Essay,  Poema

Historier om vildrede

Teknokratiets bagdør

De overvåger os dag og nat.
De overvåger os på alle mulige niveauer.
Deres ambition er lige nu at overvåge os på DNA-niveau.

Deres mål er ikke blot overvågning.
Deres mål er management. Micro-management.
Deres overvågning har som mål håndtere os til mindste detalje.

Dette er teknokratiet våde drøm.
Der er bare en detalje, de har glemt.
De overvåger med overvågningsudstyr. Udstyret kan bruges af alle.

Teknokratiet mente, at de kunne styre det amerikanske valg.
De mente, at deres flygtige (ephemeral) informationer var væk efter udåden.
De tog fejl. Bare spørg dr. Robert Epstein.

Google’ismen

I Nazistaten havde de Gestapo.
Deres propagandaminister hed Joseph Göbbels.

I Sovjetstaten havde de KGB.
Stalins propagandaminister hed Ilya Ehrenstein.

I Globalstaten har vi Google, Facebook, YouTube og Twitter.
Deres propagandaministre hedder Marc Zuckerberg, Susan Vojcicki og Jack Dorsey.

Ligesom Nazistaten og Sovjetstaten refererer Globalstaten til dens opdragsgivere.
Google-imperiet hedder Alphabet. Opdragsgiveren er CIA.
Skulle der være tvivl om, hvad denne opdragsgiver har i sinde,
så kan det anbefales at læse op på emnet og gøre lidt hjemmearbejde.

No more comments today.

Drukvise

[melodi: den sædvanlige]

Var du med dengang, deres næse blev for lang,
mens de råbte dag og nat, at vi sku dø?
Hvor vi blev så bange for den store stygge slange
og den grimme-slemme køter, der vil gø.

Hvor en radiosnue og en nittenbenet flue
på fru edderheksen Frederik’sens bag
fik en kedel til at grue og en bøddel til at true
med at lukke din butik den samme dag.

Hvor et maskebal og et tæskehold
og en mulepose-mågeklatte-lov
tog din røv med tal og dit hoved med vold
og al sund fornuft på tur i krat og skov.

Hvor en pandæmon fra en kinarulle-klon
lukke ned og lukke af og lukke ud.
Og en sur citron med forkert information
maggedille, makke ret og holde ud.

Så skål min ven, lad os gøre det igen,
la os gi den hele armen med en fod
og en f-finger, men la os sørge for at den
får-så-hatten-passer siger dem imod.

Håndhævelse

Vi er i den besynderlige situation, at en lov bliver håndhævet, der ikke findes – som sådan.
Vi har fire led i formidlingskæden: Grundloven, de vedtagne love, lovudøverne og befolkningen.
Her bliver det mere forvirrende, for befolkningen er nu yderligere opdelt i dem, der uden at spørge eller læse eller forstå stiller sig op som medhåndhævere af den lov, de tror findes – som sådan.

Case-story: Du møder op i en butik eller restaurant, eller du sætter dig ind i et offentligt transportmiddel. Du har valgt ikke at bære den klorblå mulepose, der er anbefalet på det sted. 
Du kan herefter være sikker på, at enten indehaveren af etablissementet eller en tilfældig forbipasserende/medpassager beordrer dig med bebrejdende blik til at iføre dig mundtøjet.

Hvad endnu værre er: Hvis du støder på ordensmagten, vil de ligeledes passe dig op.
Man skulle jo tro, at de havde nærlæst de lovparagraffer, de er sat til at håndhæve.
Men her bliver vi endnu engang skuffede, for det har de ikke. 
Det burde ikke være så svært, for de er ikke specielt ulæselige. Ikke mere en jura normalt er.

Altså forestil dig lige, at du kom ned til din bilmekaniker, og så havde han byttet rundt på bremse og kobling, og katalysatoren var placeret i den forkerte ende af udstødningsrøret.
Så stikker han dig en plade og siger, at han ikke lige havde læst på manualen,
men at du ikke desto mindre skal betale, for at bilen kan køre 2 km, inden den bryder sammen.

Men det bliver endnu værre: Den lovpakke, som politikerne i hast har vedtaget, er i strid med landets grundlov, loven som alle love skal forholde sig til.

Så de stakkelse handlende i deres etablissementer kan ikke finde ud af at læse den lov, der ikke findes som sådan. Ordensmagten kan ikke finde ud af at læse den lovpakke, som de skal få folk til at følge. Og lovgiverne kan ikke finde ud af at læse den grundlov, som de skal lovgive efter.

Ellers synes jeg, det går rigtig godt – send flere penge. 
Dem får vi stærkt brug for, når denne farce en dag ebber ud.

De ansigtsløse

Vi møder dem straks over en kam, når vi træder ind i det offentlige rum.
Det offentlige rum er i offensiven, det er ikke længere en anbefaling, det er et påbud.
Med påbud følger trusler om straf. 

Trusler er frygt, frygt er terror. Terror er et styresystem.
Det er meningen, at vi skal mærke det, straks vi træder ind i det offentlige rum.
De ansigtsløse mennesker stirrer forskræmt på dig bag deres maskerede ikke-ansigter.
De ikke bare stirrer forskræmt på dig, de stirrer måske anklagende og krænket på dig.
Hvor vover du at anfægte og krænke deres forskræmthed!?

Zombierne med de lyseblå underansigter ser ikke på dig, de ser ved siden af dig.
De slår blikket ned, deres blikke er trætte og underkuede, som hunde, der har fået tæsk.
Deres kroppe bevæger sig i små afventende ryk, de prøver at distancere deres kroppe.
Deres kroppe er bange kroppe, der ser andre kroppe som trusler. Trusler er frygt.

Fra dags dato skal vi frygte hinanden.

Terroristen

Her gik vi og gentog for os selv, at vi gentog, at vi gentog for os selv,
at terroristen var en skummel, lowlife, ubarberet og sortladen person 
gerne fra et land der sluttede med -stan, og som iført turban og kalashnikov
fremmumlede fundamentalistisk maskeklædt udenadslære fra en hellig bog.

Her gik vi og regnede med, at vi havde faktatjekket, hvad terroristen var for en frø,
eller rettere tjekket at de rare faktatjekkere i de behjælpelige medier havde tjekket op på visse fakta angående terror – altså hvem der havde betalt for gildet, og hvem der skummede fløden bagefter blot for at nævne et par mindre banale detaljer –
så de kunne komme og fortælle os alle sammen, at det behøvede vi ikke at tjekke videre på.

Her gik vi i vore egne tanker – i det omfang det overhovedet var vore egne tanker og ikke bare noget billigt bras, vi havde downloaded, abonneret på, inhaleret i et ubevogtet øjeblik eller kommet til at sluge, fordi nogen havde lagt det på tallerkenen, mens vi var ude og slå en streg
altså her gik vi i vore egne tanker, og nu har jeg glemt i mellemtiden, hvad det var, jeg ville sige.

Og så viser det sig, at terroristen overhovedet ikke nødvendigvis i hvert fald er hverken sortladen eller ubarberet eller iført maske – OK lige det sidste her var så ikke forkert – men at fætteren eller kusinen var medlemmer af såkaldt folkevalgte regeringer, dydsmønstre fra organisationer med påståede humanitære formål, kändisser og skærmtrolde med jævnlig optræden i det flade husalter på bagvæggen, og at regeringer nu anser det som deres ret og pligt på én gang at terrorisere deres egen befolkning med eller uden påbudt iført mundbind.

Jeg tror, det må være lige om hjørnet, ja jeg vil springe glad ud det og være den første til at introducere det nye buzzword, som vi nu i flæng kan bruges til at beskrive det ellers ubeskrivelige paradoks, den sofistikerede selvmodsigelse, der er ankommet til vores uvirkelige virkelighed: HUMANITÆR TERRORISME – for det er vel det, de siger, når de begår den, er det ikke?

Lev i sandhed

Psykolog og og filosof Jordan Peterson har skrevet en bestseller af en bog 12 Rules for Life. 
Hans første livsregel er: Lev i sandhed.

Men kan ikke med rette kalde manden for hverken venstre- eller højreorienteret, han er helt på den anden side af denne latterlige og destruktive opdeling af menneskeheden. Ikke desto mindre har han bragt sig på kollisionskurs med dogmatiske venstrefløjere. Det fortæller INTET om hans udtalelser og holdninger, der alle sammen bygger på en dyb forståelse og livserfaring som psykolog og terapeut og et lige så dybt kendskab til verdensfilosofien. Det siger ALT om, hvorfor venstrefløjere reagerer på noget, der i hele menneskehedens historie og til alle tider har været regel nr. 1. Det gør de, fordi de hele deres liv har levet på løgne. Både den Store Grundløgn, der er hele præmissen for venstrefløjen fra dens dannelse under det jacobinske rædselsvælde i den Franske Revolution og henover en tidobling af rædslerne under og efter den Russiske Revolution. Men også alle de myriader af små bekvemme løgne, der er fulgt i kølvandet på Den Store Løgn, og som i dag har ophobet sig til en kvælende sumpgas, der nu truer med at kvæle gasproducenterne selv. Hver gang de møder nogen, der kommer til at minde dem om deres dårlige luft, får de et stærkt ubehag, som de ikke kan identificere, hvorfor de selvfølgelig skyder på den tilfældige budbringer.

Nexus, brændpunktet hvor den store og alle de små løgne har fortættet sig i netop disse dage – skrivende 31. oktober 2020 – er den amerikanske venstrefløjs raven rundt i egne gasskyer af løgnagtigheder akkompagneret af alle løgnens bedste dårlige venner: svindel, manipulation, projektion, had og vold. Altså alt, hvad der kan betegnes som destruktivt og menneskefjendsk. Ingen lange opremsninger her, bare følg med og observér. Det er gået helt galt for fløjen, and you ain’t seen nothing yet. De kommer til at destruere sig selv, og de ved det ikke engang selv. Det kommer af at leve så længe i en løgn.

Med ‘de’ menes alle de mere eller mindre hjernedøde venstrefløjere, der bevidstløst, historieløst og ansvars-samvittighedsløst har rullet med på den kampagne, der startede med Obama-æraen, ind gennem Hillary Clintons valgkamp og videre frem i Donald Trumps første præsidentperiode frem til den nuværende valgkamp. Og med ‘mere eller mindre’ skal forstås, at det samtidigt har betydet et voldsomt frafald af folk med en samvittighed og et moralsk kompas i behold, der ikke har det godt med denne afstumpning, som venstrefløjens medier og deres parti har undergået. I USA er det 90% af medierne kombineret med Tech-giganterne, der kontrollerer og misbruger deres dominans – og slipper afsted med det en tid endnu. 

Løgnen er simpelthen blevet for tyk. Sandhedens time har indfundet sig.

Epidemiloven

Først fik vi revisionen af Offentlighedsloven.

Så kunne folk ikke længere søge agtindsigt i politiske beslutninger og deres grundlag.

Den blev brugt lige efter, at den var indført – kunne der måske være en sammenhæng her …? – så det blev uigennemskueligt, på hvilket grundlag Thorning-Schmidt-regeringen og dens korrupte finansminister forærede Goldman-Sachs DONG-Energy til halv pris. Den er for nylig brugt af Frederiksen-regeringen til at nægte at udleve de korrespondancer, regeringen havde med WHO = BigMedico, Bill Gates og det kinesiske kommunistparti og som har været beslutningsgrundlag for mundbindskulten, forsamlingsforbud og døden for 1000-vis af virksomheder.

Så fik vi Påvirkningsloven.

Så kunne folk ikke længere advokere for, at man måske burde føre samtaler med andre landes regeringer i øjenhøjde og ikke bare fordømme dem, fordi The Atlantic Council eller andre skumle globalistiske tænketanke sagde det, og at disse andre lande havde ret til at vælge deres egne ledere og føre deres egen politik, der måske var anderledes end, hvad The Atlantic Council og andre skumle instanser mente, var det korrekte.

Den er så vidt vides ikke blevet brugt, så hvad skulle den til for? Den skulle bare være på plads til, når der blev brug for den. Og hvornår er det? Eller var den et fejlskud, for kampagnen i USA med ‘russian collusion’ virkede jo ikke, og der var jo ikke tvivl om, hvem loven sigtede mod, var der vel? Og verdensfreden skulle jo nødig bryde ud, skulle den vel?

Så får vi vel en Epidemilov.

Så kan man indsætte det danske militær og politi til ikke længere at beskytte borgerne men begå overgreb imod dem. En person, som nogen har angivet eller sået mistanke om, kan være smittet med en eller anden epidemisk sygdom som fx influenza, kan nu uden dommerkendelse blive anholdt i sit eget hjem, fikseret og tvangssteriliseret, jeg mener tvangsforgiftet, sludder tvangsinjiceret med et fluidum, som indtrængerne ikke har pligt til at informere om vedrørende indholdsfortegnelse alene med den begrundelse, at vedkommende er mistænkt for at være mistænkt.

Hjælp at hente?

Den har virkelig ædt sig ind i hjernen på folk. Den sidder i sulet. Vi tager det for givet.
Altså den her med at staten eller regeringen kommer og hjælper os.
At de folk, der styrer denne verden, har tænkt sig at gøre noget ved problemerne.
Bare vi be’r dem pænt om det. Eller mindre pænt og råber: Nu må I altså gøre noget ved det!
Glem det. Det kommer ikke til at ske.

Kan man bede ulven om hjælpe fårene, så de ikke bliver ædt af en bjørn?

Kan man forvente, at Gangster-Joe og hans fætter vil hjælpe dig, når hans egen boss gør krav på din egendom?

Kan frøen bede skorpionen om ikke at stikke den, hvis den hjælper den over søen?

Kan man trygt regne med, at de folk, der har kuppet magten og virkeligheden har tænkt sig at løse de problemer, de selv har skabt og frivillig afgive den magt, de nidkært har raget til sig?

Kan man forvente, at politikere, hvis hovedformål er deres genvalg, deres levebrød, deres fede pension og deres privilegier som magtudøvere, pludselig har tænkt sig at bekymre sig om folk, som de ikke kunne drømme om at omgås, og hvis liv og levned og fremtid rager dem en paphat?

Kan man forvente af et statsapparat, hvis hovedformål synes at være dens egen konstante vækst i form af nye kontrolforanstaltninger til håndtering af selv de mindste ting i folks dagligdag, at det pludselig har tænkt sig at foretage en u-turn og tilgodese folks frihed, initiativ og suverænitet?

Kan man betro medicinalbranchen i at bekymre sig om folks helbred, når der business case er, at folk bliver syge?

Kan man stole på en mediebranche, der har gjort lystløgn til deres levebrød, og som har solgt deres sjæl til højest bydende for den pris, at de ville skrive og sige, hvad de fik besked på?

Kan man pænt bede de mega-industrier, der lever af at sælge os junk, nu skal begynde at producere kvalitet?

Det sidste spørgsmål er det nemmeste at svare på, for her kan vi rent faktisk gøre noget lige med det samme. Vi kan lade være med at købe deres junk. Derudover er svaret på samtlige spørgsmål et stort og rungende NEJ! Det kommer ikke til at ske før den dag, hvor udøverne af magt ikke længere per automatik er psykopater, egomaner, ludere og lommetyve.

Kommer dét så til at ske?
Eller er vi blevet ganske og aldeles hjælpe- og viljeløse?

Demokrati

Vi har lært at tænke på det som det eneste rigtige og retfærdige styresystem. 
Tænk engang, folket styrer, hvad kan gå galt? Hvad kan vi ønske mer?

Vi har også lært at tænke på andre styresystemer som underlegne og deres udøvere som undermålere. 
Det antikke Grækenland var demokratiets vugge. Siger de, siger vi. 

Der er bare ét problem. Det antikke Grænkenland er i endnu højere grad kendt for dets filosofi og dets filosoffer. Hvad siger de om demokratiet? Hvad nu, hvis vi spurgte filosoffernes filosof, Sokrates, hvad ville han sige om demokrati?

Hvad vi ved om Sokrates, ved vi fra hans elev Platon. I dennes berømte bog Republikken, bind 6, lader han Sokrates komme til orde i en diskussion med en fortaler for demokratiet, Adimantos. Her spørger Sokrates polemisk:

Hvis du satte til søs på et skib, hvem ville du sætte din lid til? Hvem som helst blandt besætningen og en simpel flertalsbeslutning blandt matroserne – eller folk, der var uddannet til at navigere et skib?  

Sokrates blev stillet for en demokratisk folkedomstol i år 399 f.Kr anklaget for at have forført Athens ungdom med sin lære. En stak anthenere blev samlet og 52% mod 48% stemte for, at han havde forført ungdommen og dømte ham til døden. Vi ved udmærket godt, hvad han blev dømt for: At lære ungdommerne at tænke selv, hvilket et flertal af de udvalgte i mega-juryen ikke brød sig om, fordi det truede deres regime. 

Ud af busken

Det siges, at kriser og katastrofer bringer det værste og det bedste frem i folk.
Det siges, at rotterne kommer ud af knaldhytten, når den er fuld af røg.

Hvis det er, som de siger, så er det jo interessant at bevidne, hvad denne krise planlagt og implementeret af globalisterne i den store stygge verden og deres mediehåndlangere derude og herinde har bragt frem i magthaverklassen i dette lille regnbesuste, skattekvalte, mikroregulerede, gennempløjede og -asfalterede land.

De udlever nu deres inderste og vådeste drøm. De har ikke turdet indrømme det, og de tør stadigvæk ikke indrømme det. Men de har nu fået en tidlig julegave af deres globalistvenner, et afsæt til at forfølge deres drøm og et redskab til at omformulere den, så der ikke er nogen, der opdager det. Hvis de havde turdet indrømme det, så har de altid været dybt fascineret af de fæleste tyranner i verdenshistorien, for tænk engang, de gjorde det sgu! De slap afsted med at hundse rundt med deres lands indbyggere, og ingen kunne standse dem. De kunne gøre ting, som mennesker aldrig ville have fundet sig i, hvis ikke de havde haft pisken over nakken.

Nu kan de gøre det samme som tyrannen ved blot at sige, at vi alle sammen kommer til at dø, hvis ikke vi frivilligt afleverer vores civile rettigheder, vores frihed, vores sociale liv, vores arbejdsliv,  vores ret til at udtale os, vores immunforsvar, vores økonomi og vores menneskelige værdighed + nøglerne til lejligheden til vagthunden nede i porten.

Nu kan de med et globalistisk snuptag af et powergrab indføre det regime, som kun Stalin og andre typer turde drømme om og forsøge sig udi – mens folk sidder som forskræmte små skødehunde og put-put-putter sig på mors skød med lyseblå mundkurv på. De fik chancen, og de tog den uden at se sig til siden. Vi vil huske dem for det. Vi vil minde dem om det, til den dag, de trækker deres sidste iltfattige åndedrag. Og vi vil mejsle det på deres gravsten.

Militær undtagelsestilstand

Hvornår har en siddende regering lov iflg. grundlov og grundlæggende kontrakt med landets indbyggere til at erklære nedlukning i form af undtagelsestilstand med tilhørende totalitære tiltag?
Det har de, når og hvis landet og nationen bliver angrebet af en virkelig alvorlig ydre fjende. 
Evt. hvis landet bliver angrebet af en 5. kolonne indefra, der repræsenterer den ydre fjende.

Første spørgsmål: Bliver vi angrebet af en fjende? 
Svaret er ja på en ganske besynderlig måde.
Den fjende, de siger er årsagen, er ikke den virkelige fjende.
Årsagen er ikke årsagen, fjenden er ikke fjenden og målet er ikke det, de siger.

Fjenden er selve menneskehedens gamle fjende.
Det er dens 5. kolonne.
Våbnet er ikke den småforkølelse, de siger, vi allesammen er ved at at dø af.
Våbnet er den virale medie-shitstorm, der sprang i luften i marts 2020, som de febrilsk forsøger at holde i gang, eskalere og viderudvikle.

Det mediebårne masseødelæggelsesvåben har allerede muteret.
Den 5. kolonne er selv smittet, og derfor bærer de deres politiske sikkerhedsmasker døgnet rundt.
De tør ikke vise os deres ansigt.

Det fæle spil

Vi vidste, det var på trapperne. Nu er det her.
De vidste det. De kunne ikke vinde valget.
De vidste, at vi vidste det. De havde kun ét valg: at følge planen i det fæle spil.

De vandt ikke pokalen. Nu forsøger de at stjæle den.
Vi ser på fra usikker afstand. Der er maskeklædte skikkelser i teaterrøgen.
De var dårlige tabere sidste gang. De er om muligt endnu dårligere tabere denne gang.

Dette er kujonernes krig. Kujoner bruger mediebiologiske masseødelæggelsesvåben.
Det fæle spil vil gå over i verdenshistorien. Det bliver en historie om fælhed versus frihed.

Valget er ikke kun et langtrukket, forgiftet valg i United Bluff. Valget er langt større og for langt flere.
Valget står mellem fælhed og frihed for os alle sammen i dette sted i verdensrummet.
Hmm, lad mig nu se, det er zzørme svært at vælge. Jeg tror lige, jeg er nødt til at tage en lur.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *