Essay,  Politica

Juleknas i maskineriet

Mumiens nytårstale

det blev et prøvelsens år
det var nødvendigt, ja det var det
men så gik vi heldigvis på nettet i stedet for at være sammen
og så blev vi hjemme – stort smil til alle
klimaet har fået det bedre – bladre-bladre
(hvad var det nu, de skrev i statsministeriet?)
nye restiktioner var nødvendige
mange har lukket ned – det har berørt mig meget
vi har lært tillid – ja det sagde jeg TILLID!
vi må fortsat leve med restriktioner
vaccinen er nu en realitet, vi glæder os
de forskede af al magt – og de blev ikke hørt
de gamle – de kreperede
og børnene de små svin fik stuearrest – buhuu
fødselsdage og bryllypper gik i fisk
– det takker jeg for af hele mit hjerte
og grønlandsk og færøsk turistindustri er gået helt i stå
de stolte folk i Nordatlanten
og fuck nytår
vi sender dem vores dybeste nytårsønker
Gud barbere Danmark

De nye normale forbud

Visse steder i Canada er det nu blevet forbudt at synge.
Begrundelsen er, at det engelske sprog indeholder for mange hårde konsonanter,
der har potentiale for at spytte virussmitte i hovedet på andre.
Altså P-T-S-D og lignende.

Visse steder i Australien er det nu blevet forbudt at kramme sine børn pga smittefare.
Her må der være tale om det, der hedder statskontrolleret omsorgssvigt.

Min nabos gamle far på 89 faldt før jul og brækkede sin hofte og ligger nu efter en operation dybt depressiv på Næstved Sygehus.
Ifølge regeringens bekendtgørelser må hans kone ikke besøge ham. Personalet måtte i frustration smugle hende ind ad bagdøren uden at skrive det i rapporten. Hun ville ellers have risikeret, at han døde, uden at hun har sagt farvel til ham. Godt gået, Mette F… !

Statsministerens nytårstale på forskud

Så sidder jeg her igen-endnu og føler trang til et par krokodilletårer og lidt vand ud af ørerne.

Når jeg ser tilbage på det forgangne, kan jeg glæde mig over, at det på trods af skepsis, sagkundskab og faktuelle grunde til omtanke er lykkes os at overhøre det hele. I skal vide, at det ikke har været let, og at det mest af alt har været hårdt for mig. Det skulle folk tænke lidt mere over i stedet for at gøre sig selv til mandagsdommere.

Jeg har i min periode som statsminister tilsidesat mig selv og viet mit mandat og dets forpligtelse til … og der troede I så lige, at jeg ville sige danskerne, men her må vi alle være villige til at gøre det nødvendige offer for verdenssamfundet og Den Store Nulstilling og forstå, at det er nødvendigt for vores allesammens skyld.

Det er nye tider, der kræver det nye normale. Vi skal som danskere være villige til at forstå, at vi ikke længere bare kan være danskere i en global verden. Vi må være villige til at lægge beslutningerne i hænderne på folk, der har det brede syn og det store overblik. 

Folk, der taler om frihed, borgerrettigheder og suverænitet, må forstå, at dette hører fortiden til, og at det i fremtiden er en luksus. Det er fx ikke nok længere, at 99.95% smittede af den store onde virus vil overleve. Det er ikke acceptabelt, vi må stille større krav. Vi må være villige til at ofre al trivsel i samfundet, samfundsøkonomien, vore virksomheder, vore uddannelser, vores sociale ja selv vores familiære og venskabelige liv for denne vigtige sag. Danskerne må lære at lade være med at lave børn under dynen, så de ikke udsætter hinanden og samfundet for livsfare. Restaurationsbranchen må lære, at det er samfundskritisk at servere mad for befolkningen. Forsamlingshusene må lære, at de er unormale, og at kun det normale er normalt. Sygehuse og hospitaler må lære, at det er politikere, der har forstand på sundhedsfaglige vurderinger. Uddannelsesinstitutionerne må lære, at det er egoistisk at lære nogen … noget.

Jeg tror, danskerne efterhånden har forstået det. Jeg er stolt over, at dette er sket i min tid, og at jeg har fået chancen til at dreje om på hanen.

Lad os i flok og sammen i det nye år løfte og dele, så vi kan smadre det sidste liv i dette lille elendige lorteland.

Pandemedia

Pandemani, pandæmonisk panderynke-pantomime
Pandemaskespil, pandemystisk, plandemisk-anæmisk
Baditorisk-mandatorisk pengedemisk-kemisk
Økonomanisk, egomonisk, syndromisk

Covanvidets abrakademiske kogalskab
con-men and con-women in the  neo-con game
cospiratistiske kontanter uden afregning, kontrakter uden konsekvenser
conglobalistiske connotationer, kontorklinikernes kolde afvaskninger

Nedluknings-nødløsnings neofeudalisme
narrøvs-nihilisme med neonazistisk nationalmord
nedværdighedspolitik og nederdrægtig nedgørelsesretorik
narkohandlernes og necromancernes nattegerninger

Den hule jul

Jeg har det sådan med julepynt – jeg kan godt undvære det.
Disclaimer: Dette er min helt personlige holdning, og ingen skal føle sig anfægtet, hvis de har en anden.

Forstå det ret, jeg har intet imod noget, der lyser op i mørket og ser lidt festligt ud. Bare det ikke er noget junk. Og det er det. Og jeg kan godt undvære junk.

Det værste er al den udendørs lysforurening. Om natten skal der være mørkt, så man kan se stjernerne. Min elregning bliver ikke belastet af at bygge et kæmpejuletræ af en flagstang eller pakke hele facaden ind i lyskæder far Bilka. Hvad er der galt med folk, er de mørkerædde? Folk, der bor i byerne, aner ikke, at der findes stjerner på himlen, for de er nødt til at brænde 1000 kWt af for ikke at falde over kantstenene i mørke. De er nødt til at have plastikjulestjerner i med strøm på. Hør, var der ikke noget med en stjerne på himlen over stalden … ? FUCK – den skal dø!

Jeg har princippet intet imod at slæbe et træ ind i stuen og sætte ild til det i små portioner. Men jeg gør det ikke, for jeg ved, hvor mange pesticider de sprøjter på genmodificerede industrielle grantræer.

Stjerner og hjerter og åndsvage nisser, tag for jer af retterne. Jeg gider bare ikke at glo på dem. Jeg har nok produceret for mange videoer og reglen siger: hvis en rekvisit ikke har nogen betydning for handlingen, så skal den ikke være med i billedet.

Jeg kan gå med til det for børnenes skyld, men de er fløjet fra reden for mere end et årti siden, så der er ingen hensynsfuld grund til forlorent ragelse i mit hus længere.

Jeg holder normalt af at gå i kirke om julen. Jeg er kommet meget i kirker som sanger og musiker, og jeg har et uforskrækket og aktivt forhold til den kristne tradition omend med en kritisk vinkel. Regulære læsere af nedersteetage.com kan ikke være i tvivl om det. I år har jeg imidlertid ikke tænkt mig at gå i kirke, for jeg kan ikke udholde det sørgelige syn af maskemennesker. Jul skal ikke handle om underkastelse og frygt og symbolistisk mundlammelse.

Problemet med julen generelt er, at den er forloren og kommercialiceret. Ritualet er tømt og det højtidelige er forsvundet. Tilbage er kun åndsvage plastiknisser og plastikbasunengle og plastik-på-plastik-ragelse. Børnefamilierne i modernismens skilsmissekultur overkompenserer og kvæler deres curlingkræ med plastikgaver, så de bare er fucking plastik-ligeglade. Julen er blevet yderlig og mangler inderlighed. Vi har glemt, hvad julen er, noget andet har taget dens plads i menneskesjælen. Nåja, jeg havde glemt, at den også var afskaffet, for vi er jo bare kødmaskiner med strøm på.

Og disclaimer igen:
Hvis du og din familie er i stand til at lægge den dybe og autentiske mening ind i Julefesten, vil jeg ønske jer stort tillykke med det og Glædelig Jul!

Madfesten

Tilbage for mig er det, som jeg værdsætter ved den gammeldags jul: julemad. Det er til gengæld også noget af det, som vore fjerne forfædre forbandt ved julen. Maden må ikke være fedtforskrækket, og drikkevarerne skal kunne matche op. Der må gerne være andesteg med brun sovs, rødkål, svesker, ribsgele, brunede kartofler og ris allemande med et glas portvin. Altså alt det, som jeg troede var ærkedansk, indtil jeg for et par decembre siden var til en konference i Berlin, hvor vi fandt en restaurant med gode anmeldelser ved en kanal i nærheden af Museumsinsel, hvor de serverede: tysk andesteg, der var nøjagtig magen til dansk med rødkål, brunede kartofler og det hele. Og hvad betyder ris allemande? Det betyder risdesert tyskerstil! Vi har nogle gange lidt svært ved at se det: vi er germanere. OK i år stod den så på coq au vin i stedet. Hanen har gået og galet hos min nabo til en dag, hvor der blev for mange af dem, og de begyndte at slås. Der er mad til fem dag, og den kostede mig 50 kr + den billigste flaske vin fra Menu. Den skal marinere natten over i forkogt rødvin – alkoholen skal ud, for det modvirker marinering. Resten af opskriften er den klassiske. Serveres efter 2.5 timer i gryden med kartoffelmos og et drys persille. Hvem havde troet, at en fransk fattigmandsret kunne være så god?

Smagsansen trigger et dybt sted i hjernen og bringer nostalgiske minder frem om en tid, hvor julen havde en højtid over sig, og hvor barnetroen var intakt. Den minder om, at julen var hjertelig, ikke grådig. Folk var familiære, ikke single-skilte. Børnene var barnlige og forventningsfulde (advent du ved…) og ikke små krævende hussociopater. Folk kunne stadigvæk synge en julesang og havde ikke brug for George Michael og John Lennon over anlægget. Der var hvid jul, men det har vi af naturlige årsager ikke meget af for tiden – og nej, vi taler ikke om menneskeskabte koprutter. Der fandtes Disney’s juleshow, men hele verden var ikke disneyficeret. Julesalget og reklamerne startede 1. december og ikke 15. oktober. 

Julefrokosten i juledagene var legio. Hele udtrækket af retter var sat på bordet – med snaps til. Et til tider voldsomt udvalgt af traditionelle egnsretter fra det gamle Danmark, hvor folk stadig vidste, hvad en ko og en gris og en sild var. Det kunne hurtigt blive for meget, det kammede over, folk kunne simpelthen ikke æde sig igennem det. Fejlen var måske, at folk prøvede at æde sig igennem det i stedet for at smage sig igennem det. Vi var løbet ind i en grådigheds- og overforbrugs-kultur startede dengang i 60’erne med de fede tider. 

Musikken

Halvdelen af mit liv var dedikeret til musik, og jul var lig med julekoncerter. Kirker er uforlignelige akustiske rum beregnet til vokalmusik. Noget af den bedste klassiske musik for kor og vokalensembler er skrevet for julen og beregnet på disse rum. Jeg kender 100 kirker i Danmark, Sverige, Tyskland, Italien, England, Scotland, Spanien som sanger og dirigent. Der er unikke og uforlignelige oplevelser forbundet med disse koncerter. Den danske sangskat fra salmebogen og Folkehøjskolens melodibog er så rig og unik og af så høj kvalitet og originalitet, og de fleste mennesker i dag under en vis alder har absolut ingen anelse om, hvad der nu går tabt. Her et godt stykke inde i globalismens, teknokratismens og transhumanismens århundrede.

Musikken rammer kernen af julen som højtid. Den skal røre ved noget. Hvis den ikke gør det længere, er den ikke værd at samle på. Mnjææ, jeg kommer nu rigtig i julestemning, når jeg hører julebåndsløjfen nede i supermarkedet. Altså seriøst? Amerikansk dåse-disneymusik og julemanden, der kysser mor? Så tror jeg hellere jeg ville myrde bilradioen og gense Die Hard 1 med den geniale brug af Dean Martin og … let it snow, let it snow, let it snow. Eller hvis det skal være for børn, så Alene Hjemme II for at se Joe Pesci få noget tungt i hovedet. Oh, i øvrigt: Gæt lige, hvem Kevin møder i lobbyen til The Plaza Hotel 26 minutter inde i filmen? Ejeren af hotellet i egen skikkelse, Donald Trump, 30 år yngre i en 20 sekunders birolle.

Den stjålne højtid

Men hey, ikke nok med, at julen er blevet til tomme kalorier, nu vil de også stjæle den fra folk. Der er ingen grænser for co-vanvidet, indgrebet på folks liv stopper ikke, før den sidste celle, det sidste kromosom er okkuperet og hele menneskeheden er steriliseret og pumpet fuld af gift – og har afleveret alle deres penge + deres menneskeliv ved døren.

Det jo vældig interessant og skræmmende – hvilket så også er meningen – hvad globalisterne har gjort ved julen i år. Jeg vil ikke gentage, hvad jeg allerede har skrevet her:

eller her:

Jeg spørger bare mig selv, hvad der er, det gør ved mennesker? Alt det, du ved.
Og så har jeg allerede svaret på spørgmålet: Hvad er meningen? Dette ER meningen.

  • Mundkurv, distancering, nedlukning, forsamlingsforbud og karantæne lærer at gøre det sidste ryk ind i den nye globale mennesketype, der er ubetinget underkastet og villig til at acceptere … ALT!
  • Vi lærer via pottetræning for voksne IKKE at være sammen som mennesker men som sammenstuvede kvæg eller fanger i en koncetrationslejr.
  • Vi lærer via stats- og myndigheds-udøvet terror frivilligt at afskrive vore frihedsrettigheder, vore civile rettigheder, vores privatliv, vores råderum, vores levevej og vores egentlige liv. Vi lærer igen at være livegne (livestock – besætning) i den nye feudaltid.
  • Vi lærer i frygt for at dø at få injiceret en eksperimental substans i kroppen uden at kunne kræve informeret samtykke eller deklaration af indhold. Stol på dem, de ved sikkert, hvad de gør (ja det gør de, men damen med nålen ved ikke en skid).
  • Vi afliver iført mundkurv en af de essentielle menneskelige interaktioner, den udtryksfulde mund, smilet, nærheden. Vi skal blive fremmede for hinanden.
  • Vi lærer at afgrænse kommunikation til noget bag en skærm. Når vi mødes over Zoom, er der nogen, der lytter med. Vi kan ikke længere tale frit.
  • Vi lærer som i sovjetstaten og DDR at censurere og angive hinanden. Vi peger fingre og råber af hinanden derude, hvis nogen ikke underkaster sig. Vi begår forbrydelsen mod hinanden – for de høje herrers skyld.
  • Vi skal lære, at eugenisk euthanasi er nødvendig i det nye normale. Bedstemor er blevet en økonomisk belastning for globalsamfundet, så hun må aflives vha isoleret, depressiv ensomhed.
  • Vi aflærer os samvær, sammenkomst, samhørighed og samtale. Staten har nu invaderet folks stuer, virksomheder, fællesrum og mødesteder på en måde, som kun de værste totalitære regimer hidtil har været i stand til.
  • Vi lærer at acceptere absurditeter. Staten, myndighederne, medierne kan nu slippe afsted med at fyre den værste gang BS af uden at skulle redegøre for en redelig sammehæng eller mening med galskaben. Vi er indtrådt i en ny mørk middelalder med pavelige buller, inkvisition, opreklameret sort pest og brutale herremænd bag jernporte.

I det nye normale

I det nye normale bestemmer Staten, hvilken side af lokumspapiret, du må tørre dig med.
Eller om det ikke er mest korrekt at tørre sig på begge sider.

I det nye normale behøver Staten ikke at lovgive. Den skal blot udstede en ordre. 
Den behøver kun at udstede, ikke forfatte den. Det er der nogle andre, der har gjort.

I det nye normale er det ikke nødvendigt at føre samtaler. De er afholdt én gang for alle.
Hvad nytte er samtaler til, når der ikke er noget at tale om.

I det nye normale findes der ikke fællesskaber. Det findes x-antal ensomme skikkelser i hver sin isolationscelle bag hver sin skærm påmonteret hver deres tracking device.

I det nye normale findes der ikke penge. Der findes digitale rationeringsmærker og klippekuponer afhængig af, om du er lydig eller formodes at lide af en såkaldt samfundskritisk sygdom.

I det nye normale bestemmer Staten, om du må gå en tur på gaden, kramme dine børn og besøge din bedstemor, hvem og hvor mange, du må være i stue med, og om du må drive en forretning. 

I det nye normale vil Staten kunne bestemme, hvor mange daglige vejrtrækninger, du må foretage. Hvis antallet overskrides ifølge din vejrtræknings-app, må du holde vejret til næste dag kl. 06:00.

2020

tyve, tyve
og atter tyve
som stjæler alt

når angsten
for døden bliver for stor
stjæler den det man lever for

2020
et stjålent år
uden ytring og frihed,
et karneval og fastelavn
grimasse bag en maske,
et stjålent blik
uden smil,
en ørkenvandring
uden mål og mil…
– intet at takke for,
ingen årsag

2021
Held og lykke ?
– allerede på hæld 
og lagt i løkke,
“ expect the unexpected “
selvom det allerede er planlagt ?

2022…… 2023….. 2024….
den der tæller
lyder som en hæler
der gør kassen op,
en dråbetæller
af “kinesisk tortur”,
en ukendt bøddel
der næppe fatter en tøddel

” hvad sker der nu … og nu … og nu ” ?
så længe man spørger timeligt fastholdes
” det evige nu ”
( som et pendul
der svinger frem og tilbage
mellem revolutioner, kaffe og kage )
( et “nu” uden fortid og fremtid – er det frihed ? )
– alle disse ” revolutioner ”
er bare et ord som betyder ” gentagelse ”
på løgn og latin
– fatter du det ? 

spørg hellere : hvornår holder det op ?…
og vær ærlig og besvar det selv :
ikke før folk siger 
“ STOP ”

      !

Livet er skønt og farligt,
med fællesskab og “vi-rus”
skabt med “fæle” bakterier og virus
tilsammen med andre levende væsener
planter og dyr
liv
i symbiose,
som roser på mødding
med dufte, torne og “corona”

[Omar Ingerslev]

_______________________________________________________________________________________________

Read articles in English on MELLEMSTEETAGE.DK

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *