Essay,  Poema

Et underligt kort

Her er et underligt kort. Dette er efter sigende kortet over tætheden af døde af Den Sorte Død – eller måske skulle man sige Den Røde Død, hvilket både ville passe med grafikken og oprindelsen for fænomenet. 

Og hvori består det underlige? Se selv efter. Ifølge kortet, der repræsenter officiel statistik godkendt af vestlige såkaldte autoritative kilder og medier, er der færre døde i hele Kina med en befolkning på 1.4 milliarder end i – for at nævne et eksempel – Danmark. Eller lignende områder med 5-10 millioner indbyggere. Her burde der lyse et par røde lamper akkompagneret af lyden af en fabriksalarm. Der noget, der ikke stemmer her, der er noget der er ude af proportion for at sige det mildt.

Dette er et falsum af en formidling, de globale dødstal et stykke mediesvindel. Selv hvis vi fraregner, at kommunistpartiet i RødeKina er fuld af løgn og ikke vil tabe ansigt ved at fremstå som ineffektive, hvilket har været stilen for alle kommunist-regimer i hele verdenshistorien, så forklarer det ikke disproportionen. Medierne, statistikkerne, politikerne og eksperterne har løjet, og de lyver fortfarende, for de vil heller ikke tabe ansigt.

Hvis disse folk, der har deltaget i Den Store Løgn om Den Sort-Røde Død blev stillet til ansvar efter gældende lov for deres forbrydelser og for mod bedre vidende at have ført deres befolkninger bag lyset, ville de stå til noget i retning af livstidsstraf. Hvilket vi ved ikke kommer til at ske, da en del af det globale nye-normale er, at de egentlige forbrydere, der har ført befolkningen bag lyset for at rave magt til sig i historisk set uhørt grad, er hævet over ansvar og strafbarhed – ifølge deres opdragsgivere.

*

Jeg vil gerne se dit coronapas!

Javel ja. Kan jeg så til gengæld se dit clamydiapas, jeg føler mig ikke helt sikker på, at du ikke har fået en dårlig, og du kunne godt ligne sådan en, der kunne finde på at rende rundt med den slags, og man kan jo ikke være for sikker i disse dage, og så kan man selvfølgelig ikke være i stue med dig.

Og du derovre, jeg vil gerne se dit spedalskhedspas, for jeg synes jeg kan fornemme en svag tendens til at din næse er lige ved at falde af, og jeg tror godt jeg vil anbefale på vegne af det neonormale politiske korrekthedskor, at du bliver skrevet op til social udstødelse og bliver frataget din rejsefrihed og mulighed for at søge job hos kommunen for tid og evighed.

Og til den lille indfedtede kommissær derovre i hjørnet, så vil jeg gerne se dit certifikat til nytotalitær magtudøvelse, der fratager mennesker liv og værdighed, ødelægger virksomheder og hele erhverv, deres økonomier og menneskeligt samvær. Jeg vil også gerne se dit kørekort til at indføre militær undtagelsestilstand for en sikkerheds skyld, påtvinge et industrielt nanoteknologisk overgreb på den menneskelige genetik og slette århundreders og generationers hårdt tilkæmpede civile rettigheder med et arrogant pennestrøg.

*

En materialist er nødt til hvert sekund i sit liv af fornægte sig eget sanseapparat.

Sansning forudsætter bevidsthed i en eller anden form, selv materialister, nihilister, ateister, positivister og alle den slags istre inklusive minister, register og medister har et sanseapparat, et tankesæt, et mentalt refleksionssæt. Nogle af dem har stadig noget så umaterielt som en samvittighed. Men deres verdensbillede forbyder dem at anerkende det som bevidsthed, for bevidsthed er udnævnt til at være en utilsigtet hændelse, et affaldsprodukt af biokemien, en bivirkning af celleaktivitet og nerveimpulser. 

Hele universet er ifølge materialisten én stor bevidstløs utilsigtet hændelse, for der findes jo ikke en Tilsigter. Universet er en maskine, der af uforklarlige årsager i et spontant anfald af tilfældighed eksploderede i et splitsekund, hvorved Intet blev til Alting. Mennesket er et apparat, der i sin bevidstløshed raver rundt i sit biprodukt af formålsløse impulser reagerende på en pavlovsk pølse-på-pind og skinke-i-snor.

Det er lykkedes materialisten af fornægte selve Livet og hengive sig til en abstrakt tanke om en randomiseret, entropisk dødsmaskine – på trods af at den forvirrede stakkel hvert sekund i sit liv befinder sig i sit bevidshedsfelt med konstant kontakt og interaktion med andre bevidsthedsfelter omsluttet af det store generøse universelle bevidsthedsfelt. For NEJ, siger staklen: jeg er bare en møtrik, der triller rundt i en maskine, en samling nuller og ettaller i en binær maskinkode i et kæmpe computerprogram, hvor der ingen programmør findes!

Jeg har et spørgsmål til dig, hr/fru/frøken meterialist. Når du ser dig selv i spejlet om morgenen, siger du så godmorgen til et krøllet, forsovet stykke affaldsprodukt af kemiske processer, eller hilser du med selvrespekt på et levende væsen med bevidsthed? Hvis du er en maskine, som den højhellige videnskab har fortalt dig, og som du flinkt forventeligt har gentaget, hvordan kan du så se dig selv i øjnene i det spejl om morgenen? Er dit afstumpede verdensbillede ikke en fornærmelse af din egen intelligens?

*

Det såkaldt moderne menneske hjemmehørende i et splitsekund af historien bosat på en nanoskopisk del af Verdensaltet er sandsynligvis det eneste væsen, der tror, at døden er udslettelsen af livet. Og det er så langt fra hele den bosatte og hjemmehørende menneskehed, der tror dette. Samtlige livsformer omkring denne parantes i den menneskelige historie udlever en benægtelse af dødskultens dogmatik og lever, som om livet aldrig ophører.

Så hvad er mest troværdigt – repræsentanterne for parantesen eller Verdensaltet?

*

Goethe havde en flabet bemærkning om sin samtid, eller snarere umiddelbare fortid. Han kaldte Oplysningstiden for en revolution i en pissepotte. Et andet udtryk ville være en rationalitetskult.

Rationalisme er blot endnu et synonym for denne småtskårne fornuftsdyrkelse, der startede parantesen i verdensaltet. Paradokset er, at rationalismen banede vejen for alle mulige former for destruktiv irrationalitet. Når man benægter halvdelen af det menneskelige væsen, så perverterer den udstødte halvdel og hævner sig på udstøderen.

Rationalitet er det fine ord for fornuft. Men der findes et sammensat begreb, der hedder sund fornuft. Hvilket mere end antyder, at der også findes usund fornuft. Det var den, som Goethe gjorde sig morsom over.

Den usunde fornuft lever i et reduceret abstraktions-univers. Ratio er et begreb for målbarhed. Det kaldes også for nominalisme eller positivisme. Det har givet afsæt for den videnskabelige materialisme, der ikke længere anser mennesket for et menneske. Hvilket muligvis ikke er helt sundt.

*

Til John Mogensen

[Omkvæd]
Der er noget galt i Danmark
Folkestyret har det helt ad helvede til
De, der loved guld og grønne skove,
gør nu bare som de vil
Folket er en by i Rusland
Gulag er et sted, du kommer til
Styret er et tekno-klepto-
ny-fascisto-ansigtsmaskespil

[Vers 1]
Før var der mening og maling
og multimange møller, der malede mel
Nu er der nedlukket nedtrykning,
ned og skabe bunden på den tredje fjerdedel
Før var der liv hen ad gaden,
butikkerne var der, hvor man gik ud og ind
Nu bærer de gasmaske, mundkurv,
og fodlænke fordi …

der – er – vist

[Omkvæd]
noget galt i Danmark
Folkesjælen har det helt ad helvede til
Medier og politikere har solgt din krop
og sjæl og mer og til
Skide være med folkesundhed
Folkesandhed folke-ve-og-vel
Neo-nazi-stasi-staten
anbefaler: Gør det mod dig selv!

[Vers 2]
Før var der gøren og leben
og fødselsdag og bryllup for folk og for fæ
Nu er der aflyst, for mormor må
ikke længere få besøg af børnebørn og kræ
Før var der byliv og landliv og menneskeliv
og liv for de store og små
Nu er det nye normale
at livet går i stå

for – der – er 

[Omkvæd]
noget galt i Danmark
Folketinget gør det helt ad helvede til
Statsmedisterpølsen er klædt af
til pølseskindet, om du vil
Skide være med landets love,
nu er globalismen højt på strå
DERES fede tegnedrenge fyldes op,
når vores går i stå

Der er noget galt i Danmark
Folkestyret har det helt ad helvede til
De, der loved guld og grønne skove,
gør nu bare som de vil
Folkemorder-folkevalgte 
falskespiller-taskenspilleri
Folkerøver-Kardemomme-lovelove
må nu klappe i!

[Outro]
Ja, gu’ må de så!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *