Essay,  Poema

Helt kort

Kulturen er som et tog. 
Mens det kører skovler togføreren mere og mere viden op. 
Problemet er, at der på et tidspunkt ikke er plads til mere,
så hans hjælper har lige så travlt i den anden ende med at smide viden ud.
Et endnu større problem er, at meget af den viden, der smides ud,
har taget menneskeheden 25.000 år at opsamle. 

Det dumpede gods er uvurderligt og livsnødvendigt for de næste 25.000 år, og nu er det væk.

*

Et traume er som at tage en fjeder fra en gammel madras og trække den skæv.
Man kan prøve at bøje den tilbage, men man får aldrig fjederen, som den var engang.

*

Der er to slags arbejde. 
Der er det ene, hvor man tager et bad, inden man går på arbejde.
Og så er der det andet, hvor man tager et bad, når man kommer hjem.
Der er for mange af den første slags, og et samfund har på lang sigt ikke råd til det.

*

Der findes kun tre forklaringer på det absolutte.
Den ene er den kreationistiske, som i de abrahamiske religioner.
Der sidder en fyr med langt skæg et sted oppe bag himlen og skaber himmel og jord og det hele.
Den anden er den nihilistisk-materialistiske, ex nihilo nihil, ud af intet kom intet.
Først før tid og rum var der absolut intet og så på et splitsekund af et splitsekund var alting.

Tilhængerne af den anden forklaring, videnskaben, kan vældig godt li at gøre grin med det første, religionen.
De er imidlertid ikke er i stand til at se er bjælken i deres eget øje, og hvor absurd en påstand, et dogme, de selv fremfører. Big Bang er mere langskægget end gud-alfader og fader Abraham og fire sønner tilsammen. De kalder sig rationalister, og alligevel nægter de rationelt at forklare årsagen til altings fremkomst fra intet. Hårdt gået på klingen vil de altid sige: ja, det er det store mirakel, som vi ikke forstår. Og her gik vi og troede, at mirakler hørte til i klubben med den langskæggede.

Den sidste er den monistiske verdensforklaring.
Det er den pythagoræiske forklaring, tallene bag tallene, den ekspressive ligning.
Det er sandsynligvis den eneste, der giver mening men også den sværeste at forstå. Hvem har også forstået, at verdens skabelse skulle være helt nem at forstå? – så den ligger og venter, til den dag, vi har forstået den.

*

Tallet 1 for de græske filosoffer var ikke et tal. Det var et udtryk, en expression.
Det to første tal i Fibonaccis talrække er 1 og 1 (-2-3-5-8-13 …). Det er Ananke: det kan ikke være anderledes. Det er Logos.
Uden to x 1 kan man ikke komme til 2. Men det første 1 er anderledes end det andet 1.
Det første 1 er monaden, det udelte, det andet 1 er dets attribut, dets egenskab, det som det er.
Dette er verdens skabelse. Dette er den kosmiske celledeling.

*

På ideernes markedsplads vil sandheden altid komme frem. Men hvad nu hvis denne markedsplads har undergået den samme monopolisering som det verdensmarked, hvor kapitalisme ikke længere er et marked men en kartelkonstruktion? Hvis dette marked, hvor man kan sælge sine meninger for hvad, de er værd, ikke længere eksisterer, er vi i slem knibe. Hvis et kartel af sociale platforme med en agenda bestemmer, hvem der har lov til at mene noget, og hvad de har lov til at mene, har de kvalt markedet. Tilbage er kun løgnen. Som i Sovjetstaten var der altid mangel på var, og folk var nødt til at stå i kø for en pose mel. Tech-kartellerne har genindført Sovjetstaten, og hvis du ikke falder ind i gelederne, bliver du send til det digitale Gulag.

*

Hvorfor vokser regeringer altid. Fordi der er ingen magt i at sige JA.
Der er magt i som udgangspunkt at sige NEJ, så folk er nødt til at komme til dem for at få et ja.
Regeringer er ifølge deres indre logik sat i verden for at skabe forhindringer. 
Glem alt om, hvad regeringsfolk SIGER, at de er til for, og hvor hjælpsomme de er. Det er BS.
Uden en allerhelvedes masse forhindringer for folks trivsel, ingen regering.

Det eneste, der holder regeringer i live i den forvoksede størrelse, som regeringer opnår med tiden, er folks afhængighed af dem. Hvis folk kan finde ud af det hele selv uden problemer, hvad skal de så med en regering og de oceaner af regler og love, som denne regering producerer.

Regeringer er ET STORT NEJ, og hvis du vil have et ja, så skal du gøre dig klar til at kysse røv.
Derfor bliver store firmaer større og større og små firmaer færre og færre i disse tider.
For de store har råd til jurister og lobbyister, der ved, hvordan man seriøst kysser røv.
De rigtig store behøver ikke engang at kysse røv, de kan bare hive en pistol op af lommen.

*

Vi har i dag genmodificerede ord.
Ved at modificere et ord, kan de betyde noget helt andet. 

En erhvervspsykolog er et ord med -psykolog i røven, der dækker over er en coach eller facilitator, der har trukket titlen i en automat et sted ovre i USA efter at have gennemløbet nogle måneders træning. Vedkommende er ikke psykolog, men bruger sin postulerede status til at pille ved folks hjerne i erhvervsseminarer og lign. hvor han er hyret i dyre domme.

Identitetspolitik er et ord med -politik i røven, der dækker over ideologiseret hjernevask og social ingeniørkunst. Folk, der falder i den identitetspollitiske fælde, har tilladt sig selv at bliver organer for en agenda, der ikke er politik, som det normalt forstås, selvom det har dybe politiske implikationer. Det er et våben, for kulturpolitik er blevet en krig. Vi er nogle med en hukommelse lidt større end en flues, der husker, da Brian Mikkelsen og Anders Fogh Rasmussen introducerede begrebet Kulturkampen

Begrebet er ikke nyt. Det lå implicit i begrebet kulturradikalisme, der er det opblødte danske udtryk for kulturmarxisme, altså PH og omegn.

*

Men så er der også:

Flere genmodificerede ord
Faktatjek – Konspirationsteoretiker

Influenzaramte ord
Influencer – Shaper – Covidrelateret – Immunitet – Biologisk – Frihed

Ord med hovedet nedad (nysprog = betyder det modsatte)
Progressiv – Demokrati – Samfund – Relativisme – Revolution – Diversitet – Konsensus – Ligestilling

Ord tvangsudskrevet til plejehjemmet
Ære – Hæder – Sandhed – Race – Slægt – Tradition – Voksen – Samvittighed – Naturlig

Socialt udstødte ord
Mand – Kvinde – Køn – Konservativ – National

Militariserede ord
Fascist – Racist – Sexist – Kvindehader – Transfobisk – Indvandrerfjendsk – EU-modstander – Antisemit – Vaccinemodstander – Hate speech

Ord der snurrer (buzzwords, feelgood-ord, ord med falsk varebetegnelse)
Omstillingsparat – Innovation – Klima – Integration – Fredsbevarende – NGO – Bæredygtig – Grøn – Udviklingsbistand – Humanistisk

*

Et hovedprincip indenfor systemteori (kybernetik) er:
Et system er, hvad det gør.
Lad os anvende det på det systematiske koncept, der blev iværksat marts 2020.

Millioner af små selvstændige virksomheder lukker ned.
Stater får lænset deres økonomi.
Mennesker bliver bange for hinanden og for at dø (mere end i forvejen).
Mennesker bliver villige til at udføre absurde underkastelsesritualer.
Politikere overtager sundhedsfaglige beslutninger dikteret af industrien.
Samfundets borgere mister deres civile rettigheder.
Mennesker distancerer sig fra hinanden.
Ældre personer dør i isolation og ensomhed.
Uddannelser fryser fast.
Børn tvinges til at leve i en dagligdag stik imod deres natur.
Mennesker tvinges til at recirkulere deres egen bakterieflora.
Det menneskelige ansigtsudtryk forsvinder i offentlige rum.
Naturlig immunitet er forhindret.

Dette er, hvad operationen gør ved mennesker og samfund.
Så hvad er systemet? DET!

https://www.nedersteetage.com/et-system-er-hvad-det-goer/

*

Sæt dine hjemmesko under sengen hver aften,
så du er nødt til at lægge dig på knæ for at nå dem.

Og mens du er dernede, på knæ, så
sig tak for nåde og for tilgivelse
sig tak for forståelse og for visdom
sig tak for dine smukke forældre og for kærlighed
sig tak for venlighed og for ydmyghed
sig tak for fred og for fremgang.
Sig tak på forhånd for det, der allerede er dit.

Et sandt ønske i hjertet er Guds bevis på forhånd for,
at det allerede er dit.
Og når du får det, der allerede er dit,
så ræk en hånd bagud og træk et andet menneske op.

Du er her ikke blot for at gøre karriere,
du er her for at gøre en forskel.

[Skuespiller Denzel Washintons tale til afgående studerende ved Dillard University 2015]

*

Kom lige til at høre en gammel Gasolin-sang over bilradioen:

Ta’ med mig til Joanna,
ta mig med, ta’ mig med,
ta’ mig me-ed.
Hvis det er der hvor
vi i-ikke bare
skal passe os selv.

Og så var det jeg tænkte,
mens jeg passed’ mig selv,
at ham Kim har nok taget fejebakken for fuld,
og at han overhodet ikke har forstået en skid af
det nye normale.

_______________________________________________________________________________________________

Read articles in English on MELLEMSTEETAGE.DK

7 kommentarer

  • omar ingerslev

    Tak for artikel. Apropos det nye begreb : “genmodificerede ord”

    Jeg faldt over en ufrivilligt selvudleverende artikel på “ DDR.DDK “ ( undskyldd tastefejl )

    Dden handdlede om dde såkalddte “influencere”, der af banker købes for et symbolsk beløb
    til at gøre DDR´es inflydelse gældendde i privatsfæren via sociale meddier – havdde det været en uddenlandsk stat der gjordde dd tilsvarende blanddt et anddet landds borgere, ville ddet være blevet behanddlet på samme mådde som dde venstreorienterede, der i 70´erne og ddromkring vidderebragte ddr´es begejstring for DDR & SSSR hvor de kunne – og som blev retsforfulgt med anklager om spionage og landdsforrædderi – og siden ddømt.

    ( nå, nu fandt jeg mit tyggegummi igen – det sad i D-tasten )

    Her støder vi på endnu et “genmodificeret ord : “ influencer” – det lyder næsten som “ influenza “, og det bliver næsten for beskrivende. For tankegangen er jo næsten den samme … og den er jo … inficeret.
    De talende excellark der giver ekko i bankhvælvingerne er næppe selv er klar over hvor rammende et begreb de dermed blev ophav til.

    ! GMO ! OMG !

    • marcohanuman

      euww tyggegummitaster er det værste.
      Det værste er dog at hælde Coca Cola ned i et tastatur.
      Jeg tror jeg må lave en artikel om alt det skidt, man kan gøre med ord, genmodificerede ord, influezaramte ord, ord med tilsætnngsstoffer, nyord …

  • omar ingerslev

    Fra den modificerede ordbog :

    mettemord ; ( dansk, oprindelse 2019/20 )

    – overlagt og fuldbyrdet mord, under foregivende af at det sker
    for at bevare liv. Voksende udbredelse blandt etablerede partier
    og ældre mere veletablerede kriminelle møljøer og bander. Begreber
    som “beskyttelse”, “tilbud”, “dummebøder” og tom ros når folk retter
    ind er hyppigt anvendte værktøjer i instrumentering af denne magt-
    manifestation. Bruges idag også som øgenavn i daglig tale.
    Før 2018/2019 brugte den ældre generation af befolkningen begrebet
    møntet positivt på moderens betydning for familie, børn og samfund.
    Det indgik tilmed i navngivning som anerkendende kælenavn.

  • omar ingerslev

    Fra den modificerede ordbog :

    kultur :

    en kult, beslægtet med religion og andre hallucinerende stoffer
    en tur på kul ( drevet frem af en kuldrevent lokomotiv uden motiv,
    uden retning på skinner, bare fuld fart derudaf .. )
    for tiden ønskes kul-turen helt afskaffet
    af folk fra en mere primitiv kult :
    profit,
    som ledes af profeter der søger profitter
    og proselytter der er pro og gider at lytte

    afskaf kul og turen ender,
    tur re-tur er ikke en mulighed.

    • marcohanuman

      eller måske
      Kult-ur [definition]

      En tikkende tidsbombe
      Panik før lukketid
      En redning på stregen i 11. time?

      Den urgamle tidsrøver
      Kronos åd sine egne børn
      Lissom revolutionen

      Tid på rustne skinner
      Nedtælling til nedsmeltning
      Discount før deadline

      Uret der gik i stå
      Er det batteriet
      – eller kan det trækkes op?

  • omar ingerslev

    Tak for meget smukt lyrisk svar på mine kommentarer.

    ( Nye fagdiscipliner : sprog-geo-metrik ( sproglige kvantespring = kvante-linguistik ))

    uret der gik i stå
    – måske en lykkelig begivenhed,
    som hvis u-ret “gik i stå”,
    og tid, rum & mennesker blev sat fri
    fri for grænser
    fri for dissekering
    med skarpslebne timevisere
    der som roterende sværd svinges horisonten og døgnet rundt
    udpeger og rammer alle i kapløb med tiden – og lader hovederne falde
    serveret på sølvfad, skåret i urskiver

    tænk hvis tiden ikke eksisterede
    og Einstein kun var “ein stein i skoen”,
    og var som Inka Katinka
    der oplevede at al tid eksisterer samtidig
    fortid nutid fremtid,
    og at de valg du træffer her og nu
    kan ændre både fortid nutid og fremtid

    fravristet tidens spændetrøje
    tøver lyset ikke længere
    rummets bagdøre åbnes,
    selv konger går igennem ormes maver,
    du kan øjeblikkeligt, blot med øjets blik, erkende hvadsomhelst
    beslutte og handle derpå
    – du behøver ikke engang forstå,
    din intuition ved allerede
    med blind præcision
    hvad du siden måske vil forstå
    og skrive afhandlinger om

    tænk hvis universet
    kun er bølger
    toner og musik, uden fast stof og form,
    tænk hvis det atomare er stående bølger = toner
    og grundstoffer er harmonier og flerklange
    molekyler er instrumenterne
    og de levende væsner stemmernes mangfoldighed
    biotoper og samfund er kor, små og store
    og samfundenes infrastrukturer er livets arkitektoniske rammer, resonans og klangbund,
    tænk hvis folkeslag og lande er fædrelandssange, sunget af børn og gamle, unisont
    små lande… store lande… små folk… store folk…
    kontinenter og planeter
    sole og planeter … polyfoni… duo, trio kvartet, kvintet … oktet
    flere sol-&-planet-systemer – sammensatte kvartetter = oktetter ( Hilding Rosenberg )
    galakser hele symfonier, med dans og koreagrafi
    clusters – symfoniers symfonier
    universets yderste kant – eventhorizon – orkestret der samles og stemmer instrumenterne inden koncert …
    alt, fuld af længsel, nysgerrighed, sommerfugle i maven… forelskelse …

    en mødding er en rose er en mand er en kvinde i dans som liv i en galakse er en galakse er clusters er clusters er superclusters … er universe er universes er multiverses … er er…

    hvorfor er musikken skøn
    hvorfor er alt hvad der er væsentligt smukt ?
    fordi det er dybt logisk og rationelt
    gennemredt og sammenhængende
    vævet af tråde og toner som et bølgende tæppe
    vibrerende som en membran der fylder alt rum med bølger og interferensmønstre
    – som et flyvende tæppe fra østens eventyrlige verden
    som når 2 forelsker sig
    og sammenvævet væver videre på selve selvet, livet vil livet
    i dans og takt med universets udvidelse…
    ikke som et “big bang”, men som big bang
    ikke som et brag, men som et evigt knald …
    et som et brøl af angst og frygt, men som et latterbrøl…
    ikke som sorgens tårer, men som lattertårer …
    ikke som død og kraniet med blottet tandrække, men som det evige smil …
    ikke to be or not to be, men to be forever more… more… more…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *