted – eller hvor den nu sad henne.

Feminisme – en tvekønnet PSYOP

Vi har det fra hestens egen mund. Feminisme er ikke udviklet af kvinder og for kvinder men af mænd og for mænd, nærmere bestemt mænd fra et helt bestemt ondsindet segment. Det kom frem i en samtale mellem Aaron Russo, amerikansk jødisk filmmand og en anden jødisk-khazarisk samtalepartner, et medlem af Rockefeller-familien, det familiesyndikat der om noget har været hovedentreprenør for det amerikanske nihilistiske projekt (med filosoffen Leo Strauss’ ord), simulakret (alt er laden-som-om-forlorent, med filosoffen Baudrillards ord). Russo beskriver, hvordan Mr. Rockefeller spurgte ham om, hvad han tænkte om feminisme. Russo svarede intetanende, at det var vistnok noget med frigørelse og ligestilling. Rockefeller svarede igen: Du er en idiot! VI finansierede kvindefrigørelsen, og VI ejede alle medierne og Rockefeller Foundation. Det hele handlede om, at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet, så vi kunne beskatte kvinderne, hvilket vi ikke kunne før og samtidigt sørge for, at vi fik adgang til børnene fra en tidlig alder, så familien kunne smadres, og Staten kunne blive børnenes nye ‘familie’.

Nærlæsning: bemærk udtrykket ‘vi’ som skatteopkrævere. IRS, det amerikanske skattevæsen, et et privat foretagende, og ingen af de opkrævede penge går tilbage til borgerne. Rockefeller omtaler også sig selv som Staten. Så magtfulde var den familie, og så høj grad af styring havde de i dannelsen af USA i det 20. århundrede. Feminismen indskriver sig blot på den lange liste over deres modbydeligheder: olieindustrien > olierelaterede globaliserede krigshandlinger, medicinalindustrien > medicinrelaterede sygdomme og masse-dødsfald, ødelæggelsen af det amerikanske skole- og uddannelsessystem, systematisk skatteunddragelse via Rockefeller Foundation, oligarkiske tænketanke som Council of Foreign Relations, kuppet af den amerikanske nationalbank The FED … listen fortsætter over flere tætskrevne sider.

Ikke nok med at oligarkiet var ansvarlige for designet, CIA var også inde over, for de finansierede Gloria Steinem’s feministblad Ms. Magazine. Ligesom Rockefellernes motiv drejede det sig om del-og-hersk, for familien skulle deles for at beherskes. Ligesom det ungdomsoprør, som CIA betragtede som deres psykologiske operation (PSYOP), og som skulle skille ung fra gammel og børn fra forældre. Ligesom drugkulturen og hippiebevægelsen, for hvad kunne stærke og selvsikre mænd og unge m/k’er finde på: at stille sig i vejen for et af CIA’s andre operationer = Vietnamkrigen.

Feministerne var med andre ord instrumentale i at fjerne manden som beskyttende faktor for familien, så familie-institutionen kunne ødelægges, så industrialisterne kunne score dobbelt indtægt og skatteudbytte, og så børnene fra starten af kunne blive tilgængelige for Staten og optrænes som hjernedøde slaver i Rockefellernes amputerede preussiske skolesystem (læs John Tailor Gatto). Kvinderne skulle forråde deres mænd og børn og familie og stille op som ludere for det global-fascsistiske oligarki – pardon my French.

Feministerne nærede som alle andre variationer indenfor marxismen den dybeste foragt for den abstraktion, de kaldte for arbejderklassen og for manden, dvs. samtlige mænd i hele verden. Det ynkelige produkt i deres korstog var: den bløde mand! Se for dig en pagehårsklippet, andefodsbeskoet, bondeskjortebeklædt, Lennon-bebrillet padde med peace-tegn på bukselommen møde op i skurvognen hos et sjak svedige bygningsarbejdere og være arbejder med arbejderklassen. Nej vel. Så de blev i stedet akademikere (hvis de fik flinke karakterer i skolen) eller pædagogmedhjælpere (hvis de fik uflinke karakterer eller skulle have et nemt studenterjob), og da de 35 år senere løb ind i en midtvejskrise pga kønslig selvundertrykkelse og mentalneurotisk identitedsforstyrrelse, måtte de gå i terapi hos Carl Mar Møller, så de kunne komme i kontakt med deres indre stenaldermand. Skal man græde eller grine her? For de arme forfejlede maskuliniteter i en efeminiseret tøffelhelte-kultur var det ikke desto mindre et reelt problem.

Feminismen forsøgte at fjerne det vigtigste og det produktivt-komplementære element mellem mænd og kvinder: polariteten. Det paradoksale og hykleriske er, at mens feministerne hyldede deres syge ideal om den følsomme mand uden aggressioner … eller hvad de nu sagde, så tændte de selvfølgelig totalt af, når de oplevede ham i funtion. De udviklede simultant erotiske fantasier om at blive gennemkneppet af en mekanikersvend med pomadehår, der stank af sved og olie og bad hende om lige at holde kæft så længe. Her kunne man måske spørge, om ikke hun ville have haft godt af noget helt tredje og mere … helstøbt?

Feminisme falder ind under begrebet subversiv perversion. Udtrykket stammer fra kulturmarxisten og Frankfurterskole-filosoffen Herbert Marcuse. Sammen med alle mulige sexuelle og behavouristiske perverteringer skulle den vestlige kultur nedbrydes. Arbejderklassen var dumpet som historisk drivkraft – Marx havde reelt floppet, og slavesamfundet Sovjetstaten blev ikke som forventet eksporteret til Vesten. I stedet satsede man på marginaliteter som kunne performe via offerroller: kvinder, etniske grupper, bøsser-lesbiske, alt kunne bruges blot de kunne medvirke i teaterstykket: Indehaveren af offerrollen har pr definition altid ret.

Kønsneutral

Seneste skud på stammen indenfor latterligt-bizarre påskud er kønsneutraliteten. Her må man seriøst tage sig til hovedet! Der er noget fuldstændig afsporet og blindgydeagtigt ved en kultur, hvor fx danske politikere fra Alternativet, SF og Enhedslisten den dag i dag kan finde på at føle sig krænkede over, at ‘manden’ på lyskurvene ikke er kønsneutral, så nu vil de spilde en masse penge på at skifte 100.000’er af glastykker ud med nye kønsneutrale pindemennesker. WHAT!? Hvem andre end dumme eller patologiske politikere, der åbenbart ikke kan finde noget mere meningsfyldt at tage op i Folketinget, kan overhovedet finde på at spilde vores tid og energi og samfundets ressourcer på den slags barnagtigheder?

I Sverige, hvor betonfeminismen er trængt langt ind i regeringen, forlanges der nu, at man ikke må tiltale piger med hun og drenge med han men kalder dem hen. Kønsløshed sat i system. Det kønsløse umenneske må være sidste trin i afviklingen af mennesket før cyborgen, kødrobotten. Her er feminismen trådt i karakter som et rendyrket nihilistisk-satanisk projekt.

Og hvor blev i øvrigt de svenske og tyske feminister af, da indvandrerhorder bestående af unge mænd fra Afrika og Mellemøsten gruppevoldtog over 1000 tyske kvinder? Hvor blev de svenske feministers søstersolidaritet af, da Sverige ankom på andenpladsen i verden mht voldtægtshyppighed – næst efter Sydafrika? De rørte ikke en finger, for det var i mellemtiden blevet politisk korrekt at blive voldtaget af en stak indvandrere. Da et svensk voldtægtsoffer for år tilbage fremlagde sin sag, gik feministerne krafteddeme efter hende og svinede hende til!! Hvilket gigantisk hykleri!

Psykopat

Et favoritikon hos feministerne har altid været Pippi Langstrømpe. Rødstrømpe-langstrømpe. Ih, hun er vel nok fræk og selvstændig og laver en masse disruptiv ballade, og børnene elsker det. Undskyld mig, Pippi Langstrømpe har grundlæggende en psykologisk profil af en psykopat! Hun har ingen forældre, og hun venter hver dag på, at hendes far skal dukke op. I dagens svenske feministhelvede ville hun blive tvangsfjernet. Idealet er altså barnet uden forældre, fuldstændig efter Rockefellernes – og jesuitternes bog. I zionistiske kibbutzsamfund blev børnene tvangsfjernet fra deres forældre, for det var kollektivet, der skulle opdrage dem. Forfatten til bestselleren om Pippi overlod i øvrigt sin egen datter til pasning af andre for sin karrieres og personlige eventyrs skyld. Interessant ikke?

Apropos jesuitter, så er deres hovedtese for børneskoling: Giv mig det 4-års barn, og jeg skal give dig den voksne. Den siddende jesuittiske pave har som sine forgængere seriøse problemer med, at han er så ‘glad for børn’ – pædo-fil = børne-kærlighed, javel ja.

Se Lad de små børn [link]

Q&A

Mnjææ, det dér du sagde med porno er noget mænd har fundet på, og porno er jo kvindeundertrykkende.

Så har du vist ikke fulgt med i udviklingen, honey. Det regnes nu som femi-frigørende at twerke og flashe røv og patter. Der er Pussy Riots og pussy power i luften, og det er allerhelvedes politisk korrekt. Allerede dengang var det en politisk manifestation at gå på gaden i bare patter og demonstrere.

En feminist proklamerede, at hun opfordrede sin datter til at have så meget sex som muligt, før hun fyldte 15, for det ville være frigørende for hende.

Unge piger på Facebook og Instagram lægger deres organer ud til beskuelse for at få opmærksomhed, og de halvpåklædte modeller i dameblade (som det vist hed dengang) er vel ikke tvangsindlagt til det?

Du skulle hellere bekymre dig lidt for, hvad din 10-årige datter laver på Internettet, når hun lukker døren til sit værelse. Du har også godkendt, at hun ser tegnefilm i fjernsynet, der er propfodret med børn, der bliver sexualiseret + diverse okkult-satanisk symbolik. Hun sidder også og glor på musikvideoer med Lady Gaga, Beyoncé og Miley Cyrus, og hvis det ikke er en gang overload af pornoficeret, pædofiliseret, okkult-satanisk billedinjektion, så har du ikke set ordentlig efter.

Mnjææ, vi vil som feminister ikke finde os i at blive betragtet som sexobjekter. Det er enormtz undertrykkende!

OK, Bimboline, hvis du ikke stiller op og stiller dig an som et objekt for mænds begær, hvordan har du så tænkt dig at få sex? Træd et skridt tilbage og lyt til din og dine fnisende veninders måde at tale om mændene/drengene på, når I har venindeaften. Ih altzå, jeg zynez han har en lækker røv, og zå kan man rigtig ze bulen i bukzerne – fnihihis …! Er han så et sexualobjekt, for jeres begær? Ja selvfølgelig fucking-fiseme er han det!!

En af 70’ernes feminister – var det Erica Jong, jeg har sgu glemt navnet, men hun skrev feministiske must-read-bøger dengang – kom med en meget sigende indrømmelse på sine gamle dage – omsider, og hatten af for det i øvrigt. Hun sagde: Nu har vi (feministerne) hele vores liv prædiket, at det var syndigt for mænd at begære kvinder. Det var undertrykkende og sexistisk sagde vi. Vi ville ikke være sexobjekter. Men nu er vi kommet op i årene, og nu gider de ikke længere begære os = vi får simpelthen ikke sex, for de gider os ikke.

De skulle trunterne nok have tænkt på lidt før, inden de hoppede på togvognen og kørte derudaf. Som feminist-sing-a-songwriter fra 70’erne Trille sang: Hej Søster, kan du ikke se komikken, så står vi her med fletningerne langt nede i postkassen … det er lissom bukseelastikken har fået et knæk …

Og vi skal da lige love for, at både fletning og elastik kom i klemme, og de fleste kvinder godt kunne fornemme, at skingerheden i feminismen var for pinlig. Parolerne blev lidt tyndslidte og afblegede. Der er bare det med kulturmarxistisk øgleyngel, at når de får én over nakken, så dukker de selvsamme legemsdel, sniger sig langs panelet og holder lav profil for en tid, hvorefter de dukker op på et passende tidspunkt med en ny-skinger version af det samme gamle fluidum på ny flaske. 00’ernes og 10’ernes feminister har udviklet sig i militant og grænse-fascistoid retning. Det er på mode med ultra-polarisering i verden i dag.

Mnææ, feminisme handler jo om kvinders rettigheder, gør det ikke?

Javel ja, er det rettigheden til at tage et liv, du tænker på? Ud over at abort grundlæggende er barnemord, hvilket det er, uanset at Dr. Mengele-typer blandt læger har argumenteret for, at et foster ikke er et menneskeliv, så har feminister i dag i USA været med til yderligere at strække grænserne for, hvornår man må tage livet af et foster. Først blev det udvidet til ni uger før fødslen svarende til et for tidligt født barn. Og nu er der stater, der godkender, at man tager livet at et barn, lige efter at det er født! Organisationen ‘Planned Parenthood’, der slår sig op på, at de arbejder for frigørelsen af kvinder, og at det er kvinders menneskerettighed at skaffe sig af et ufødt barn – der selv ingen rettigheder har, for der er jo ikke defineret som et menneske – har vist sig at bedrive en side-gesjæft. De sælger simpelthen fostre videre til industrielt formål. Jo flere kød-udskrab, jo bedre business, og vi taler om en omfattende industri.

Eller tænker du på ligeløn for lige arbejde. Det er der jo ingen i dag, der er uenige om. Det har bare ikke en skid med feminisme at gøre, det er en ren teknisk foranstaltning: hvad er dine kvalifikationer, hvad yder du, hvad tjener du? Punktum! Det sjove er så, at når det galt om at få lige forældrerettigheder til børn ved skilsmisse, så ophørte lighedsprincippet pludselig for kvinderne. Eller hvad med tvungen kønskvotering af m/k for skraldemænd, kloakarbejdere, jord- og betonarbejdere, olieborebisser, langturschauffører og soldater?

Mnjææ, men sådan nogle undertrykkende, beskidte og tunge arbejder vil vi ikke have …

OK, så nærmer vi os en konklusion for det emne. Det har aldrig handlet om ligestilling men om særstilling. Hurtigt videre.

Mnjææ, men mænd har bare så meget testosteron, at de bliver aggressive, det ved alle jo.

Jeg har en dårlig nyhed til dig, skatter. Du ikke bare rammer ved siden, du rammer overhovedet ikke. Du har ikke gjort dit hjemmearbejde, du aner ikke, hvordan hverken kvindelige og da slet ikke mandlige hormoner fungerer, for hele feminist-vrøvlet om testosteron og den toksiske maskulinitet er ikke alene uvidenskabeligt, det er også noget ævl.

Du siger ‘man ved’ uden at vide. Det, man ved, er, at testosteron er mandens afstressningshormon. Kvindens ditto er to-komponent og hedder østrogen + oxytocin. Stress- og aggressionshormonet udløst af de kirtler, der sidder ovenpå nyrerne, og som hedder adrenalerne. Både mænd og kvinder har dem, og de reagerer forskelligt på dem. Mænd er gearet neuro-fysiologisk til at kunne tåle høje doser af stress, og kan geare end igen – på betingelse af, at de får lov til at sætte sig ned og glo ud i luften. Kvinder er ikke gearet til høje og langvarige udløsninger af adrenalin. Deres nervesystem er langt mere forfinet, fordi de skal skabe og beskytte liv. Deres store force er deres sensibilitet og beskytterevne. De er omvandrende liv-mødre. Når kvinder skal stresse af i det samfund, der har tvunget dem til at konkurrere på mændenes principper – hvilket de har lært af feministerne, der har pumpet dem ind i hjernen, at de er ligestillede, dvs. er det samme som, er ens med mændene – så skal de socialisere, lyttes til, snakke fanden et øre af jakkedi-jakkedi-jak. Er der måske en konflikt her, når den dobbelt udearbejdende familie kommer samtidigt hjem fra arbejde med stress? You bet!

Han har ikke brug for at få ævlet ørerne af, og hun har ikke brug for, at han ikke orker at lytte-snakke. Det mandlige gen er at gå død i en lænestol efter stress og stirre tomt ud i luften, bogstaveligt talt. Det kvindelige gen er se-mig-hør-mig-elsk-mig-snak-med-mig. Hvis han ikke får lov til det, bliver han dobbelt drænet, og det gør han ikke i mange familier, for børnene kommer totalt udkørte og pirrelige hjem fra deres ‘arbejde’ i børnefængslet kaldet institution eller skole, og hvor det så forventes af den ‘rigtige’, den af feminister velopdragne familiefar, at han skal være 100% på.

Lad mig fortælle dig, hvordan det opleves som mand – hvis du er interesseret i den slags – at udløse testosteron. Det føles som en bølge af ro i hele kroppen. Kan kvinder fornemme, når mænd har det rigtige = høje niveau for testosteron? Selvfølgelig kan de det, og jeg skulle hilse og sige, at de kvinder, der ikke er femi-fucked-up, kan mærke det. En mand, der udstråler ro og styrke, er det perfekte match for en kvinde, der udstråler kærlighed og omsorg. Alt starter med den grundindstilling, og herefter er alle mulige grandbøjninger af det maskuline og det feminine element i både mænd og kvinder muligt.

Feminin i maskulin – maskulin i feminin

Hvis der i øvrigt er mænd, der læser med her og tænker: hvordan udløser man testosteron uden at gå i sofa-zombie-mode, så er der en lille interessant power-teknik, der er udviklet af daoister i den praksis for mænd, der kaldes White Tiger. Kvinder, luk lige øjnene her og spring det over (hvilket de selvfølgelig ikke gør). Du tager et fast greb om dine løg og begynder at massere dem. Du prøver at finde punktet, lige før det gør nas. Træk vejret ned i den bagerste del af ryggen. Du vil efterhånden mærke en frigivelse af testosteron, der føles som en bølge af ro. Øvelsen kan udvides ved at tage fat oppe under klunkerne og få fat i de strenge, der går op fra testes, testiklerne (testosteron) – for det hedder de jo på latin – og give dem en tur også. Daoisterne har mange andre interessante øvelser med det nederste maskuline hængeparti, men dem skal jeg nok spare dig for her. Bare lige et hint: vidste du, at manden kan få serieorgasmer nøjagtig som kvinden? Det kræver bare optræning i ikke at fyre den af.

Når vi begynder at forstå den kønslige dialektik, så kan vi begynde at tale om voksne mænd og kvinder. En voksen, helstøbt og integreret mand eller kvinde kan ALDRIG blive undertrykt af det modsatte køn. En af 60’er-70’er-narcissisternes og feministernes mantraer var, at man aldrig måtte blive voksen. At blive voksen var at blive småborgerlig, konventionel (nu var det et fy-ord), reaktionær, sat, ligusterfascist, villa-volvo-vovhund – parolerne stod på rad og række. Idealet i ungdomsoprøret var, at man skulle være livslang revolutionær, en rullende sten, et barn resten af livet, frigjort (som i ansvarsløs og pubertær). 68’erne proklamerede, at man var så godt som død, efter man var fyldt 30 år – de måtte så flytte årtier for deadline i takt med, at de nåede frem. Man har et ideal, til det falder ned af stolen og bliver væltet omkult af virkeligheden.

En mand må have et indre feminint element, yin i yang. Den mandlige kunstner har mandsmod, skaberkraft og feminin følsomhed og intuition. Uden det komplementære element kan han muligvis imponere, performe, brilliere med teknisk perfektion, slå store brød op, men det rører ikke ved noget.

En kvinde må have et indre maskulint element, yang i yin. Den kvindelige kunstner har indlevelse, skabende omsorg og evne til at sammensætte. Uden det komplementære element kan hun muligvis røre ved alt muligt, hun har farver på paletten, men hun vil ikke noget med det andet end at røre (og røres ved / beskues), og strukturen er svag.

Styrken er ikke at fornægte eller bekæmpe sin natur men at virkeliggøre den. Mandens natur er krigerens. Kvindens natur er moderens. Begge naturer indebærer massiv styrke.

Kategori: Poema

1 Comment

Omar Ingerslev · 10/04/2019 at 20:42

Det er en vigtig, og uhyggelig historie du her kredser om, med flere vigtige aspekter.
Disse aspekter kan ses som en del af en overordnet fortælling om familiens historie.
Hvordan den nedbrydes og erstattes af “kernefamilien” – et begreb som netop kommer af den engelske “nuclear family” midt i det 20.årh – altså historien om hvordan man ved at atomarisere familiemæssige og andre sociale strukturer opnår en forøget forbrug/omsætning indenfor stort set alt. Folket mister sin identitet og historie, mænd og kvinder føres ind i en krig, som du her har beskrevet, børnene vokser op uden sine egne forældre som “forbilleder” … og meget andet. De menneskelige omkostninger er enorme – superspecialisering er ikke kun effektiv, men også fordummende, fremmedgørelse, ensomhed, psykiske lidelser, tavse og udtryksløse horder af mennesker på vej til/fra arbejde i storbyens transportmidler, arbejde hvis betydning i videre forstand jeg nødigt vil tænke på, demonstrationer foran Chrsitiansborg : ” vil vil have arbejde ” ( som hvis galajslaver demonstrerede overfor deres undertrykkere med parolen : ” retten til at ro ” )

Historien om det 20. århundrede er historien om det mest omfattende
sociale eksperiment – og netop i DK er det ført ud i sin yderste konsekvens –
og tjener sammen med andre skandinaviske lande som forlæg for en global
udviklingstendens. Modellen kan beskrives som modellen for lykkelige slaver,
som Maria Ebner-Eschenbach rammende beskrev ( ” lykkelige slaver er de bitreste fjender af friheden ” ).
Jeg kan huske hvilken foragt der lagdes for dagen overfor DDR i 70erne og 80erne – og
med rette på mange måder – men idag må jeg sige at den udvikling jeg har oplevet i DK igennem flere årtier målrettet og systematisk har arbejdet sig henimod netop det foragtede DDR. Vort samfund idag, både i DK, US og mange andre lande, overgår Stasi´s og Hitlers vildeste drømme om fuld kontrol.
Et sigende eksempel : Stasi blev berygtet for stikkeri og spionage på den almindelige befolkning, 1800 maskineskrevne A4-sider pr borger blev det til – idag har alene Facies Beholderen
( Facebook ) mere end 18 000 sider pr bruger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *