Hvordan var det nu med de vikinger?

Var de primitive, brutale bøller, der hærgede løs til lands og til vands med langt skæg og horn på hovedet og voldtog og plyndrede hvor de kom frem?

Var de totalt uvidende om den større verden? Altså efter 30 dage på søen med druk, skallesmækkeri og sømandssange råber Eigill i en brandert: ‘For helvede, ved Thor og Odin nu har vi lige opdaget et nyt land, jeg tror sg’u vi kalder det: Island, Grønland, Vinland, Rusland’.

Hvem var disse vikinger, hvad drev dem, og hvorfor besluttede de sig til at sætte over søen i både til skræk og rædsel for naboerne i vest? Var de bare Nordens barbarer?

Ragnar Lodbrog (Lothbrok på engelsk, hvilket måske er nærmere den oprindelige udtale), som han fremstilles i serien The Vikings.

Hvis man spørger englænderne og beboerne i det nuværende Normandiet – husk at ‘Nord-Mand-iet’ faktisk er opkaldt efter indvandrerne, nordboerne, vikingerne – så bliver der svaret blankt ja til spørgsmålene. Det kan vi læse i historiebøgerne, det ved enhver – synes enhver. I øvrigt sagde Eigill ikke engang s’gu og fanden, for det er kristne bandeord. Med helvede kendte han, for det var det nordiske Hel. Det betyder i øvrigt ‘Lysets sted’ (germansk: hell = lyst), så noget er blevet vendt på hovedet rent begrebsmæssigt.

I det hele taget hvis man spørger folk, der taler ud fra et erklæret kristent eller blot indbygget kulturkristent afsæt, så bliver svaret, at de var brutale og primitive hedninge, der tæskede løs på de stakkels, uskyldige gode kristne, hvor end de færdedes. Hør en BBC-doku om emnet, og du får indenfor fem minutter at vide, at de var voldelige langt ind i deres sorte sjæle, fordi de kom fra en voldskultur. Englændere har det med at gøre verdens folkeslag til barbarer. Det stykke ahistoriske mytologi glemmer imidlertid, at vikingetogter i den sene vikingetid blev udført af kristne vikinger

OK, jeg overdriver en anelse. Jeg har faktisk besøgt vikingemuseet i York, og seriøse videnskabsfolk og museums-ditto har lidt flere nuancer at byde på. De vidste godt, at vikingerne faktisk også slog sig ned, assimilerede, handlede, giftede sig lokalt. De var almindelige mennesker, og ikke specielt primitive. Så kan vi komme det nærmere?

Det har den norske historiker Maria Kvilhaug et bud på.
Tjek hendes site Lady of the Labyrinth

 

De rejsende

Nordboerne eller skandinaverne, og vi taler om beboerne primært Danmark, Norge og Sverige, var særdeles berejste. De kendte udmærket til Kiev-Rus – apropos. De sejlede på floderne i Østeuropa. De kom helt til Byzanz/Konstantinopel. De besejlede Altanten fra Skagerak/Nordsøen til Grønland og Amerikas Østkyst. De var primært handelsfolk og vi finder handelsvarer og genstande i deres besiddelse helt fra Indien og Kina. Deres mytologi ligner på afgørende punkter den vediske.

En retning indenfor russisk historieskrivning tilskriver oven i købet dannelsen af Rusland kaldet Kievan Rus’ til to varangiske brødre fra Jylland, hvoraf den ene,Rurik, blev prins. Så Kiev er fødestedet for Rusland, og vi har måske en aktie i det.

Forskellige stammer drog ud fra Norden: goterne, burgunderne, lombarderne, thervingerne, thingierne, kimbrerne (kimbrerne var faktisk kimeroi og stammede fra Syrien, og vi finder dem også i Wales). Visigoterne der bragte Romerriget til fald, stammede fra Polen. Der fortælles om overbefolkning. Var det sådan, det var? Eller lå der også politiske og endog strategiske motiver til grund.

 

Theotoburg

For over 2000 år siden stoppede skandinaverne og germanerne romernes fremmarch i Midttyskland. Vi er så langt tilbage som år 9 f.Kr. Romerne var på vej mod nord for at undertvinge befolkningerne nord for Alperne. Deres enorme hær bestod af 3 legioner, 6 kohorter af allierede tropper og 3 delinger med kavalleri. Derudover større grupper af ‘hang-arounds’, ikke romerske grupper af lejesoldater og opportunister. Alt i alt en formidabel hær.

Da de skulle igennem Theotoburg-skoven, var de nødt til at strække sig ud i en tynd stribe over 20 kilometer. Regnen pissede ned, vejene var mudrede, deres læderbetrukne skjolde blev tunge, og deres buestrenge af vunden tarm blev slappe af vandet. Så kom bagholdet og det væltede ned med germanere og skandinaver. 20.000 romere døde, mange tog livet af sig selv for ikke at blive taget til fange. De romerske delinger sydpå blev derefter ødelagt. Kejser Augustus fortælles i græmmelse at have banket sit hoved ind i væggen, mens han råbte: ‘Giv mig mine legioner tilbage!’

De romerske soldater var rædselsslagne for de dunkle, dyngvåde teutoniske skove, hvor deres krigsmaskine byggende på kolonnedisciplin i åbne slagmark var ubrugelig.

En fremragende dokumentarfilm om hændelsen kan ses her:
Germania: The Battle against Rome

Theotoburg gav navn til teutonerne. Hændelsen betød, at romernes fremmarch aldrig kom længere. Det betød, at størstedelen af Germanien og Skandinavien (hvilket det selvfølgelig ikke hed dengang) aldrig kom under romersk indflydelse som resten af det europæiske fastland og Britanien. De forblev sig selv.

Hændelsen i skoven vidner om flere ting. For det første har nordboerne haft et udstrakt og effektivt efterretningsvæsen. Dernæst har de besiddet evnen til at organisere sig og mobilisere en hær, der måske ikke i størrelse men så sandelig i effektivitet kunne matche den romerske. Endelig har deres våbenføre mænd besiddet stor dygtighed og deres befalingsmænd har været dygtige strateger. Altså på ingen måde var de disse vilde primitive barbarer, som først romerne og senere deres arvtagere, de kristne, beskrev dem som.

Herefter kommer så udvandringsbølgen, som nævnt ovenfor. Men nogle af dem vendte også tilbage igen til Skandinavien. De følte sig fri til at bevæge sig rundt i det område, hvor romerne ikke fik lov til at trænge ind. De udviklede en bevidsthed om, at de var anderledes, og at proto-fascist-imperiet fra syd ikke var velkomment.

 

Nordbo-demokrati

Nordboerne havde selv et hierarkisk system. Men et forhold, der er overset af eftertiden er, at det også var et demokratisk system. Vi har terpet i skolen, at det var grækerne, romernes forbilleder, der opfandt demokratiet. Det er historisk ukorrekt. Skandinaverne havde det forinden, og det var langt mere ægte demokratisk end det græske, som i lige så høj grad kendte til despoter, oligarker og demagoger. Rundtinget og Altinget er et ældgammelt nordisk fænomen, og selv i dag bliver ordet ombudsmand brugt uoversat i den engelsktalende verden. Alle frie mænd og kvinder kunne fremføre deres sag i rundtinget.

Selve Vikingetiden havde ikke fundet sted endnu. Med vikinger taler vi om den tid, hvor de navnkundige togter startede. Men hvad startede dem? Var det igen bare Eigill og drengene, der sad i bjælkehytten og fik for meget mjød, og inden de gik i hegnet udbrød: ‘Vi gør det sguuuu!’

På ingen måde. Skandinaverne monitorerede nøje, hvad der skete i resten af verden. I 900-tallet var der igen et brutalt imperium på fremmarch, Charlemagnes Hellige Romerske Kejserdømme. Den imperiale syge, den megalomane cansersvulst, der synes at vandre op gennem 2000 års europæisk historie, gik her i udbrud igen. Charlemagne, Carolus Magnus, Karl den Store var en særdeles aggressiv kejser. En kristen kejser vel at mærke. Her var der dog ikke noget venden den anden kind til, ingen nåde, medfølelse, næstekærlighed eller anden kristen skønhed. Det fortæller måske sin egen historie om, at kristendommen var to ting: fortælling og praksis, at disse to ting ALDRIG havde noget med hinanden at gøre, og at det heller ikke fra starten var tænkt, at de skulle.

Saxerne i Nordtyskland, oprindelig en stamme, der kom fra Jylland, havde en meget stærk demokratisk tradition. Men de var ikke kristne. Charlemagne brugte 30 år på at smadre dem fuldstændig. Alle deres helligdomme blev ødelagt. Soldaterne fik som betaling retten til at plyndre byerne, stjæle alle værdier og voldtage kvinderne – før de slog dem og deres børn ihjel. Demokratiet blev ødelagt, og diktaturet blev indført. Hvis du synes, det minder om noget, der foregår i stor stil for tiden med afsæt i vor tids Imperium, så er du på sporet.

 

Dannevirke

Saxerne kæmpede imod i langt tid. De forsøgte at få danskerne til at støtte dem. Den danske konge tog dette meget alvorligt, men han indså, at det var udenfor hans rækkevidde at intervenere uden at ødelægge sit eget rige. Der kan her være tale om Kong Helge, bror til Roar og far til Rolf Krake, en af skjoldungerne. Han nævnes i Bjarkarímur, Lejrekrøniken, Gesta Danorum, Rolf Krakes Saga, Ynglingesagaen og Beovulfkvadet. Vi kan ikke her regne med den totalt overvurderede skikkelse, munken Saxo, som blot var en skriverkarl betalt af den katolske kirke til at fremstille ‘sagnkongerne’, altså vikingernes konger som de bøvede hedenske karrikaturer, vi kender i dag. Sagnkonger er ifølge ham skrøner, og har ingen rod i virkeligheden. Det er fra folk som ham, vi har alle de vrængbilleder af vore forfædre, som desværre er lyslevende den dag i dag, fordi der er blevet gentaget-gentaget-gentaget som et obligatorisk messeled i samtlige historiebøger, skolebøger, kristne krønniker og i vor tid i Hollywood-stil popkultur-fremstillinger med klar jødisk-kristen bagtanke.

Den danske konge tillod de saxiske flygtninge at komme til Danmark efter de omfattende massakrer. At han tog truslen fra syd alvorligt kan ses i, at han forstærkede den mur, som allerede fandtes som værn mod den kristne invasion af Frisien i omkring 740 (Holland). Muren hed Dannevirke. Det er vigtigt at forstå, at det var en mur mod kristendommen og dens ekspansive brutalitet. Vi er stadig i århundredet før den såkaldte Vikingetid.

Der finder for tiden et omfattende historisk revisionsprojekt sted. Og det er højst tiltrængt at få renset ud i den ideologiforurenede, årtusindgamle fremstilling.

En selvfinansieret, uafhængig historiker, hvis navn ikke fremgår, har lave en imponerende række historiske low-budget videoer, der kan ses på nettet under titlen History Time. Alene om vikinger findes en hel serie:

Before the vikings – Evolution of the Viking longship
A tour of Viking Britain
The real Ragnar Lothbrok
Vikings of the East – Igor and the Kievan Rus’
Irelands first Viking Age
The real Rollo and the foundation of Normandy

Den sidste video er specielt interessant, da den fortæller historien om Rollo og den danske kong Godfred, der i princippet smadrede Charlemagnes Rige.

Der er en stor kløft mellem de indgroede og indpiskede kristne dogmer om vikinger/hedninger og de historiske facts. Fx. stammer beretningerne om de ‘bestialske grusomheder’ ved overfaldet på klostret i Lindisfarne, et af de første vikingetogter, fra munken Alcuin af York. Han smurte så tykt på i brugen af bibelske sataniseringer. Men han var ikke selv til stede, for han sad trygt gemt af vejen i et kloster i Frankrig som tjenestemand for – gæt hvem: Charlemagne, kejseren og massemorderen, hvis hovedfjende på det tidspunkt var – gæt igen.

At denne propaganda og virkelighedsforvridning har været utrolig sejlivet viser et kort interview med en ung nordmand, der adspurgt om han føler sig som efterkommer af vikingerne siger: Ja, men det er med ambivalens for de var jo barbarer. Høj, flot, lyshåret ung mand og dog så identitetsforvirret. Han er fra barnsben blev indprentet den kristne skyld og skam og den person han er, og som han burde have mod – og ikke mindst indsigt! – til at stå ved det. Den jødisk-kristne bedrift er kort sagt, at få en hel kultur i rum og tid til at fornægte sig selv, så de ikke længere ved, hvem de er, og hvor de kommer fra.

Lindisfarne – bygget som en borg. Det hjalp ikke meget.

 

Starten på togterne

I 787 kom det første modangreb fra danskernes side, men det var mere en slags prøveballon. I 797 kom det egentlige angreb. Det var mod et kloster, hvor man simpelthen vanhelligede stedet. Hvor grusomt hyler de kristne op! Og det var det uden tvivl. Men danskerne gjorde blot nøjagtig, hvad de kristne soldater havde gjort i langt større skala i Charlemagnes hær. Det var simpel og tydelig hævn. De kristne havde i 772 angrebet saxernes hellige sted, Irminsul, hvor den store søjle var rejst. Alle de besøgende havde efterladt deres våben udenfor den hellige lund. Charlemagnes soldater væltede ind, dræbte mænd og børn og voldtog kvinderne.

Billedet forherliger Charlemagnes massakre ved Irminsul på samme måde som Absalons ødelæggelse af den vendiske helligdom for Svantevit på Arkona/Rügen.

Senere i de Saxiske Krige havde de fanget 4.500 saxiske krigere. De fik det ultimatum at lade sig omvende og døbe eller blive henrettet. Sakserne faldt alle sammen på knæ, hvilket betød, at de var rede til at dø og at dåb var værre end døden. Herefter blev de tvangsdøbt OG henrettet! Og herefter gik soldaterne amok i alle landsbyerne. De kristne slagterier omfattede 10.000’er.

De overlevende tog til Danmark. Dette første vikingetogt mod klostret var altså hævn for unævnelige kristne grusomheder. Disse vikinger – ordet viking betyder ‘at tage på togt’ – var på ingen måde primitive folk. De havde et efterretningsvæsen, de vidste nøjagtigt, hvilke militære strategier og formåen, de var oppe imod. De fik nys om, at de engelske konger og den frankiske Kejser pønsede på at slå sig sammen og angribe de ukuelige og opsætsige skandinavere. Og det var her, at Eigill og drengene stillede mjødkrukken fra sig og sagde: ‘Nu er det nok! Her må gøres noget’. Med andre ord: her starter vikingetiden med ét hurtigt ryk i form af en beslutning, der fattedes i erkendelse af, at det var dem eller os, forebyggende angreb eller udslettelse.

Derfor faldt deres deres togter netop i kernen af det britiske og det frankiske område. Deres angrebstaktik og deres udstyr var simpelthen uovertruffent. Med lette både kunne de gå næsten ubemærkede ind til kysterne og op af floderne. Skibene kunne nærmest gå på land som moderne landgangsfartøjer. Samtidig var deres navigationsevner formidable også på de store have. Da man for et par årtier siden computeranalyserede roret på et vikingeskib – man havde undret sig over, at et sidestillet ror af en sådan slankhed kunne styre et skib – opdagede man, at dets udformning var intet mindre end genial. Herefter kopierede man det til supertankere.

Man kan mene, at vikingerne var en form for terrorister, og det er ikke helt ved siden af. Ganske lig den terror, som de kristne frankere havde udøvet mod dem, som vi har set. Vikingerne skræmte simpelthen the shit out of them! De betød, at fjenden holdt sig væk i 400 år, altså gennem hele vikingetiden. Man skulle simpelthen ikke nyde noget af at stikke fingrene ind i den hvepserede. Det var nok, at hvepsene fløj rundt i flokke og stak.

Hele mytologien om de grusomme, brutale vikinger, de primitive børster, der myrdede, stjal og voldtog, stammer fra det billede, som vikingerne selv helt bevidst ønskede at male af sig selv. Og som de kristne, som i tilfældet Alcuin af York, var dumme nok til at spille med på. I deres overdrivelser spillede de faktisk kortet i hænderne på vikingernes kampagne. Det var selvfølgelig ikke deres intention, for de tænkte kun på egen vinding: dæmoniser vore fjender, så de kommer løbende som får og vil ind i folden.

De kristnes strategi var med tiden den stærkeste grundet deres tilgang til næsten ubegrænsede ressourcer og deres tæft for at gemme sig i Imperiet. Efter vikingetiden blev nordboerne selvfølgelig kristnede og deres før så sofistikerede og stærke samfund gik i forfald. Det er det, kristendom handler om: opium for folkene, svækkelse af den styrke, som de gamle kulturer besad. Herefter skrev den ny tids sejrherrer historien, som sejrherrer altid gør, og det er den historie, vi har i dag. Men det er også den historie, der nu bliver omskrevet og renset for det historiske slam, der af ideologiske årsag er blev hældt i spanden.

Kategori: Historica

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *