Der er ikke så mange, der kender ham. Du kender ham sikkert ikke. Men nogle af de hidtidig mest magtfulde mennesker på planeten kender ham og har været tvunget til at tage ham alvorligt, selvom de helst ville have været foruden.

Manden er amerikaner med ungarske aner, og i virkeligheden er han just an ordinary guy som du og jeg, der blot har haft et usædvanligt liv og har formået at skabe kontakt til mennesker, der for tiden spiller en usædvanlig og afgørende rolle for Verden.
Hans navn er Steffen Rowe. Hans navn i sit netværk er TANK.

Han har været været wrestler, han har været præst i 20 år, han har haft forskellige firmaer, etc. For tiden taler han med folk på højeste niveau i det amerikanske militær samt bankfolk og medlemmer af de ledende familieklaner i øst og vest. Han er initiativtager til tre projekter, der knytter an til disse hi-level-samtaler ved at spille op imod deres hi-level oligarker, de såkaldte Dragon Families. Projekterne hedder Cre8Change, Speak Projekt og Guardians of Camelot. Hans bagland er den Centrale Trust, der kontrollerer samtlige finanser og værdier i Verden. Hverken mere eller mindre! Dens navn har været Unknown Country men er for fem år siden omdøbt til Manna World Holding Trust.

Alle disse navne og titler – og der er mange flere – er uden tvivl ukendte for dig. De har hørt hjemme i den trekant, som du ser afbilledet på den amerikanske dollarseddel, hvori det altseende øje befinder sig. Vi troede, at de store bankster- og business-familier eksempelvis Rothschild var toppen af pyramiden. Vi troede, at jesuitter, venetianere, illuminister og sabbatæiske kabbalister / zionister befandt sig på det øverste niveau for magtudøvelse. Det viser sig, at de befinder sig så langt nede i hierarkiet, at de ikke engang figurerer i topstenen, og at der er mange lag over dem.

Der er en grund til, at topstenen har været afbilledet som løsrevet og svævende over resten af pyramiden = denne verdens mere eller mindre synlige magtstruktur. Det skyldes – jeg ved, det er en banal konstatering – at den har formået at holde sig usynlig. Vi anede nok, at der fandtes usynlige lag i og omkring toppen, men omfanget ! det var helt udenfor scope. Det samme gælder tidslinjen for denne magtstruktur, for den er ifølge de nu frigivne insider-informationer 16.500 år !

En anden ting, som vi var flere, der anede, er, at der i toppen af styresystemet befandt sig væsener af ikke-jordisk herkomst. Den kontrakt, som de formåede at binde menneskeheden til dengang, er imidlertid i dag udløbet og ophævet. Vi befinder os derfor i et spændingsfelt, et overgangsfelt, for pendulet har svinget til menneskenes fordel.

Hollywood har det med at antyde.
Men Marduk lever ikke længere …

Det er i den kontekst, som følgende manifest skal ses.
Det er forfattet af Steffen Rowe og bærer titlen Blue Lanterne Business Theory.

Virksomhed i en ny tid med velstand

Jeg skrev dette med jer i tankerne. I ved selv, hvem I er.

I er de for nyligt uerfarne i frihed, de der lider af pludselig-velstands-syndrom, samtidigt med at I er de lykkeligste mennesker på planeten. Mest af alt er I de troende, lyttende, tænkende og følende. I lider af latterliggørelse, fordi I tillader jer omsider af indvarsle en ny tid med velstand, og fordi I er fortroppen for forandring.

Med dette enorme ansvar ankommer den uhørte fordel ved omsider at være i stand til at realisere hvilken som helst kreativ ønskedrøm, I nogen sinde har haft i sinde men ikke har været i stand til at udføre. Det gælder også virksomhed.

For mange af jer er det at have egen virksomhed en helt ny oplevelse. Selv for den garvede virksomhedsejer, vover jeg sige, vil dette være første gang, I som virksomhedsejere har haft muligheden for at sammenholde succes med den effekt, I har på dem, I betjener og første gang, I vil være i stand til at udføre jeres hverv uden uden kompromisser grundet finansielle begrænsninger.

Green Lantern Business Theory er en stort anlagt ide for virksomhed i en ny tid med velstand. Den omdefinerer vores mål og metoder for at komme overens med en ny virkelighed, en væsentligt anderledes og frigørende virkelighed end den, vi er programmeret til at tro på.

Virksomheder i det gamle paradigme

I vores nuværende sociale struktur måler langt størstedelen af ‘succesfulde’ virksomheder sig selv via statistisk sammenligning af udbytte fra investering, vækst per kvartal, salgsrater, antal klienter, views på nettet, rækkevidde, etc. Alle disse faktorer er grundlæggende baseret på penge og hvor meget, firmaet kan tjene.

Vi er blevet personligt opdraget til som ansatte at acceptere, at vi har brug for penge for at være i stand til at brødføde vore børn. Penge er blevet det eneste mål for firmaet og for os.

Vi bliver tvunget til at opnå salgsmål med ydelsesbaseret aflønning med trusler om degradering eller afskedigelse. Vi bliver lokket med konkurrence-medaljer, pokaler, guldure, titler og belønninger. Vi bliver forfremmet via vores evne til at opnå disse belønninger. Vi vurderes næsten udelukkende på, hvor meget vi forbedrer bundlinjen – og hvor lidt vi forstyrrer den med vores aflønning.

Profil for en idealist

Jeg er en idealist – og en virksomhedsejer. Virksomhedsejere har sjældent succes, hvis de også er idealister. Idealister tjener ingen penge. Vi ved det alle sammen. Mange har lært det i den hårde skole (en institution der snart vil bide i støvet).

Her er et par billeder fra mit personlige mærke for idealisme. Jeg kridter skoene for at vinde mesterskabet ved hvert løb, jeg kører, fordi jeg ikke kan holde med andre end mit eget hold. Jeg overinvesterer min tid og min energi for at hjælpe andre, selv når fiasko er uundgåelig. Jeg er seriøst overrasket, når jeg ikke vinder med kraftanstrengelsen. Og jeg synes oprigtigt, at der er forbløffende ting at lære fra alle og alting, hvis jeg blot tager mig tid til at lytte.

En traditionel virksomhedsmodel er ikke god ven med disse idealer. Lige fra måden, hvorpå succes bliver målt rent monetært til måden, hvorpå virksomheder kommunikerer på, er idealisten ude af trit med disse organisationer.

Green Lantern-idealet er født

The Green Lantern-teorien er en idealistisk virksomhedsmodel. Den er mere på linje med østlige standarder, end traditionel vestlig virksomhedsejer vil føle sig tilpas med. Du tror måske, at det er en dyb metafor for Paul Revere; men det refererer faktisk til figuren i The Green Lantern tegneserien. Lad mig forklare.

Mine syv år gamle tvillingedrenge og jeg startede et lille firma for at kreere funktionelle kunstværker af genbrugsgods. Vi var ikke grundlæggende optaget af at tjene penge på det, vi var mere ude efter, at mine sønner og jeg kunne bygge noget sammen. Superhelte var deres voksende fascination og en livslang besættelse for mig selv. Derfor besluttede vi at inkludere elementer fra superhelte i alle vores kreationer. Vi foretog en grundig forundersøgelse, der bestod i, at jeg og mine sønner så film og læste tegneserier med superhelte – så mange som vi kunne tilsammen, mens vi rippede loppemarkederne for diverse maskindele, der lignede noget, som superskurke ville bruge.

Vi færdiggjorde nogle ret forbløffende genstande, blev udgivet i et magasin og solgte endda et par stykker. Det vigtigste var, at vi tilbragte kvalitetstid sammen og udviklede noget af værdi, der havde potentialet til at blive nøjagtigt, hvad vi ønskede. Virksomheden startede som et projekt for at bygge stærkere bånd og lære mine sønner værdifulde ting. Jeg var så lykkelig, at jeg selv lærte en masse ved processen.

Den nye måde at måle succes på

Syv år gamle forretningshoveder kræver en virkelig god historie for at tænde dem. En dag så vi en Green Lantern-tegnefilm i bilen. Det var der, jeg opdagede det grundlæggende princip, på hvilket jeg altid herefter vil basere de virksomheder, jeg ejer. The Green Lantern sagde:

Grønne lanterner er er drevet af Viljens Grønne Lys, den primære årsag bag al skabelse og den drivende kraft bag manifestationen af alle nye ideer. Det er den stærkeste kraft i Universet, og den forener os alle sammen.

Herefter så jeg, at den lige så grundlæggende nemesis for den Grønne Lanterne var de Gule Lanterner. De Gule Lanterner var drevet af frygtens gule lys. Denne kraft er lige så stærk for den Grønne Lanterne men på en negativ måde mens den bruger frygt, bekymring, splittelse og tvivl til at skabe udbytte.

Efter at have overvejet disse to principper, blev jeg klar over, at virksomheder bruger begge disse teknikker til at motivere de ansatte, fastholde deres loyalitet og frembringe resultater.

Grundlæggende drejer det sig om en frygtbaseret virksomhedsmodel versus en formålsbaseret virksomhedsmodel. Jeg kom op med udtrykket The Green Lantern Virksomheds-teori. Ideen er simpel:

1. Skab en virksomhed fra bunden af med ligesindede folk, der har fælles vilje og formål.

2. Mål resultatet ud fra den virkning, virksomheden har på dine ansatte og de folk, du betjener.

3. Skab passiv indkomst for alle, der er medydere til virksomhedens substans. Den gamle bundlinje, du har hørt omtalt i film, på møder og i diskussioner med din ægtefælle ender altid med: “På bundlinjen står der . . .

Det er et udsagn med selvtillid og pral, der fastslår, hvad du prøver at sige uden mellemregninger og detaljer om, hvordan du kom frem til udsagnet. Bundlinjen er opsummeringen af alt, der er gjort, og den tilstand du befinder dig i forhold til, hvor du vil hen.

Sædvanligvis når virksomheder refererer til bundlinjen, diskuterer de afkast af investering, mål for salg eller andre former for målbare data, der tillader ejeren at anskue virksomhedens succes i fugleperspektiv og give anbefalinger baseret på, hvad der kan ses herfra. Positive målinger er ensbetydende med overlevelse for virksomhedsmodellen. Modellen er motiveret af frygt og mangel. Modellen er survival of the fittest. Modellen afholder sig ikke fra ryggesløshed for at vinde.

Traditionelle arbejdsmiljøer hyrer folk, der er villige til at knokle sig fordærvet, og som derfor generelt hader deres arbejde. Penge er hovedmotivationen, hvilket ofte får både ansatte og virksomhedsejere til at glemme, hvad der oprindeligt motiverede dem til at starte virksomheden.

Så spørgsmålet, er der noget, der er anderledes i den måde, vi bedriver virksomhed på i overgangen fra mangel til overflod? Jeg vil sige, at det er der så afgjort. Og, som den for nyligt velstående, forekommer det rimeligt, at du ønsker at starte din egen virksomhed på et tidspunkt. Hvordan forebygger du, at din virksomhed bliver en Gul Lanterne? Den nye bundlinje er dit første indtryk og dit sidste hurra, det første folk bemærker, når du kommer ind i lokalet og det sidste, du siger, før du forlader det. For nogle er det tillid, for andre er det integritet. Det er den uhåndgribelige ‘DET’-faktor, som ledere udstråler, og som gode mænd følger ind i kampen.

Du vil bemærke den indre styrke hos inspirerede individer, der har mistet alt, bygget det op igen og har fastholdt deres vision i hele processen. (Se Howard Hughes i ‘Aviator’) Den eneste måde at forhindre, at vores fortælling mister integritet, og at din drømme-virksomhed bliver et job, er at starte, som om du allerede er der, hvor ønsker at være.

Som den nyligt velstående – og som Howard Hughes eller generøst finansierede nystartere som Twitter, Apple eller Facebook – vil du have dybe lommer til at sikre dig rygstøtte i din virksomheds opstart- og vækstfaser.

Herefter har du frihed og privilegium til at fastholde brugen af de samme principper og integritet, mens du vokser og aldrig slække på interessen for virksomheden, indtil disse værdier er så rodfæstet i succes, at ingen nogensinde vil finde på at forandre dem. Med Green Lantern Virksomheds-teori in mente fra starten, skal en Green Lantern virksomhed være klar over, hvad den står for. Det er dens ledende princip, der vil opfostre og udvikle alting.

Ved at anvende tre grundlæggende principper, kan en Green Lantern-virksomhed fastholde sin integritet og vision på et hvilket som helst stadie.

  • Skab produkter, der er på linje med din mission.

  • Hyr folk, der tror på din vision.

  • Mål din succes baseret på den virkning, du har på dine ansatte og de liv, du betjener.

Syv år gamle mennesker forholder sig til fortællinger, men de husker sjældent statistik. Alligevel, når virksomheder vokser og modnes, så glemmer de deres oprindelige fortælling, bygger videre på genereret data og målsætter sig efter indtjening.

Den eneste måde at tage en stor ide og skabe nøjagtigt, hvad du havde i sinde, er at måle din succes på nye måder, der afspejler den virkning, du ønsker at frembringe. For at gøre det, er du nødt til at starte med et storslået produkt.

Produktudvikling

Uanset om dit produkt er en flyvende bil eller atletisk træning, så bliv klar på, at det, du gør, er unikt, exceptionelt og nøjagtigt, som du har forestillet dig det. I denne nye tid, vil du være i stand til at gøre dit forarbejde uden finansielle restriktioner og skabe den eksakte metode, det produkt eller den service, der får din storslåede ide til at komme til live.

Du skal udvikle din virksomhedsplan med professionelle, der ved mere om, hvad du ønsker, end du selv gør. Ydmyghed er essentielt for at skabe noget, der i sandhed er enestående. Hold dig klar til tilretning og ideer, der forstærker din egen. Hvis nogen fortæller dig alle grundene til, at du ikke kan gennemføre et eller andet, så arbejd med nogle andre. Du kan ikke gå på kompromis her, for det er grundlaget for alt andet, du foretager dig. Ansæt folk, der kan se din vision. Lad være med at anse uddannelse og erfaring som den eneste grund til at hyre gode folk. I min virksomhed bruger vi følgende system i interviewet. Først deler vi virksomhedens vision og diskuterer den potentielle rolle, som den enkelte kan udfylde. Så giver vi dem chancen for at præsentere deres egne ideer. Deres præsentation skal indeholde et overbevisende svar på spørgsmålet: “Hvordan vil du gøre os endnu bedre?” (I modsætning til, “Hvordan vil du medvirke til at forøge vores salgstal?”)

Hvis vi kan lide deres koncept, giver vi dem tre måneder til at føre det ud i livet med alle de ressourcer og opbakning, de kræver for at gøre det på den rigtige måde. De arbejder gratis for os i den tid. Alle ansatte har arbejdet gratis for os, før de blev ansat. I sidste ende har du loyale og dedikerede ansatte, der føler, at de er en del af virksomheden, fordi de bogstavelig talt har medvirket til virksomhedens opbygning.

Folk er ikke altid umiddelbart succesfulde, men vi er i stand til at se, hvordan de har håndteret forhindringer, fejltagelser og mennesker. De samme folk ender op med at være vores bedste ansatte. Først og fremmest ved vi, at de ejer den fælles vilje, formålet og visionen, fordi vores vision har ekspanderet og omfatter deres vision.

Mål, virkning og ikke-profit

Enhver virksomhed har brug for at være bæredygtig, men profit bør kun være en del af det samlede mål for succes.. Vi tilstræber at etablere konti, der skaber tilstrækkelig passiv indkomst til at betale for salærer, udstyr, computere og andre omkostninger, der hører med til den storslåede ide. Når det er sagt, så er det vigtigt at forsøge at måle de ansattes tilfredshed/lykke, kundernes tilfredshed, excellent udførelse af et program og hvilket som helst menneskeligt mål, der passer ind i din vision.

Du starter ikke blot en virksomhed for at tjene penge. Du starter en virksomhed for at gøre en forskel og skabe en virkning / få en betydning. At bevare den vision og opretholde den form for energi på en arbejdsplads sætter alle i stand til at trives og sætter dig i stand til at udleve din drøm.

Opsummering

The Green Lantern Virksomheds-teori er en ramme for idealistisk virksomhedsførelse, der forener vores bedste ressourcer med en fælles vilje. Når du har en stor gruppe af folk, der tror på, hvad du gør, eliminerer du vandkøler-negativitet på arbejdspladsen. Dette er en praktisk, simplistisk metode til at opbygge en virksomhed, der vil være let at håndtere for enhver ny virksomhedsejer. For en veteran i virksomhedsdrift kan det føles som et angreb på din hidtidige virkelighed, men det vil sandsynligvis være i overensstemmelse med din originale mission.

Vores oprindelige formulering af missionen er altid den idealistiske version af den virksomhed, vi ønsker at bygge, og som blot bliver udvandet over tid. Mit råd og min opmuntring, når vi træder ind i den nye tid med velstand, er at fastholde dine idealer, stå fast på dine værdier og opbygge din virksomhed med den samme integritet.

*

Der er enkelte elementer i teorien, der i dansk sammenhæng nok skulle modificeres. Egentlig er det ikke selve teorien men mere Steffen Rowes eksempler fra sin egen virksomhed, der lige får os til at studse. Jeg tænker på ideen om at arbejde gratis for at bevise sin duelighed. Den skulle nok modificeres til noget i retning af at arbejde for minimumsløn i tre måneder. Især den danske film-, mode-, reklame- og designerbranche har groft udnyttet unge wannabes til at arbejde gratis i årevis på et spinkelt håb om at få foden indenfor i en over-hypet branche. Vi har trainee-stillinger og ansættelse på prøve til det samme formål.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *