Hvad har psykologi, parapsykologi, kabbalisme, alkymi, behavourisme, arkæologi, sprogvidenskab, fysik og religion til fælles?

DE TILTRÆKKER BÅDE BIERNE OG FLUERNE

De er hver for sig redskaber til at forstå noget, der gemmer sig under overfladen. De er en adgang med menneskesindet og universets hemmeligheder og alt derimellem. Nogle af disse redskaber eller videnskaber er ældgamle, andre er opstået for ikke meget mere end 100 år siden, Viden tiltrækker vidensbegærlige og nysgerrige, for det er også en del af den menneskelige natur at forstå. Men viden tiltrækker også magtmennesker, for viden er magt.

Kabbalismen er et godt eksempel. Her har vi resterne og overleveringen af babylonisk magi transformeret af jødiske skriftkloge og rabbinere gennem et par tusinde år. En samling tegn og underlige gerninger, der tilbyder indsigt i det skjulte, det okkulte. Eller som man vil sige det i dag: adgang til styresystemet via et programmerings- og kodesprog. Kabbalister har selv været mere end villige til at hylde det ind i et slør af mumbo-jumbo, således at normalt tænkende mennesker ikke kunne tage det alvorligt. Eller forstå det, selvom de prøvede. De skriftkloge kigger Gud efter i kortene, mens alle andre ryster på hovedet. Mange af kabbalismens doktriner kunne uden tvivl formuleres, så mange flere kunne forstå dem, men de valgte at gøre dem kryptiske.

I 1500-tallets Venedig dukker der en stak skrifter op, som kun fandtes på arabisk, og som senere blevet kaldt for Corpus Hermetica. Hermes eller Merkur var gudernes sendebud, han var postbudet mellem den højere viden og menneskenes. Den venetianske fyrste Cosimo di Medici lod skrifterne oversætte fra arabisk, ellers ville vi ikke have kendt til dem. Formodentlig var der tale om skrifter fundet i biblioteket i Konstantinopel, hvoraf nogle tusind år tidligere har befundet sig i det nedbrændte bibliotek i Alexandria. Så der var tale om overleveringer fra den egyptisk-magiske tradition. Forbindelsen til Kabbalah er igen jødiske skriftkloge, der som bekendt pendlede frem og tilbage mellem Egypten og Babylon. De var på eftersøgning efter det samme – sjovt nok – som nazisterne senere jagtede, hvor de kom hen, fra Sydfrankring (katharerne) til Egypten (alexandrinerne) til Irak (babylonerne) til Tibet (lamaerne).

De var på jagt efter den hemmelige viden, der var gået tabt i historien i den store ødelæggelse. Denne viden stammer – og lad os bare slå det store brød op – fra den glemte og tabte civilisation, som vor tids historikere ikke vil røre med en ildtang. De ved ikke, hvordan man læser de gamle skrifter, så de sætter dem over på hylden for skrøner, myter, fantasier, legender, overtro og barnagtigheder. Så behøver de ikke at lære sig at læse dem og kan nøjes med at smågrine ad dem. Kabbalisterne har det fint med det, for så har de deres redskab for sig selv.

Arven fra forfædrene

Nazisternes Ahnenerbe-ekspeditioner giver et hint om, hvad det var, der blev eftersøgt. Ahnen = aner, forfædre, Erbe = arv. De er på jagt efter deres ariske forfædres efterladenskaber. Ordet arisk er i dag bandlyst alene på grund af nazisternes brug af ordet. Ligesom hagekorset af samme grund. Begrebet socialisme skulle vel også være gået den vej, men fordi marxisterne kuppede begrebet og distortede det, så blev det politiske korrekt og ikke bandlyst. Ikke et ord om Gulag.

Arisk er ganske rigtigt en betegnelse for en race af lyshårede, blåøjede folk med en høj statur, som besad dyder og kultur, der var navnkundige blandt folkeslagene. Navnet på Iran, Ayran stammer derfra. At disse folk lige pludselig aldrig har eksisteret, blot fordi nazisterne eftersøgte deres arv og efterladenskaber, er jo latterligt. Det samme med hagekorset, en signatur fra denne ariske kultur, der i øvrigt findes overalt i den gamle verden og stadig bruges i Østen i dag som et tegn for … ja for hvad? Skulle det lige pludseligt være et ‘ondt’ tegn, fordi WW2 var et ondt projekt, og fordi sejrherrerne – som den slags har for vane, mens de har den fremme – at dumpe al deres egen ondskab over på den slagne fjende?

De siger, at hagekorset blot er et soltegn. Muligvis, men hvorfor tegner man så ikke bare en sol? Alle børn ved, hvordan man tegner en sol. Hagerne i korset – der kan både kan både være tre, fire og tolv ben afhængigt af tid og sted, antyder en retning for rotation. Solen vandrer som et hjul eller en vogn (Solvognen) men den roterer ikke ifølge vores øje. Er det så et galaktisk tegn? Hvad har de gamle kendt til galakser, som de ikke kunne se med det blotte øje, og vores egen galakse er en sløret stribe af mælk på himlen? Så med mindre man regner med muligheden for en overlevering fra en suveræn højkultur, en præantik hi-tech-civilisation – hvilket vi bestemt gør her! – så har det været udenfor scope. Hvad så med en maskine, der roterer? Det er absolut tænkeligt, men her havner vi i samme hi-tech-dilemma. Når man ser på den sorte sol fra Wevelsburg, Himmlers okkulte SS-borg (gamere kender det som modellen for Castle Wolfenstein), så ligner det en mellemting mellem et tibetansk mandala, Shivas dans og et blueprint til en flyvende tallerken.

Tibetansk siger du. Men er vi klar over, at nazisterne ‘importerede’ en hel stak lamaer, som blev installeret i en bygning i Berlin til at oversætte ældgamle tibetanske skrifter til tysk? Det var bestemt ikke, fordi nazisterne bare ønskede at lave komparative religionsvidenskabelige studier, udgive lærde bøger og lave et museum. Det var, fordi de vidste, at der gemte sig hemmeligheder i skrifterne om en fysik, en teknologi, som var noget, de eftersøgte.

Shivas dans siger du. Var Shiva en alien? Der findes vediske skrifter, der ganske præcist beskriver vimanas og vitmanas, hvilket vi ville kalde for flyvende tallerkener. De ikke bare beskriver deres fremtræden, de beskriver også deres indre og konstruktion. Efter sigende stammer nazisternes kendskab til den hemmelige fysik fra den indiske fysiker og matematiker Subrahmanyam Chandrasekhar, der var den første der bevidste matematisk, at sorte huller findes, og at stjerner med en masse på 4xSolen på et tidspunkt vil kollapse til et sådant. Han gjorde hermed astrofysikkens grand old man Sir Arthur Eddington rasende, og Eddington gjorde tykt racistisk grin med Chadrashakar og kaldte for en ‘gul nigger’. Men inderen tog sine ligninger til japanerne og tyskerne, for tyskerne regnede dette for arisk videnskab, da de havde læst de vediske beskrivelser om vimana’er. De regnede også sig selv for at være beslægtet med inderne via en arisk immigration i en fjern fortid. Svastikaet blev identificeret som et indisk-arisk symbol, der samtidig var et esoterisk symbol for den galaktiske energi, de var begyndt at studere.

Blueprints, siger du. Look no further. Eller rettere always look further. Der er en grund til, at der foran indgangen til forskningskomplekset CERN står en statue af den dansende Shiva. Ligner den kæmpe hadron collider set ovenfra ikke Shivas dans og den sorte sol fra Wevelsburg!

Det hele handler om teknologi

Der er en grund til, at gudernes sendebud, Hermes, hed Merkur på romersk. Mercury er kviksølv, og kviksølv har altid ved siden af guld været den særlige ingrediens i alkymien. Hvad er det, som dette kviksølv kan – udover at være dødeligt giftigt for mennesker? Kviksølv indgik bla. som ingrediens i nazisternes forsøg med den teknologi, som de mente at have fundet. Deres projekt Die Glocke i deres militære laboratorium i Polen brugte kviksølv. Nogle gange tales der om rødt kviksølv. De eksperimenterede med plasmafysik, før begrebet overhovedet var etableret. De beskriver teknologien som kriegsenscheident, afgørende for udfaldet af krigen. De har været så langt fremme, at de var klar til at tage det i anvendelse.

Tog de det så i anvendelse? Her fortåger historien sig. Historien om de flyvende Hanebu’er, der dukkede op under Admiral Byrds mislykkede krigsekspedition til Antarktis er omgærdet med meget røgslør og mystik. Byrd siger selv i et navnkundigt interview, at fjenden nu har teknologi, der sætter dem i stand til at bevæge sig fra Nordpol til Sydpol på ganske kort tid. Vi ved så meget, at der under WW2 fandt en tysk ekspedition sted til Neuschwabenland, den tyske outpost på Antarktis, men etablerede nazisterne et helt underjordisk eller rettere subglacialt militærkompleks og, som rygtet siger, en hel break-out-civilisation her? Det er lidt svært at tro på og endnu sværere at verificere, men sikkert er det i hvert fald, at der er foregået og stadig foregår en masse aktivitet på Antarktis, og at de officielle oplysninger mildest talt er … selvmodsigende og direkte latterlige. Så et eller andet er der på færde.

I hvert fald står det klart, at nazisterne flyttede deres eksperimentarium til Argentina efter krigens afslutning, nærmere betegnet et område i Patagonien omkring byen Bariloche kaldet Colonia Dignidad, hvor der også i dag er mange efterkommere af tyske immigranter. Et vedholdende rygte, så vedholdende at det er umuligt at ignorere, er, at Adolf Hitler ikke døde i bunkeren men tog den til Spanien i fly og til Argentina via ubåd og levede til februar 1962. Også den historie er svær at verificere.

Ifølge militærhistorikeren Douglas Dietrich, skete der følgende efter krigen. Nazisterne slog igen i 1951-56 i hvad amerikanerne refererede til som ‘en luftmassakre’. Uidentificerede flyvende skiver angreb fly, nogle civile, mest militære. 229 nedskudte fly blev rapporteret, og 109 blev rapporteret forsvundet. 2000 piloter døde i denne ikke-erklærede luftkrig. Den blev også kaldt The Disc War. Det er også i den periode, at der berettes om de såkaldte Foo Fighters, lysende kugler med høj hastighed og uforudsigelige bevægelsesmønstre, der synes at være fjernstyrede. Douglas Dietrich er langt udenfor mainstream, og han kunne i princippet have opfundet det hele. Men mange af hans mere vilde påstande har vist sig at holde stik. Han havde som opgave på US Presidio Military Base i Californien at destruere containervis af dokumenter, der indeholdt klassificerede oplysninger om militæraktiviteter, der ikke måtte nå offentligheden. Først læste han dem og verificerede, at de indeholdt, hvad de skulle, og derefter brændte han dem, som han skulle. Dietrich havde imidlertid fotografisk hukommelse, så hver dag gik han hjem og skrev indholdet ned på de dokumenter, han destruerede. Han var også klar over, at der her foregik et omfatten coverup og en destruktion af bevismateriale.

Okkult krigsførelse

En af de ting, Dietrich beskriver, er USA okkulte krigsførelse under Vietnamkrigen. Den blev varetaget af en navnkundig oberstløjtnant Michael Aquino, politisk videnskabsmand og samtidigt højt rangerede medlem af Anton LaVey’s Church of Satan. Aquino var i stand til via en okkult formel, en såkaldt grimoire fra en magisk bog at skabe en teknologi med dæmoniske skrig, der blev broadcastet med store højttalere fra helikoptere. Minder det ikke i betænkelig grad om en bestemt scene fra Coppolas film Apocalypse Now? Vietnameserne, der stadig havde kendskab til okkult magi, var i hvert fald meget fokuserede på i en vis fart at få skudt disse helikoptere ned. Det lyder som en fantasy-historie af H. P. Lovecraft, men Aquino selv havde intet imod at bekræfte rygterne. Han talte ikke så meget om, at han var kraftigt involveret i CIA’s MK Ultra-operation og omfattende sager om pædofili. Satanisme og pædofili synes at være uløseligt forbundne.

Journalisten Daniel Liszt har kaldt objektet for eftersøgningerne og hemmelighedskræmmeriet omkring det det for X-Technology. X-symbolikken går igen-og-igen, hver gang man nærmer sig den effekt, som han har kaldt for apotheum. Når effekten indtræder, sker der forandringer og forstyrrelser i rum-tids-komplekset. Husk at Shiva er også Den Store Ødelægger. Han – eller man burde måske være kønsneutral her, for Shiva er er dobbeltkønnet i form af de uadskillelige Shiva-Parvati eller Devi-Shakthi – repræsenterer i sig selv det komplementære element. Han afbilledes med 4 arme – og vinger! Han indgår også i den vediske treenighed Brahman-Shiva-Vishnu. Brahman er den skabende-ekspanderende kraft, Shiva er den destruerende-imploderende kraft og Vishnu er balancen mellem det to. De findes i den kraft, der opererer i galaksen. Brahman er centrifugalkraften, den udadgående bevægelse fra det sorte hul, den sorte sol i midten, Shiva er centripetalkraften, der bringer energien tilbage, og Vishnu er det punkt, hvor den ene kraft bliver til den anden. Punktet hedder også Vishnunabi. Brahman er eksplosionen, skiven i miden, det horisontale omdrejningsplan, Shiva er implosionen, der vertikale plan (en galakse er i virkeligheden ikke en skive men et æble), Vishnu er den stilhed, der opstår, efter implosionen og før eksplosionen. Kald så eksplosion for Big Bang, hvis du har lyst, men her er der jo tale om genskabelse og ikke lineær skabelse, og simultant med the big bang sker the big flop. Fordi astrofysikken har udeladt Shiva og kun opererer med Brahman, er kosmologien ukomplet og skævvredet, og derfor betjener vi os i dag udelukkende af eksplosionsenergi, selvom implosionsenergi er langt mere potent – og langt farligere. Det er fission versus fusion. 

Videnskaben drømmer stadig om at skabe atomfusions-kraftværket. Et vedholdende rygte siger, at det er både spil for galleriet og et udtryk for kompartmentaliseret videnskab, og at de allerede har den på plads og har haft det længe. Menneskeheden bliver alt imens spist af med kul, olie og fission = konventionel atomkraft – så længe, der er penge i lortet.

Forhånelsens hybris

Hvad alle forhånerne, der kalder mytologi og religiøse skrifter for kulturskrøner fra en barnagtig fortid, hvor de stakler ikke vidste bedre, ikke er kommet på øjenhøjde med – de stakler – er, at de gamle beskrev avanceret teknologi i deres tids sprog. De havde ikke brug for at lede efter en unified field theory, for deres forståelse af de kosmologiske sammenhænge var aldrig blevet skilt ad i stumper og stykker, som det skete med vor tids videnskab. 

Også på det punkt var nazisterne smartere – like it or not – end alle de, der både dengang og lige siden har reduceret dem til imbecile fanatikere. Det viser sig ved, at englænderne og amerikanerne var hysteriske efter at få fingre i deres teknologi og viden lige efter krigen, for nazisternes farlighed bestod netop i deres videnskabelige overlegenhed, OG at de ikke led af den samme foragt de gamle kulturer som de stærkt racistiske briter og deres darwinistiske herrefolks-opfattelse af alle laverestående racer og klasser og folkeslag, dengang og samtidigt. Nazisterne gik som udgangspunkt ud fra det modsatte. At de gamle, vores aner, vidste noget, som vi ikke vidste. Det galt også folk, der varetog en arv som i tilfældet de tibetanske lamaer, som bestemt ikke kunne påstås af være ariske, høje lyshårede blåøjede men udpræget mongolske.

Men var det ikke nazisterne, der var racister – det står da i alle historiebøgerne?
Jawohl, de havde et racekoncept. Der var flere fløje indenfor nazistpartiet, og da Hitler valgte at lytte til den racistiske fløj, tabte Tyskland WW2. Vendepunktet skete i Ukraine. Venstrefløjen, kunne man kalde den, nægtede at samarbejde med de mange hundreder og sandsynligvis tusinder af modstandsgrupper, der var i Sovjetstaten, for de var jo slavere og ikke germanere af herkomst og derfor laverestående – ifølge folk som Göbbels og Himmler, der tegnede den fløj. Disse slaviske grupper var mere end villige til at samarbejde med nazisterne, og mange steder blev de tyske hærenheder tiljublet under Operation Barbarossa som befriere af lokalbefolkningen ved ankomsten, for folk hadede Stalin. Husk Holodomor. En nøgleperson var Erich Koch, den tyske lokalkommandant i Ukraine. Han var med stor sandsynlighed agent for Stalin.

Det var briterne, der opfandt eugenik. Historien ganske kort er, at ‘opfinderen’ var sir Francis Gaulton, Darwins fætter interessant nok. Senere blev eugenik kaldt for racehygiejne, men Darwin selv kom med den bizarre udtalelse, at der fandtes 72 menneskeracer – allerede her går det galt – men lavest af dem alle er … irlænderne. Den slags åbenlyst propagandistisk indfarvede bemærkninger fra elitært hold kan altid sættes direkte i forbindelse med større politisk-sociale tiltag eller krigshandlinger, i dette tilfælde det irske folkemord, som historieforfalskerne kaldte for kartoffelpesten – der som helhed havde meget lidt med kartofler at gøre men var et storstilet plyndringsprojekt og folkemord mod hele den irske befolkning. ALLE landbrugsvarer blev konfiskeret af britisk miltær, og irlænderne kreperede som fluer og var senere nødt til at emigrere. Det foregik også en omfatten hvid slavehandel med irlændere.

Fra kredsen bag Francis Gaulton flyttede det klasse- og racebaserede tankesæt sig til USA, og den amerikanske elite adopterede eugenikken. Navne som Rockefeller står på listen af de, der finansierede Kaiser Wilhelminstituttet i Berlin, hvor tyskerne gjorde deres genetiske eksperimenter. Tyskerne fik altså hele skylden for det britisk-amerikanske projekt. Hermed går vi glip af forståelsen af både, hvori nazisternes racisme bestod, og hvor omfattende den britiske udgave af racisme var = alle andre end det britiske establishment er laverestående væsener, der kan udryddes. Dette establishment fik efter WW2 placeret en af deres egne, Julian Huxely (Aldous’ bror og som ham medlem af The Fabian Society) som første direktør for UNESCO. I disse FN-organisation ser vi en tilpasset og fordækt udgave af eugenikken i tanken om overbefolkning og radikal reduktion af jordens befolkning. Så man kunne mene, at eugenikerne ikke indtil videre har været særligt succesfulde, for måske de i deres almægtige dumhed har overset, at alle de mennesker, som de via uhæmmet imperialisme og udplyndring har tvunget til at leve i fattigdom og sygdom, har det med at lave mange børn.

Ødelæggeren og mysteriet

Vi kommer Oppenheimers udtalelse i hu, da han havde oplevede sprængningen af den første brintbombe, som hans hold af videnskabsfolk selv havde været med til at frembringe. Han citerer vedaerne og siger: Og se, nu er jeg blevet til Ødelæggeren! Shiva aka Ødelæggeren, er blevet aktiveret, og menneskene ved ikke, hvad de har gjort. Igen skal vi forstå Shiva-begrebet rigtigt. Vi taler om en kraft så mægtig, at den med intentionel ond og ikke-intentionel inkompetent brug er ødelæggende. Ingen teknologi i sig selv er skyld i ødelæggelse, intentionen bag indeholder skylden.

Daniel Liszt identificerer de hemmelige selskaber som vogterne af denne hemmelighed. Men der findes to slags hemmelige selskaber, højre hånd og venstre hånd. Her er også den dybere betydning af højre- og venstreorienteret. Den højre hånd går efter viden om The Force – hvis vi skal tale StarWars-sprog – af spirituelle grunde. Kraften skal bruges til opbyggende formål. Den venstre hånd går efter viden for magtens skyld og efter at bruge den imod andre som et våben. Det var kampen mellem disse to ‘hænder’, disse to grupper, som både Rudolf Steiner og Edgar Cayce identificerede som antagonisterne i Atlantis før dets ødelæggelse. Cayce kalder den ene gruppe for Emilius og den anden for Belial. Bel = Baal = dæmonen der kræver menneskeofre, gerne i form af børn og unge piger. Atlantis undergang finder sted, da Belial-gruppen beslutter sig til at slippe Ødelæggeren løs.

Udover venstre-højrehånds-definitionen beskriver Steiner og Casey indvielsesgraden for de såkaldte mysterieskoler. Det svarer til Blavatskys begreb nedstegne mestre eller Det Store Hvide Broderskab. En nedstegen mester svarer til avataren i vedisk terminologi og bodhisattvaen i buddhistisk terminologi, altså en bevidst reinkarnation i modsætning til en karmisk påtvungen. Kun individer, der har overvundet deres hang til intentionelt misbrug af evner og viden er – ifølge skrifterne – i stand til at vælge den slags. De gør det udfra en intention om at hjælpe menneskeheden.

Enûma Eliš

Den kosmiske krig er beskrevet i det sumeriske skrift Enuma Elish. Skriftet er blevet kaldt for en skabelsesberetning, fordi vi genfinder mange elementer fra Genesis I. Men hvis man tager teknologibrillerne på, er det et skrift, der opregner en kosmisk krig med brug af esoteriske våben, svovl fra himlen, vejrmodificering, atomvåben og retningsbestemte energivåben eller tordenkiler (Zeus, Thor). Effekten er formørkelse af himlen, ild og svovl som over Sodoma og Gomorra og oversvømmelse som i Syndfloden. Hvis man besøger Sodoma ved Det Døde Hav i dag, så er der stadig en heftig forekomst af kugler af svovl indlejret i de golde klippeformationer, i sandhed et dødt landskab.

Denne stenstøtte ved det tilsvovlede landskab ved Sodoma og Gomorrha kaldes i dag for Lots Hustru. Som der står i Genesis kap 13, 23-28:

Da solen steg op over landet, og Lot var nået til Zoar, lod HERREN svovl og ild regne over Sodoma og Gomorra fra HERREN, fra himmelen;
og han ødelagde disse byer og hele Jordan-egnen og alle byernes indbyggere og landes afgrøde.
Men hans hustru, som gik efter ham, så sig tilbage og blev til en saltstøtte.
Næste morgen, da Abraham gik hen til det sted, hvor han havde stået hos HERREN, og vendte sit blik mod Sodoma og Gomorra og hele Jordan-egnen, så han røg stige til vejrs fra landet som røgen fra en smelteovn.

Som bekendt var fader Abraham ikke jøde men sumerer, og han kom fra Ur, der ligger i hjertet af Meso-Potamia, landet mellem de to floder.

Ganske vist står der i Biblens Genesis, 1. Mosebog, der indeholder alt det, som de skriftkloge i det babyloniske fangenskab skrev af, at ‘gud’ besluttede at straffe menneskene, eller som der teatralsk-typografisk står i citatet ovenfor, HERREN. Men vi må spørge os selv om, hvorvidt Gud var med stort G eller med lille g, altså hvorvidt selve universets skaber ikke havde andet at se til end smålig hævngerrighed og opdragelse af indbyggere på en lille skaldet planet i verdensaltet med stærkt overdrevne spanskrør. Det skal snarere forstås som gudelignende individer, tilkomne humanoide væsener, der besidder høj intelligens og hi-tech – uden nødvendigvis at besidde en højere etik. Nærmest tværtimod, for deres kynisme og skrupelløshed antager tilsvarende kosmiske dimensioner. 

I Enuma Elish hører vi om guderne, der bliver vrede og roder sig ud i krig. I denne kosmiske krig – kosmisk forstået som ikke afgrænset til planeten Jorden – slippes Ødelæggeren løs.

I skriftet figurerer et helt pantheon af gudelignende skikkelser. Vi kan blive forvirret over, at der findes flere navne for den samme skikkelse. Således kaldes en bestemt skikkelse først Ea, herskeren over vandene, gud for visdom og senere Enki. Der findes også flere afskrifter af dette kileskrift, men følgende tager udgangspunkt i den version, der befandt sig i det store bibliotek i Ninive.

Resume

Før der var noget andet, var der to væsener, Tiamat og Absu (‘Guds ånd svævede over vandene’ Genesis kap I). De var de to vande, havet og det klare vand, mørket og lyset. Ikke havet som vi forstår det, men verdenshavet, verdensaltet. Fra de oprindelige vande opstod Lach’Mu og Lach’Amu, stjernerne og zodiak’en, adskillelsen af vandene (‘Der blive en hvælving …’), og fra disse opstod Ashar og Kishar, Himlen og Jorden (‘Og det blev aften, og det blev morgen anden dag’). Fra Anshar kom Anu, gud over himlen, og fra Anu kom Ea/Enki, gud over vandene og viden (teknologi). Det er fra Anu’s slægt at vi kender ordet Anunaki.

Denne nytilkomne generation af guder er – som man ville sige i socialpædagogikken i dag – utilpassede. De skaber uro og kaos i den stabile verden af Tiamat og Absu. Absu tilkalder sin rådgiver, Mumu, og sammen taler de til Tiamat om den indtrufne forstyrrelse. Beslutningen bliver at udslette de nyligt tilkomne, selvom Tiamat beder om tålmodighed, for det er jo hendes børn.

Da guderne hører om Absus beslutning om at udslette dem, stikker de hovederne sammen og beder Ea/Enki om at komme op med noget. Han finder en forbandelse, der sender Absu i dyb søvn, som Mumu ikke kan vække ham fra. Han går endnu videre og slår Absu ihjel og smider Mumu på porten. Enki og hans hustru Damkina overtager rollen som ‘præsident og first lady’ og føder Marduk, guden hvis kræfter overgår alle andres. Marduk bliver givet vindenes kraft til at ramme og straffe Tiamat. Tiamat skaber til gengæld en hær af monstre, tyremænd, skorpionmænd og drager med gift i stedet for blod. Hun skaber 11 krigere af frygtindgydende statur og som hærfører udnævner hun Kingu, som hun udstyrer med Skæbnens Tavler og samme rang som Anu.

Da Enki ser denne line-up, bliver han bekymret, og får det råd af sin farfar Ashar, at han skal opsøge Tiamat og forsøge af formilde hende, men på vejen får han kolde fødder og vender tilbage med uforrettet sag og beder om, at der bliver sendt en anden. Ashar forsøger selv at sende en forbandelse mod Tiamat men fejler. Han beder Marduk om at melde sig, og da denne besidder al arrogance og selvtillid mulig for en gud, byder han straks ind på opgaven og lover, at lægge Tiamat for forsamlingens fødder. Til gengæld slår hans magtbegær igennem på forhånd, for han forlanger til gengæld for opgavens gennemførsel intet mindre end at indtage pladsen som den første blandt guderne, og at han beslutninger aldrig kan omgøres for eftertiden. Han forlanger altså absolut magt, forever! Og som vi ved om absolut magt, så har den det med at korrumpere absolut.

Der finder herefter et lumsk statskup sted i forsamlingen af guder, der ikke var Tiamats allierede. Der var vin og mad i overflod ved gudernes forsamling, som der står, og da alle var døddrukne, fremlægger Marduks rådgiver Kakar hans forlangende, hvorefter de selvfølgelig i deres brandert invilliger i. De bygger et tempel til hans ære som tegn på underkastelse og udstyrer ham med de fornødne våben, der inkluderer de fire vinde. 

Marduk afbilledes som sin fjende Tiamat som flyvende væsener. Hans ‘håndvåben’ er tingester, der ikke giver mening i nogen form for konventionel krigsførelse og minder mere om Zeus’s tordenkiler.

Som han bruger. For nu at gøre historien kort, så overvinder Marduk Tiamat, skærer hende i småstykker og smider hende med samt følge i sit flammende net. Tiamat er afbilledet temmelig ucharmerende som en grif med skæl og kløer og luftgebis, hvilket afspejler, at Marduk er helten i historien. I Zacharia Sitchins læsning af skrifterne er Tiamat et himmellegeme, der bliver udslettet. Det kosmiske element bliver altså fortolket og reduceret, kan man sige. Men disse gudelignende væsener projicerede sig selv som himmellegemer i en solsystem, et pantheon af 12 skikkelser som i Zodiak’en.

Der findes altid flere lag i de ældste skrifter: det mytologisk-ideologiske, det arketypiske og det historiske. Det sidste er klart det sværeste at håndtere, for man kan altid sige, at det er de to første. Er det ikke en projektion baglæns i tid, fordi vi har glemt at læse det arkaiske sprog, og fordi vores darwinistiske-lineære historieopfattelse på forhånd udelukker, at noget sådan kunne finde sted. For 16.500 år siden var menneskeheden jo blot hulemænd, der slog hinanden i hovedet med køller. Var de det?

Var det primitive, gryntende og ildelugtende hulemænd, der for 9.500 år siden tildækkede det rigt dekorerede stenkompleks ved Göbekli Tepe i nuværende Tyrkiet, daværende Armenien? Tildækkede – hvornår det blev bygget er ikke til at sige.

Herefter følger en beretning i Enuma Elish om, hvordan Marduk nærmest gentager hele skabelsen af Himmel og Jord – OG skaber menneskene vha Kingus blod. Marduk = Jahwe? Det er herfra vi kender historien om det, som spekulative hoveder har fortolket som en genmanipuleret menneskeslægt. Som der står i Genesis I: Og Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. Herefter ved vi så, at Adam og Eva ikke stillede sig tilfreds med at rende rundt i bar røv i Edens have. De samme spekulative hoveder fortolker det, som at første forsøg på at skabe en slaverace, for guderne slog fejl, og der var for meget gude-dna, så menneskene kunne og vidste for meget. De havde spist af Kundskabens Træ. Ud af haven røg de!

Som den meget lidt beskedne skikkelse, Marduk er, beordrer han efter sin brutale heltedåd – der rent faktisk er et massemord på sin egen slægt – opførelsen af et tempel til sig selv – som om guderne ikke allerede havde gjort det – samt bygningen af den gyldne stad, Babylon. Her sker der nok en opskrivning af den oprindelige gudernes tidsregning til en menneskenes tidsregning, og vi lander i den bystat, der tilbad Marduk som deres husgud. Babylonske kilder indrømmer selv, at der sker en fremskrivning i tid, for de siger, at de første guder ankom til jorden 26.000 år forinden.

Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at etablere en holdbar lineær og absolut tidslinje med årstal. Vi kan kun konstatere, når noget finder sted før noget andet. Vi må nøjes med en relativ tidslinje.

Den våde drøm

Man må hæfte sig ved, at den krigsteknologi, der beskrives i Enuma Elish og andre gamle skrifter, svarer til den vådeste drøm om de ultimative underkuelsesvåben i Den Totale Krig, som magt-eliten gennem mere end et århundrede har vædet deres silkelagener med.

Skulle nogen være den mindste smule i tvivl om, at magt-eliten har studeret disse skrifter, så kan vi feje tvivlen af bordet én gang for alle: DET HAR DE!

Når de fire vinde raser i skrifterne, så drømmer nutidens elite om vejrmodificering, klimavåben, HAARP-tech, chemtrails og kunstige hurricanes og tsunamier.

Når skrifterne taler om tordenkiler, så drømmer nutidens elite om retningsbestemte energivåben, neutronbomber og taktiske atomvåben.

Når skrifterne taler om at skabe mennesker i Guds billede, så drømmer nutidens elite om transhumanisme, genmodificering, injektion af nanobots via vacciner.

Når skrifterne taler om svovl fra himlen over Gomorrha, så drømmer nutidens elite om kunstige skovbrande i Californien og Australien og hvor som helst, det er ønskeligt.

Når skrifterne taler om drager med gift i stedet for blod, så drømmer nutidens elite om at forgifte menneskeheden med biovåben, sjove vira og influenzaer + mad- og miljøforgiftning.

Når skrifterne taler om at sende søvndyssende forbandelser i hovedet på deres ofre, så drømmer nutidens elite om medieskabte pseudovirkeligheder og babylonisk sprogforbistring.

Hvad værre er – de nøjes ikke med at drømme om det.


1 Kommentar

Vikingerne – NedersteEtage · 21/05/2020 kl. 16:34

[…] Hav tålmodighed med, at vi skal en tur rundt om laden endnu engang. Lad mig lige indskyde som en teaser, at vi jo kalder vores land for Danmark. En af de forsvundne stammer var Dans stamme. Husk stadigvæk, at vi ikke her hævder, at danskere er efterkommere af jøder men af de kaukasere, der steg ned fra bjerget Ararat, der vandene trak sig tilbage, og som er den fælles rod til alle stammerne. Vi er efterkommere af en undergangskultur, der flød oven vande. Det er vores ariske forfædre. Jeg er totalt indifferent overfor, at ordet arisk er dømt politisk ukorrekt med hevisning til, at nazisterne sørme også interesserede sig for deres forfædre. Disse kulturmord på begreber, der indeholder en forståelse af vores fælles historie, må simpelthen ophøre. De kunne måske også interessere de Holocaust-forskræmte jøder, at de slemme drenge, de mener gassede dem i Auschwitz, var tilhørende den samme menneskerace som dem selv og havde samme fælles ophav. Det samme kunne også have interesseret de slemme drenge dengang, men mit bud er, at det vidste de godt, i hvert fald nogle af dem, jf. Jagten på Tech X og den ultimative magt. […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *