Cultura,  Essay,  Politica

Og det var i de tider

Der er grundlæggende to kategorier af mennesker.
Folk, der udfører noget og folk, der hævder at have udført noget.
Den første kategori er overfyldt i mindre grad.

Vi har den bedste regering, der kan købes for penge.

Den, der ikke læser, har ingen fordele fremfor den, der ikke kan læse.
Mark Twain

Lad den lige synke ind. Hvad Mark Twain, der er en guldgrube for den slags spot-on-udsagn, siger på sin aforistiske måde, er at de, der fravælger at læse, når de kunne og burde, er at sammenligne med analfabeter. De har gjort sig til funktionelle analfabeter og fortjener som sådan betegnelsen.

Det minder om den særlige form for stupiditet, man finder hos akademikere. De kunne have en række fordele fremfor folk, der ikke har studeret. De har fået papir på, at de egentlig godt kan både læse og skrive og måske endda forstå, hvad de har læst og skrevet. De havde muligheden for at optræne evnen til egentlig tænkning. I stedet har de valgt at hvile på deres lauerbær. Fordi de engang har læst en svær bog fuld af lange sætninger, mener de, at de ved det hele, og at de derfor ikke kan tage fejl. I stedet for taknemlig ydmyghed for, at en hel række skatteborgere – sådan er det i hvert fald i lille luksus-Danmark – har betalt det meste af deres uddannelse, hvilket burde betyde, at de ville gøre sig umage med at bruge deres gave til at give tilbage og stille sig til rådighed for deres donatører – os alle sammen, så kravler de op på deres piedestaler og taler ned til folk. Først bliver de arrogante i deres selvovervurdering, og så bliver de dumme. De er ikke blot uvidende, men fordi de er overbevist om, at de er vidende, når de ikke er det, så bliver de decideret dumme. De er nu funktionelle analfabeter på et højere plan.

Vi skærer på vanlig vis alle over én kam og generaliserer, uden hvilket alt bliver til en lallende på-den-ene-og-den-anden-side-tjae-bum-bum gang tynd suppe. Her må folk og du, kære læser, selv gradbøje og vurdere, om du eventuelt føler dig truffet. Jeg kan så sige, at jeg selv har følt mig ramt, for jeg har selv været hele møllen igennem i akademia, indtil jeg en dag begyndte at tage udbyttet op til revision. Det meste valgte jeg at smide i skraldespanden stykke for stykke og starte forfra. Noget blev genlæst og denne gang forstået. Enkelte guldkorn blev støvet af og kom til sin ret. Bilder jeg mig selv ind. Viden er som frø og som talenter (dem fra lignelsen). Når de sås i jorden er de fuldkomne på en ufuldkommen måde. De er entelegente – bemærk e’t – i den aristoteliske forstand: et agern ved allerede på sin egen måde, at det er et egetræ. Det skal bare bruge tid.

Mark Twains målgruppe for sit udsagn kan vi gætte på. Udover: os alle sammen. Vi er ingen, der går ram forbi. Folk, der gjorde sig kloge uden at have gjort deres hjemmearbejde først. Halvstuderede røvere og andre folk i Kardemommeby. Folk, der kunne have trængt til at bruge lidt mere tid med en god bog end på at spille Kong Gulerod. Historien om de spildte talenter måske. 

Kunne man forestille sig den anden grøft? Det er altid en interessant øvelse. Man kan sagtens forestille sig den inkarnerede bogorm, der murer sig inde i litteraturen uden at relatere den og omsætte den til sit eget og andres liv som sådan. Det er den ene af de livsens faldgruber, som Faust i Goethes version ryger i. Eller en ophobning af viden, der aldrig kommer til udfoldelse. Igen kunne undertegnede underskrevne godt føle sig ramt her ind imellem.

Noter om Goethe

Og det var i de tider …

Hvem er det, der ikke læser for tiden? Det er der en hel del, der ikke gør. Især må man konstatere, at læsning især i det indflydelsesrige segment er blevet ganske overordentlig selektiv. Der er korrekt og tilladt læsning og ikke-korrekt og nærmest forbudt læsning. Skift ordet læsning ud med viden. Eller forståelse, mening, virkelighed. Vi lever i korrekthedstider.

Man kan læse alt muligt ind og ud af teksten. Det indflydelsesrige segment læser som Fanden læser Bibelen. Enhver spade kan påstå – når spaden har et stærkt påståelsesapparat i ryggen – at de skam har læst og forstået, og at folk nu får læst og påskrevet. De har nu stjålet retten til med det blå stempel at belære andre om, hvordan teksten skal fortolkes. Vi lever i højrøvstider.

Der findes flere former for løgn. Der er den lodrette løgn, der bare skifter alle spor af sandhed ud med en påstand. Der er den proportionale løgn, der forskubber alle størrelsesforhold, så det uvigtige bliver vigtigt og omvendt. Der er udeladelsesløgnen, hvor den tiloversblevne sandhed er ubrugelig på grund af det udeladte. Der er den forgiftede sandhed, hvor noget er iblandet, der ikke er relevant. Vi lever i løgnetider.

En masse mennesker er ikke i stand til at læse skriften på væggen. Eller de vælger ikke at læse den. Der er viden, som de ikke vil vide af. Vi lever i strudsetider. Tider med få modige og mange kujoner. Vi lever i skræmselstider.

Vi vil gerne vise, at vi er flinke skoledrenge og -piger, der har læst det rigtige. Se mor, se jeg gynger nu, se jeg gynger! Vi tigger om anerkendende opmærksomhed, for vi er blevet dybt usikre. Vi flasher alle de dyder, som vi ville ønske, vi havde, eller som vi tror, de gerne vil have, at vi ønsker, at vi havde. Vi lever i poseringstider.

Det er vigtigt at sende de rigtige signaler til de rigtige. Vi lever i signaltider med dydssimulering. Vi er nødt til at forny vores socialpas hver dag i form af små dumme ritualer. Vi udøver baviansocialisering for at få lov til at blive i flokken. Vi lever i udstødelsestider.

Der har ophobet sig en stor frygt. Hvis du ikke går i flinkeskolen og tager din torskelevertran, får du måske en anmærkning i karakterbogen. Du vil gerne have et rødt flag i stedet, vil du ikke, lille ven? Vi lever i terrortider.

Det er ikke sådan, at vidensgrundlaget ikke er til stede. Det er ikke sådan, at den relevante viden ikke er tilgængelig. Det har ikke skortet på advarsler om at gå den vej. Det er bare sådan, at de, der burde have læst på lektien, før de ødelagde det menneskelige samfund, ikke har gjort deres hjemmearbejde. Vi lever i pjækketider.

Nu melder de ud fra styregruppen, at de ønsker medicinsk appartheit. Der er de spedalske, de ikke underkastende, de ulydige, der nu skal til at bære gult armbind med jødestjerne. Gesundheitspas bitte, jawohl! Der venter lejre til folk som dig. Gaskamre er ikke længere tidssvarende (var de nogen sinde det?), vi har noget, der er mere clean, vi har socialøkonomisk annihilering. Vi lever i det sterile folkemords tid.

Der er intet mere forfærdeligt end uvidenhed udmøntet i handling (Goethe). På trods af umådelige mængder af ophobet viden og med viden i ubrugelige rodebunker som på en skrotplads lever vi i uvidenhedens tidsalder.

Magtens medmisbrugere har dukket deres duggede nakker. Vi lever i duknakketider. Du spiser, hvad der kommer på tallerkenen, ellers må du gå sulten i seng. Der er de, der er blevet som hunde. Med våde øjne venter de på, at tallerkenen med levninger bliver stillet ned på gulvet. Vi lever i tallerkenslikkertider.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *