Essay,  Historica,  Politica

Højre-venstre – det store bedrag

Højrefløj og venstrefløj i politik som politisk holdning og ideologisk koncept har et problem.
Problemet er et problem, som fløjene er fælles om. 
Problemet er IRRELEVANS for deres indgroede måde at tænke og føle på og de handlingssæt, der udspringer deraf.
Fløj-identitet er irrelevant i dette årtusind og so-last-millennium!

Hverken tanker eller følelser er irrelevante som sådan. Ej heller handling.
Det irrelevante består i, at 

  • egentlig tænkning finder ikke sted. Noget andet har taget dets plads.
  • følelser er reduceret til reaktionsmønstre på givne impulser,
    og beregnende behavourisme har okkuperet det politiske menneskes følelsesliv.
  • handlinger udspringer af tænkning eller mangel på samme kombineret med følelsesmæssig motivation. Når begge sider af det menneskelige væsen udsættes for et angreb og bringes i defensiven, bliver mennesket henholdsvis handlingslammet eller agerer manisk.

Hvordan slår tidens og kulturens svækkelse af mennesket igennem i det politiske spektrum og den demokratiske spillebane, som vi er vant til at forholde os til?
Det kan siges ganske kort:

ALLE de bedste ideer på henholdsvis højre- og venstrefløjen er forvredne og/eller afstumpede – twisted or fucked-up. 

Ideerne i deres oprindelse kan for så vidt være gode nok. 
De bedste tanker har et velment afsæt. 
MEN
Det gælder ikke for visse tanker, for disse er ikke de bedste tanker. 
FOR

  • Tanker kan forurenes
  • Tanker kan designes og implanteres
  • Tanker kan misfortolkes og misbruges
  • Tanker kan militariseres
  • Tanker kan invaderes og underkues
  • Tanker kan vendes på hovedet
  • Tanker kan abstraheres fra virkelighed, følelser og handlinger
  • Tanker kan injiceres og implanteres i mennesker

Det kaldes for despoti.
Udskift tanker med følelser, og du kan sige det samme. 
Føj dertil:

  • Følelser kan fremprovokeres og forføres.
  • Følelser kan være både bålet og benzinen.
  • Følelserne had, frygt, skyld og skam er en del af et styresystem.
  • Følelser kan perverteres og skabe massepsykose og kollektivt had. 
  • Følelser kan forurenes, så vi ikke længere kan stole på dem.

Følelser kunne være vores bedste redskaber i en tid med forvirring. Men kun et menneske i balance med sig selv kan stole på sine følelser og sin intuition.

Problemet med tanker er, at vi tro, vi altid opfatter dem som vore egne tanker. Der findes i dag teknologi, der kan gå direkte ind og påvirke tanker og følelser. Lagt sammen med det kulturelt-mentale kontrolsystem, der er et totalitært surrogat for meningsdannelse, er der i politisk sammenhæng meget lidt rum for et menneske i balance, og som har lov til eller er mentalt-følelsesmæssigt stabil nok til at kunne sige: Dette er mine tanker og mine følelser, og jeg handler i fuld overensstemmelse med min samvittighed.

Lad os scanne feltet fra venstre mod højre.

Skæv til venstre

Venstrefløjens samlede lidelser er nærmest uendelige.
Venstrefløjen lider af utopistisk, abstrakt tankeforstyrrelse. 
Venstrefløjen laver landskabet om efter kortet.
Venstrefløjen mener, at deres ideologi har tænkt færdig for dem, hvorefter de skruer hovedet af og hengiver sig til reaktionsmønstre.
Venstrefløjen er reaktionære, fordi de ikke tænker. De er nemme at narre.
Venstrefløjen reagerer på de røde klude, der viftes for næsen af dem og lugten af politisk korrekthed, der fodrer deres ego.
Venstrefløjens konstante svingen mellem virkelighedsfjerne abstraktioner og følelsesmæssig ophidselse er patologisk og narcissistisk.
Venstrefløjen er konstant projicerende.
– alt det lort, de selv har gang i, bliver tillagt deres fjendebilleder. 
– alt det, de siger, de vil bekæmpe, er det, de selv skaber. 
– alt de gode, de siger, de vil gøre, er det, de er i færd med at ødelægge.

Skæv til højre

Højrefløjens lidelse er mere simplistisk og dog sværere at sætte labels på – venstrefløjen er så stereotyp, at de sætter labels på sig selv. Deres forstyrrelse er helt uden på skjorten malet i tegneseriefarver.
Højrefløjen lider af historisk tunnelsyn. De har aldrig helt gjort op med deres egen fortid og det, der gik galt.
Højrefløjen har et naivt syn på deres fortræffeligheder. Den amerikanske udgave udviser en sådan krakelering. Deres neopatriotisme for tiden er et godt eksempel. 

Hvis vi kan forstå, hvad der sker i USA i dag, vil vi kunne forstå,
hvorfor USA altid er testing ground for det, der ankommer hos os.

Lad os gå lidt ud af den streng.

Trump-perioden var en del af en international bølge af nationalisme. Venstrefløjen kalder det for en international højredrejning, men det skyldes, at de er blevet spist op af globalisterne for anden gang. Det var det forrige århundredes globalister (ordet var ikke opfundet), der skabte marxismen-socialismen-kommunismen, så de kunne lancere de store sociale eksperiment med den globale slavestat.

Det, der egentlig er på færde, er ikke en højrebølge, men at millioner af helt almindelige folk efterhånden har fattet, at globalisme er ensbetydende med slaveri i en totalitær form og i en skala, der overgår selv de historiske eksempler. Det er kommunisme og neo-fascisme på steroider. Trump var dygtig til at ride på den bølge og fremstå som den nye store patriotiske leder, der skulle rydde op i sumpen og føre sit land ud af globalisternes kvælertag. Leverede han så varen? Vi var nogen, der gav ham tvivlens fordel i fire år, men som nu må konstatere, at svaret er NEJ. Exit Trump, der ikke desto mindre forbereder sit come-back i 2022-24. 

Højrefløjen lider af den-stærke-mand-komplekset. Eller frelserkomplekset. Og havde det været så vel, så havde Trump nok ikke ført sin befolkning frem til slagtebænken som uforbeholden fortaler for, at de skulle stikkes og pumpes med gift til gavn for virus-og-vaccine-industrien. Han kunne ikke selv gøre det, for så havde amerikanerne set ham, for hvad han egentlig var. Det betyder at højrefløjen i USA på sin vis har et endnu større problem – og det siger ikke så lidt – end venstrefløjen. Med mindre de undsiger Trump, eller han går hen og kradser af (rygtet siger, at han lider af kræft). Og det afskaffer ikke per automatik problemet, for der skal meget mere til.

Højrefløjen i USA lider at det problem, at de ikke har forstået USA’s beskidte geopolitiske rolle i Verden. Selv unge konservative i dag forstår ikke, hvilken modbydelig rolle USA har spillet på scenen og tror stadig, at de blot intervenerede for at redde verden, og at de var deres pligt og mission. De har aldrig kappet fortøjningen til arvebyrden fra det Britiske Imperium og konceptet om den hvide mands byrde og Pax Americana – et udtryk, der fortæller, at Imperiet så sig selv som Romerrigets arvtager (Pax Romanorum). De har aldrig stillet sig selv det afgørende spørgsmål: Hvis USA er den uselviske korsfarer for demokrati, hvorfor er vi så nødt til at invadere deres land, indsætte despoter, stjæle deres ressourcer og aflive de, der måtte mene noget andet?

I den verserende skandale om den amerikanske tilbagetrækning over hals og hoved fra Afghanistan bliver højrefløjens snæversyn tydeligt. De fokuserer ensidigt på Joe Bidens inkompetence – som om det senile, korrupte fjols har noget at skulle have sagt i en skyggeregering styret af kupgeneraler. USA er i dag en bananrepublik med en junta, der ikke træder frem i lyset, bortset fra general Frank Milley, der er udset som talsmand for kælderjuntaen styret af en anden general ved navn Raymond – og det kinesiske kommunistparti. Manden er high-level kinesisk agent. Højrefløjen har ingen som helst fornemmelse for, at det var en præsident fra egne rækker, George H.W. Bush, der bevæbnede Mujaheddin, der blev til Taleban for at lokke russerne til en invasion. De har ingen indsigt i, hvad der skete under hans søns tid som præsident, Baby Bush, hvilket skabte både al Qaeda og senere ISIS under Obama, og som dengang lagde grunden til den amerikanske invasion af Afghanistan.

Højrefløjen generelt blandt menige medlemmer er ikke så perfidt ondskabsfulde som venstrefløjen. De er derimod voldsomt naive, og de tror blindt på, at politiske handlinger er motiveret af gode viljer og retfærdighed. Særlige grupperinger på højrefløjen har dog været overordentligt perfide og ondskabsfulde, eksempelvis hele neocon-slænget. Eller som de også kaldes: RINO’s = republicans by name only. The NeoCons var en neo-trotskistisk, nihilistisk gruppering, der havde iklædt sig republikanertøj (by-name-only). Højrefløjen har aldrig fået ryddet op i skabet og hevet de diabolske logerende ud til gennemsyn. De har aldrig forstået, hvad 9/11 var for en størrelse, hvor dybt kredsen om deres egen præsident var involveret, og at de dermed var direkte medskyldige. Den dystre vending, som Verden tog efter 9/11, skal primært tilskrives højrefløjens blinde øje.

Your are missing the point

Med et sådant blindsyn på højrefløjen, bliver der lukket op for alle mulige billige points på venstrefløjen. Det var det, vi så i Trump-perioden.

Venstrefløjen mente, at nu var der fri bar uden ansvar, hvorefter fløjen gik helt grassat i selvfedme, svindel, systemisk løgn-på-løgn, fake-på-fake, forlorne og absurde høringer, rigsretsager, valgsvindel, mediemanipulation + hele udtrækket af korrupt amoralsk adfærd. Horder af fascist-racist-yngel blev sendt på gaden for at smadre løs – mens de kaldte sig anti-fascister og anti-racister. Med andre ord: projektionskulten for fuld udblæsning. 

Venstrefløjen blev spillet pointer i hånden. Ikke at de vidste det, endsige at de vidste, hvad de skulle stille op med dem. Her er vi tilbage til det indledende udsagn:

ALLE de bedste ideer (pointer) på henholdsvis højre- og venstrefløjen er forvredne og/eller afstumpede – twisted or fucked-up.

Fløjen kunne have stået med en solid pointe i hånden men ak, de forstod den ikke. Vi skal helt tilbage til 1970’erne for at finde en venstrefløj, der som minimum forstod noget af, hvad de havde i hænderne. Venstrefløjen i dag er en ynkelig vedhæftning til globalismen. Dengang forstod de i skyggen af Vietnamkrigen, at USA ikke var verdens velgører, retfærdighedens hvide ridder og demokratiets fortræffelige forfægter. USA var simpelthen en imperialistisk bølle, basta!

Denne forholdsvis klare tanke er i dag degeneret til at: 

  • venstrefløjshjernen skal hade og destruere sit fædreland 
  • venstrefløjshjernen skal foragte landets og folkets traditioner og indre relationer
  • venstrefløjshjernen skal søge at udslette den forfatning, der skabte nationen
  • venstrefløjshjernen skal negligere AL historik

Vi må virkelig have ondt af den amerikanske venstrefløj i dag. 
De taler om revolution uden at forstå, at Amerika begik en ægte uforfalsket revolution i uafhængighedskrigen mod englænderne, og at denne vinding var enestående og guld værd. 
Den nye venstrefløj består af historieløse mennesker fra en historieløs generation understøttet af nogle gamle forkælede socialromantiske fjolser, der ødelagde historien til fordel for en utopi. 
De nye historieløse tror, at de ved at destruere den historiske frihedserklæring og den forfatning, der udsprang af den, kan opnå en ny abstrakt frihed. 

Where to even begin?

Det er nærmest ikke muligt at føre samtaler med så hjernevaskede mennesker. Man må væbne sig med tålmodighed og afvente, at historiens uundgåelige gang vil få dem til at blegne og en eller anden skønne dag få dem til at indrømme: Vi tog fejl. Vi havde aldrig en god sag, og det gode, vi fik i hænderne forstod vi ikke at håndtere. For manges vedkommende vil den dag aldrig komme. Verden har et problem, de gik efter børnene og de unge, og nu er flere generationer i et eller andet omfang inficeret med denne mentale kulturgift, dette ideologiske levn fra det forrige årtusind, der burde være dumpet i historiens skraldespand, men som nu har fået kunstigt åndedræt

Højrefløjen fik spillet pointer indover, der lå lige til højrebenet. Kærlighed og vilje til at forsvare og opbygge fædrelandet er noget, som alle nationer burde prioritere. Denne helt klare tanke, hvorom der aldrig burde stilles spørgsmål, er blevet til:

  • USA skal for at forsvare sig begå overgreb på lande i verden
  • USA skal tæske løs på de vildfarne derude, så de kan lære hvad demokrati er
  • USA er det bedste land i Verden, og alle de undermennesker derude er bare misundelige på os
  • Vore tapre soldater derude begår hver dag heltegerninger for at hjælpe menneskeheden

Skæv til begge sider

Tilbage til hovedproblemet irrelevans. Problemet er del-og-hersk. Fløjtænkningen, fløjidentiteten indebærer, at højre og venstre sidder med stumper af direkte operativ sandhed, der som stumper er ubrugelige og direkte destruktive, fordi stumperne ikke har fundet deres matchende komponent. 

Højre-venstre-konceptet stammer fra Den Franske Revolution, hvor højre sad til højre i parlamentet og var royalisterne, de kongetro, og venstre sad til venstre og var antimonarkisterne. De husede også de revolutionære, der i 1789 slap helvede løs i revolutionens uskønne rædselsregime. Venstre blev i eftertiden ensbetydende med Jacobinerne, disse særlige kabbalistiske (opkaldt efter kabbalisten Jacob Franck) frimurertyper, der opererede i skyggerne og dukkede op igen i Den Russiske Revolution, hvor de ikke blot gentog men fuldbyrdede og mangedoblede rædselsregimet. Vi lever i efterdønningerne af deres præ-globalistiske vision, og verden bliver kun et værre sted at bebo, indtil deres projekt for tid og evighed bliver lagt i graven.

Det kræver, at vi gør op med den opsplittede enten-eller måde at tænke på. Den eneste vej frem er at begynde at sammentænke. Og det kan kun ske ved at hive alle skeletterne frem i lyset og SE, hvad vi har fundet os i og dermed medvirket til. VI har alle medvirket i vores liv til at skabe den verden, vi lever i, så VI og kun VI kan råde bod på det. De kommer ikke til at gøre det for os.

Betyder det så, at alle mennesker skal have en doktorgrad i historisk revisionisme – et i øvrigt nedsættende venstrefløjsudtryk, der satte en mærkat på alle, der nægtede at acceptere marxistisk historieforfalskning – for at bidrage til skabelsen af en ny verden i menneskehedens favør?
Overhovedet ikke. 

Det betyder, at mennesker som minimum skal have direkte og ucensureret adgang til en verdenshistorie og et informationsrum, som Imperiet ikke har lagt deres klamme hænder på. Imperiets fjender er altid og i første række dets egne indbyggere. Tankesætter er: Hvad de ikke ved, har de ikke ondt af, og hvis indbyggerne kendte sandheden, så ville Imperiets dage være talte. Før overgreb på påståede fjender udenfor Imperiet, bliver den indre fjende, den folkelige opinion nedkæmpet. I forberedelsen til en krig ses altid en propaganda-frygt-og-had-maskine rullet ud.

Hvad er højre og venstre i dag?

Her kan vi meget hurtigt gå hen og blive forvirrede. Måske gik vi i den tro, at det var højrefløjen, der gik ind for krig og venstrefløjen, der var disse lallegode pacifister. Det passer muligvis med en begrænset periode under Den Kolde Krig. For USA’s vedkommende er det på ingen måde tilfældet. Siden Kennedy-mordet har højre og venstre kæmpet om at overbyde hinanden i krigsliderlighed. Bush-æraen i 80’erne bragte os den første golfkrig. Clinton-æraen bragte en krig vendt mod Jugoslavien beregnet på at splitte det op. Det kaldes for balkanisering. Et splittet landområde er et svækket landområde. Baby-Bush-æraen bragte en hel stribe krige mod terror, som de hyklerisk kaldte deres invasioner. Krig ER terror, you morons! Men folk hoppede på den. Helt galt gik det i Obama-æraen. Den mand bragte flere krigshandlinger i verden end sin forgænger. Og venstrefløjen købte det. I denne periode skete skiftet, hvor venstre og højre nærmest skiftede plads. Fascismen åd sig ind via venstrefløjen.

I Trump-æraen virkede det, som om der blev skruet ned for krigsliderligheden. Og den nyomvendte krigsliderlige venstrefløj, der nu var helt og holdet var kontrolleret af globalisterne, hadede ham for det. Eller vi skal måske sige: De havde fået at vide, at de skulle hade ham for det, hvilket de så gjorde, for de reagerer som flokdyr, når der viftes med kluden. Hvor hadet kom fra, og hvad det egentlig skulle til for, har jeg til gode at høre en venstrefløj’er forklare mig, så det giver fuld mening. At der var gode og dybereliggende grunde til ikke at bryde sig om manden, kan man ikke bringe på banen overfor et hjernedødt medlem af venstre-kulten, for når de ikke engang er nået til at forstå det første lag, hvordan skal man så formidle det næste lag og det næste igen?

Land og krig

I USA startede en kulturkrig. Glem alt om Trump og forstå, hvad krigen egentlig går ud på.

Det er primært en krig om land versus by. Lefti’sm og Woke’ism er byfænomener. Den nymarxistiske, nyfascistiske, nyracistiske Woke-trend har ingen grobund i en landkultur. Patriotisme, traditionalisme, konservatisme, familieværdier, religiøsitet er i høj kurs hos bonderøvene. Jeg ved, hvad jeg taler om, for min familie var alle landboere. De blå delstater i USA er domineret af bykultur, de røde stater er domineret af landkultur.

For at være venstreorienteret kræves der nærmest, at man har abstraheret sit liv fra det jordbundne. Hele mindsettet er abstrakt. Man kan ikke være flyvsk utopist, hvis man står med benene plantet i jorden. I byerne sker der en slags virtualisering af virkeligheden. På landet er tanker og følelser forankret i naturen.

Land-og-by kulturkrigen er efterdønninger af Den Russiske Revolution.

Europa på gaden

I Europa er billedet lidt mere broget. Her kan man også være lidt mere fortrøstningsfuld. Den løbende franske opstand er hverken venstre- eller højreorienteret. Gaulisten Marine LePen har ganske vist vind i sejlene, men det skyldes lige så meget, at globalisten, Rothschild-ynglet Emanuel Macron er så forhadt. I øvrigt: Hvordan er det lykkedes en så hadværdig person som Macron at sleske sig til magten uden en gang solid korruption i ryggen? 70% af franskmænd og -koner mener ikke uden grund, at deres politikere er korrupte. Franske bønder har altid været på barrikaderne vendt mod EU – der klart repræsenterer overklassen og bykulturen. Men Paris er også bykultur, og de er bestemt på barrikaderne.

I Spanien er befolkningen i høj grad på gaderne. Jeg fik et tip for nylig – tak til Omar Ingerslev – for en interessant drejning. Problemet i en enhver totalitærstat er, om politi og militær er brugbare til undertrykkelse. Spanierne er bestemt ikke uerfarne i den problematik, for folk blot på min alder i starten af 60’er er vel vidende om, hvordan carabinieri’erne så ud i 60’er-70’erne, og at man ikke skulle gå hen og tale til dem. Vi taler om det frygtede korps, som Franco brugte mod sit eget folk. Et despotregime er i virkeligheden bange for deres eget politi og militær, for hvis de vender sig imod juntaregeringen, er deres dage talte. Det var i samme periode, at Grækenland og Portugal (Italien havde været der i WW2) og en stribe lande i Sydamerika gjorde deres erfaringer med lignende typer iført lakkasket, der brugte deres politi og militær til undertrykkelse.

Når folk går på gaderne som nu i f.eks Spanien, ønsker Staten, at det skal gå galt. Hvis de kan sige, at befolkningen er voldelig, eller at det er bestemte grupperinger af højreekstremister, der er ballademagerne, så kan de slå hårdt ned. Det er sjovt nok sjældent venstreaktivister, de taler om – er det fordi de sidder med i regeringerne? Bare en tanke.I de spanske demonstrationer har der ikke været vold eller synderlige konfrontationer mellem folk og politi. Det skyldes efter sigende blandt andet, at en gruppe af politifolk har stillet sig på befolkningens side og bærer et særligt tegn på deres tøj. Det må så være, når de ikke selv er på vagt, at de blander sig med mængden, der for deres vedkommende ved, hvem de er. Men deres kolleger ved også, hvem de er. De kan finde på at gå hen og falde i snak med kollegerne i uniform. Derved har man kunnet undgå konfrontationer. Og nogle af kollegerne i uniform bærer også tegnet, når de ikke er på vagt.

Vendepunktet

Det fantastiske ved disse folkelige manifestationer for tiden – og i Holland arrangerede 50 forskellige organisationer for ganske nylig massedemonstrationer i Amsterdam – er, at vi er helt ud over den destruktive fløjtænkning. Højre-venstre er nu de facto IRRELEVANT! Folk har set, hvem der er, der splitter dem og hvorfor. Folk har set, at det ikke er de dumme-grimme fjæs ovre på den anden fløj, der bare skal holde deres kæft, der er deres fjender. En typisk venstrefløjsattitude, ytringsfrihed er kun for de rene. Men en af grundtankerne i parlamentarismen, som vi ikke lærer om i skolen, er, at det er et passificerings-apparat. Mens de skændes frem og tilbage over midterlinjen i parlamentet, er der ingen, der spørger, hvad der foregår i baglokalet. Parlamentarisme er en afledningsmanøvre.

Folk er for alvor begyndt at forstå, at:

  • Fjenderne går rundt på de bonede gulve i regeringsbygningerne og modtager deres ordrer fra globalisterne nede i Basel i World Economic Forum og lignende skumle fora og milliardærklubber, der alle er en del af det samme netværk.
  • Fjenderne færdes scenevant i deres nypaladser i FN- og EU-regi og i diverse tænketanke og udenomsparlamentariske organisationer, hvor manden og kvinden på gaden er forment adgang.
  • Fjenderne har nogle gange hvid kittel på og udtaler sig på vegne af det teknokratiske ekspertvælde.
  • Fjenderne slår os i hovedet med videnskab, der stinker af købt og betalt ‘videnskab’.

Folk er for alvor begyndt at forstå, at de ikke længere skal forvente noget godt fra politisk hold, og at medierne ikke fortæller dem sandheden men nu er reduceret til et regerings-propagandaapparat. Spørg briterne om, hvor mange der tror, at BBC fortæller dem sandheden. Spørg australierne og canadierne om, hvorvidt de mener, at deres regering har sat dem i kollektivt fængsel ud fra en bekymring for deres sundhed. Spørg nigerianerne. Der er røre i andedammen deromme i baghaven og derude i udkantsverden. Og denne gang er det ræven, der får bank og ikke ænderne.

Nyheder

Et par små-store nyheder, som medierne ikke har bragt til os – og hvor er vi meget lidt overraskede over, at de ikke har gjort det.

Der er nu 50 lande i verden, der har udviklet og indført en egentlig kur mod Covid-19, der ikke består i at vaccinere folk med en eksperimental og udokumenteret genmodificerings-substans promoveret af industrien, og som denne kalder for vaccine. Et eksempel er den indiske delstat Uttar Pradesh, hvor de har reduceret infektionstallet til noget, der går i retning af nul. En af de behandlingsformer, de har taget i anvendelse er en kombination af Ivomectin, et præparat, som industrien har bekæmpet og i USA f.eks fået taget af hylderne. Alene det burde vække mistanke om, at tampen brænder. Det var det samme, der skete med Qloroquin, et præparat der, som navnet antyder, indeholder en blanding af klor og quinin (kinabark), et gammelkendt og ufarligt middel mod malaria, der også havde en markant effekt.

For nyligt har Boris Johnson og den britiske regering droppet tvangsvaccinering. Det samme med den hollandske. Hmm … hvad skete der lige her? Er der nogen, der har givet dem et lille prik på skulderen og mindet dem om, at politikere kan blive holdt ansvarlige for at påtvinge folk en skadelig eller dødelig substans, og at det blev tydeligt nedfældet i den Nürnberg-aftale, som ikke kan være briterne ubekendt, og som blev underskrevet for at forhindre kommende generationers Dr. Mengele’r i at udføre deres eksperimenter. Straffen for den slags kan være op til livstid, og i USA kan det betyde ‘afkortning’ af livstiden, if you get my point. Det er også derfor, der blev indført det såkaldte informerede samtykke, der er en del af et internationalt lovkompleks med samme formål. Mennesker er ifølge international og national ratificeret lov ejere af deres egen krop og har ret til at vide og bestemme, hvad de udsætter den for. Det betyder også, at vi alle har ret til at sige NEJ. Måske er det denne lille finurlige detalje, som nogen har hvisket i øret på Mr. Johnson og andre statsledere.

Hvad så Bette-Mette, fik du også et lille vip med en vognstang om, at det måske var en dårlig ide at føje fem millioner danskere til listen over døde mink? Eller er du ikke kommet så langt endnu?

I Danmark er der som nogle bekendt et nyt parti, der arbejder på at stikke foden ind i folketinget. Det hedder JFK21 og er ledet af tidligere succesfuld international investeringsbankmand Mads Palsvig. Mads P og Medlemmerne af dette parti har startet en bølge af fremsendelser af mails og breve til politikere og andre beslutningstagere, der for det første informerer dem om al den dokumentation, der er tilgængelig om de sundhedsmæssigt skadelige virkninger af henholdsvis vacciner, podninger og maskemandat. Dernæst får de et lille Boris Johnson-prik med en påmindelse om, at siden de herefter ikke kan sige, at de ikke var informerede og bare blindt var henvist til at adlyde ordrer ovenfra, så er de nu under strafansvar (eng. liability) hvis de vælger at fortsætte. Som jurist og finansekspert med bl.a fortid hos Morgan Stanley og Den Danske Bank, og som opnåede at blive blacklistet, fordi han ved et møde stillede nærgående spørgsmål til Janet Yellen, CEO for Federal Reserve, verdens ledende centralbank, ved Mads Palsvig lidt om, hvad han taler om. Det er simpel jura. En meget modig mand, der valgte at følge sin samvittighed fremfor at spille det lede spil.

Vi må være dybt taknemlige for, at folk som Mads Palsvig har valgt at gøre, som de gjorde. Og når Verden en dag undslipper den globalistiske massepsykose, skal vi aldrig glemme, at de bragte dette offer.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *