Cultura,  Historica,  Philosophia

Fortidens forbandelse og velsignelse

Når vi går ind på et museum, der udstiller den menneskelige fortid, så vil udstillingen og udstillerne gerne give os det indtryk, at de har styr på fortiden, og at den nu er pakket ned, kategoriseret, behængt med labels og puttet i montre. Ak ja fortidens dårskab og dens menneskers dårligdomme – eller åh ja, dens herligheder og menneskenes storhedstid. 

Storhedstider og deres levninger har vi det fint med, så længe det handler om kunst. Det kan vi beundre uforpligtende. Når det kommer til videnskab og verdensforklaring, er vi straks mere forbeholdne, for fortidens mennesker kan umuligt have noget at lære os på det punkt. 

Med hensyn til fortidsskabningernes livsanskuelser, så ligger vores respekt på skalaen mellem nyfigen forundring og hovedrystende overbærenhed. Vi kan godt acceptere, at en eller anden støvet filosof kan have sagt noget livsklogt, for filosofi bliver i dag regnet for en rarietet og en intellektuel forøvelse til moderne pragmatisk teoridannelse. Ja, allerede Aristoteles sagde jo, at … høhø. Altså en akademisk-studentikos selvfedme, der mere går ud på at fremhæve egen fortræffelighed – hvilket ikke er det samme, som at man har forstået noget af det citerede.

Men hvad vidste de gamle så? Ja, ifølge vor tids videnskab, vidste de intet. Hvilket blot er en omvendings-projektion af: For vi ved jo alt. Deres viden regnes for ufuldkomne fragmenter af forstudier til vor tids viden, blindgyder af godt-forsøgt. Deres ikonografi er reduceret med en nedladende foragt for deres postulerede overtroiske verdensbillede – ak ja, de vidste jo ikke bedre, men i dag har videnskaben slået fast, at ..

Menneskehedens historie er blevet til en kæmpestor skraldespand, hvor vi kan dumpe alt det, som vi mener, at vi er vokset fra. Vi blev frelst fra vildfarelserne via rationalismen, hvor vi reducerede kosmos til det umiddelbart sanselige (empirisme), målelige (nominalisme, positivisme) og anvendelige (pragmatisme, utilitarisme) og smed alt det gamle skrammel, som vi alligevel ikke forstod meget af, på skrotpladsen. 

Vi forstår meget lidt af de gamle kulturers billedunivers. Vi mener, at de var religiøse. Hvad vi ikke forstår især i europæisk kultur, er, at vores syn på prækristne kulturer og deres viden er kristendommens = Romerrigets karaktermord på disse kulturer. Vi mener, at de havde et gennemgående overtroisk – et kristent udtryk – syn på verden, og at de var manisk fikserede på en interaktion med deres gudeverden. Men hvem siger, at deres såkaldte guder havde noget at gøre med det, som vi forstår ved Gud i den jødisk-kristne forstand – og som vi i øvrigt nu har afskrevet som overtro 2.0? Ja, det siger vi, at det havde. Det havde det ikke!

Et eksempel. Når vores ‘overtroiske’ forfædre i Norden talte om Freyr, så talte de om det mandlige sidestykke til Freya, det mandlige frugtbarhedsprincip i forhold til det kvindelige komplementære frugtbarhedsprincip. Freyr var sæd i den biologiske forstand hos mennesker, dyr og planter. En anden såkaldt gud ved navn Thor, der for tiden er skamridt og perverteet af Hollywood – sammen med Loke, der er blevet til en transvestit gud-hjælpe-os – var de elektriske kræfter i naturen, fra lynets og tordenens voldsomme elektricitet, op til planetær størrelse og ned til den livsenergi / elektricitet, der bor i levende væsener. Denne guddommelige = naturlige energi var kendt af alle kulturer, Romerne kaldte det Herkules, inderne kaldte det Indra, i Baltikum kaldte de det Pergonas, i slavisk kultur kaldte de det Perun.

Her er et par hundrede navne fra hele den antikke verden:
https://en.m.wikipedia.org/wiki/List_of_thunder_gods

Om alle disse kulturer havde den dybe forståelse af elektriciteten, plasmaet, magnetismen som det universelle energi-princip er svært at få indsigt i, men de store kulturer vidste alle på et tidspunkt, hvad det handlede om. Når den parsiske ildkult stadig i dag dyrker ilden som skaberkraften, så er det vedligeholdelsen af en ældgammel og dyb forståelse af denne guddommelige kraft, der er selve livets kilde. 

I Egyptisk kosmologi er der et væld af såkaldte gudebilleder. De kristne hånede og foragtede dem som afguder. De tragikomiske er, at de kristne var langt mere overtroiske end de prækristne. De kristne troede, at der var tale om et pantheon af mange guder, hvilket i så fald var anstødeligt for dem og deres ene Gud. De prækristne vidste, at det ikke var guder. Det var billedgjorte, antropomorfe naturkræfter. Egypterne kaldte det for netere. De fandtes både i det ydre kosmos og i det indre univers og dets arketyper. Mennesket indeholder Kosmos i fraktal-nedskaleret form. I den egyptiske visdomstradition (Thoth / Hermes) siges der: Som foroven, så forneden. Som i galaksen og solsystemet, således i cellen og atomet og alt, der befinder sig i det kosmiske skaleringsfelt.

Vi kunne have valgt at velsigne fortiden. I stedet har vi valgt at twiste den for at føre politik i nutiden.
Ikke alene har vi ikke lært noget af den. Vi har tvunget den til at gå igen.

En så omsiggribende fornægtelse af det gamle betyder, at det gamle er dømt til at genopstå i en forvredet form. Det arkaiske vender tilbage i perverteret skikkelse. Freuds bidrag til forståelsen af mennesket er, at når fornægtelsen eller fortrængningen finder sted, og noget bliver henvist til det underbevidste (det ubevidste), så overtager det fortrængte styringen af det dagsbevidste, uden at vi er klar over det. Det bliver usundt, når vi ikke har begreber og navne for Kraften.

Et nordisk folkesagn fortæller om, hvad det betyder ikke at kende navnet:

Den gang kongen ville bygge en kirke, ville dette først ikke lykkes for ham. Men så kom en trold og tilbød ham sin tjeneste på det vilkår, at når kirken var færdig, skulle kongen kunne sige hvad trolden hed, hvis ikke, skulle han give trolden sine øjne og sit hjerte.

Da kirken manglede en halv søjle, havde kongen endnu ikke gættet troldens navn.

Fortvivlet vandrede han rundt og da han hvilede sig på en høj, hørte han inde fra højen en kvinde sige: “Stille mit barn, i morgen kommer din far, Finn, og giver dig kongens øjne og hjerte at lege med”.

Kongen vendte tilbage til byggepladsen. Da trolden kom med den sidste halve søjle, hilste kongen på ham med navns nævnelse. Finn blev rasende og forsvandt.

Højen er den af romantikerne så besungne Elverhøj. De mægtige naturkræfter boede i højen = under jorden. Hvis det havde været i Norge eller på Island, havde de boet inde i bjerget, men i Danmark må vi nøjes med kæmpehøje, hvor der ligger sten så store, at det må have tage troldekræfter at flytte. Eventyret er et arketypisk sindbillede. I det øjeblik, kongen = helten = hvem som helst som hovedpersonen i sit eget liv kender navnet på kraften, så har kraften ikke længere magt over kongen det er kongen i ethvert liv, der har kraften.

Læs: Eventyrernes gemte betyding
https://www.nedersteetage.com/eventyrenes-gemte-betydning/

Vi forstår ikke de gamles sprog længere. Hvorfor taler de i billeder, hvorfor fortæller de historier, som de gør? Biblen er fuld af lignelser og allegorier, for sådan talte og skrev de, men tåbelige kristne fundamentalister tror, at det skal tages bogstaveligt. Det var ikke, fordi de nordiske sagnskrivere de ikke kendte til den omstændelige og fuldstændige forklaring på deres mytologi, men den egnede sig ikke til folkelig formidling. Den var for de sagnkyndige, de viise. Hvad gør vi selv, når sønneke kommer og spørger: Far, hvad er det, hvorfor det? Roder far sig så ud i den store akademiske afhandling om det svære emne? Eller siger far: Ja, ser du, det er ligesom … et eller andet man kender. Naturkræfterne fik skikkelser i stedet for abstrakte forklaringer.

Men de gamle kendte alt til det, som Freud mente at have opdaget. Hans samtid mente, at det måtte være ganske nyt og banebrydende, fordi et stykke kulturel forglemmelse (fortrængning) i mellemtiden havde indfundet sig. Enhver bondekone-bedstemor ude i landsbyen kendte til fortrængningsprincippet. Og bondemands-bedstefar kendte til projektionsprincippet den som fisen lugte kan, … Eller som der står i Biblen, der indeholder alle tænkelige folkelige ordsprog samlet under samme hat: Det er nemmere at få øje på splinten i din næstes øje end bjælken i dit ejet

Hver eneste gang, vi støder på en bygning fra oldtiden, som vi ikke har styr og forklaring på, mener vi, at det enten er et gravsted eller et sted, hvor staklerne dyrkede deres tåbelige guder. Alle de egyptiske pyramider må således være mausolæer, selvom der aldrig er fundet en død farao nogetsteds i dem, og selvom de ingen lighed har med gravstederne i Kongernes Dal. Da man åbnede for det dybt mærkelige underjordiske kompleks kaldet Serapeum i Saqqara, blev det straks udnævt til en dyrekirkegård, fordi man fandt en stribe enorme stenkister. De måtte jo indeholde døde balsamerede apis-tyre. Man havde ikke kræfter til at åbne de tonstunge låg, og da en eller anden arkæologisk vandal smadrede låget på en af dem med en stang dynamit, var den ikke overraskende tom. Laver de arogant-påståelige egyptologer så om på deres forklaring? Det kunne de ikke drømme om, for så ville de jo fremstå som de påståelige fjolser, som de er. De har rendyrket kunsten at ophøje antagelser til indiskutabel dogmatik. De smører et nyt lag vrøvl ovenpå vrøvlet og lader som ingenting. Vrøvlet kan stadig læses i historiebøgerne.

Vi gør grin med det derude og det, der var engang. Vi har stor foragt for det guddommelige, alt imens fanden er løs i baglokalet. Vi har foragt for kulturers hyldest og respekt for det guddommelige = det mirakuløst-naturligt livgivende, mens vi begår det ene destruktive overgreb på naturen efter det andet. Vi er ikke klar over, at der udøves sort magi med vores virkelighedsopfattelse hvert minut af vores dagligdag, for den slags findes jo ikke udover Harry Potter.

*

For at undgå for mange gentagelser af, hvad der allerede er beskrevet, er her en stribe links til artikler om ‘det gamle’, som er så dårligt forstået. De smed det ned i kælderen med en falsk mærket, og nu er det lyslevende i mørket iblandt os som mumiens forbandelse:

Egyptisk-rumænsk rejsebrev:

https://www.nedersteetage.com/egyptisk-rumaensk-rejsebrev/

Man pisser ikke ustraffet på guderne:

https://www.nedersteetage.com/man-pisser-ikke-ustraffet-paa-guderne/

Tartaria – det forsvundne rige:

https://www.nedersteetage.com/tartaria/

Historisk reboot:

https://www.nedersteetage.com/historisk-reboot/

Vikingerne:

https://www.nedersteetage.com/hvordan-var-det-nu-med-de-vikinger/

Besat:

https://www.nedersteetage.com/besat/

Kulten:

https://www.nedersteetage.com/kult/

Sort magi:

https://www.nedersteetage.com/magi/

4 Comments

  • Rasmus

    Hvis man har set vandets hemmeligheder fra DDR TV, med Lasse Spang Olsen, vil man opleve hvordan professorer vrider sig over det de ikke forstår.
    Johan Grander kan noget med vand, og det kunne Victor Schauburger også. Men lige så snart at vandets evner ikke kan forklares ved hjælp af matematik, eller kemi, så vrider de sig for at skulle anerkende egenskaberne.

    Der er specielt 2 forsøg.
    Det ene forsøg viser at vand kan mærke at man tænker på det. Man kan ændre vandets struktur blot ved hjælp af tankens kraft, selvom man sidder tusind kilometer væk.
    Da professoren bliver præsenteret for det, kan man tydeligt høre at han mener at der er noget hokus pokus.

    Det andet forsøg er med Grander Vand.
    Her siger vandeksperterne lige ud, at det irriterer dem at det ikke kan forklares.
    Carlsberg bruger Grander, og andre danske virksomheder gør også. Ingen kan forklare hvad Grander vand gør, kun at det virker meget effektivt.

    Men mon ikke den gode Johan Grander lærte lektien fra Schauburger der blev røvrendt, først af Nazisterne, og derefter CIA, og derfor valgte IKKE at søge patent på sin opfindelse, så de globale tyve kunne stjæle hans ideer.

    En ting er sikkert. Han kan noget med vand, der ikke kan forklares, og det han gør virker. Mon det er boget han har læst i oldgamle skrifter?

    • marcohanuman

      Jeg tror, at Grander lærte af Schauberger, der lærte af simpelthen at betragte-studere-observere vandets bevægelser.

      • Rasmus

        Jeg er helt enig i at Schauberger overdragede noget af sin viden til en landsmand.

        Noget kan han ihvertfald med vandet..

        Det der fascinerer er, at selv en fesen cola smager anderledes efter 5 minutter på min Grander plade. Jeg skal have testet det på andre ting.

        Vand er ikke bare vand der skal fyldes med kemikalier for at vi kan forstå det. Og det er en udsøgt glæde at se de kloge mennesker slå ud med armene når der er noget de ikke forstå.

        • marcohanuman

          Ja, det er helt mærkeligt. Men vi ved, at store industrivirksomheder bruger Grander-teknologi. De er faktisk ligeglade med, om de helt forstår det, bare det virker. Og når det virker, sparer de store beløb og meget besvær.

Skriv et svar til Rasmus Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *