Historica,  Politica

Da fascismen kom til landet

[Fas-cis-me]: Sammensmeltning af privat virksomhed og stat, så staten ikke længere udgør et værn for borgerne mod overgreb fra de private virksomheder, karteller og syndikater. 
Et sammenbrud af den tredelte statsmagt med adskillelse af lovgivende, udøvende og dømmende. 
Der er Intet Over Staten = en funktionel tilbagerulning til den romerske statskult, hvor kejseren VAR gud.
Synonym: Neo-Feudalisme. 

Den var lang tid under opbygning og forberedelse. Tyve år inde i det nye årtusind ankom den til det lille land. Den ankom samtidigt og koordineret til alle andre store, mellemstore og små lande derude, derhenne og dernede på verdenskortet. Den bankede ikke pænt på døren, den gik ikke ind ad fordøren, den sneg sig ind ad bagdøren.

Den blev markedsført på samme måde, som alle store virksomheder markedsfører deres nye store sats af et produkt: med hele reklameskibet for fulde sejl. Som man siger i marketingsafdelingen: Det skal gå viralt. Der stod ikke noget om varedeklaration og fortrydelsesret uden på pakken.

Som alle andre svindelnumre i denne verden, så er indførelse af fascisme ikke noget, der finder sted med folkets gode vilje. Folket vil blive forført til at tro, at de har en vilje, som de udøver, men det er ikke det samme. Frivillighed er ikke reelt tilstede med en antydet pistol for panden. Et globalt statskup som dette kræver et ganske særligt påskud. En nøje planlagt terrorhandling vil blive rullet ud, folk vil blive skræmt fra vid og sans, hvorefter fasciststaten vil træde i karakter og generøst tilbyde sig selv som den eneste valgbare løsning. Som de siger i mafiaen: Et tilbud du ikke kan afslå.

Modellen er latterlig enkel og effektiv. Den er beskrevet til punkt og prikke i manualen, den er afprøvet gennem historien, og den virker. Den virker især, fordi folk ikke aner, hvad der virker, hvordan det virker, og hvorfor det virker. Modellen virker, fordi folk i tilstrækkelig lang tid forinden er blevet behandlet som små børn af ‘normalstaten’, hvorfor overgang til fasciststaten ikke føles som væsensforskellig. Den virker, fordi politikere med deres latente totalitærhjerner altid i hemmelighed har haft en våd drøm om at få lov til at udøve den absolutte magt. Allerede Platon vidste det flere hundrede år før vores tidsregning: demokratiet var dengang som i dag sårbart og korrumperbart, og han regnede det Athen’ske demokrati som den næstværste styreform, blot en tand bedre end tyranniet. Det at begære magt var allerede korrupt. 

Ligesom demokratiet var udhulet til blot at være et teaterstykke, således ville fascismen blive sat i værk som et teaterstykke. Iværksætterne vidste det lang tid i forvejen. Politikere og medier ville tage alle deres teaterrynker på med fuld sminke iført maske og spraglede gevandter. Kulisserne ville blive rullet ind på scenen og sænket ned fra loftet, tæppet ville gå op og ned for henholdsvis at fremvise ogsætningen og skjule mekanikken. Stemmeføringen ville være højstemt, så den nåede helt ned på bagerste række i salen. Orkestret nede i graven ville spille operaouverturer i fortissimo.

Statsgodkendt terror

Alle terrorhandlinger virker på grund af menneskers angst for at dø. En dag i det tyvende år af det tredje årtusind fik folk at vide, at nu skulle de dø. Der var kun én redning for folk: at opgive alt, hvad de ejede med-samt alle deres hårdt tilkæmpede og forfatningsmæssige rettigheder og underkaste sig Staten og dens ‘samarbejdspartnere’. Det gjorde folk så, som små, flinke, velopdragne børn gør uden at stille spørgsmålstegn ved, hvad en fordrukken mor eller voldelig far gør. De er ubetinget loyale, for hvor skal de små børn gå hen, de har jo kun ét hjem på jord? De bliver deres dårlige forældres medmisbrugere. De tænker, at hvis de blot er flinke i dag, så er far og mor nok flinke i morgen, alt bliver godt igen, når bare far har sovet lidt, gør det ikke mor?

Som i krigens teaterstykke spillede de korrupte medier endnu en gang deres foreskrevne rolle. De lod sig indrullere i propagandaapparatet, som i ethvert totalitært regime i verdenshistorien. De blev atter ’embedded’, som vi lærte at sige under den 2. Irakkrig. Alt var koordineret i de globale medier, der gennem årtier var blev opkøbt og centraliseret. Såkaldte ‘nationale’ medier begik landsforrædderi og formidlede alle talepunkterne fra rigmandsklubben, fascisternes hovedforum i Basel, Schweitz ved navn World Economic Forum. Den behagesyge danske statsminister gjorde alt, hvad de befalede, smadrede den danske økonomi, satte folk i stuearrest og lukkede ned for sociale livsytringer helt ind i privatsfæren, hvor Staten aldrig har haft noget at gøre. Hele erhverv blev smadret (17 millioner mink blev kremeret), og penge blev pumpet ud af landet og ned i lommerne på globalisterne – det er jo ikke gratis at udføre et globalt statskup, vel? Landet blev sat i en tilstand, der kun kan sammenlignes med militær undtagelsestilstand. 

Rygter vil vide, at der rent faktisk blev indført global militær undtagelsestilstand i marts 2020, men det er sådan med dette statskup og denne undtagelsestilstand, at tilstanden aldrig blev bekendtgjort. En bekendtgørelse ville have affødt spørgmålene: HVEM er det, der bekendtgør, og har de noget mandat til det, udover hvad de har givet sig selv? Hånden måtte forblive skjult.

Teknofascismen

Gennem et par årtier havde Tech-giganterne i Silicon Valley skabt et monopol på sociale medier. Nu så vi, hvad dette monopol var beregnet på: Indførelse af en hidtil uhørt grad af manipulation med meningsdannelse og censur for blot at tænke en tanke endsige åbne munden for at ytre den. Den kolde krig og undertrykkelsen af befolkningerne i Østblokken var set i bakspejlet kun en opvarmningsøvelse, nu var turen kommet til Vesten og resten af verden. At Google-syndikantet (Alphabet) og dermed YouTube, Facebook, Twitter og alle andre såkaldte services, der har søgt monopolisering af disse platforme, fra selve starten var et CIA-produkt, er ingen hemmelighed, selvom det aldrig nævnes. Folk har ikke forstået, hvad det vil sige. 

Det kinesiske kommunistparti og teknokommunismen havde i mellemtiden videreudviklet modellen for den allerede afprøvede model for slavestaten med sociale straffe-points, social udstødelse, legaliseret folkemord på etniske minoritetsgrupper og succesfulde handels-enklaver (Hong Kong), hyper-overvågning af landets befolkning, organhøst på politiske dissidenter og ikke mindst infiltration af Vestens institutioner, FN, WHO og hele det amerikanske statsapparat, der var deres hovedfjendlige korruptionsmål. 

Styresystemet var på plads, og selvom en atypisk amerikansk præsident i fire år i træk, en ikke-politiker for første gang i historien og dermed en ægte trussel mod globalistsyndikatet, var en kæp i hjulet på globalfascisme indført med glidecreme, fortsatte de ufortrødent omend irriteret efter verdenshistoriens største valgsvindel i 2020. Den oprindelige 16-årsplan, der skulle være Barack Obamas forberedelse og Hillary Clintons fuldførelse af fasciststaten, blev blot midlertidigt udsat. Man padlede, man trådte vande, man obstruerede, man løj og svindlede.

Den siddende amerikanske ‘præsident’ – der ikke er præsident, for han er ikke ratificeret som sådan, da hans indsættelse fra november 2019 til januar 2020 var et statskup via organiseret valgsvindel – er en dybt korrumperet skikkelse med en historik af bestikkelse fra det kinesiske kommunistparti og fra det neocon-kuppede styre i Ukraine. Hans fortid er sprøjtelakeret med korruption i samtlige kategorier. INTET ved denne ynkelige og nu senile skikkelse er autentisk. Intet ved den siddende pseudoregering er autentisk. 

Under den kolde krig var den kunstige fjende russerne og kommunismen. Det særdeles kunstige bestod for det første i, at kommunismen og den russiske revolution var skabt af de selvsamme bankmænd, der profiterede på slavestatseksperiment og som sidenhenhen profiterede på anti-kommismen og den røde fare i den kolde krig. Den var et teaterstykke. Våbenindustrien havde brug for dette skrækteater for at legitime de enorme beløb, de tjente i perioden.

Sort eller rødt er ét fedt

Både en revolution og et fascistisk magtovertag er et statskup. Den russiske revolution var et kæmpe statskup som alle genindspilninger fra det forrige århundrede. En fascistisk magtovertagelse er en revolution, en tilbagerulning til feudalisme. Begge slags omvæltninger kræver en hel masse mennesker, der er vrede, og som man kan sætte i bevægelse. Hvis det ikke bare skal ende som en paladsrevolution, skal masserne levere både maskinkraft og brændsel. De to tilsyneladende modsatrettede ideologier har så mange lighedspunkter historisk og teknisk set, at også denne modsætning kun kan forstås som rolleindehavere i et teaterstykke. 

Vi ser vi i USA lige nu, hvordan fascismen har omdøbt sig selv med nysprog. Anti-fascisterne ER fascister, anti-racisterne ER racister. Globalismen er nødt til at begå det ene stykke nysprog efter det andet, for deres mål er de samme som dengang, deres metoder er de samme, deres løgne er de samme, deres manglende etik – som de selv kalder etik – er den samme. ALT er det samme som i forrige århundrede, men fordi de kalder det noget andet, opdager folk ikke, at historien gentager sig. Jo mere man nærmer sig generation Milliennium, jo mere historieløse er folk. De horder af Antifaer og BLM’ere hovedsageligt i generation Millenium, der lige nu hærger løs i USA, har absolut ingen fornemmelse for verdenshistorien, og hvad de historiske erfaringer og konsekvenser har været for folk, der har været udsat for alt det, som de villigt og hjernedødt promoverer. 

Dumhed recirkulerer Verdens Ondskab. Er det tilfældigt, at socialismen så indædt har prædiket opgør med traditionen? Næppe. Uden tradition, ingen videregivelse  af erfaring mellem generationerne. Uden videregivelse af erfaring, vil historien gentage sig i hele sin ondskab. Er der en tanke bag? I allerhøjeste grad. 

Hvor globalisternes valg af bane for spillet fra midten af forrige århundrede foregik på højre banedel, er banen i dag til venstre. Venstrefløjen er vor tids fascisme. Skiftet af bane skete af taktiske årsager. Højrefløjen var blevet lidt for vedholdende i deres ønske om at bevare de værdier, der holdt et samfund sammen, for disse værdier måtte ødelægges, så globalfascisterne kunne komme til. Venstrefløjen var til gengæld villige til at skrue hovedet af og hoppe på utopismen endnu engang. Deres base var for aftagende i og med at deres ideologi kom længere og længere væk fra virkeligheden. Men for en venstrefløjer er virkeligheden et landskab, der kan tilpasses efter landkortet. For venstrefløjen er lodret løgn blot et middel, der er helliget af målet. Så længe de kan bilde sig selv ind, at de-og-kun-de er de gode og retfærdige, og at de uhellige, de vantro derfor bare skal afskæres fra at udtrykke sig og i det hele taget have et liv, så længe vil de være i stand til at begå overgreb på anderledes tænkende (eller bare tænkende), og så længe mener de, at deres i realiten visnede ideologi er genanvendelig. Den nyvakte (woke) ny-marxistiske venstrefløj, der overtager banen i disse dage og har formået at udøve korrekthedsterror mod selv store virksomheder, regeringer, partier, og organisationer, har intet at bringe på banen andet end destruktion. Det er en ødelæggelseskult. 

Højrefløjen har deres blinde vinkler. En af de blinde vinkler er en undervurdering af, hvor langt psykopater er villige til at gå. En anden død vinkel, er fløjens manglende forståelse for, hvordan de selv var medvirkende i den kolde krig og dens opretholdelse. Både den engelske og amerikanske højrefløj – det er et meget angelsaksisk fænomen – er troen på, at Imperiet sådan set ikke begik forbrydelser mod menneskeheden, 2. Verdenskrig var jo den gode krig mod det onde, var den ikke? De god kom jo og frelste verden, gjorde de ikke, og vi var jo de gode, var vi ikke? Deres døde vinkel er den ubegrænsede tro på nationens integritet, selv når nationen er ædt op indefra af korruption. Venstrefløjens døde vinkel – en af mange – er deres afstumpede og falske-overfladiske dogme om, at nationalisme skabte verdenskrigene – og ikke de specialinteresser, der skabte dem selv.

Ingen af disse modstående livs- og verdenssyn indebærer en dybdegående forståelse af historiens og verdens gang. Alene det, at de på højrefløjen som helteikon stadig har en skikkelse som Winston Churchill, historiens måske største svindler, massemorder, drukkenbolt og forbryder mod menneskeheden, fortæller, hvorfor denne fløj aldrig er kommet på højde med virkeligheden. Patriotiske amerikanere mener langt hen ad vejen, at USA startede krige i hele verden for at indføre demokrati og frihed. Helteikonerne på venstrefløjen vidner til gengæld om kultmedlemmernes nærmest bundløse naivitet og alle de fortielser, fornægtelser, løgne og skeletter i skabet de købte, da de i deres ungdom meldte sig ind i kulten.

Den moralske krise

I dette vakuum af mental, social og politisk forvirring iblandet historieløshed er der frit spil for teknofascismen. Mens folk er travlt optaget af at se den anden vej og kaste lort efter hinanden, ser de ikke, hvordan der er kørt et sceneskift i stilling med fløjene som statister og kanonføde og tidens oligarker som manuskriptforfattere, iscenesættere, instruktører og producenter – og hvor de forvirrede gerne må spille hovedroller og biroller, mens der klappes nede i salen – så længe de ikke falder ud af rollen.

Det store vakuum er en moralsk krise for hele menneskeheden. Vores ledelse mangler etik, og vi følger trop, for når far og mor gør det, så må vi nok også, må vi ikke? Ikke at tiden mangler postulater om / simulationer af etik. Alle har tilsyneladende travlt med at dyds-signalere se-hvor-gode-vi-er. Se mor, se-se jeg gynger, se hvor jeg gynger! Virtue signalling er den nye sport på den ene af fløjene. Cancel culture er dens følgesvend. Man udstøder andre end de, der tilhører the tribe, hvorved man gør sig fortjent til medlemsskabet. Hvad man mener inderst inde er ligegyldigt (i realiteten har man ingen mening), bare man er villigt til bekende de rigtige meninger. Fløjen har et skriftemål, og det er nu obligatorisk at bekende sig. Man kan ikke engang gå stille med dørene og sige, at man ikke beskæftiger sig med politik. Bekendt dig eller begrav dig!

Verden styres af psykopater, hvilket vil sige, at verden styres af samvittighedsløshed.
Mennesker derimod, som de er allerflest, er hverken psykopater eller samvittighedsløse, så hvordan kan SÅ mange mennesker underkaste sig det psykopatisk-samvittighedsløse powergrab 2020-21 til gavn for SÅ få? 

Svaret ligger i spørgsmålet: Fordi mennesker netop ikke er psykopater og derfor ikke er i stand til at forstå, hvad der foregår inde i hovedet på psykopater. Og fordi de, der formidler situationen for folk i de allerfleste tilfælde selv er ofre for det psykopatiske overgreb. Globalfascismen har sørget for at have en blød og fluffy indpakning af naivt tjenende ånder, aparatjiks, nyttige idioter, wannabe-hangarounds, magtens medie-medløbere. De skubber altid folk frem i rampelyset foran kameraet og mikrofonen, der kun har kendskab til lige netop det, der er brug for, at de skal kende. Et semi-permeabelt kommunikationssystem sørger for, at info kun går den ene vej igennem membranen – med et billede lånt fra cellebiologien. Når først de informationer, der er designet i det styrende lag, er sunket ned gennem filteret og er nået frem til, hvad man kan kalde slutbrugeren, er der ikke længere afsenderadresse på dem.

De fleste lande i vesten har ingen erfaring med det totalitære styresystem. Mener de. Men det er ikke rigtigt. Grækenland, Italien, Portugal og Spanien har levet under fascisme. Frankrig har erfaring med totalitært monarki under Napoleon. Tyskland har en nazi-fortid. Hele Østeuropa har en erfaring med post-WW2 kommunistisk besættelse bag jerntæppet. Briterne lever stadig i dag i efterdønningerne af Det Britiske Imperium og dets aristokratistyrede klassesamfund. Det er ikke tilfældigt, at klassekamps-ideologien er opfundet af en designerideolog bosiddende i London og med lommerne fulde af Rothschild-penge. Han hed som bekendt Karl Marx, men hans opdragsgivere er ikke kendt på venstrefløjen.

Så europæerne burde have vidst bedre. De burde have genkendt bæstet allerede, da EU gled over fra at kalde sig for en økonomisk handelsaftale til at omtale sig selv som en Union, altså De Forenede Europæiske Stater, DFES, men d-f-e-s = den fes ikke ind. EU var fra starten et præfascistisk projekt beregnet på at bane vejen for fascismen. EU er samtidigt et kommunistisk projekt med kommissærvælde og femårsplaner, og russerne håner det af samme grund og kalder det EU-SSR. Kommisme er rød fascisme, fascisme er sort kommunisme. 

Reaktionen og den egentlige antifascisme

Har europæerne så købt fascismen fuldtud? Det skal vi ikke være så sikre på. Det tog måske et stykke tid for europæerne at opdage, at det var deres gamle, ondsidede kending, der nu var på banen igen i ny forklædning og med nye skingre trompeter, de kunne blæse i. Venstrefløjen har stadig intet forstået og hyler bare op om en såkaldt højrebølge. De har ikke forstået, at det intet har med højre og venstre at gøre, og at folk simpelthen er dødsens trætte af arrogance, tyranni, uduelige og løgnagtige ledere, falske løfter, svindel, bedrag og korruption. De er trætte af at blive kostet rund og holdt for nar. Hvad den globalisttro og EU-forelskede venstrefløj heller ikke har set, er at de europæiske borgere, der tager bladet fra munden og protesterer i massevis, har netop den sag, som burde have været venstrefløjens kerneydelse, hvis den havde vedgået sig sit afsæt: folkets sag og opposition til monopolkapitalismen = synonym for fascisme. 

Når folk går på gaden i Frankrig med gule veste, højre som venstre, når franskmændene nu sandsynligvis stemmer Marine le Pen ind i parlamentet om et års tid, så er det ikke en højredrejning, så er det: NU ER DET KRAFTEDDEME NOK! Den samme bevægelse er i sving i mange lande i Europa. Folk begynder at forstå, hvordan deres ledere har forrådt dem og er blevet forretningsministerier for den globalistiske selvudnævnte verdensregering. FN betyder ikke længere Forenede Nationer men Forrådte Nationer, da organisationens formål ikke længere er forening – hvis det nogensinde har været det – men en forbandelse og en forulempelse. Formålet fremstår nu i stigende grad som det samme som EU’s: Opløsningen af nationerne til fordel for en centralistisk, arrogant enklave af teknokrater fjern fra folkenes virkelighed, ve og vel og med absolut INGEN bekymring for andet end deres egne privilegier, og hvad de kan rage til sig af fede salærer, pension på fuld løn, fritagelse for beskatning og alt, der hører til deres slæng af fat cats

Folk er begyndt at se det i Øst og i Vest. Og de bryder sig ikke om, hvad de ser. Briternes Brexit var en del af modbevægelsen. At de så fik Boris Johnson til gengæld, var en streg i regningen. Det eneste, han leverede var … Brexit. Hele corona-året har været en total katastrofe for det britiske samfund under hans lederskab. Basel og Bruxelles fik alligevel et stykke hen ad vejen deres hævn.

Den socialistiske/socialdemokratiske bevægelse i hele Europa her gennem et par årtier mistet opbakning. Statistikkerne taler deres iskolde sprog. En række lande, hvor de førhen har været stærke, viser, hvordan den er så ked af, den hænger nedaf, som en fræk harmonika-popsang om impotens fra forrige århundrede trallede om. Så da krisen bød sig til med corona fake-pandemien, var de ikke sene til at slå til hos de danske socialdemokrater. Her var den redningsplanke for den støt synkende skude, som de havde ventet på.

Hvis man spørger til, hvorfor socialdemokratiet og socialismen i Europa ikke har det så godt, vil medlemmerne straks tage offerfollen på og klynke over den onde højrebølge, der hærger over landskabet. Statistikkerne over tre årtier fortæller iskoldt, at der er sket et langsomt og sikkert tab af vælgerbase for den ideologi – højrød såvel som lyserød – der i realiteten døde ved murens fald, og som folk ligeså langsomt men sikkert har mistet tilliden til.

Det ligger i socialismens indre virkemidler. Hvis ikke der findes elendighed, har den ingen berettigelse. Den hævder, at den som formål har bekæmpelsen af elendighed, men den sørgelige sandhed er, at den er en elendighedsparasit. Det betyder, at hvis der ikke lige findes elendighed, så opfinder de den. Det er som med medicinalindstrien: hvis der ikke findes sygdom nok til, at det kan betale sig, så opfinder de den. I dette tilfælde er der tale om en særlig uhellig alliance mellem medicinalindustri og socialdemokratisk opportunisme. 

Den danske statsminister er på det seneste ude med det perfide udsagn: Vi kan først føle os sikre, når alle er vaccinerede! Altså med den nye ikke-vaccine, der laver om på vores genetik på måder, der ikke er bekendtgjort. Og muligvis heller ikke forstået, for mens vi spytter trilliarder ned i lommen på Bill Gates og hans venner, deltager vi i verdenshistoriens største rotteforsøg. Et besynderligt og meget dobbeltbundet udsagn i øvrigt. Hvem er ‘vi’, og hvad er det, disse vi-folk kan føle sig sikre på? Og hvad er der ved denne særlige ikke-vaccine (mRNA – modificering af RNA/DNA), der gør, at den skulle hastes igennem? Samtidigt har statsministernes justitsminister været ude med et udsagn, der kun har fortilfælde hos propagandaministre i fascist-regimer: Den dér med at at folk går og tror, at de har frihedsrettigheder, passer jo ikke! Javel ja, så fik vi den på plads. To udsagn, der bør brænde sig ind i folks bevidsthed, aldrig blive glemt og ALDRIG finde tilgivelse. Tilgivelse må de søge hos den gud, de har afskaffet.

Når woke-afhopperen fra det britiske monarki, Prins Harry, lige har udtalt om det amerikanske First Amendment, på dansk den grundlovssikrede ytringsfrihed, at det er bonkers, så indskriver han sig på den samme liste som de danske ministre over folk, der direkte udsiger, hvad der er på færde. De stiller sig op og siger det lige i fjæset på folk! I en blanding af panik og arrogance – og fordi deres opdragsgivere har fortalt dem, hvad de skal sige.

Hvor kom den fra?

Protofascismen var den romerske statskult. Fasces var det kneppe af pinde, der dyppet i tjære og som fakler blev brugt til at løbe gennem gaderne med i romerriget. Billedet går på, at en pind kan knækkes men et bundt pinde er stærke. Det handler om mobilisering af masserne, folket, pøbelen fra den franske revolution, klassen som i den russiske eller som i den nye røde fascisme: horderne af vrede og frustrerede millennier*, der har lært i skolen at hade deres land og alle mennesker, der ikke tænker som dem. Dette had gør dem villige til hvad som helst. Deres måde at agere på vidner om, at der er blevet til fundmentalister, fanatiske kultmedlemmer. For folk, der er opvokset i religiøse kulte og sekter, er der stor genkendelse af deres udtryk. Den måde, de hyler og skriger deres had ud foran selfiekameraet, er en massepsykotisk reaktion på den zombificering, de har gennemgået i deres skole. 

* Vi beklager her overfor medlemmer af generationen, der ikke bør føle sig truffet af denne generalisering. Men hvis man ikke kan generalisere, kan man ikke længere tage temperaturen på, hvor noget bærer hen, og hvor noget er kommet fra. Hvis det kan være nogen trøst, så startede det med generation babyboomer. Det er kulturelt- og miljømæssigt nedarvet. Men som man siger i makrobiologien: Det er i seneste led i fødekæden, at man finder den største ophobning af miljøgifte.

Vi startede med at definere fascisme som sammensmeltning af stat og syndikat, ophævelse af den tredelte statsmagt og ‘der er intet over staten’. En statskult. Et yderligere karaktertræk er: asfalten koger. Folk går på gaden og smadrer. Dyret er vækket, der er hældt benzin på bålet, nogen har pisset ned i myretuen. Jamen, når vi godt ved, hvad fascisme er, hvorfor kan vi så ikke genkende den, når den er lige fjæset på os? Det kan vi igen takke venstrefløjen for, det segment, der i Obamaperioden selv morfede til fascister. De har gennem generationer misbrugt begrebet til blot at betyde: De dumme grimme fjæs ovre på den anden fløj, som vi hader og som skal ned med nakken! Eller: Alle der er til højre for Mao Tse Dong er nogle … fascister! Begrebet mistede via dette misbrug sin betydning og blev til et dumt skældsord. Det betød ikke noget længere, og endnu et stykke historieløshed slog igennem. Da kaldet kom til dem selv, så de det ikke ske, for de havde ikke længere ord for det. Hvad man ikke længere har et præcist begreb for, findes ikke, og så kan man benægte dets eksistens.

Hvor skal den hen?

På en sær bagvendt måde, er det her, håbet om tilbageslag sætter ind. Når den ny globale terrorkult fra venstre har nået kanten med skyklapper på, så rammer de afgrunden. Den rabiate bevægelse, de har båret frem, og som er designet som et masseødelæggelsesvåben rettet mod os alle, vil lige om lidt ramme dem selv. Cancel Culture vil på et tidspunkt cancel’e dem selv, og det vil da svide på en særlig ond måde. 

Den der lever ved sværdet, vil dø ved sværdet. Revolutionen æder sine egne børn. Altid! Husk de lange knives nat. Når de nyttige idioter er forbrugt, ryger de i skraldespanden. Når først, de har sluppet det svinedyr løs, så går det efter alle, der kommer i vejen for det.

Et andet håb ankommer, fordi fascismen bringer alle de værste typer frem på scenen med så åbenlyst forskruede udtryk, så det ikke kan overses længere. Alle amatørsociopaterne kommer på banen og gir den max gas, de har deres store dag og deres 10 minutters berømmelse. Far og mor giver dem opmærksomhed. Læg mærke til, hvem de er. De er de folk, du ikke vil kunne stole på resten af dit liv. Det er en meget afslørende tid, og folk bekender kulør som aldrig før. Se det som sådan: de var aldrig dine rigtige venner, og nu står det bare klart.

Forstå det ret. Folk er dybt forvirrede, og mange vil nå frem til en form for erkendelse undervejs. Der vil være folk, der bittert fortryder, at de ikke så ordentligt efter. Som man siger: der er tilgivelse for alle, der angrer. MEN det betyder også, at der ikke længere er tilgivelse for de, der sneg sig ud af bagdøren efter at have spillet fandango og kong gulerod. De tilhører den type af mennesker, der aldrig hverken indrømmer eller angrer.

Og se, hvor de er på vej ud af bagdøren for tiden. Nu skal de manøvrere udenom ansvar for danmarkshistoriens største overførsel af midler til globalisterne, de multinationale via et slagteri af små virksomheder. Er den seneste regning på 500 milliarder? Nu skal de vrikke sig ud at have udført ‘oral tilfredsstillelse’ på den skrupuløse medicinalindustri, mens overhørte advarsler fra sundhedsfaglige og satte dem en kugle for panden. Nu skal de bevare ansigt og autoritet ved hele tiden at slå på, at hvis de ikke havde gjort, hvad de gjorde, så var vi allesammen døde – et ganske gratis postulat, de ved, de ikke skal stå til ansvar for, da det er totalt hypotetisk. Så Mette F., var der ikke noget med ‘mandagstrænere’, hvor du hånede bagklogskab? Nu kommeer vi til at se regeringen køre deres særlige form for bagklogskab for fuld skrue for ikke at tabe ansigt. Nu vil propagandaapparatet blive drejet for at sikre deres eftermæle og fede ministerpension. Nu kommer vi til at se det samme, som da EU-produktet Thorning Schmidt smuttede ud af bagdøren efter hendes medvirken til at gøre Tony Blair kunststykket efter med ‘New Labour’, hvor hun undergravede et helt parti og solgte ud til globalisterne. Eller som da en justitsminister ved navn Corrydon smuttede ud af bagdøren med en fed check fra Goldmann Sachs, som han servicerede i DONG Energy-skandalen. Sagen blev kvalt i medierne, manden fik et fedt konsulentjob i et firma ejet af Goldmann S, og så var den sag glemt. Fascisterne belønner dem altid for deres tjenstvillighed, for så plaprer de ikke op senere om, hvad der foregik i kulisserne i det store teater.

Nu kommer vi til at se dem dukke nakken. Men de vender tilbage. Loven om grænsen for undertrykkelse og misbrug af magt er, at man ikke kan blive ved-og-ved uden at holde en pause. Glem heller ikke, hvordan højrefløjen kørte deres svinske spil i Fogh-Rasmussen-perioden, hvor Danmark blev smidt ud i krige i røven på USA, hvorefter de blev udplyndret af globalisterne i Finanskrisen. Lyserødt og brunt er lige fedt. Storbankerne fik fede penge ned i lommen i Finanskrisen som belønning for deres uansvarlighed med folks penge, hvorefter der blev lagt låg på den sag. Senest har vi set det samme i Danske Bank-svindelsagen i Lithauen, Europas største bankskandale det pågældende år. Da-dum-da-dum, det taler vi da ikke mere om.

Og nu regner de med, at folk efter over et års kvælertag vil bryde ud i jubel over, at regeringen allernådigst vil tillade os at gå uden gasmaske på i byen. De har frelst og fra den sorte død, de fortjener dobbelt ministerpension, der vil blive opført statuer af dem, der vil blive produceret tårepersende DR-doku om deres bedrifter (DR – don’t get me started here!) Nu ønsker de at fremstå som dem, der generøst giver folk en ussel slat af det liv tilbage, som de har stjålet.

Men gør de så det? Svaret er nej. Nu har de sat den nye normale dagsorden, nu har de perfid lovgivning på plads, nu er der skabt præcedens – 1-2-3 dette var en prøve. Nu har de, som de siger i DJØF’okratiet fået nogle nye redskaber til at regere. De vil aldrig slippe deres greb igen, hvis det står til dem.

Hvad så, lille Danmark? Står det til dem?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *