Kollaps eller rekreation?

Verdensøkonomien er meget svær at tyde for tiden. Men lad os i hvert fald starte med at konstatere, at der er gang i noget stort, der, når det er fuldført, vil betyde en anden struktur, end vi har været vant til hidtil.

Ikke engang den mest konservative pengepuger, Onkel Joakim der sidder og klamrer sig til en enkelt sæk med guldmønter, vil hævde, at status quo kan opretholdes, og at pengetanken er vandtæt og skudsikker. Herefter deler vandene sig i flere retninger, når der kræves yderligere tydning – og det gør der. Men fare for at komme ud på dybt vand, så … lad os endelig komme ud på dybt vand! Der er jordskred over hele linjen, og jeg mener: hele linjen! Hvor skal vi næsten starte?

Den udløbne kontrakt

De fleste kommentatorer har været klar over, at der måtte ske noget før eller siden. Det er som med afslutningen af 1. Verdenskrig. Måden, den fandt sted på, var en garanti for, at 2. Verdenskrig ville finde sted. Den blev afsluttet ved ikke at afslutte den, og Mellemkrigstiden var egentlig blot en forlænget våbenhvile inden det endnu større slag. At 2. Verdenskrig lavede det samme stunt med ikke-afslutning, der førte til en fake-efterkrigstid fuld af nye krige i hele Verden, gør ikke sagen bedre. Vores nuværende situation er i ét og alt betinget af denne løbende og aldrig afsluttede Sorte Moder for vor tids verdenskrige, The Great War – Imperiets egen erotisk opstemte betegnelse – der startede i det 2. årti i forrige årtusind.

Det var egentlig min intention at foretage en sammenligning med afslutningen af Finanskrisen i 2009, der aldrig blev afsluttet, hvorfor der er lagt i ovnen til en ny af samme skuffe, der bliver endnu værre – hvis det står til den virksomhedsstruktur, der skabte krisen og høstede et blandt de færreste kendt trilliardbeløb i gevinst for ugerningen. Den blev ikke afsluttet, for en egentlig afslutning ville have betydet en opklaring af forbrydelsen, hvor de ansvarlige blev stillet til ansvar. Dette fandt aldrig sted. På samme måde, hvorpå de ansvarlige for terrorangrebet 9/11 aldrig er blevet stillet til ansvar.

Mens jeg sad og skrev på sammenligningen, kom jeg i tanke om, hvor betydningsfuldt årstallet 1914 var. Hvis man lægger 100 år til, får vi 2014. Udover en række andre begivenheder på verdensscenen, der bla. involverer starten på nye krigshandlinger, indtraf en begivenhed, der ikke blev talt og skrevet om. Ifølge oplysninger, jeg er kommet i nærheden af for nylig, så udløb den kontrakt, der blev sat op umiddelbart efter det statskup i USA i 1913, Jekyll Island-konspirationen og dannelsen af The Federal Reserve, og opsætningen af et privat ejerskab til hele den amerikanske nationaløkonomi. Som en følge af the FED blev senere dannet World Trade Organisation og Verdensbanken og IMF – den Internationale Monetære Fond. Amerikanerne fik også et privatejet skattevæsen kaldet IRS. The FED er ikke en nationalbank, det er et kartel. Alle de andre organisationer er en del af kartellet. Disse organisationer er alle globalistiske, for de ejes af familier, hvis hovedsæder ikke er nationale, og de styrer ikke blot USA men hele Americana, hele USA’s indflydelsessfære og eksporterede livsstil og ideologi, som vi derfor er en del af. Derfor denne konstante kredsen om USA.

Det slæng af bank-syndikalister, der satte the FED op, var og er stadig contracteers under bankfamilien Rothschild, hvis finger-i-spillet er så gammel som dannelsen af USA, borgerkrigen, uafhængighedskrigen og forfatningen. Amerika var fra nationens start udset som syndikatets nye store koloniprojekt, og hele USA’s historie har været én lang sej kamp mellem disse bankmænd og i særdeleshed de strukturer, som Rothschild’erne satte op. No need to say: bankmændene vandt i både 1. og 2. runde. Ikke blot amerikanerne blev udplyndret men også resten af Verden med det privatejede USA som redskab. IMF har en usædvanlig dårlig track record for at forgælde Verdens lande, Verdensbanken er ikke meget bedre. FN er en gennemkorrupt mega-organisation, Counsil of Foreign Affairs, CFR er en af tænketankene for dominansen og udplyndringen af de samme lande.

Fire amerikanske præsidenter blev myrdet for at sætte sig op imod bankmændene, Garfield, Lincoln, McKinley og Kennedy. Læg dertil utallige politiske mord under og ved siden af præsidentniveau, mord på kritiske journalister og i det hele taget alle, der var i vejen for dem og vidste for meget – og som kunne tale højt om det. Skalér det op til verdensplan. Alene højt profilerede mord på statsledere, der modsatte sig eller som formodedes/skønnedes at ville modsætte sig 1. Verdenskrig tæller 20 i perioden op til krigen.

Men bankmændenes kontrakt ophørte på 100-årsdagen – ifølge mine kilder. Det ‘glemte’ de bare at fortælle det, ligesom de dengang glemte at fortælle, at den var dannet, at hverken nationalbank eller skattevæsen var statsligt, og at ingen af de tilhørende organisationen agerede i amerikanernes eller interesse eller af interesse for nogen anden befolkning i noget andet land på Jorden. De har kun én interesse: sig selv. Når en amerikaner betaler sin indkomstskat til IRS, ryger samtlige penge ned i lommen på bankmændene.

For nylig blev det dokumenteret, altså ikke bare postuleret men grundigt dokumenteret vha de rapporter, som regeringen selv havde liggende, at der manglede 21 trilliarder i det amerikanske budget – og det var blot i to ministerier: forsvarsministeriet og bolig- og udviklingsministeriet. Studiet blev initieret af Cathrin Austin Fitts, tidlige vicesekretær i boligministeriet under Reagan/Bush-administrationen (det var nyligt afdøde ? George H.W. Bush, der var ‘inde i Reagan’), og herefter bekræftet i akademiske studier via en gruppe PhD-studerende under ledelse af professor i økonomi Mark Skidmore fra Michigan State University.

 

Vi så allerede toppen af isbjerget stikke hovedet frem blot et par dage, da tidligere forsvarsminister Donald Rumsfeld blev grillet af pressen og talte udenom d. 10. september 2001, at Department of Defence og Pentagon manglede 2.1 trilliarder, som de ikke lige kunne finde! Det glemte offentligheden alt om, da der skete noget næste dag, der ryddede forsiderne. Tilfældig timing? Næppe.

Kilder og metodik

Jeg er nødt til at sige, at jeg som open source journalistisk kommentator – og jeg har besluttet, at jeg med god samvittighed kan kalde mig sådan, for journalister i dag, har ikke fortjent den titel længere, og deres uddannelse, titel og stillingsbetegnelse er ikke fem sure potter pis værd! – mangler den endelige bekræftelse på, at mine kilder er 100% solide. En af mine hovedkilder er kraftigt antydet andetsteds på NedersteEtage, og mere får du ikke her. Men ellers er det – bortset fra den med kontrakten – bekræftet at stribevis af analytikere og kommentatorer i den tunge ende af skalaen, der udtaler sig offentligt, og hvis viden alle har adgang til at tjekke ud. Men gør du det?

Den journalistiske metode – i øvrigt ligesom den videnskabelige metode og detektiv-metoderne – går bla ud på at krydsreferere oplysninger fra kilder, der skal være uafhængige af hinanden. Men heller ikke denne metode er skudsikker, for hvem siger, at en enten ondsindet eller hjernedød journalist ikke kan finde tre kilder, der kan påstås at være uafhængige, og som alle er forfalskede og upålidelige og siger det samme? Måske er journalisten enten for dum eller for bias’ed til at forstå, at de ikke er uafhængige. Især i disse tider, hvor hele den journalistiske fødekæde er en kæmpestor kloak, hvor medierne lever i sin egen afføring.

Jeg leger med tanken, jeg opstiller en teori, jeg observerer, sammenligner og vurderer. Observationerne går ud på at indhente så meget info som muligt, mens jeg spørger mig selv: Hvilke hændelser fandt sted, hvad skete der, hvem deltog i disse hændelse, hvornår fandt disse hændelser sted, i hvilken rækkefølge fandt de sted? Dernæst det store dyr i logikken: hvorfor skete det, altså hvad er den indre årsags-sammenhæng mellem hændelserne. Andre vigtige spørgsmål er: Qui bono, hvem har fordel af de hændelser, der fandt sted? + hvor blev pengene af – Follow the money! Først herefter kan jeg tillade mig at beskæftige mig med hvordan-spørgsmålet, altså hvordan kan denne logisk ordnede viden formidles og anvendes? Som du kan læse, er jeg forsigtig med det sidste, så alt, hvad jeg skriver om dette mega-emne, er nøjagtigt som præmissen for NedersteEtage, hvis du, kære læser, i mellemtiden skulle have glemt det: Et opholdsrum for politisk-poetisk essayisme. Essayér på fransk betyder at forsøge. Og ‘poetisk’ betyder ikke, at jeg forbeholder mig retten til at digte løs på virkeligheden.

Det betyder imidlertid ikke, at jeg ikke har tænkt mig at fuldføre ræsonnementet og vente, indtil det er 100% vandtæt. Sådan spiller klaveret ikke. Jeg siger og skriver ud fra de informationer, som jeg har lige nu og de vurderinger, jeg gør. Jeg siger, hvad jeg gør, og hvordan jeg kommer frem til det, og hvis der kommer nye oplysninger frem, så kører jeg spørgsmåls-algoritmen igennem igen. Hvis du har problemer med det, er det helt fint, for det må jo betyde, at du har gjort et langt grundigere hjemmearbejde, end jeg har, og har nogle langt bedre kilder eller forudsætninger end mig. Det er folk som dig 😉 jeg konsulterer, men husk, at hvis du stiller op i køen som kandidat – og lad dig endelig ikke afskrække – så skal du have noget at have det i, for den række af kommentar-kilder, jeg danner min mening vha, er nogle af de tunge drenge og piger. Jeg har allerede nævnt to af dem ovenfor.

Det duer ikke, som jeg ser i øjeblikket i den førhen kritiske undergrund, at man tillader sig den luksus at svare færdig på spørgsmålet hvorfor, altså at vælge den slutning, der passer til ens smagsapparat og derefter regne baglæns og ‘fylde blanketten ud’ ved at plukke de kirsebær, man har lyst til, der bekræfter ens antagelse – en antagelse man selv har ophøjet til en allerede vedtaget sandhed.

Hvor mange nuller er der i en trilliard?

Austin Fitts’ og Skidmores arbejde blev bekræftet, kan man vist sige, ved at ministerierne svarede igen ved at strege 95% af deres rapport over med sort og benytte sig af en paragraf, der har eksisteret siden 30’erne om, at ‘visse virksomheder’ ikke behøvede at aflægge regnskab eller lade sig auditere, for de var erklæret klassificerede pga national sikkerhed! Altså den sidste desperat-despotiske udvej, der lukker helt ned for transparens og totalitariserer Statens organer. En ynkelig og desperat form for fascisme! og en nærmest blank indrømmelse af, at rapporten er helt korrekt.

De 21 trilliarder – 21.000.000.000.000 – er ikke engang det fulde beløb, for dertil skal lægges gæld i resten af Staten, gæld i det private virksomhedsfelt og den megaklump af fiktive pseudoværdipapirer, der er i omløb, så det rigtige beløb nærmer sig 300 trilliarder totalt set!

Statskup

Det første statskup i forrige århundrede fandt sted ved ovenfor kort beskrevne nationaløkonomiske statskup i 1913. USA fik en centralbank, der var privat. Det var allerede fundet sted i de europæiske banker med Bank of England som den første. Også her dukker navnet Rothschild straks op. Det skete for Danmarks Nationalbank i 1818, og også her dukker det infamøse navn op. Bank of England-kuppet skete i flere etaper, men Rothschild overtog hele den britiske nationaløkonomi og dermed også deres centralbank ved et svindelnummer under afslutningen af krigen mod Napoleon og Slaget ved Waterloo i 1815. Napoleon tabte i slaget mod russerne i 1812. Det danske nationaløkonomiske statskup fandt sted 11 år efter, at briterne havde sønderbombet København (1807). Dette er blot to eksempler på det mønster, der findes mellem krig, nationaløkonomi og centralbankvæsen.

Det næste amerikansk statskup var egentlig blot implementeringen af det første. Wall Street-krakket i 1929 viste, hvad bankmændene var i stand til. At det rent faktisk var det private kartel ved navn the FED, der gjorde det, er sidenhen blankt indrømmet af tidligere chairman for the FED, Ben Bernanke. USA og Europa røg ud i en mega-depressionsforstærkning af følgerne af 1. Verdenskrig.

Verdenskrigene i sig selv er en form for statskup, hvor en undtagelsestilstand sætter de sørgelige rester af demokrati og forfatning ud af spil. Det er derfor bankmændene elsker krige, for forfatninger er det sidste værn for befolkningerne mod deres overgreb.

Efter 2. Verdenskrig faldt en række strukturer på plads, der sikrede bankmændenes foretrukne hovedkvarter USA som en supermagt. USA havde Wall Street, de havde en nu overvældende våbenindustri, de havde et propagandaapparat med medier og Hollywood – glem aldrig Hollywood! De havde CIA infiltreret af ex-nazister. De fik NASA – infiltreret af ex-nazister. Sorry, vi retter lige ex-nazister til blot: nazister. Det var før Sillicon Valley, der senere blev en del af disse strukturer, og som vi i dag med en fællesbetegnelse vil kalde for US Deep State (Peter Dale Scott).

Herefter kom et nyt og afgørende statskup. Kennedy havde lagt sig ud med US Deep State. En hel række faktorer gjorde sig gældende, men samarbejde med russerne om rumfart pissede især de nazistiske videnskabsfolk af, da Sovjetunionen jo var deres ærkefjende. CIA og deres fraktion af nazister blev også pisset af, da Kennedy truede med at splitte dem op. Trumann, der havde givet dem lov til at danne CIA, så det og fortrød, da CIA bredte sig ud over alle grænser og begyndte at omstyrte regimer og nationer ude i Verden helt udenfor de beføjelser, de havde fået fra starten. Eisenhower så det og talte om det i sin afgangstale til det amerikanske folk. Den amerikanske mafia, både den italienske og den jødiske, så det (jf. Lyndon B. Johnson, mafioso og medvirkende i mordet på JFK). Militærindustrien (Lockheed-Martin + de andre) så det. Zionisterne så det og var bange for at miste de pengeoverførsler, der foregik mellem USA og Israel og dermed deres mulighed for at føre terrorkrige mod deres naboer. Hele MODBYDELIGHEDENS USA så det og medvirkede til mordet på Kennedy. Og minsandten om ikke Warren-kommissionen, der hvidvaskede og obstruerede efterforskningen af sagen var sammensat af repræsentanter for alle de medvirkende!

Siden Kennedy-mordet har USA ikke haft en egentlig regering, for en anden struktur, et ikke-transparent styresystem var nu på plads. Der er meget, der tyder på, at hverken Richard Nixon, Jimmy Carter eller Ronald Reagan havde det helt godt med omklamringen fra systemet. Nixon blev karaktermyrdet for at stikke sin næse i sagen om Cubakrisen og Svinebugten (NB! Han var selv medvirkende i dele af sagen, men efterlyste som præsident fuld indsigt af CIA). Carter løb ind i sine problemer, og Reagan fik Altzheimers – hvor bekvemt, for så kunne CIA-direktøren og senere vicepræsident og senere præsident George Herbert Walker Bush udføre body-mind-snatching af Mr. Reagan. Fra og med Bush var der ingen slinger i valsen, og statskuppet var fuldbyrdet med Bill Clinton, George Bush Junior og Barack Obama aka Barry Sartoro.

Globalisten, Rockefeller-protegéen og mafiosoen Bill Clinton fulgte i starten af 90’erne op på Wall Street-krakket i -29 ved at fjerne det stykke lovgivning, der forhindrede bankvæsenet i uhæmmet at blande spekulativt bankvæsen med privat bankvæsen kaldet Glass-Steagall-akten. Blot en af mandens forbrydelser mod amerikanerne og menneskeheden. I de samme år var han medvirkende til at genindføre muligheden for krig mellem lande i Europa via Bosnienkrigen.

US Deep State havde planlagt en dobbelt-periode som for Obama med Hillary Clinton, hvorefter det store globalist-projekt ville være fuldført i 2028, og hele Verden ville være styret i et globalistisk, unipolært slavetyranni. Alle sejl var sat, alle aktørerne var på banen, hele medieapparatet var kørt i stilling, pengene væltede indover i valgkampen, hele 5.-kolonne-apparatet i alle kernepositioner i Staten og det juridiske system var placeret, valgapparatet var rigget til. Og alle midler blev taget i anvendelse i forvisning om, at apparatet efter sejren var i stand til at blokere for, at nogen kunne stilles til ansvar. Nøjagtig som under Finanskrisen, hvor INGEN blev dømt for noget. Nøjagtig som 9/11, hvor intet blev efterforsket og ingen blev dømt. Too big to fail, too big to jail. Strukturen, der var sat på plads efter Kennedymordet, følte sig 100% overbevist om sin egen fuldkommenhed.

Men så gik det galt!

Det var sådan set allerede begyndt at gå galt så småt, hvis man kan sige det. Fru Clinton sad ganske vist for åben skærm og skraldgrinede over, at det var lykkedes hende at myrde Libyens leder Moammar Gaddafi og smadre landet. Hun og Obama var fuldt vidende om den false flag-operation, der kostede ambassadør, læger og soldater livet i Benghazi, og som blev brugt som påskud til at starte ødelæggelsen af Libyen. Ødelæggelsen skulle så bruges om affyringsrampe for at smadre Syrien og dernæst Iran, Rusland og Kina. Libyen blev brugt som udskibningssted for våben til ISIS, Al Nusra og alle de grupper af ‘moderate oprørere’, der var USA’s, Israels og Saudiarabiens ‘boots on the ground’. Syrienkrigen var en terrorist-operation beregnet på via korrupte vestlige medier at smadre Syrien uden at få snavs på fingrene.

Det gik så galt!

Det var sådan set allerede begyndt at gå galt så småt i Ukraine. Ganske vist var det lykkedes CIA og de amerikanske NeoCons – Deep State-zionister med dobbelt statsborgerskab – at indsætte en neonazistisk-neofascistisk statskup-regering i Kiev, der skulle annektere hele Østukraine og Krim. Men de ‘onde’ russere og deres præsident Vladimir Putin sørgede for at sætte en stopper for det, ligesom han og de sørgede for at stoppe terroraktionen i Syrien. ‘Onde’ i vestlig-propagandistisk mediesammenhæng betyder: Alle de, der modsætter sig underkastelse under Vestens grundparadigme om dominans og frivillig = tvungen laden-sig-udnytte. Altså c’mon, Krim har været den russiske flådes Sortehavsbase siden Catharina den Store! Ukraine og Kiev var selve Ruslands fødested siden Rurik og Kievan Rus! Ukraine var Vestens brødkurv og en af årsagerne til Den Russiske Revolution og mordet på det agrare Rusland finansieret og organiseret af Wall Street-oligarker, britisk efterretningsvæsen og fransk frimureri.

Det gik så også galt!

Herefter er mønstret, at det er begyndt at gå galt for globalist-kabbalen, hvorved min sammenlignings-algoritme træder i aktion. Hvis det er rigtigt – og jeg tillader mig at antage under fuld transparent tilkendegivelse af, at jeg foreløbig godtager udsagnet – at kontrakten for banksterne og deres setup er udløbet i 2014, så er det bemærkelsesværdigt, at deres geopolitiske tiltag efter 2014 afspejler det vakuum, de i så fald må befinde sig i. Der er uber-tydelige tegn på deres panik, de begår fejl, blottelser, indrømmelser, selv-udstilling, og de foretager overilede handlinger hele tiden. De er bagud med deres masterplan, der var at få en ny total-global struktur på plads forinden. Hvis tesen er rigtig, og min kilde er rigtig, så har de det lige nu som tegneseriefiguren, der er løbet ud over kanten på kløften og endnu ikke har opdaget, at der er 100 meter ned til bunden af kløften. Først i det øjeblik, de ser ned, falder de.

Jeg observerer den måde, de opfører sig på og holder det op imod den oplysning, jeg har og ser, at det matcher. Jeg kan ikke være sikker, men der danner sig et mønster, og jeg skriver det bag øret og tager den derfra.

The Deep State kollaps

Det begyndte altså i 2016 at gå galt for undergrunds-strukturen i USA, og den amerikanske befolkning valgte en præsident, der faldt fuldstændigt udenfor det tilrettelagte skema. Deep State, medier og venstrefløj så det ikke komme, for de havde jo strukturen på plads, og da det ramte dem mellem øjnene, anede de ikke, hvordan de skulle forklare det. Alle deres reaktionære udfald placerede sig i kategorien: Infantilt pinlige!

Hvad der er mere overraskende er, at ‘undergrunden’, de efter eget udsagn ‘alternative’, der i optakten og under valgkampen langede ud efter Deep State og dens kandidat, Hillary Clinton, efter valget vendte på en 1800 tallerken og blev fundamentalistiske anti-trumpister. Hvorfor? Fordi denne mærkelige mand ikke opfyldte deres quick-fix-ideelle krav og hede drømme natten over. Fordi de ikke havde en klar analyse parat om, at den nyvalgte præsident havde hele sin administration imod sig, som han først skulle udmanøvrere. Fordi de som de utopister og idealister, de er, ikke beskæftiger sig med ladsiggørlighed. Fordi de regnede med at manden opførte sig som en politiker, som de er vant til at jorde, og ikke som en business-strateg. Fordi de siger, at de har læst Sun Tzu men ikke får øje på de raffinerede strategier, når de praktiseres i virkeligheden. Og fordi de i bund og grund ikke forstår den Deep State, som de først lige har identificeret og navngivet men ikke reelt gennemskuet. Herefter blev de selv en sidevogn til The Deep State og dermed en del af problemet, ligesom venstrefløjen i Obama-perioden var blevet til fascister. 

Samtidigt var der et klart flertal af amerikanerne, der mente noget andet. Alle de tre ovennævnte reaktionære grupperinger nærer en udtalt arrogance og foragt overfor disse amerikanerne, denne pøbel, disse goyim, hvoraf millioner for første gang i årtier eller måske nogensinde valgte at gå til valg. Selv valgsvindel udført af Hillarys pædofile kampagnefolk kunne ikke dæmme op for den flodbølge af støtte, der dannede sig om den mærkelige præsident. Mainstream og venstrefløj fortsatte med at lyve og intimidere folk, så mange ikke turde indrømme, at de stemte på Trump. Valget var fuldt af ondskab, der ville få selv Caligula og Nero til at føle sig hjemme. Undergrunden kørte frem med deres sædvanlige foragt for mennesker, som de kalder for hjernevaskede dumme får, sheeple, dyremennesker.

 

Indrømmet. Der foregår et mærkeligt og ikke nemt gennemskueligt spil bag facaderne, som dog ind imellem stikker næsen frem. Der foregår en indre krig, der er svær at afkode. Krigen kan beskrives forholdsvis simpelt, selvom dens mange facetter er komplekse og mangelagede. Dens tema er patriotisme versus Deep State. At den skulle handle om venstre versus højre er medier, ideologer og spindoktorers forsøg på at spille på den fortærskede falske dichotomi, den tyndslidte kunstig-syntetiske modsætning beregnet på del-og-hersk.

Donald Trump er langt mere no-nonsense, end hans mange modstandere ønsker se i øjnene. Det er derfor, han udgør en så stor trussel, for de har været vant til at slippe af sted med at fodre folk og sig selv med netop: nonsense. Den egentlige fjende for amerikanerne er ikke russerne men deres egne bankmænd, politikere, medier, mafiosi i jakkesæt, militærindustri, Tech-giganter, Hollywood og den bundkorrupte magtkultur i Washington D.C. Truslen mod det amerikanske samfund er massivt in-flow over grænsen af drugs, kriminelle indvandrere, børne- og organ-traficking, terrorister og pædofilister, og deres lande er bare glade for at slippe af med dem, for de sidder til op over halsen i bande-selvtægt og lovløshed.

Amerikanernes indre fjende er de klasser af uduelige og ubrugelige teknokrater i statsapparatet, der sørger for, at der aldrig bliver gjort noget ved egentlige problemer. De laver simpelthen ikke en skid! Blot i Obamaperioden blev der placeret mere end 6.000 af folk i disse stillinger, der ikke kan fyres og som blot skulle danne garanti for fortsat Deep State-dominans. De går under navnet SES, Senior Executive Service. Og i toppen af efterretningsvæsener, the law enforcement agencies, domstole og andre styrende organer er der placeret Deep State-agenter for at sabotere al sund regeringsførelse og den amerikanske retsstat. Hvilket lykkedes langt hen ad vejen – indtil det begyndte at gå galt for dem.

Grundet implantatet af udueligheder og sabotører kunne bankfolk og finanshajer slippe for ethvert ansvar og retsforfølgelse for 10 år siden. Derfor kunne top-top-kriminelle som Bush’erne og Clinton’erne slippe afsted med stort set alle forbrydelser, det er muligt at begå. Alene Clinton-syndikatet er sluppet afsted med 80 politiske mord!

Deep State i defensiven

Dette apparat er under Donald Trump blevet udsat for det største pres og den største anfægtelse nogensinde. The FED bliver flere gange ugentligt bebrejdet deres uansvarlighed med renteniveauet. Ledere i FBI og CIA er blevet fyret og erstattet. Dommere med integritet er blevet indsat. Statsadvokater i administrationen er sat på plads. Misbruget af FISA-domstolene til aflytning bliver afsløret. Aktiviteterne i the Clinton Foundation bliver afsløret. Uranium One-skandalen er blotlagt. Russiagate bliver gennemhullet, og Robert Mueller har nu været nødt til efter 18 måneders træden vande at udtale sig om, at der ikke var noget i sagen. Det fik dog blot Buzz-Feed til blot at skrue yderligere op for propagandaen og benægte, at denne special counselor, som de havde sat deres lid til, ikke kunne levere varen. Nu forsøger manden at redde sit eget skind, for han var selv medvirkende i Uranium One – med mindre har har vendt på en tallerken og i virkeligheden har efterforsket helt andre sager, hvilket der er gisnet om.

Medierne bliver udstillet for deres Fake News. Amerikanske tropper trækkes hjem fra Syrien, Irak og Afghanistan. De globalistiske handelsmonopoliseringer som Nafta, den atlantiske og den asiatiske partnerskabsaftale blev afvist sammen med Paris-klimaagendaen. USA har for første gang ikke modsat sig en seriøs tilnærmelse mellem Nord- og Sydkorea, og de holder møder i Vietnam – meget symbolsk, for koreanerne er ved at gentage det, som vietnameserne gjorde. Det er fuldstændigt nye tider, og man skal være tilgroet fundamentalistisk anti-trumpist, der har ævlet sig op i en krog for at benægte alt dette!

Mjnæææ, det er osse bare fordi at … for I virkeligheden … Undskyld, lille skat, det hedder ikke ‘fordi at’ på ordentligt dansk!

Og så er regeringen lukket ned. Hvad handler det om? På overfladen handler det om muren ved grænsen til Mexico. Gør det i virkeligheden det? Eller handler det om, at nogle regler falder på plads efter 30 dages nedlukning, så man kan slippe af med de ovennævnte parasitter, der sidder og klæber til deres taburetter og blokerer for egentlig regeringsførelse? Som kommentatorer har påpeget – vi observerer og vurderer.

Hvad handlede sagen om med Nancy Pelosi, der blev stoppet før en flyrejse? Der er kommentatorer der siger følgende: Det handlede om en rundrejse til Bruxelles (NATO), Egypten (det Muslimske Broderskab) og Afghanistan (CIA’s drug-kartel), hvor hun skulle lave sine egne forhandlinger uden regeringsmandat om at omgå præsidentens embedsførelse, altså forhandlinger på vegne af Deep State mafia-netværket. Det handlede om, at hendes bagland i the FED ønskede at crashe økonomien – deres udgave af et manipuleret kollaps! – og smøre det af på præsidenten. Det handlede om, at der var arrangeret en politisk mordaktion mod præsident og vicepræsident – hvorefter Pelosi ifølge reglerne ville overtage præsidentposten.

Rothschild-familien plejer ikke at ytre sig så meget. Men vi så under valgkampen i 2016, hvordan Lynn Forester de Rothschild organiserede en støttekampagne for Hillary Clinton, #togetherforus. Og for et par uger siden begyndte de at råbe højt om, at Donald Trump bare skulle klappe gællerne i med sine udtalelser mod the FED. Meget interessant, for deres ikke før sete højrøstethed kan kun betyde, at der er ved at gå panik i de syndikalister, der eller holder sig anonymt bag røgskærmen som grå eminenser. De er begyndt at sælge ud af deres ejendomme, hvilket kun kan betyde, at de er økonomisk trængte. Russerne har sagt fra overfor dem, kineserne er begyndt at gøre det samme.

Der er kommet en del fokus på, hvad spekulant-milliardæren og finansterroristen George Soros har gang i. Der bliver talt og skrevet direkte om hans subversive aktiviteter i en række lande, så han kan ikke flyve under radaren længere. Han og hans organisationer er i stigende grad persona non grata. NGO’er i en række lande som front-organisationer for regime change, som det så poetisk hedder, bliver gennemskuet og smidt på porten.

Anti-globalisme

Fænomenet er ikke kun amerikansk, det er europæisk, det er globalt. Hvor det i USA er Deep State versus patriotisme, America First, så er det i den opskalerede version globalisme versus nationalisme. Lad os indføre et nyt begreb her: voluntarisme. Det ligger indbygget i mange af de tiltag, som bla russerne har gjort. Den multipolære Eurasia-tanke bygger på, at suveræne nationer frivilligt slutter sig sammen i fælles interesse. Der findes stadig store nationer, der får meget at skulle have sagt, men de har ikke længere hverken ret til eller fordel af at underkaste sig andre. Det er diametralt modsat den unipolære imperialist-tanke om, at den stærke har retten til at dominere, true og tvinge folk til at rette ind i geledderne. Kultur- og finans-darwinismen er ude over sidste salgsdato, den tilhører en tid, der er under afvikling. Det er ligeledes bemærkelsesværdigt, hvordan russerne har brugt deres effektive militærapparat til at beskytte lande (Syrien) og ikke til at overfalde dem.

Udkantsverden har dannet deres egne poler, så en multipolær verden er allerede en realitet. Der er allerede et alternativt clearings-system på plads som alternativ til SWIFT. Man er flere steder begyndt at handle indbyrdes med egne valutaer og ikke med US-dollars som reserve currency. Rusland og Kina har opkøbt store guldreserver, hvilket kun kan betyde, at der forberedes en tilbagevenden til guldstandarden eller i hvert fald et verdensøkonomisk system, der bygger på egentlige håndgribelige værdier og ikke på FIAT-currency – på dansk: penge trykt ud i den blå luft. Om det er guld, sølv, korn, jord eller kameler er sådan set ligegyldigt. Det er det gamle venetianske deponerings-bankvæsen, der står for fald med dets fractional reserve banking, hvor man blot multiplicerer en postuleret valutareserve nedad i systemet. Rigged økonomi og ponzi schemes (investerings-onani) vil blive sværere at gennemføre. Det gældsbaserede system, der har rødder tilbage til Babylonisk bankværen (den Store Hore …) er under afvikling og vil før eller siden blive afløst af et værdibaseret system. Et jubilee altså et reset af al gæld vil være nødvendigt og vil kunne betyde en kæmpe lettelse.

 

Centralbankvæsenet er under attack. Vi kan også bare kalde det for Rothschild-bankvæsenet. Verdensøkonomien ejet af én familie + deres affiliates er dybt-dybt absurd! Selv the Davos-crowd, sammenrendet af globalist-spillere, der hvert år mødes i Davos, Schweitz for at drøfte – læs lokumsaftale verdensøkonomien, er begyndt at tale åbent om, at systemet ikke længere fungerer, og at det nu blot kannibaliserer sig selv. Ved mødet i år er der aflysninger fra Donald Trump – USA, Theresa May – England, Emmanuel Macron – Frankrig, Vladimir Putin – Rusland, Shinzo Abe – Japan, Xi Jinping – Kina … tilfældigt?

I Frankrig har globalisterne hårde tider. Deres mand, globalisten, Rothschild-protegeen Macron har visse problemer, for at sige det mildt, med det dér usle kryb nede på gadeplan kaldet for pøbelen. Han beordrer vandkanoner, tåregas, fængslinger og politistyrker imod sit eget folk. Eller rettere: ikke sit eget folk, for han regner ikke sig selv som tilhørende den slags lavpandet je ne sais pas!

Hvad er det, der lugter af?

I England har etablissementets repræsentant, hestefjæset Madam May visse problemer med, at hendes pøbel ved folkestemning har afgivet et referendum, der var rimelig tydeligt. Hvor svært kan det være? Der stod på stemmesedlen: England ud af EU – ja eller nej? og briterne stemte NEJ! What’s the f-word problem? Dernæst endnu en forhalende afstemning om måden, og da hun så, at hun ikke ville få flertal for sin luskede løsning, så aflyste hun minsandten afstemningen.

I Tyskland har Madam Merkel problemer, for tyskerne bryder sig ikke om hendes destruktive og uhæmmede bekvemmeligheds-indvandrer-politik. De lande, som Tyskland har gældsat via sin dominans i EU, bryder sig heller ikke om Madam Merkel. Tyskland har haft en stærk økonomi, som de har brugt til egen fordel. Men tysk økonomi har også et stort problem, en indbygget svaghed, og det hedder Deutsche Bank. Den har på nuværende tidspunkt et trilliard-underskud, og den har være involveret i en perlerække af skandaler, der har stemplet den og især dens øverste ledelse som ultra-korrupt og forbryderisk. Selv blandt amerikanske banker, der ikke selv har et godt ry, regnes den som betændt stof. Den regnes også som værende på vej mod afgrunden, og et kollaps af Tysklands absolut dominerende bank med et budget større en landet selv vil være et kæmpe blowback. Derfor har madammen og hendes hof holdt hånden over den.

Summa – kollaps og rekreation

Lad falde, hvad ej kan bestå! Lyder det ikke som en udtalelse fra en rød revolutionær i starten af forrige århundrede? Det er faktisk et slogan udsagt af Thomas Madsen-Mygdal, landbrugskonsulent for de jyske landboforeninger, forstander på Dalum Landbrugsskole i Odense, radikal statsminister, m.m. Husk at de radikale oprindeligt var landboernes parti, ikke godsejernes, ikke spidsborgernes og ikke arbejdernes, for de havde deres partier. En mand fra en bevægelse fra før landbruget blev mekaniseret, kemificeret og monopoliseret. Han så ikke, hvordan dansk landbrug bevægede sig i globalistisk retning mod døden for alt sundt landbrug. Han var stadig en del af husmandsbevægelsen, men blev en overgangsskikkelsen frem mod det, vi i dag har som landbrugsmafiaen og det monopolkapitaliserede landbrug. Hvis han kunne se, hvad han uvidende var med til at fremme, ville han ikke blot vende sig i sin grav, han ville stå op af den og ruske Lars Løkke, Landbrugsrådet – som han selv var medstifter af – og hele EU-luderskabet, sorry lederskabet, jeg kan skisme ikke stave længere – i nakken og holde en dundertale for dem.

Nej, der er ikke Mads Mikkelsens farfar, så vidt vides.

Det var dansk landbrug i en sund form, som Madsen-Mygdal arbejdede for, aldrig det parasitiske globalistiske monster, der for EU’s bestikkelsespenge tillod godsejerne at købe det meste af den danske landbrugsjord op, så de nu udgør et neo-feudalistisk jord-imperium på 80% af al dyrkbart område! Storbønderne har fedet og dovnet sig for andres penge, ladet jord ligge brak for spekulation, hældt mælk og korn i kloakerne, hvis priserne var for lave, forkøbt og forelsket sig i maskiner og kemi, hældt tonsvis af dødelig gift i jorden og ud i havet og ødelagt vores grundvand – alt sammen blåstemplet og velsignet af EU, det korrumperede landbrugsråd, den liberale venstre-lobbyisme og monopolkapitalismen.

Lad falde, hvad ikke kan bestå, for Madsen-Mygdal sidder alligevel med det lange strå. Dette fundamentalt usunde megasystem kommer til at falde. Lad mig nævne et eksempel – og jeg kan lige om lidt blive straffet med op til 12 års fængsel for at udtale, hvad der er et faktum, for så er jeg jo en påvirkningsagent! – nemlig at Rusland de facto og indiskutabelt nu er ved at sætte sig på verdensproduktionen og eksporten af økologiske landbrugsvarer. Det førende landbrugsland i Verden, den ældgamle agrare tradition, som blev smadret ved den perfide operation, vi kender som den Russiske Revolution, gør come-back på det, der er den præindustrielle kerne af deres samfund. Russerne har bandlyst GMO og Monsanto/Bayer, der omgående rykkede ind i Vest-Ukraine efter statskuppet – søg på ‘Joe Bydens søn’. HVORFOR, snotdumme og korrupte journalister, tror I, at de amerikanske NeoCons skulle smadre Ukraine, den sorte og mest frugtbare jord i hele Verden? og hvorfor tror I, at I fik besked om aldrig at skrive om det? I Indien, hvor regeringen ikke har haft den indsigt og styrke, er der 1000 bønder, der hver dag begår selvmord pga GMO-kartellernes politik!

GMOnster

Men gift-globalismen møder modstand, og Rusland er foregangsland, hvilket man ikke må sige, for så …

Tre af Europas mest profilerede globalister står for fald. EU er i en historisk krise. Der er murren i krogene overalt. Italienerne er løbet med bolden. Ungarerne, polakkerne, bulgarerne og rumænerne er på kollisionskurs med EU’s vanvittige indvandrer-slattenhed. Fænomenet De Gule Veste breder sig til alle lande og er som minimum et symptom på en generel europæisk folkelig opvågnen og venden-sig-mod EU-kratiet. Grækerne, spanierne og portugiserne forstår på folkeligt niveau, at de blev nakket økonomisk af EU, så deres arbejdsløshed nu er absurd, og deres hestekurs-åg hviler tungt og uretfærdigt. De kortsigtede 2-årige lån, som ECB, Bruxelles og tyskerne allernådigst gav dem, skal forfalde i 2019. Der er lagt i ovnen til en yderligere skærpelse af EU’s fundamentale krise. Mit bedste bud er, at hele projektet trinvist vil bryde sammen.

Rekreation

Herefter rekreationen – genskabelsen. Eller rettere: ikke først det ene og bagefter det andet, men sideløbende, for det er i fuld gang med at ske. Det bliver ikke en revolution, det bliver en revitalisering, en detox, en parasitkur. Vi vil se nogle af de gamle institutioner blive fornyet og udskiftet indefra. Og vi vil se andre uhelbredelige institutioner falde sammen, når noget andet er på plads.
 

Og hvorfor er det ikke en revolution? Fordi en revolution er et globalistisk koncept udruget af frimurer-infiltranter i 1700-tallet, jacobinere, satanistiske kabbalister, jesuitter-illuminati, Rothschild-hangouts, for hvem revolution var det kaos, der smadrede alt, der stod i vejen for DERES magt. Revolution er ødelæggelse for ødelæggelsens og kaos’s skyld, og globalismens, internationalismens, kollektivismens Orden ud af Kaos er den New World Order, som George H.W. Bush annoncerede 11. september 1990 i en tale til US Congress. Vi bør afskaffe begrebet revolution som andet end beskrivelse af et mislykket historisk projekt, for begrebet står ikke til at redde og bruge andre udtryk. Gerne en række andre udtryk, så globalisterne ikke kan spinne dem rundt med deres nysprog.

Vi får en ny verdensorden, og den er under dannelse. Der er ingen tvivl om, at bagmændene bag Bush’s version af NWO forsøger at twiste udviklingen så meget som muligt i deres retning. De redder, hvad de kan, ligesom Onkel Joakim vil redde sin pengesæk, mens han synker til bunds.

Centralbankvæsenet vil stritte imod, så længe, de kan. De ultrariges Kabbale har stadig modbydeligt isenkram i kælderen og dræberkaniner i hatten, som de kan aktivere. Men der bliver holdt nøje øje med dem. I USA er der retssager på trapperne + militærdomstole i en grad, der er uhørt. McCain og Bush Senior har allerede været igennem møllen og valgte at forlade denne Verden konfronteret med forbrydelser, der er ude af denne Verden! 71.000 forseglede anklageskrifter skulle ligge og vente – hvilket nok er stærkt overdrevet, for da de ifølge navnet er forseglede, kan alle have et bud om, hvor mange der er. Samtidig er der næppe røg uden en brand, og det er ikke mængden, der er afgørende, det er hvilke nøgle-personer, der bliver jagtet ned og stillet til regnskab.

Endnu ikke virkelighed – eller er det?

Fænomenet Q er interessant, selvom vi bør være forsigtige med det. Mainstream og venstrefløj gør grin med det – samtidig med at de flittigt læser med, for de skulle jo nødig gå glip af noget, interessant ikke? Den reaktionære undergrund afviser det blankt som fake og hope-porn og psyop og hvad de ellers har af klicheer i verbaldepotet, simpelthen fordi det går dem i bedene. De er simpelthen misundelige på nogen, der kan tænkes at have mere indsigt og større analysekraft end den, som de har taget monopol på. Alene disse tre reaktionære output burde få os til at interessere os lidt for fænoment Q – med måde og en pose salt i baglommen!

Det interessante er den kommunikation, der foregår mellem Q, som ingen ved, hvem er, da det foregår på en kryptiseret platform, men som alle har et bud på – og de anonyme kommentatorer (der ikke er særligt anonyme) og medierne og kontrakommentatorerne fra Deep State-troldefabrikken, der spiller med. Q er ikke én person, det er en gruppe. Den har rod i amerikansk militær og efterretningsvæsen. Den opererer i Deep State-feltet uden at være en del af det. Den har forbindelse til præsidenten uden at være identisk med personen. Det er det bedste bud derude, og jeg vælger indtil videre at have det som min foretrukne tydning – indtil der kan opstilles tilstrækkelig tvivl om det modsatte. Trumpisme eller anti-trumpisme er fuldstændig irrelevant – observation og vurdering er ALT! Hvad sker der, hvad er forholdet mellem udsagn og handling?

Den er lidt svær, ikke?! Hverken blank afvisning
eller blind hyldest rammer plet.

Hvis man følger med, er det bemærkelsesværdigt, at Q’s kryptiske udsagn lægger sig i forvejen og ikke i slipstrømmen på de faktiske hændelser. Det virker som et outlet, en kommunikation fra anti-Deep State-operatørerne til folk om, hvad der er gang i bag kulissen, hvorefter de så bliver opfordret til at undersøge sagen nærmere, da medierne straks forvrider ALT, der kommer frem. De (Buzz-Feed) forvred staks Robert Muellers indrømmelse af, at RussiaGate var varm luft i en hornlygte – de lod simpelthen som ingenting og løj videre, for på nuværende tidspunkt ved de ikke, hvordan de skal bære sig ad med IKKE at lyve!

Det er supervigtigt, hvad der foregår i dette spil. Hvis det bevæger sig i den retning, det tyder på, så vil det få afgørende konsekvenser for ikke bare USA men resten af Verden, for krigen mellem Deep State og modstanderne – hvoraf Trump kun er et medium – er krigen mellem globalisme/NWO på den ene side og muligheden for et værdigt liv for menneskeheden på den anden. SÅ stort og afgørende er det, og det kan ikke siges tydeligt nok.

Apokalyptise-masturbation

Så kan vi undervejs diskutere alle mulige gråzoner og gradbøjninger om, hvorvidt det hele er så kategorisk og firkantet – hvornår har jeg i øvrigt sagt det ? jeg bestiller sg’u ikke andet end at gradbøje! Men for det første, er kulturrelativisme noget bræk, og for det andet er det dødtrættende med al den pessimisme, apokalysme og evige mnjæææ-det-er-osse-bare-fordi-at-hed = den konspirations-onani, der markedsføres blandt uproduktive selvbestaltede dommedagsprofeter. Uproduktiv ikke i betydningen kilometervis af varm sovekammerluft, uproduktiv i betydningen brugbare, praktiske og visionære resultater og initiativer, der kan ses og mærkes og bruges.

Ja gu’ er Dommedag på trapperne, den har vi lissom fattet, Batman! Var det så ikke så på tide at komme ud af det hørmende karlekammer med indbygget ekko og deltage i opbygningen af en Verden – EFTER DOMMEDAG !?

Det, der er en ynk med apokalyptikerne, er, at de har brugt al deres energi på at fordybe sig i beskrivelser af Dommedag, at de vil være de første, der bukker under for den. Ikke alle de ‘sheeple’, som de har rakket ned på, hvilket de er overbevist om, men dem selv. De kan ikke engang finde ud af at lappe deres egen misligholdte cykel. De har forsømt – for at citere Gandhi – at Blive den forandring, du ønsker at se i Verden , den rekreerende, genskabende verden. De er stagneret i den impuls, de fik dem til at erkende den døende verden. Skuddet, det var godt nok, der var bare ingen pil på buen. De er blevet til de skygger, som de forbandede og kan ikke længere bidrage med noget. En ny generation skal på banen og kommer på banen.

Mnææ, de unge er jo hjernevaskede af deres mobiltelefoner og uddannelsesskade og deres ….

Ikke sandt, det er det, jeg siger! Dødskulten vil gøre alt for at forhindre noget nyt, for DE var jo blomsten af Danmarks … hensygnende ungdom, der aldrig blev voksne, og nu er de ved at blive gamle. DE havde monopol på kritik af systemet, og hvis systemet ikke opførte sig kritisabelt på deres præmisser, så fik de et føl galt i røven. Hvis de bare gad at bekymre sig om deres egen sociomaniske mobil-narkomani, så skal de unge generationer nok tage sig af deres egne problemer. Var det måske på plads med lidt empati overfor de unge årgange, der er blevet target’ede og misbrugt af en kynisk-psykopatisk medie-industri som INGEN generationer før dem?

2019 bliver et meget spændende og afgørende år.
Spænd sikkerhedsbæltet, Dorothy, for Kansas vinker farveller!


1 Comment

Kapitalisme – NedersteEtage · 26/01/2019 at 20:49

[…] Kollaps eller rekreation […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *