Historica,  Politica

Krigsførelse mod menneskeheden 5.0

Krigsførelse 4.0 blev introduceret med krigen mod terror. Allerede her var verden forvirret, hvilket var meningen med det hele, da panik er en vigtig del af krigsførelse. Fjenden var overalt, den havde et verdensomspændende netværk, fik vi at vide, den kunne slå til hvor-og-når som helst. Ingen vidste, hvem der havde finansieret fjenden, der åbenbart var veludstyret med især amerikanske våben. Senere kørte de rundt i spritnye Toyotaer og Nike sko, der lige var kommet ud af æsken, så de måtte have en rig onkel et eller andet sted. De havde også fuld adgang til alle former for efterretningsoplysninger, så de kunne lægge højhuse ned i midten af verdens mest overvågede og bedst bevogtede storbyområde. Der var en sær men sikkert ganske-og-aldeles tilfældig lighed med det, CIA havde bedrevet siden 1947.

Krigsførelse generation 4.0 bød i det mindste på en fjende. Fjenden var obskur, ikke veldefineret, derude-et-sted. Fjendens angreb kunne ramme dig i din egen by uden varsel. Fjenden havde sat terror i system. Med jævne mellemrum slog den til. Som respons havde regeringer udviklet påfaldende færdige pakker – som de selv havde modtaget fra deres rige onkel – med tiltag, lovgivninger, restriktioner, forholdsregler. I Danmark kaldte de det for Terrorpakken. Pludselig var der frigivet en masse skattekroner til sikkerhed, som de sagde. Det er som bekendt altid sådan, at med den form for sikkerhed følger opgivelse af civile rettigheder. Noget for noget, ikke sandt? Politikerne så skattekroner komme deres vej til at bygge en fæstning omkring deres forehavende og deres magt. For i samme periode som terrolovgivningen – der var helt overflødig, for al lovgivning om terror var allerede eksisterende, så hvorfor brugte man ikke den? – ankom revisionen af offentlighedsloven, der gjorde, at borgerne ikke længere kunne få indsigt i vigtige politiske beslutninger. Hvis de ikke havde noget at skjule, hvorfor skjulte de det så?

Let’s not pretend. Krigen mod Terror var et svindelnummer. Ligesom Den Kolde Krig var et svindelnummer. Det var ikke en krig mod terror, det var en terrorkrig. Terroristerne var ikke dem derude men dem derinde, deromme, deroppe, whereever. Terroristerne havde ganske rigtigt et verdensomspændende netværk, det hed bare ikke al Qaeda.

I takt med, at krigsførelse generation 4.0 blev afsløret som det svindelnummer, det var, blev der brug for krigsførelse generation 5.0. Hvor der i version 4.0 var etableret en fornemmelse af, at der dog trods alt fandt et angreb sted, er dette angreb i version 5.0 tilsløret i en grad, så folk bliver udsat for angrebet, uden at de er klar over det. De tror, det er et stykke løssluppen natur. Der er stadig en angriber, men denne bliver ikke længere nævnt og har skjult sig bag det stykke ‘natur’, som er sluppet løs. De har med andre ord befæstet benægtelses-sandsynliggørelse (probable deniability) – det er usandsynligt, ergo har vi ikke noget med det at gøre. I kan ikke bevise det, ergo var det ikke os, der var ikke nogen, det var naturen.

Biokrig

Egentlig er det ikke nyt, for biovåben, der efterfølgende er beskrevet som løssluppen natur, er brugt ned gennem verdenshistorien. Men mest tydeligt og mest i stil med, hvad verden oplever lige nu, var Den Spanske Syge, der var udviklet på amerikanske militærlabs, spredt via en stak syge høns til en deling soldater, der blev overført til Spanien, hvorfra den ifølge planen spredte sig og endte med i hele sin udrulning at slå 100 millioner mennesker ihjel. USA kunne efterfølgende, som oberst Mandell-House og Dr. Merck (ham med det senere så kendte medicinalfirma) havde lovet præsident Wilson: ommøblere hele Europa efter eget hoved. Hvilket de gjorde. De brugte våbenet, og bagefter slettede de brugen af det fra verdenshistorien. Alle statsledere i 1910-20’erne vidste, hvad der var sket, men allerede statsledere generationen efter var komplet uvidende, for endnu en verdenskrig havde gjort sit til at udradere historien ved – som man siger i computerterminologi: at overskrive den.

Det er heller ikke nyt at hævde, at selv store naturfænomener som tsunamier, orkaner og andre klimatiske fænomener er skyld i påfaldende målrettede anslag mod befolkninger – at disse fænomener ikke kan være skabt af mennesker i bestemte tilfælde. Teknologien til vejrmodificering og dermed til klimatisk krigsførelse har været på plads i over et halvt århundrede. Hvis man så også samtidigt kan beskylde hele den forvirrede menneskehed for klimaet, fordi deres køer prutter for meget og få dem til at betale klimaskat og hvor-vover-I?! – så har man slået to fluer med ét smæk. De klimatiske fænomener, der er menneskeskabte kaldes aldrig for menneskeskabte, mens de klimatiske fænomener, der er helt naturlige, og som har fundet sted i hele solsystemets levetid, nu kaldes for menneskeskabte. Den sataniske venden-verden-og-virkeligheden på hovedet har atter slået igennem.

Vi ser det nu igen i noget, der må betegnes som det største tiltag af krigsførelse mod menneskeheden, krigsførelse 5.0 – som nazisterne ville have kaldt det: Den Totale Krig. De kalder det Covid-19. Det var bare ikke selve våbenet, der var forladeren, løfteraketten, affyringsrampen. Det egentlige våben består i kombination og den samlede virkning af en viralt-medieskabt global rædsel for at dø (med de psykosomatiske bivirkning det allerede indebærer), totalitær nedlukning af samfundene = ikke-erklæret militær undtagelsestilstand, udpining af økonomien, massive tiltag af censur + en masse andet lort + rosinen i pølseenden: vaccinen. Vaccinen er det egentlige våben. Beretningerne om dens virkninger er først lige startet.

Kinamandens chance

Kineserne har spillet en lidt for tydelig rolle i alt dette. Altså kommunistpartiet i Kina, ikke den kinesiske befolkning. Men det har partiet, fordi globalisterne havde udset dem til det. De spillede den rolle, de fik tildelt, og som var en del af blueprintet. Det var aftalen, at det 21. århundrede skulle tilhøre Kina, den nye verdensøkonomi skulle være kinesisk, transporten og logistikken skulle være kinesisk (One-Belt-One-Road, Den Nye Silkevej), det sociale system med de social-korrekte pointsystem skulle være som det kinesiske. Fra at bruge nationer og hele blokke af nationer som eksperimentarium som i det kommunistiske socialeksperiment, blev hele verden nu et gigantisk og sammenhængende china-style socialt eksperiment. 

Hvis man vil vide, hvad globalisterne har gang i, så skal man være obs på, hvornår forbud og censur sætter ind. Når noget bliver politisk korrekt og demed det modsatte tilsvarende ukorrekt, så er det, fordi tampen brænder. Et eksempel: det thailandske politi har mange lytteposter ude. Thailand befinder sig i det område, der er i den direkte indflydelses- og aggressionssfære ift. Kina. De lytter ikke til kinesisk propaganda som sådan. De lytter til via de sociale medier, når noget bliver censureret og forbudt i Kina. Det røber, hvad kommunistpartiet har gang i. 

Det samme lyttemåde, som alle kan tage i anvendelse, røber præcist, hvad globalisterne har gang i for tiden. Der foregår en massiv kampagne og bortfiltrering af alt i alle typer mainstream-medier, via Tech-giganternes sociale medier og via internettet generelt af alt, der stiller spørgsmål ved oprindelsen, intentionen, essensen og virkningen af vacciner. Denne massiv-censur var allerede tilstede i mediefremstillingen af forkølelsen, covid’en, den nye sorte død, som den blev præsenteret. Alle, der mente, at fremstillingen muligvis ikke var helt ren i kanten, og som blot gerne ville have lidt mere at vide, blev lukket ned, latterliggjort og betegnet som afsporede. Hvad kommunistpartiet i Kina har gjort overfor sin egen befolkning, har globalisterne gjort mod verdensbefolkningen.

Den rige onkel

Hvis de høje herrer og damer er så skråsikre i deres sag, hvorfor har de så ikke fremlagt den korrespondance, de havde med deres rige onkel, deres opdragsgiver? Tåler den slags ikke dagens lys? Var det det, amputeringen af offentlighedsloven skulle til for? Vi har nu en mur af ubesvarede spørgsmål. En tavshed der larmer mere en lyden af 100 skraldebiler om morgenen.

Hvis man vil smide en atombombe, er det en lang og besværlig proces. Alene fremstillingen er så vanvittig kompliceret, at det er et helt kapitel for sig. Dernæst skal der enten udvikles et affyrings- og missilsystem, der også er voldsomt besværligt. Eller også skal det lastes i bombefly og smides over land som i slutningen af WW2. Og endnu mere besværligt er, at det er tydeligt, hvem der smed bomben, og især at fjenden har deres egne, som ryger den anden vej.

Hvis man vil dumpe et biovåben, bliver der sandsynligvis også opdaget. Eller også er det ikke effektivt nok. Anthrax er dødeligt, men det er meget besværligt at distribuere. Forskellige gasarter har kun lokal og begrænset virkning. Vira har det med at fise ud, før de bliver pandemiske, eller også er de ikke effektive nok, fordi det menneskelige immunsystem er for effektivt. Ebola er ineffektiv i Centralafrika, fordi den lokalt brænder sig selv ud. Men hvad nu, hvis man via systematisk svækkelse af det menneskelige immunforsvar over lang tid og på flere fronter kan bane vejen for en effekt? Hvad nu, hvis man ved over- og misbrug af antibakterielle substanser og vaccinebekæmpelse kan provokere bakterier og vira til resistens. Så begynder det at ligne noget. En hel række miljøgifte distribueret via fødevarer, industriel forurening og sprøjtelakering af luftrummet bruges til det formål. Men de dér tobenede rotter dernede på jordoverfladen er åbenbart for sejlivede.

Biovåben 5.0

Her var det så, at globalisterne kom op med fake-pandemien. Når de påstår, at nye varianter er værre end de oprindelige, så er det biologisk forkert, det er biovidenskabeligt nonsens-ævl. Vira bliver altid svækket, når de passerer igennem det menneskelige system. Den oprindelige version, der stammer fra Wuhan-laboratoriet var sandsynligvis værre – Covid 1-18 var patenteret og blev solgt til kineserne, der udviklede Covid-19. Tilstedeværelsen af patenterne i sig selv er en blank indrømmelse af, at det ikke er et stykke natur men er laboratorieskabt.

Men det egentligt virale var selve mediekampagnen beregnet på at skabe et højt niveau af frygt. Angst æder sjæle op, som Rainer W. Fassbinder kaldte en film i 80’erne. Angst og frygt har vundet krige og underkuet lande og befolkninger. Kirken har fastholdt verdensomspændende menigheder via frygt. Tyrannier har undertrykt lande og riger med frygt. Forsikringsselskaber har tjent kassen på frygt. Medicinalindustrien lever af menneskers frygt for at blive syge og dø. Lovgivninger er banket på plads via frygt. Medier sælger sig sig selv og deres annoncører ved at køre på frygt. Den tekniske chef for CNN blev for nyligt grebet med skjult kamera i at indrømme, at de stjal det amerikanske valg med en flodbølge af fear porn, fordi – som han sagde – frygt sælger. Krige kan vindes på frygt alene.

The War of Fakeness

Så nu har de gjort det igen, BIG TIME, med fake-pandemien. Alt ved hele sagen er fake på en eller anden måde. Den forkølelsesvirus, der findes indeni – altså findes, men den har intet med den sorte død at gøre – den er, som man siger i lægesproget, godartet. Folk dør ikke som fluer af den. Den er oven i købet ekstra godartet, da den visse steder nærmest på magisk vis har ‘udryddet’ influenza og lungebetændelse og andre tilbagevendende og almindelige sygdomme, som især ældre og svagelige kan dø af. Den reelle overlevelsesrate er på 99.991%. Det ondartede består i mediers og politikeres håndtering af sagen. Nationale og private økonomier er blevet systematisk ødelagt. I Danmark blev hele erhverv jævnet med jorden. Gæld og underskud er skyhøje. 

Men først og fremmest er befolkninger skræmt fra vid og sans. Børnene har lidt enormt under nedlukningen, og et helt kostbart år+ er stjålet ud af deres liv. Selvmord blandt unge er markant forøget. Den skadelige psykiske effekt af at gå rundt med maske på er nærmest ubeskrivelig, og de fysiske skadevirkninger af samme bliver der overhovedet ikke talt om.

Tilbage i 70’er blev der udviklet såkaldte mikrobielle agenter, behandlinger mod vira, der var meget effektive. Disse succesfulde behandlinge blev tilbageholdt, skjult, lukket inde i skabet. I stedet har vi vacciner. Hvorfor? Fordi business-casen for vacciner, er den samme som for frygt: det sælger. Der er rigtig-RIGTIG mange penge i vacciner. Bill Gates, der har købt sig ind i majoriteten af vaccineindustrien står til at tjene 6.3 trilliarder $ på sit eugeniske vaccineeventyr = han tjener penge på mennesker, mens han afliver dem.

Behavourismens århundrede – update

Der er to fronter i krigsførelse: Angriberens våben og fjendens sårbarhed. Her er vi lige nødt til at omdefinere angriber og fjende. Vi, menneskeheden er under angreb. Vi bliver betragtet som fjenden set fra globalisternes synsvinkel. De er vores fjende, de er vores angriber. Deres skjold er: det er bare løssluppen natur. 

Angribernes, globalisternes største våben er deres fjendes, menneskehedens hang til godtroenhed, eftergivenhed kombineret med dens uvidenhed. Det er sørgeligt at være vidne til, hvor mange mennesker der blot giver efter og lader sig pumpe fuld af en eksperimentel substans, der omarrangerer deres DNA, deres fundamentale biologiske byggesten uden at spørger, hvad det er, der pumpes ind. Informeret samtykke er forsvundet. Folk tænker, at hvis de bare giver efter, så får de nok fred lige om lidt. Intet kan være mere forkert. Det betyder, at de giver globalisterne grønt lys til at gå videre. Og videre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *