Nå, hvad er så din hobby? spurgte man folk årtier tilbage.

Døøh, jeg spiller golf, svarede man så.
Eller: Jeg samler skisme på halvrustne kagedåser fra mellemkrigstiden.
Eller også: Jeg ligger gerne og roder under min Opel Kadett 1963 … veteranbil du!
Man kunne oven i købet score på det: Vasåå, vil du med op og se min sjældne samling af kysseguramier og andre sjove fisk? … ja altså ikke for noget, men så giver jeg en lille en, bare til at gå hjem på, ikk 😉

Det med hobby var som regel noget, man spurte manden om, og det var mest noget, han lavede ude i sit skur, så han kunne slippe for konen hele lørdag eftermiddag. Eller når hun godt ville slippe for synet af ham = totalt win-win. Måske havde han en klub med et par andre mænd i 50’er, hvor de sad ovre i Hennings kælder – Henning havde god plads og ingen kone – og legede med kunstfærdige model-togbaner i alpelandskaber. Henning var oven i købet pensionist, hvilket var lidt snyd, for han kunne også lege med tog om onsdagen.

Ja, jeg samler på frimærker og askebægre. Eller også går jeg rundt i min parcelhushave og dyrker tulipaner og tagetes. Havde man derimod sagt: Ja, jeg dyrker kilovis af grøntsager i min drivhus på 500 m2 og sælger dem ude på gaden, for jeg er arbejdsløs blikkenslager … eller for jeg er pensionist, der ikke kan leve af folkepensionen, MWÆÆP! holdt-stands, det må du ikke kalde for en hobby, for det er produktivt og meningsfyldt!

Der var den igen, revnen, fejlen i overfladeværket. Et déja-vue. It normally happens, when there’s a glitch in the matrix. En sort kat går forbi døren to gange.

Definér hobby

  • En hobby er et udtryk opfundet i nedladende overbærenhed overfor det nyttesløse men uskadelige tidsfodriv, som hovedsagelig mandfolk lavede udenfor arbejdstid i industrisamfundet. Formålet med en hobby var at kompensere for det røvsyge rutinearbejde, man var nødt til at levere fra mandag morgen til fredag eftermiddag.

  • Hvis kvinder strikkede og hæklede blev det kaldt for husligt arbejde, også når de ikke tjente penge på det. Måske netop fordi det ikke var lønnet arbejde men derved bevirkede, at der var en fuldt funktionel familie og en produktion der sparede næsten lige så mange penge på budgettet, som manden slæbte hjem ved lønarbejde. Det fik feministerne sat en stopper for, så kvinden også kunne blive Statens og virksomhedernes lydige løntrælle – og børnene kunne udsættes for statsuddannede pædagoger fra 1-års-alderen.

  • Hobbies var jævnthen uproduktive, eller også var produkterne noget, der på ingen måde kunne true virksomhedslivet i industrisamfundet. Hvis det blot nærmede sig, blev det straks omdøbt til sort arbejde, der skadede det socialdemokratiske velfærdssamfund, og så kom samfundet og straffede det vha beskatning.

  • Hvis der var tale om sportsudøvelse som vedligeholdelse af ens fysik, blev det sjældent kaldt for en hobby.

  • Man kunne imidlertid ikke slippe af sted med at sige: ja min hobby er at drikke dåseøl og se fodbold hele dagen i træningsdragt. Man kunne heller ikke sige: Ja, min kone og jeg kan godt lide at tage på ferie i Harzen og ved Solkysten. Ferie for sig, arbejde for sig, fritid og hobby for sig. I industrisamfundet havde man kortlagt alle sfærer i menneskelivet. Man kunne jo heller ikke sige: Ja, jeg holder ferie, mens jeg arbejder og arbejder, når jeg har ferie.

Hobbybegrebet var ikke bare noget lal.
Det var et strengt inddæmmet areal.

Nonsens

OK, du kan godt høre det. Hobbybegrebet giver meget lidt mening i dag som andet et genrebillede fra det 20. århundrede, der får én til at trække lidt på smilebåndet. Er det henregnet som hobby, når jeg bruger noget af min sommerferie til at rydde op i mit værksted, kalke mit afskallende hus, male mit udtørrede træværk, klippe min vildtvoksende hæk og i sensommeren høste mine æbler, pærer, kirsebær, blommer og valnødder, inden de rådner? Er det ikke, hvad det er: vedligeholdelse af mit hus, så det ikke forfalder + taknemlig udnyttelse af de ressourcer, der hører med til stedet? Er mit drivhus, der er fuld af tomater, chillier, agurker, peber, vindruer, oregano, basilikum, salvie og timian en hobby? Gu’ er det ej, det er husholdning! Sammen med fælles husholdning af kartofler, løg og kål m.m. på et stort areal i den anden ende af byen.

Ville det være på hobbyplanet, hvis jeg brugte ekstra meget energi på at få min have til at ligne en guldmedalje i botanisk havekunst for private (det gør den så ikke)? Muligvis, men igen hvad er det i sin essens andet end kærlighed til skønhed i al sin ufuldkommenhed. Selv hvis æstetikken er bad taste, hvem er overdommer på det? Er det stilrenhed i forhold til en historisk smagstrend? Jeg synes personligt, at buksbom klippet i facon som gulvvaser og ænder er latterlige, for det er snobberi i stil med fransk palæstil og sortlakerede tagsten for at signalere status, hvilket i øvrigt er et helt andet socialpsykologisk fænomen end hobby.

Vi ved, at det er ilde set af Stat og virksomheder, når folk bliver for dygtige til husholdning, så det ligner selvforsyning. Deres sammenfaldende interesse er befolkningens dybe afhængighed af dem, og selvforsyning og self empowerment er for svært at beskatte. Det ligger lige om hjørnet, at Staten vil se sig nødsaget til at erklære det kriminelt, og de er allerede godt på vej. Af samme grund er urbanisering, centralisering og metropolisering udelukkende i det tohodede bæsts interesse, for sammenklumpede folk isoleret fra muligheden for selvforsyning vil altid være dybt afhængige af byens logistik. Bortset fra alle taberne i spillet, dem sender man til Lolland-Falster.

Hobbies blev af det tohovede bæst – og lad os bare give bæstet dets rigtige navn: den globaliserede fasciststat – regnet som gavnlige i det omfang, at disse sysler var trykudlignende, kompenserende, afledningsmanøvrerende, regenererende, ikke-producerende og ufarlige. Ja, jeg har sådan en hobby med et par af mine venner, hvor vi studerer, hvordan Staten tager røven på borgerne … NEJ, det er ikke en hobby, for det er jo ikke ufarligt for Staten!

Hvad så med at spørge en millennier eller et skolebarn: Hvad så lille ven/unge mand, hvad er din hobby, computerspil, Instagram-Twitter-Facebook? Nej vel, for de sjove og hyggelige hobbies fra forrige årtusind, som folk selv fandt på, er i mellemtiden blevet afløst af designer-livsstils-varer, som det er meningen, at man skal downloade som færdige pakker og iføre sig. Designet er grænseløst og i lige grad invasivt i arbejds-, studie- og fritidssammenhæng, og formålet er som minimum redefineret i forhold til industrisamfundet. Nu drejer det sig for (for)brugeren primært om to ting: at dræbe den enorme kedsomhed og meningsløshed, der har sneget sig ind og at signalere socialt tilhørsforhold til hipster-bavianflokken. Socialiserende valium.

I industrisamfundets hobbybegreb lå attituden fra meningsdannerne/observatørerne = globalfascist-statens behavouristiske spindoktori: Herregud, lad dog børnene, vi fanger dem ind igen næste mandag morgen kl. arbejdstid, hvor de i mellemtiden har foretaget sig latterlige, ligegyldige og for os ufarlige ting. Udover at de er pumpet for energi, så de er nødt til at smide sig i sofaen og glo på det latterlige, ligegyldige og for os ufarlige TV, som vi har lavet for dem. Det suplererer de selv med deres uundgåelige biologiske adfærd i form af at æde, skide og sove … og kneppe, hvis de ellers orker. Derudover var en hobby blot en aggressionsafledning, så de ikke begyndte at få tanker om en verdensorden, der ikke var bygget op som en update af den romerske slavestat. Den var det tilladte pusterum i det overordnede Human Ressource Management-program.

Så er det slut med at lege

I det postindustrielle/postmodernistiske samfund er alle skruerne strammet. Folks private sysler har mistet deres uskyld og barnlighed fra det forrige årtusind. Det afhængighedsdannende element og den mørke undertone har overtaget. I overvågningskapitalismen er ALT, vi foretager os, pludseligt dødsens alvor for den globalfascistiske Überstat. Medietech-giganterne tillader sig nu, hvad kun statsapparater i de værste totalitære regimer har kunne tillade sig gennem historien. De gør det, fordi de kan, og fordi ingen stopper dem. De har sørget for, at deres potentielle stopklodser er bløde som vingummibamser, så de fortsætter dag-for-dag kursen mod deres Utopia = vores Dystopia.

De sørger for, eller de forsøger i hvert tilfælde at forhindre, at den utilsigtede hændelse fra industrisamfundet i form af: Ja, han har gjort sin hobby til sit arbejde og startet sin egen succesvirksomhed … ikke vil være sandsynlig længere. Altså når en person gik så meget op i – som det vist hedder – sin hobby, at han gik hen og blev lige så dygtig som en mesterhåndværker, hvorefter han tog springet og sagde farvel til lønmodtagelsen og blev selvstændig og måske oven i købet arbejdsgiver for andre. Hvilket så gav ham nye problemer i den kontrolstat, der kvæler nystartere og små virksomhed med tidskrævende bureaukrati, regler og kontrolafgifter.

Den samme slags begrebs-devaluering fandt sted af gamle udtryk som amatør og diletant. Amatør – amato = jeg elsker. Diletant – dilecto = jeg holder af. Oprindeligt var det anerkendende betegnelser for den sande elsker af kunst. Hvorvidt vedkommende var det, vi i dag ville kalde professionel, var underordnet. En professionel musiker i dag burde derfor skamme sig over at tale nedsættende om de skide amatører, for vil det med andre ord sige, at han ikke elsker sin kunst og bare udøver den for penge?

Den selvbestyrkelse/selvforstærkelse – hvordan oversætter man self empowerment? – der ligger i at gøre det, man er bedst til og med succes som følge, vil ikke længere finde sted, siger de. Fremover vil mennesker ifølge utopisterne gøre det og KUN det, de er programmeret til. Elementet af leg i form af det, der blev kaldt hobbies, vil være forsvundet, ifølge dem. Leg er farlig, for det indeholder det ultimative potentiale for læring, ifølge dem. Herfra vil kroppens/sindets elektrokemiske respons i form af endorfiner m.m., der løbende og helt naturligt udløses i den legende proces, være afløst af en kontrollerbar stimulus-respons, ifølge dem. Der vil ifølge dem være kemiske, genetiske og elektroniske implantater til formålet.

Læs: Leg kan ikke læres, kun aflæres
Eller download: The Play Book (engelsk)


1 Comment

Henny Mikkelsen · 30/07/2019 at 20:19

Supergodt og lidt pudsige sandheder. TAK Marco.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *