Essay

Jeg har kørt en bil ned på cykel

Tankelæsning på turen + et sammenstød med fatale konsekvenser

De sidder, de kommer, de går, de står, mennesker på vej et sted hen.
Hvad ville jeg se og høre, hvis jeg kunne tune ind på dem?
Hvorfor er de her, og hvad er deres livsemne?
Han sidder der med lukkede øjne i sit arbejdstøj.
Det er fredag og fri kl. 14, og det har været en lang uge.
Han er over den alder, hvor fredag er ensbetydende med det vilde liv,
hvor man trykker den af med sjakket og gutterne bagefter.
Han skal bare hjem til konen og hunden og en stille weekend,
hvor han kan få lov til at hvile ørerne for netop gutterne
og deres hormonelle bralder og bøvl og mester der bliver sur og råber
og alle de urimeligt krævende kunder, der tror,
de får en herregård for et hundeøre.

Et kort intermezzo af en svensk blondine af en togkontrollør,
der bare taler svensk over højttaleren bortset fra de danske tal og klokkeslet,
og som med en imponerende omhu fortæller om alle de forbindelser,
som man kan få fra Hovedbanegården i København.
Ikke noget med dum blondine her.
Hun kan lide sit arbejde ligesom den heldige danske mand,
der var årsagen til at hun flyttede hertil og fik et job som 
togstewardesse hed det vist engang, hvor de skulle gøre det mere sexet
at have et job med så gennemsnitligt mange sure passagerer.

De stiger på i Roskilde, de tre unge gymnasieelever.
Der liv består af studie, fester, flimmer på mobilen,
besværlige forældre, veninder og kammerater,
en kæreste måske (i tre måneder), fritidsjob på tanken for at dække et tidligt overforbrug.
Hun er den ambitiøse og skyldbevidste, 
12-talspigen der altid sidder på forreste række.
Han er gamertypen, der tager det mere laid back.
Han har allerede aftaler i hus med slænget om at mødes
og skyde løs på russere i den nye Ukraine-bane i Counterstrike.

Jeg selv er på farten en dag, hvor næsten alt går galt.
Der er stiv modvind og op ad bakke på cykel ud – men det er bare betingelserne.
Ulykkerne starter, da rejsekortet er spærret, for det nægtede at tjekke ud sidste gang.
De 160 kr. kan ikke refunderes eller overføres, da det er et anonymt kort.
Dot-appen har ikke forbindelse, da  ‘Vi oplever lange ventetider, prøv en anden gang’.
DSB-app’en er gælder ikke for busser, og der er ingen kontanter.
Jeg kan ikke købe en billet over SMS, selvom jeg skriver nøjagtigt, hvad jeg skal.
NemID siger, at det er udløbet og at man skal have MitID.
Aktiveringskoden til det findes på netbank, der nu kræver, at man logger ind med MitID
Toget holder på sporet, men dørene er blokeret i to minutter, hvorefter det kører.

På vejen hjem på cyklen, 9.6 km på bøhlandet trækker sorte skyer op,
og ud af dem kommer der hagl, der tiltager ca. 4 km hjemmefra.
Det er så her klimakset på dagen kommer, da idioten her 
prøver at skære et hjørne i et sving, hvor jeg ikke har udsigt, 
blot fordi jeg bliver bombarderet med hagl på størrelse med pinnochiokugler.

Det betyder så, at jeg kører en varevogn ned på cykel!
Jeg forsøger at udvige ved at både bremse og styre men forgæves.
Jeg ligger og ruller rundt på asfalten og tjekker i de første sekunder
om begge ben og skuldre stadig er vedhæftet resten af kroppen – det er de tilsyneladende,
og den ligeså chokerede mand i bilen stiger ud, hvor jeg spontant råber:
DET VAR MIN SKYLD – OG JEG ER OK!
hvilket han ikke er enig med mig i, og baghjulet på cyklen er forresten smadret,
hvorefter han efter lidt forhandling om min tilstand, hvor det ikke lykkedes mig
at overbevise ham om, at jeg er OK, for som han siger: 
Du bløder ned over din egen sko, hvor bor du henne?

Og det var så fire km væk: Jeg kører dig hjem,
og inden jeg havde set mig om, havde han smidt min cykel ind på bagsmækken,
og problemet med, at jeg måske bløder gulvet i hans bil til har han ingen betænkelighed ved,
for det kan renses, og i øvrigt er det mandens arbejdsvogn for han er jord-og-betonarbejder,
og de dér bisser har set lidt af hvert på arbejdspladser med folk, 
der har mistet en hånd, tandsættet og det ene øre ved en arbejdsulykke.

Så hjem kommer jeg, og lidet hjalp det at have et par rene bukser på fra morgenstunden,
men jeg tør ikke tænke på, hvordan mit højre ben ville have set ud i korte bukser.
Her skal jeg spare dig for flere detaljer med et rødt badeværelsesgulv, 
kompressionss-og gazebind, der hurtigt bløder igennem og den slags.

Jeg sad bare bagefter med det modsatte af en dårlig oplevelse,
for jeg havde jo ikke smadret mig selv totalt, bare fået et dybt hak i læggen + diverse buler,
og jeg var jo løbet ind i et menneske, der både var i stand til at tilsidesætte sig selv for et andet menneske i en spontan livsytring og derudover var i stand til
at holde hovedet koldt og gøre det rigtige i en kritisk situation.

Er det ikke bare en påmindelse om, at jeg kunne være omkommet og om,
hvad man selv skal gøre, hvis hændelsen vender den anden vej.
Og så mener jeg, at jeg har den gode historie på hånden,
at jeg har kørt en varevogn ned på cykel! og hvem kan lige prale af det?
Det var cyklisten og cyklen, det gik ud over – ikke en i forvejen godt brugt kassevogn.

Kommentarer

  • omar ingerslev

    Godt at du slap nådigt fra uheldet !. Pas på, min ven, du er en sjælden juvel, vigtig og dyrebar ! Og midt i situationen så bliver det et vigtigt vidnesbyrd om gode mennesker “derude”. Tak for det.

    Carl Henrik Rørbeck har et indlæg på nettet om mit-ID – de fascistiske fækalier skal saboteres og aborteres på alle mulige måder, og dem der står bag skal have en flad … pande- … en huske-kage …

    nem-ID … cov-ID … mit-ID …. ID ID … ID-ioti !

    God bedring !

    Mange varme hilsner i en kold tid herfra.

  • omar ingerslev

    Pga jernbanesabotage, udført af DSB,
    elektronisk betaling med nem-ID
    cov-ID… mit-ID … ID … ID …
    og anden ID-ioti,
    blev manden med den gule hat
    tvunget til at cykle i strid modvind, med hagl og sne.
    Hans gode forstand,
    og mange brikker at flytte med,
    fik, sammen med trænede benmuskler, snart cyklen på gled.
    Midt i alvoren var han stadig en glad legodreng
    – men det hændte at legen tog over, ledet af tragikomikken
    som denne dag, hvor han legede med trafikken.
    Det er en farlig leg
    som i dette tilfælde med alvor manifesterede sig.
    Hans velkendte ekspertice
    med at runde skarpe hjørner
    i storpolitik og konflikter
    hjalp ham ikke
    – ej heller hjalp DSB,
    som med sin uduelighed banede vejen
    for det der efterfølgende skulle ske:

    Manden med den gule hat
    prøvede med et trylleslag
    – spontant inspireret af “David mod Goliat” –
    at nedlægge en alt for stor bil.
    Det gik ikke helt så glat,
    cyklet blev krøllet, og han skak mat
    – han viklede sig ud af krøllerne,
    og rejste sig uden at kny :
    jeg tager det fulde ansvar,
    og kan sagtens stavre
    hjemad til min by

    Den venlige chauffør
    var knap så ør,
    og tog det med et smil
    – var altid god for en ekstra mil –
    tog mand og cykel med
    og kørte dem hjem på trillebør.

    Da manden kom hjem
    opdagede han for sent
    at han havde tabt sin gule hat
    – eller havde han en brik for lidt ?
    og aldrig haft den med ?
    – det er svært at sig´,
    for huske, det ku´ han ikke lig´
    om den var med i æsken, han blev leveret i ?

    Manden, med eller uden gul hat,
    så på skrammer og ridser i hast,
    trøstedes og beroligedes snart
    over at være gjort af godt stof
    og stødsikker plast.
    Han var gul over det hele
    – det føltes rart –
    hans slag var ikke mærket af blåt,
    for så ville folk grine
    og tro at han kom fra Ukraine.

    *

    Det var påske, med lidt god vilje,
    manden fandt i sin have en gul lilje
    og satte den på hovedet :
    ” snart er det påske,
    og liljen kan bruges som en gul hat, måske… ”

    *

    Undskyld, hvis jeg er for grov,
    men det rimer næsten for meget af sig selv,
    det ene ord tager det andet i rim,
    snart tager de sætning og handling
    og klæber sig med egen vilje fast som lim

    som en rejse i underverdenen med Niels Klim…

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.