Hvor må det være fantastisk at være drøvtygger. Så’en rent gourmetagtigt. Her har man lige fået en tidlig frokost med det hele og grønt til, hvorefter man lægger sig i skyggen og gylper det hele op igen og VØØPS! der fik man lige sin frokost én gang til!

*

Der lusker en tiger rundt i mit krat. Dens striber går i et med det høje græs og camouflerer den i buskadset. Den er helt stille med kroppen tæt ved jorden. Den venter til det rigtige øjeblik, og så sætter den af. Et andet firbenet pelskræ eller tobenet fjerkræ blev dens bytte.

Jeg er glad for, at det kun er en 12 år gammel hunkat, der tilhører min nabo – hvis man kan bruge det ordet tilhører om et yderst selstændigt rovdyr. Hun er i fin form, men når hun er en killer machine og bruger min grund som jagtmark, er hun ikke social. Når man møder hende på egen grund, kan hun godt finde på at lægge som på græsset for at blive kløet lidt på maven. Ude i marken er hun på jagt hvilket er uforenligt med katlig hygge og spinderi.

*

Åh nej, nu kommer Louis! Han er en tre år gammel krydsning mellem en kæmpepuddel og en labrador, en labradoodle af anselig størrelse. Det ser lidt ud, som om nogen har skruet et hoved på en anden krop. Hvis min nabo, der ejer Louis, er udenfor, og Louis er med, og jeg går ud på min altan, så får Louis øje på mig på 200 meters afstand.

Af en eller anden grund synes Louis, er jeg er hans bedste ven, og han bliver bestemt ikke mishandlet af sin ejer. Han spæner henover hømarken, mens ejeren forgæves prøver at kalde ham tilbage. Jeg kan høre ham springe ubesværet over min meterhøje bagdørslåge og lande på platformen, hvorefter han dukker frem bag udhuset med forventning om et par hundekiks og et kram, hvilket jeg umuligt kan nægte ham. På et tidspunkt siger jeg: Hvor er far? – det er åbenbart det, der virker, og så kommer han i tanker om, at han egentlig ikke må det hér, vender rundt, sætter i løb, forsvinder bag mit udhus, springer over havelågen – beregnet på at fårene ikke løber ind og æder det hele – og så ser man Louis spæne brødebetynget henover marken. Han er meget lydig, men nogle gange er det med en vis forsinkelse. Vi kender det fra børn: OK jeg kommer nu, jeg skal bare liiige …

*

Danskerne holder ferie. I sommerlandet, som det hedder i lokalradioen. Coronakrisen, som det også hedder – selvom det burde hedde den globalistisk påtvungne undtagelsestilstand udført vha et canadisk-kinesisk stykke biovåben bakket op af en gigantisk kampagne hos de globalistiske medier og de dumme eller korrupte politikere med det formål at udføre et power-grab, normalisere totalitære undtagelser og jamme den amerikanske valgkamp – anyway den såkaldte coronakrise, der selvom den i store træk er et svindelnummer, har formået at få folk til at aflyse deres udenlandsferie og vælge camping- og lejet sommerhusferie i Danmark. 

Det betyder, at der vældig gang i den del af udkants-Danmark, der har adgang til badestrande og iskiosker. Det betyder ekstra aktivitet af pensionerede mænd med ølmave og finpudsede Harley Davisson’er og Honda Gold Wings. Det betyder lyden af glade eller mindre glade børnestemmer i nabolaget. Det betyder fuldt kompenserede sommerhus-udlejere, der slipper for de nærige tyskere og til gengæld får fuld erstatning fra danskere, der har sparet cororankroner op til forbrug. Det betyder så også, at nogle af de dummeste og mest bøvede typer, der ellers ville have emigreret til Ibiza-stil kolonier langs Middelhavet, nu lander i udkants-DK medbringende alle deres byvaner og tror, at nu kan de give los på alle de restriktioner for støjende og grænseoverskridende adfærd, som byerne og deres sammenstuvethed tvang dem til at holde igen med.

*

Et rullende soverværelse til 28.000 kr, det findes. Man kan også kalde det for verdens mindste campingvogn, men det ville være en tilsnigelse, for begrebet campingvogn dækker over en forstørret trailer på hjul, hvor ALT er samlet: soveplads, siddeplads, lagerplads, kogeplads og skideplads. Hvilket kræver isolering og håndtering af vand og el. Det rullende soveværelse har kun soveplads og begrænset lagerplads, men hey, hvad har man brug for? Man koger i det fri, man skider i skoven, man smider lageret ind bag i bilen eller op på taget, og man sidder på sjove stole i det fri eller under en teltdug skruet fast på kassen, når det drypper fra oven.

Den billigste ‘ægte’ campingvogn koster 53.000, så det er en lidt anden pris – måske brugt for det halve, hvis man er heldig, men lige for tiden er de revet væk. En hipster-løsning er de dråbeformede mini-campere, hvor der er et supersmart køkken undeer en luge i den smalle ende af dråben – Tear Drops på engelsk. Men de er som regel proppet med hi-tech, så de bliver ligeså billig-dyre. 

Men hvad med den helt billige og hjemmelavede camper-løsning – altså hvis man ikke vil bo i telt? Farmand her er den lykkelige ejer af en VW Caddy. Alle sæder kan afmonteres, hvilket vil sige syv sæder. Det er nok en rigtig dårlig ide at afmontere førersædet, og det er faktisk ikke nødvendigt at afmontere passagersædet foran, for der er god plads bagved. Problemet er nogle beslag, der stikker op fra gulvet, som ikke bør fjernes. Hvad gør man så?

Man bygger en platform i krydsfiner på en ramme. Den sover man på. Underneden bygger man to skuffer. Den ene trækkes sidelæns ift. køreretningen, så man udnytter pladsen underneden. Den anden trækkes baglæns og ud gennem bagsmækken – evt på skinner og hjul. Den har en lav sidelæns væg, og her står kogeudstyret = et udtrækskøkken. Man kan stå og sidde under den åbne bagsmæk, der fungerer som et halvtag. Køleskabet er køletasker, der virker i 48 timer i træk. Vandforsyning er store flasker + en dunk. Lokummet er stadigvæk det store naturlige kontinuum iført en sammenklappelig spade. Strømforsyning er powerbanks, der oplader, når man kører. Hvad mere har man brug bortset fra stråhat?

Det vil være godt med en velcro-løsning med sort stof til vinduerne, hvis man ikke vil have, at folk glor ind i soveværelset midt om natten, eller hvis man vil sove til længere end 05:17, hvor solen bager ind gennem sideruden.

Så hvad nu, hvis man vil have et skrivebord i regnvejr? Så bygger man et sammenklappeligt skrivebord, der glider indover det højre forsæde, når det er trukket helt tilbage. Det støtter med ben tre steder: på gulvet ved førersædet, på gulvet ved passagersædet, i kopholderen i midten og med sig selv i sidedøren, der stadig kan åbnes, når man skal ud og lette røven.

Estimeret pris:max 2.000 kr afhængigt af, hvor meget campingudstyr haves i forvejen. Hvad er grunden til IKKE at vælge den løsning bortset fra luksus? Jeg kender ingen anden løsning, der holder på prisen. Jeg vil sige, at to personer kan holde den fede camper-ferie med den model.

Mnjææ, du har en Caddy / varevogn, jeg har bare en almindelig lille bil? Svar: her må man sige ‘jeg’, for der findes muligvis ikke en in-car-løsning for to personer med mindre man kan lægge førersædet ned. Det kan man jo i 2-døres biler. Hvis man kun er én person, kan man imidlertid afmontere det højre forsæde, for så er der to meter til rådighed som soveplads.

*

AAAARH!! 

Vi kommer ALLE til at dø af Co-vanvid-19, vi skal ALLE gå rundt med mundkurv, fodlænker, håndjern, håndhygiejnebind i en afstand af 14 meter fra alle levende væsener i et totalitært helvede af forsamlingsforbud i en ny normal tilstand af permanent husarrest og isolationscelle !

Til alle de storbyforskræmte covid-duknakker kan jeg så fortælle, at herude på bøhlandet tager vi ikke den slags noget videre alvorligt. Det skyldes ikke, at bøhlænderne kender til alle hjørner og kroge i det globalistiske svindelscirkus. Det skyldes, at bøhlænderne, som jeg regner mig selv som tilhørende, er tilpas jordnære. Når man ikke ser folk falde om som fluer på jorden af co-vanvid, så er der nok ikke noget at være helt så ræd for, som de siger og siger og råber og skriger … Hvad man ser, er hvad man tager bestik af.

Hvad ville der ske, hvis folk slukkede for medierne? Der ville i den nuværende situation ske det, at co-vanviddet ikke havde ben at gå på. Ingen ville tage det alvorligt. DR har kørt corona-corona-corona-corona corona-corona-corona-corona-corona-corona-corona-corona-corona-corona 24/7 siden de fik besked på det i marts 2020.

Sluk for DR – NU! Lyt til din fornuft, hvis du har sådan en tingest. Observér, vurdér, reagér – men lad være med at overreagere, som de forlanger af dig. Søg dine oplysninger, hvor de er troværdige. Lær dig selv at vurdere, hvad der er troværdigt. Sammenlign, kritisér, se igennem. Duk ikke nakken, undgå panik. Accepter aldrig det ‘nye normale’ wuhaniserede fascistsamfund.

*

Gråspurvesocialt. Det er en sær fornøjelse. Jeg har et stort gelænderværk på min altan. Her samles hele familien på fire gråspurve, der bor i tagrenden, og hvor der ikke er plads nok til den slags. Så sidder de dér på gelænderet og den ene starter – pft! den sked. 10 sekunder senere – pft! den anden sked! Og den tredje. Og så flyver de bortset fra den fjerde – pft! og så fløj den også.

Man ku’ godt forestille sig det, ikke? En gammeldaws retiraderække. Først kommer Jens og Karl-Åge og smækker røven op på brættet. Så kommer Ejnar og Flemming. Man behøver ikke tage piben ud for at besørge. Nå, vodden skær’en så, Flemse? pfft! Ja ud med det! Mmmm! Jens har lidt hård mave. Det har Ejnar til gengæld ikke, for han har spist kål i går. Der er ingen grund til at skynde sig, så er der pause fra kællingerne så længe – pfft! Nå, vi ska’ jo te’ed igen. Samtalen er ikke vidtløftig og ordrig, men tilstrækkelig som akkompagnement til hyggefisning på de lumre rækker i eftermiddagsheden – derude på landet.

*

Dette er den korte historie om fåret, der voksede og voksede. Altså pelsen, ulden forstås. Det var en stakkels vædder af en særlig uldrig art fremavlet specielt for at pelse. Det kræver til gengæld så, at de bliver klippet, for ellers vokser de grasat.

Så var der den hersens vædder, der var træt af floklivet og stak af. Hvad den så ikke havde regnet med, var at den netop … voksede og voksede. De fandt den igen efter lang tid, og den var stædig som en vædder stadig i live men temmelig forkommen og tæt på omkommen. Da staklen var barberet, lå der en frygtindgydende bunke på 15 kg uld ved siden af det udmattede kræ. At forestille sig at slæbe rundt i månedsvis med en 15 kilo tung rygsæk, som man ikke kunne få af. Bare det at komme på benene igen om morgenen … woff! det vil man ikke tænke på.

Kategorier: Essay

0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *