Hvorfor er dette dokument bestående af et håndskrevet dokument i vandret A3-format, et såkaldt charter, så vigtigt og berømt?

Fordi dets budskab har inspireret ledere gennem næsten 800 år og i nyere tid folk som Jefferson og Gandhi til at formulere forfatninger for deres landes uafhængighed af Kronen, i nævnte tilfælde den britiske krone, og fordi dets kerneudsagn har dannet grundlag for moderne retsvæsen.

Her kan så diskuteres, hvad Kronen er for en størrelse, men i 1215, da Magna Carta blev forfattet, var dens forfattere ikke i tvivl om, at det var selve den britiske kongemagt repræsenteret ved, hvad der er blevet kaldt for den værste konge i britisk historie, Kong John (1199-1216) aka John Lackland, søn af Henry II.

Den lede konge

Og ja, det er netop den Prins John, vi kender fra legenden om Robin Hood, der beskrives som tronraneren, der møvede sig ind ved fraværet af Richard I med tilnavnet Løvehjerte, da denne var travlt optaget af det 3. Korstog i Palæstina. Historien om, hvordan Kong Richard vender hjem og alfaderligt klapper Robin Hood på skulderen og tager riget tilbage fra tronraneren er dog ahistorisk. Det er langt mere korrekt som beskrevet i Ridley Scotts film fra 2010, hvor Kong Richard bliver skudt en pil gennem hovedet på vejen hjem. I filmen er hans banemænd udsendinge fra den franske konge, og prins John er via giftemål en marionet for franskmændene. Og sandt nok overtager franskmændene den engelske trone efter John i form af Louis I. Vi tager ikke her stilling til, hvorvidt Robin of Lochsley var en historisk skikkelse.

Kong Richard havde ingen børn selv, så Kong John var for så vidt ingen tronraner men placeret på stolen af det ‘interessentskab’ af magtmennesker, der ønskede det. Hvad vi i dag kalder for the Deep State, ville dengang være the Deep Throne, og hvad vi i dag ville kalde for en spindoktor, ville dengang være en hofsnog. Der er absolut intet nyt under solen her.

Ridley Scott lægger ikke fingrene imellem i beskrivelsen af Kong John som en liderlig-pervers, og psykopatisk magtsyg person.

Kong John var uden tvivl en led fætter. Han smed sin ekskone i fængsel, han sultede sine politiske modstandere ihjel, han slog sin egen nevø ihjel og lod skægget klippe af de irske konger, han indførte brandbeskatning af befolkningen for at betale for sine hundedyre krige i udlandet, og hvis de tøvede, blev de straffet brutalt, lovløst og uden rettergang. Mht til krig og beskatning var den navnkundige Richard Løvehjerte imidlertid ikke et hak bedre end den berygtede Kong John, da Richard tilbragte alle sine 10 år – minus seks måneder – som konge + alle skattepengene på sine korstogs-eventyr.

Kong John satte imidlertid en ære i at give den fuld skrue som ryggesløs despot, og på et tidspunkt blev det for meget for baronerne, de lokale feudalherrer i de britiske landsdele, der slog sig sammen, samlede en hær og belejrede London. Her tvang de Kong John til at gå til forhandlingsbordet med krav om, at han skulle overholde landets lov, The Law of the Land. Det er interessant, at i Robin Hood-legenden kaldes helten og hans glade svende for lovløse. Det var i virkeligheden kongen selv, der agerede lovløst. Historien er altså et lærestykke om invertering af lovbegrebet, altså retfærdighed vendt på hovedet.

Forhandlingerne foregik d. 15. juni 1215 ved Runnymede nær Windsor, og Magna Carta var kongens egne skrivere, der på papir nedfældede, hvad man blev enige om. Det må stærkt formodes, at kongens forhandlingsposition var svag, da det var hans undersåtter, der satte ham på plads efter hans systematiske overgreb. Charteret er således et udtryk for oprørernes vilje og ønsker.

I charteret stadfæstes det, at alle frie mænd har krav på retfærdighed og en fair rettergang. Ingen mand kan arresteres og fængslet undtagen af deres ligemænd og ved landets lov. Vi skal forstå, at det kun galt for frie mænd, og at flertallet af bønder i det britiske agrarsamfund ikke var frie mænd men livegne hos deres herremænd. Vi er i feudalismens tid, og England + resten af Europa and beyound var feudalt.

Feudalisme

Feudalismen var et styresystem, som blev skabt under Konstantin den Store (306-337). Det var tiltænkt som et system for samtid og fremtid, og som skulle regere hele den regerbare verden i erkendelse af, at Romerriget var under forfald. Det var den selvsamme Konstantin, der gjorde kristendommen til en statsreligion som erstatning for den hidtidige romerske statskult/solkult/kejserkult, hvilket skabte den pavestat, der overtog administrationsapparatet fra romerstaten – jf. Nicea-konciliet år 325.

Det er derfor også interessant, at England røg ud i borgerkrig, da paven underkendte Magna Carta. Kong John dør af dysenteri et år senere, men charteret blev genintroduceret flere gange i løbet af 1200-tallet, indtil det endelig langt senere blev en del af britisk lovgivning. Hermed kom den frie mands ret til at gælde alle – selvom nogle stadigvæk var mere frie og lige end andre – you are all individuals … no I’m not.

Magna Carta findes indbygget i USA’s uafhængighedserklæring. Der er bestemt en historisk parallel til den tid og de magtforhold, der fandtes ved charterets skabelse og situationen ved den amerikanske kolonis løsrivelse fra den britiske krone og stadfæstet 4. juli 1776. Der findes også efterklange i Menneskerettighedserklæringen fra 1948 på trods af de mørke skygger, der hviler over FN som organisation.

Kernen i Magna Carta er, at ALLE – inklusive vore ledere – er bundet til landets lov. Det er ikke noget, som landets ledere er ubetinget glade for, for det sætter jo en grænse for deres ellers ubegrænsede beslutnings- og handlefrihed. De ser sig stadig 700 år senere som ‘de frie mænd’, hvis priviligerede frihed, frihed for ansvar og frit tag-selv-bord ikke inkludererer deres undersåtter. De ville allerhelst være fri for at spørge folket, deres vælgere, men så kan de jo altid afholde en pro forma høringsrunde og så gøre bagefter, hvad de allerede forinden havde besluttet. Det er nøjagtigt sådan, der foregår i et demokrati anno 2020.

Den nutidige ekvivalent til det almægtige romerske imperium eller et af dets efterfølgere, det almægtige frankiske kejserrige, det almægtige britiske imperium, det almægtige sovjettiske imperium, det Tredje Rige, det almægtige maoistiske imperium (aktuelt som aldrig før – interessant at deres nye styresystem hedder corona = the Crown) er det Almægtige Globalistiske Imperium med dets mange navne. Globalister har ABSOLUT ingen respekt tilovers for menneskelig frihed og landes lov. De forbeholder sig en selvudnævnt og illegitim pseudo-ret til at fratage mennesker deres grundlæggende rettigheder som levende individer i denne verden. De sætter stater og regeringer over nationer, over hvilke de sætter én globalstat og én global-regering med one-world-order. Globalister har altid arbejdet for både nationers, kulturers, traditioners, racers, klaners, familiers, køns og individers afskaffelse og udslettelse. Alt rodfæstet og naturgivent skal ifølge globalister rives op med rod. Globalisme er en Leviathan-Behemoth-maskine, det er en DØDSKULT hvis hovedfjende er al menneskelig vitalitet.

Arbroath-deklarationen

I det følgende århundrede efter Magna Carta blev skotterne inspireret til et lignende oprør mod englænderne. Edward d. 1 udnyttede et tomrum i det skotske monarki og startede en invasion i 1296. Han mødte modstand bla af William Wallace ved Stirling Bridge det følgende år men fortsatte. Først da Robert the Bruce tager tronen i Skotland i 1306 bliver englænderne smidt ud. De nægtede dog stadigvæk at anerkende Skotlands uafhængighed eller Bruce som konge. Skotterne sendte 1320 en udsending til paven, der var ved at indgå en pagt med englænderne, og det lykkedes dem via bla. et berømt dokument kaldet Arbroath-deklarationen at overtale paven til at støtte en fred og i 1328 blev Skotland erklæret nationalt suverænt og uafhængigt af England.

Deklarationen indeholder følgende berømte linjer:

Så længe der er hundrede af os i live, vil vi aldrig acceptere nogen form for vilkår, der er pålagt os under engelsk herredømme. Det er i sandhed ikke for berømmelse, rigdom eller ærens skyld, at vi kæmper men for frihed – for det som ingen ærlig mand opgiver med livet i behold.

Common Law Court

På det seneste er der i Skotland opstået et initiativ med internationalt scope. Det har navnet Common Law Courts og arbejder aktiv og med succes for suverænitet for enhvert menneske. Det skal siges, at initiativet intet har at gøre med den skotske uafhængighedsbevægelse, hvis løsrivelsesagenda for tiden består i, at man vil gøre det modstatte af England – og vende tilbage til EU! Hvor sørgeligt, her gør englænderne for en gangs skyld noget modigt og langsigtet fornuftigt og gør selv oprør mod Imperiet, og så kan en stak såkaldt frihedselskende skotter kun finde ud af at diske op med en reaktionær agenda om at vende tilbage til det korrupte EU-krati.

Robert the Bruce

Common Law Court i deres startmanifest spørger ikke – i modsætning til det dokument, der har inspireret – paven om lov men går direkte i kødet på regeringernes magtmisbrug og overgreb mod deres befolkninger. De holder magthaverne til ilden med fundamentet for al lovgivning og fastholder – som Magna Carta – at ingen står over landets lov. Det er vel at mærke den oprindelige, naturgivne lov, givet af Gud, som man sagde oprindeligt, hvilket i praksis betød, at ingen jordisk hersker eller regering kunne tage menneskers medfødte ret fra dem. Ingen konge eller pave eller anden jordisk hersker kunne give ej heller fratage mennesker denne ret. Hvilket hverken konger eller paver har været helt vilde med …

Man kan simpelthen gå ind på commonlawcourt.com og bestille et CLC-kort, der dokumenterer, at man har registreret sin nye fødselsattest og herefter udelukkende står under Common Law Court og har ejerskab over sin egen lovlige fiktion, som det hedder. Man er på en måde genfødt som menneske, for ens person blev stjålet allerede fra fødslen af, for din fødselsattest er en dødsattest, og du blev til en handelsvare. Din person eller din sjæl, om du vil, tilhører efter genetableringen dig selv og ikke staten. Staten og myndigheder har ikke længere nogen personlig juristiktion over dig eller dine ejendele.

Dette er en lang sag at forklare for folk, der ikke har hørt om det før, og det synes ganske usandsynligt, at det skulle være muligt. Men det er det åbenbart. Common Law Courts i Skotland og England har med succes ført retssager, fået folk ud af fængsel, og til gengæld fået slyngler fængslet. Politiet har oven i købet medvirket til den endelige pågribelse. CLC-kortet giver samme rettigheder som et pas, og man kan krydse grænser med det – hvilket måske er det mest besynderlige. Man tror næsten ikke sine øjne!

En ny global frihedsbevægelse

Det betyder med andre ord, at de internationale myndigheder udmærket er klar over, at de har medvirket til et svindelnummer i den helt store stil gennem meget lang tid. Vi kommer til at høre mere til dette, da det er en verdensbevægelse. I USA er der en forgrenet netværksgrupper ved navn Lawful America, der arbejder med den slags.

I Danmark er der en anden gruppe, der arbejder seriøst med Common Law. Den er organiseret omkring Anders Bak Acephali, der bla. skrev en rapport kaldet Nationens Tilstand, og som er rystende læsning. En hel del af det findes dog allerede i en – for en gangs skyld – udmærket Wikipedia-artikel, men det gør det ikke mindre relevant Der er mere info på acephali.one. Her tilbydes noget lignende som Common Law Court, men de tager sig betalt for det med mellem 2-5000 kr. Om det er pengene værd, må man selv overveje, men der ligger en hel del formidlet viden og papirarbejde i at genopstå fra at være en død handelsvare for staten til at blive et levende menneske.

Vi skal ikke tro, at Staten frivilligt afstår fra det privilegium, der har stjålet fra dens borgere, før der ligger tungtvejende argumenter på bordet.


1 Kommentar

Den Gule Pest – en kinamands chance – NedersteEtage · 29/07/2020 kl. 17:45

[…] Det gamle system med folkedomstole baseret på almindelig eller naturlig lov er ved at blive genetableret. Læs Magna Carte og landets lov. […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *