Essay,  Poema

Ligvognen

Ligvognen

Jeg mødte en mand forleden. Han havde fået en ide, og han havde sat ideen på hjul.

Jeg overhalede hans fantastiske køretøj på motorvejen og prøvede at køre ind bag en sløv lastbil i håb om, at han skulle overhale, så jeg i det mindste kunne tage en mobilvideo af fænomenet, men jeg nærmede mig den afkørsel, som jeg skulle tage, så jeg trykkede på speederen i håb om at nå op på broen, hoppe ud af bilen og nå at filme. Så ser jeg til min store glæde, at han også tager afkørslen, drejer samme vej som mig og oven i købet holder ind til siden oppe på broen, hvorefter jeg hiver nøglen og springer ud af bilen udstyret med min mobiltelefon og kameraet stand-by.

Hvad jeg også kan se, er at næsten alle biler, der kører forbi sætter farten ned for at se, hvad der sker, og mange af dem dytter, ruller vinduet ned og giver den en thumbs-up. Manden har simpelthen skabt et billede, der er direkte forståeligt og som resonnerer med folk.

Jeg spurgte ham selvfølgelig høfligt, om jeg måtte filme hans køretøj, hvorefter han tog sin pelshat på og sagde, at så ville han sgu også med på filmen 😉 Altså selvfølgelig ville han filmes med hele sit udstyr og påhæng, ellers lavede han jo ikke sådan et stunt.

Hvis du af en eller anden grund ikke kan se videoen – det kan fx være at teknofascisterne på YouTube sletter den, who knows? – så havde manden spændt en stor trailer bag på sin bil, hvor han havde bygget et stor sort begravelseskiste. Altså virkelig en monsterkiste i goliat-størrelse med seks bærehåndtag og låg og det hele som på en rigtig kiste til døde kæmper. I hvert hjørne af traileren var der flagstænger, der flagede på halv. Og her kommer det så: På siden af kisten stod der med store hvide bogstaver: Grundloven.

Her kunne vi så rode os ud i alle mulige diskussioner om, hvad Grundloven er for en størrelse, om den er god nok og tidssvarende og bla-bla-bla, det er slet ikke pointen her, det er irrelevant. Det, der er essensen af billedet, som manden havde skabt, og som han havde sat sig i hovedet, at han ville køre land og rige rundt med, er at det ramte en nerve hos folk. Det sagde KAPANG! inde i hovedet på mig i løbet af et par sekunder, og jeg kunne se, at folk havde det på samme måde.

Jeg er sådan en outbag, der nægter at se dansk TV, da jeg regner det for at være giftigt og korrupt. Men jeg vil gætte på, at DR, hvis de skulle komme under vejrs med denne happening, ville kommentere den med en eller anden surrøvs-bemærkning i stil med: 

Der er jo i disse dage visse borgere, der ikke er enige med regerings politik, fordi de ikke har forstået alvoren eller nødvendigheden i de tiltag, som alle er enige om, er de rigtige i disse tider. Ikke alle borgere har accepteret budskabet om den nye normalitet. Her er en mand, der har valgt at demonstrere sin helt egen private opfattelse af situationen.

Og efter denne hovne høhø-bemærkning og et kort glimt af køretøjet, der fremstiller det som et bizart kuriosum hos de lettere mentalforstyrrede borgere derudenfor Borgen og TV-fæstningen i Ørestaden:

… og nu stiller vi om til vores vejrdulle for at høre, om der er udsigt til solskin i morgen.

Det var der sørens-skisme og høhø igen, for vejrdulle Trille Fjamseskov vrikker lidt med nummeren og smiler sødt til kameraet.

Hvad man ikke forstår i magtens højborge for tiden – eller hvad man uden tvivl forstår alt for godt i inderkredsen af ledelseslaget i DR, men som ledelseslage har valgt at skide højt og flot på, fordi man har fået grønt lys til at køre fascistisk propagandakampagne for fuld skrue – er, at magten og medierne er ude af sync med det, som folk går og tænker, føler og oplever. 

Journalistikken er død – Magten længe leve
Folkestyret er dødt – Statskulten længe leve
Grundloven og dens intention er begravet – Despotiets regelsæt længe leve

7 kommentarer

  • Omar Ingerslev

    Tak MH
    – jeg går videre med de tilsendte henvisninger.

    Du kan enten lægge i postkasse, eller nemmere endnu :
    aflevere til medarbejder på kontoret
    – eller ringe/banke på, og få en kop kaffe/the med på vejen.

    ” Bruger De ord i kaffen ? ”

    Et andet forslag :
    Hvad med at lave indholdsoversigt over de mange indholdsrige artikler
    på din hjemmeside ? Er det muligt ?

    OI

  • omar ingerslev

    Jeg tror de fleste associerer grundloven med tidligere perioder, hvor en politisk udvikling har gavnet folk generelt, mere end hvad der faktisk står i den. Begynder man først at se på grundloven, i de forskellige udgaver, så falmer “romantikken”.

    Rent juridisk må man konstatere at den ligner andre forfatninger, fra steder med monarki/diktatur/kirke- & præsteskab, som de færreste hertillands ville bryde sig om at blive sammenlignet med.

    Hvorfor er det skrevne ord så vigtigt ? – ikke kun med henvisning til deres tilknytning til magten; men også i videre forstand:

    hvis man ikke siger hvad man mener, så mener man ikke hvad man siger.

    Der er alt for mange smertelige eksempler på at folk tror eet, mens de folkevalgte tillægger ordene nærmest det modsatte. Hvad er en samtale, eller et samarbejde, eller en “social kontrakt” ml folk og myndighed, hvis ikke parterne tillægger ord og begreber den samme betydning ? Hvem har ikke haft oplevelsen af svigtede aftaler i forlængelse af afgivne stemmer og overdragede mandater ved folketingsvalg og folkeafstemninger ?

    Kan nogen nævne mig bare eet eksempel på at folks ønsker, udtrykt ved et valg, er blevet respekteret og overholdt af myndighederne ?

    • marcohanuman

      Du har ret i, at grundloven er en kompleks størrelse. Allerede i Danmarks Riges Grundlov af 1849 begyndte det at skride.
      Lov afspejler magt. Lov kan købes af magt.
      Da dansk nationaløkonomi blev købt i 1818 af en udenlandsk familiefond blot et årti efter samme families/nations bombardement af København, så blev rigets lov solgt ved samme lejlighed.
      Grundloven er allerede et skred i forhold til dens forgænger Jyske Lov fra Valdemarernes 1200-tal, der er langt mere lig vore forfædres ‘landets lov’ eller ‘naturlig lov’.

      Men når politikere ikke engang kan overholde den udvandede grundlov men udvander en udvanding, så er vi ret ilde stedt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *