Jeg kommer helt sikkert til at jokke nogen over tæerne her, men jeg er nødt til at sige det: John Lennons Imagine er det største gang bullshit, der nogensinde er sat på vers.

Ikke sandt, der kan du bare se! Jamen, den er da så pææn, vi elsker den da allesammen, det er da sådan en skøøøn sang om håb for menneskeheden og fred på jorden, så vi bliver helt religiøse og spontant vifter med vores engangslightere you-huu-u-u-u og drømmer sammen, for vi er ikke alene længere men sammen med alle de andre drømmere om en bedre verden.

Sagde du religiøs … så læs lige teksten og fat, at budskabet er, at religion og tro ophører, og at der hverken er himmel eller helvede.
Men hvad er der så i stedet ifølge John Lennon?

Imagine there’s no heaven
It’s easy if you try
No hell below us
Above us only sky
Imagine all the people
Living for today… Aha-ah…

Imagine there’s no countries
It isn’t hard to do
Nothing to kill or die for
And no religion, too
Imagine all the people
Living life in peace… You…

You may say I’m a dreamer
But I’m not the only one
I hope someday you’ll join us
And the world will be as one

Imagine no possessions
I wonder if you can
No need for greed or hunger
A brotherhood of man
Imagine all the people
Sharing all the world… You…

You may say I’m a dreamer
But I’m not the only one
I hope someday you’ll join us
And the world will live as one

Og hvad er der galt med at drømme løs om en bedre verden med fred på jorden?

Problemet er, at det er en banalisering, en narcissistisk pornoficering, en plattenslagning af den største drøm overhovedet. Det er samtidigt også en ideologisering og ganske grov oven i købet. Sangen stinker af romantiseret kommunisme.

Javel ja, Lennon vil gerne afskaffe religion. Vi har efterhånden fattet, at de religiøse organisationer i stil med alle andre velgørenhedsforetagender, der tilbyder frelse og verdensforklaring, blev inficeret selve den dag for længe siden, hvor de blev til … organisationer. Der ankom pushere og mellemhandlere, der tilbød – som det må hedde i dag – at facilitere forholdet mellem mennesket og dets højeste indre væsen og dermed – som det også må hedde i dag – dets kerneværdier (fuck, jeg har arbejdet for længe i i en HR-afdeling!). Med mellemhandlere ankommer korruption og agenda. We get that! Kan vi komme lidt videre?

Problemet er med utopister, drømmere, revolutionære, når de tilbyder os at rive det bestående ned, at de selv ankommer med et stykke klam religion, der enten er mere rabiat end det bestående eller en nosseløs-narrefisse-newage, impotent, udvandet udgave af samme. Problemet med passifisme og revolution ligger allerede i ordene. Passifisme – passi-facio – gør passiv = passiviserer, re-volution – re-volvo = ruller baglæns.

Passifister er folk, der har misforstået mennesket historie – og totalt misforstået Gandhi, der på ingen måde var passifist, han var ikke-voldelig politisk aktivist, hvilket er noget ganske andet. Han var langt smartere end passifisterne og de revolutionære tilsammen, for han valgte ikke-vold (no-coorporation) som politisk våben imod et Imperium, der var bevæbnet til tænderne, men som i sidste ende ikke kunne opretholde underkuelsen af daværende anslået 220 millioner mennesker (i dag 1.35+ milliarder) og Mother India, når hun først tog sig sammen og hendes børn stod sammen.

Da alle ved, hvordan Gandhi ser ud, er her billedet af forsiden på Hind Swaraj, Indian Home Rule skrevet i Sydafrika i 1909, bogen der blev bandlyst af briterne som farlig, og som fra 1930 i Indien bragte ham i fængsel adskillige gange. Gandhi advokerede også for religiøs pluralisme, hvilket briterne hævnede sig over efter tabet af Imperiets Kronjuvel i 1947 ved at opflamme anti-pluralisme, sætte hinduer og muslimer op mod hinanden og rive Indien midt over i Indien-Pakistan.

Hippie-pacifisme

Lennons hippie-passifisme var just det, som en generation af potentielt politisk vågne fik som sutteklud i stedet for en folkelig opstand imod USA’s krig i Vietnam. CIA kom op med sex, drugs og rock’n’roll, demonstrationerne ophørte og ungdommerne faldt til patten og dopede sig med ingredienserne. Mr. Lennon, ham-selv, faldt bogstaveligt talt til patten og suttede på Yoko Ono’s en hel uge i sengen i deres mange-million-lejlighed i New York for at protestere mod ufreden i verden. Når de ikke bollede, lod de sig filme af medierne i hvide gevandter og sang fredssange – altså bortset fra at hun ikke kunne synge.

Imagine all the people
Living for today… Aha-ah..

Ja, forestil dig lige det. Horder af mennesker, der lever i her-og-nuet, forbrugerismens paradis, historieløst ensomme individer, derivat-mennesker der er villige til at pantsætte deres børns og børnebørns livsværdier for at tilfredsstille sig selv – today. Det er selve babyboomernes livsfilosofi: rag til dig til dig living for today og fuck alle, der kommer efter dig.

Imagine there’s no heaven
It’s easy if you try
No hell below us
Above us only sky

Igen, vi har forstået den med ingen himmel, altså Gud er død. Lennon er ca. 100 år for sent ude med Nietzches nihilisme. Bortset fra, at det er en misforstået læsning af Nietzche, for filosoffen prædiker ikke nihilisme, han forudsiger dens ankomst. Hvilket bla. vil sige John Lennons generation + efterkommere, den forkælede efterkrigsgeneration, der røvkedede sig og lavede en tjald-revolution.

Udover at det er totalt vrøvl, at himlen er væk, men ovenover er der kun … himmel. Hvem fanden i øvrigt gider at glo dumt op i en blå himmel? Imagine er et nihilistisk anthem.

Når himmel og helvede er forsvundet, er godt og ondt forsvundet. Der er alt det, som Nietsche forudså: moralsk relativisme, der er ikke noget, der er bedre end noget andet, både sandhed og løgn er afskaffet. Resultatet er enten apati eller fanatisme, hvilket var nøjagtigt, hvad der indfandt i det 20. århundrede.

Imagine there’s no countries
It isn’t hard to do
Nothing to kill or die for
And no religion, too
Imagine all the people
Living life in peace… You…

Der er ikke noget, der er værd at dø for længere. Ikke nok med, at verden er blevet røvkedsommelig, der er ingen værdier længere: nihil er gud.

Værdifeltet blev til en stor grøn geléklat, en BLOB. Den kunne efter lyster og bekvemmelig indholde alt fra kommunisme-romantik, newage-pseudospiritualitet, grøn økonfascisme, junkie-fantasier, utopisme, neo-forbrugerisme forklædt som anti-materialisme, MK-Ultra sindskontrol, porno forklædt som frigørelse – altsammen i samme BLOB.

Lennon er grund-forvirret som hele hans generation. Men ikke nok med, at de var forvirrede, de var også hjernevaskede, de led at ideologisk forgiftning. No countries er, hvad vi i dag ville kalde for globalisme. Den franske revolution havde som hovedformål at afskaffe nationerne, startende med den franske. Den russiske revolution startede med Rusland og havde som program at sprede revolutionen internationalt. EU-projektet handler om afskaffelsen af nationalstaterne i Europa via glidende afgivelse af medlemslandenes suverænitet. FN handler om dannelsen af en super-national regering. Globalisme handler om et super-nationalt overherredømme, hvor verden dikteres af en finansiel-industriel elite.

Et af de propagandistiske stunts har siden 1789 været at skyde skylden for krig på nationen som enhed. Nationalisme er skyld i al krig, skam dig! Propaganda-udsagnet er intet andet end landsforrædderi blåstemplet, hvidvasket og sat i system. Natio = fødsel = det sted vi er født. I dag er det pc at hade, foragte og forråde det sted, vi er født. Kærlighed til fædreland og modersmål er non-pc, skam dig, how-dare-you?! Folk med hjerneceller ved udmærket, at krige er startet af bankmænd og korrupte politikere i deres eksklusive segmenter og fora, ikke af nationer.

Imagine no possessions
I wonder if you can

Javel, mr. Lennon. A working class hero is something to be. Og selvom du er født og opvokset i working class Liverpool, så er du ikke ligefrem en working class hero, når du sidder i din mange-millioner upper-class Manhattan-lejlighed med udsigt til Central park. I wonder if you can … imagine? Arty-farty hi-society-socialisme i New York og fløjlsjakke-kystbane-champagne-socialisme i København – same-same.

Det er et kommunistisk/marxistisk udsagn om afskaffelse af ejendomsretten. Sjovt nok måtte avantgarden, kadrene, politbureauet, kommissærerne og de nye folkeførere gerne eje milliarder. Lenin og Trotsky så dem tikke ind på deres schweitziske bankkonti som tak for udført tjeneste i udplyndring af Rusland. ALLE midler forsvandt og blev overført til de, der havde betalt for revolutionen = bankeliten i Wall Street, og lidt milliard-småpenge dryppede ned på håndlangerne.

Woke

Hykleriet i, at ejendomsretten skal afskaffes, er total. Derfor er det også til at kvalme sig ved, når en stribe celebriteter har indspillet hver sin stump i en internetudgave af Imagine i selvmedlidenhed over, at de er karantæneramt pga coronavirus:

Tidspunktet for indspilningen, timingen og konteksten viser, hvor ideologisk sangen var og stadig er. Typer som rich-kid-falsetsangeren her repræsenterer soy-boy-woke-kulturens efterkommere af Lennon. De loather sig med pc-ness, narcissistisk identitetspolitik, cancel-culture, fake news propaganda, neo-marxisme, social-justice-warrior’isme – og lige nu tonsvis af selvfed selvmedlidenhed.

De gebærder sig på samme måde som de ligeså selvfede, megalomane Hollywood-stars, der for nylig fik tørt på at Rick Gervais ved Golden Globe. No possesions, hvad giver du lige? Folk med Beverly Hills mansions, der kører rundt i Ferrarier – hvorefter de i et anfald af virtue signaling (se hvor frelst jeg er!) føler sig kaldet til at stille sig op og belære krybet nede på jorden om, hvordan de skal gebærde sig og tænke. De er så vant til at blive feteret og få fuld opmærksomhed, at de nu sidder og tigger-tuder på de sociale medier for dog at få en smule opmærksomhed. De kan ikke engang få lov til at sutte pik på Harvey Weinstein, for han er kommet i ekstra streng karantæne – med tremmer. Er det ikke sjovt med virus, den store equalizer, som damen i badekaret messer om? Den rammer alle uanset status – and the whoooorld will be as one – og vi skal da lige love for, at nogen har fundet en måde at få hele verden til at opføre sig ens på. Det kinesiske kommunistparti fx.

Der kører lidt af en anti-celebrity-trend for tiden, for seriøst mange er trætte af at blive belært af narcissisterne i den kreative klasse i Hollywood og omegn. Hvad er det, man siger: they had it coming.

No need for greed or hunger

Belæringer skal bare ikke komme ud af munden på folk, der har haft rigtig travlt med at rage til sig. De har absolut ingen integritet til at være rollemodeller for nogen. Deres broderskaber består af lignende typer, der er involveret i pædo-gesjæft, and you ain’t in it! vil jeg da håbe for dig.

Hvem har dernæst lyst til at synge i you-huu-kor for en mr. Lennon, der i ramme alvor skrev en sang, hvor han skriger Motheeeeer!! Moaar! gennem hele stykket? Lille John er nu fire år gammel. Far er gået hjemmefra og mor har travlt. Moaar, jeg er færdiiii, kom og tør mig!

A brotherhood of man

Disse broderskaber, javel ja. Var det dem, der konspirerede om at starte halshugger-revolutionen i årene op til 1789? Eller i Sct. Petersborg i 1917? Var det dem, der udtænkte 1. Verdenskrig for at kunne smadre fire Imperier? Var det de broderskaber, i hvis loger en konspiration ikke er et stykke teori? Eller er det bare broderskab i udvandet betydning som den store glade globale landsby, hvor alle er ens og al egentlig kultur er udtværet – inklusive nationer, køn etnicitet, race, hudfarve, og hvor alle fra Boston-Berlin-Bombay-Beijing går på MacDonalds?

Imagine er på én gang så ræbende naivt-bana, at man er nødt til at gå i 1.G bogstaveligt eller i overført betydning for at hoppe på den. Samtidigt er den fuld af alle disse PC-giftigheder, der gør 1.G’eren modtagelig for hjernevask. Vi er nogen, der husker, hvor naive og forførbare vi var dengang. Problemet er ikke, at man er naiv i sin barndom og pubertet, problemet er, når man aldrig siden er kommet videre.

Problemet er heller ikke at drømme om en bedre verden. Problemet er, at den utopistiske popdrøm er designet til at forhindre, at denne drøm nogensinde bliver realiseret. Det er ide-designernes våde drøm, vi realiserer. Og de drømmer om får om natten, masser af får, der allesammen mæhæer, når de får signal til det, og bagefter samles om lejrbålet for at synge lange-bange-sange.

And the world will live as one

Verden besynges som én stor pivåben teknokratisk-administrerbar enhed på stesolider sponsoreret af George Soros. Problemet er designerdrømme, der parasitterer på ægte følelser og ægte håb og giver os Plastic-Ono i stedet.

Imagine – woke version

Imagine there’s no values
You haven’t got a clue
No ground below you
Nothing above is true
Imagine all the people
Living for themselves… Aha-ah…

Imagine there’s no country
A global village now
No place to live or hope for
A homeless spineless cow
Imagine all the clueless
Living in a cloud… You-u…

You may say I’m a woke’r
But I’m not the only one
I guess you’ll call me a joker
But the joke is on the run

Imagine there’s no gender
And there’s no family too
No truth defender
A brotherhood of goo
Imagine gender-bender
Helter-skelter-you… Aha-ah…

Imagine no possession
Possessed is all you are
A wokeness of oppression
We never went this far
Imagine all the demons
Sharing all your life… You-u…

You may say that I’m stupid
But I’m stupid in a crowd
You will forget and join it
And the world won’t cry out loud

Kategori: EssayPoemaPolitica

1 Comment

Corona Hysteria – NedersteEtage · 26/03/2020 at 3:55

[…] er et netværk, en kabbale der ønsker destruktion af civilisation for at bibringe deres Dystopia Imagine there’s no countries … og globaltyranni. Den angrebne befinder sig i et totalt krydsfelt af forstyrrelser, disruption, […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *