Dette er en kybernetisk grundsætning – kybernetik = læren om styresystemer.

Det gør det hele meget nemmere. Vi behøver ikke at stole blindt på, hvad systemet og dets forfægtere, salgsagenter eller manualer siger. Vi behøver ikke skue hunden på hårene og kan med sindsro skyde en hvid pind efter glitter, glimmer og påståelighed. Vi kan glemme alt ævl om gode hensigter og erklæringer om disse. 

Vi behøver blot at observere, hvad systemet rent faktisk gør, hvad der kommer ud af det. Hvad er produktet, hvad er effekten/virkningen, funktionen, udbyttet? Hvis der uden på pakken står, at dette er et køretøj til sikker transport, og det så sprænger i luften ved første prøvekørsel, så er det ikke et køretøj, så er det en bombe. 

Den morsomme sætning med at den går som en and, den skider som en and, den siger som en and, DET ER EN AND er kybernetisk sandt – vel vidende at biologiske organismer ikke er at betragte som egentlige systemer, men vi forstår godt analogien. Det underlige er så, at mange biologiske organismer og deres omgivelser kaldes for et økosystem. Det er et system, der er, hvad det gør: afballancerer og opretholder liv.

Hvis din mobiltelefon ved nærmere eftersyn viser sig at være en device beregnet på at overvåge din færden og sende oplysninger videre til et bredt udvalg af industriparasitter, mens du selv mener, at den er en kommunikationsdevice, et mini-TV, en butik og 82 andre applikationer på samme tid, så kan den i din bevidsthed være alt, hvad du gør den til, men når dagen er omme, er den bare et stykke fælt aflytningsudstyr beregnet til at malke dig for data og penge og fucke med din hjerne.

Hvis regeringen og Staten påstår, at de tilsammen er ansvarlige vogtere over et folkestyre med gode hensigter om at beskytte borgerne mod overgreb, krige, kaos, fæle bankmænd og fordummende propaganda men viser sig at legitimere overgreb fra globalistiske syndikater, der har mulighed for at købe, snyde eller true sig til fri adgang til Statens borgere, mens Statens selv truer med repræssalier, hvis disse borgere giver højlydt udtryk for deres utilfredshed, så er det ikke et folkestyre ejheller en republik men et stykke fælt tyranni. Systemet er, hvad det gør, ikke hvad det påstår at være.

Hvis medierne påstår, foregiver, garanterer, at de efter bedste evne formidler information om verden, som den er, og at deres medarbejdere, som de kalder for journalister, seriøst, ærligt og kompromisløst opsporer, indsamler og tilrettelægger disse informationer, som de kalder nyheder – men hvor det ved nærmere eftersyn og simpel observation viser sig, at de såkaldte informationer er scriptede, for-kogte historier, at nyhederne er gammelheder, der har ligget hengemt i skuffen og ventet på det rigtige påskud, at ærlighed er uønsket af mediernes opdragsgivere, så er det ikke nyhedsmedier men propagandamaskiner, og medarbejderne er ikke journalister men opkoblede papegøjer for maskinen. Hvis systemet producer løgn og forvirring, så ER det løgn og forvirring.

Hvis sundhedsvæsenet i skøn forening med medicinalindustrien hævder at producere og udskrive kemiske substanser, som de kalder medicin, der kurerer syge mennesker, men hvor det efter nærmere eftersyn og simpel observation kombineret med statistik viser sig, at denne medicin er den største dødsårsag af alle, og at såkaldte bivirkninger er egentlige virkninger, så er der ikke tale om medicin men om gift. Det er fuldstændig ligegyldigt, at medicoindustrien og behandlerindustrien dækker sig ind med begrebet behandling som erstatning for kur, for hvis output i sidste ende er mere død, mere sygdom og mere livslang afhængighed, så er det ikke et sundhedsvæsen men en sygdomsindustri kørt af mafiosi, pimps og pushere, og deres dope er ikke medicin men sidestillet med kokain, heroin og extacy. 

Systemet er ikke, hvad det sælger sig som, men hvad det gør ved folk.

Hvis en voldelig hændelse i et offentligt rum med menneskeliv som ofre bliver omtalt som en tilfældig, meningsløs hændelse og voldsmanden/-mændene beskrives som ensomme galninge, der på eget initativ har besluttet sig til at udøve terror fra en hule i Afghanistan, en kælder i East End London, en forstad til Boston, en stuelejlighed i Cph Nordvest, et forskningslaboratorium i Wuhan-Kina, et fint kontor i Bruxelles – hvor det så efter nærmere eftersyn og simpel observation viser sig, at regeringen allerede har færdigt formulerede terrorpakker og radikale lovændringer klar, der fratager befolkninger civile rettigheder og tildeler sig selv og deres kontrolinstanser beføjelser, der kun har historisk fortilfælde i totalitære regimer … så er der ikke tale om tilfældige terror-events men nøje planlagte overgreb begået efter aftale med over-statslige interessegrupper beregnet på etablering af et totalitært globalt styresystem. Det er ikke hærværk, det er et statsligt eller som minimum statsgodkendt overgreb.

Den systemiske terror er ikke tilfældig, den er aftalt og planlagt. Den ankommer ikke udefra men bagom ryggen. Det er ikke et frontalangreb men et bagholdsangreb. Systemet er, hvad det gør, og hvis systemet skræmmer livet af folk og derefter fratager dem al frihed, så er systemets navn et frihedstyveri.

Problemer ved midsommer

Klokken er 03:21, og jer er nærmest udsovet på min altan med udsigt over bugten, den inderste lomme af Østersøen. Mit digitale stjernekort er ubrugeligt, for der er nærmest ingen stjerner på himlen pga lyse nætter borset fra Jupiter mod syd med en lille bleg Saturn i røven – så er dét et problem!

Jeg griber mig selv i at føle mig priviligeret selvforkælet over at sidde et sted i udkanten, hvor den eneste lyd er frøer i branddammen, der pludselig midt i halvmørket har fattet et kvæk og giver bolden videre til solsorten, der synes at den skal holde natuglen vågen, selvom den lige er vendt tilbage til kassen i toppen af birketræet – og shit, nu starter gøgen i den anden ende, for nu er den også vågen, hvorefter hele den forpippede koncert starter – så er det osse et problem!

Og så er det, jeg kommer i tanke om, hvorfor jeg valgte at slå mig ned i udkanten fri for en mulliard stinkende biler, fulde folk kl. 02:21 på vej hjem fra dødsruten, naboen der spiller heavy kl. 03:21, ovenboerne der råver og tramper kl. 04:21, vejmaskinerne kl. 05:21, da naboen endelig er faldet vodkadød om med sko på i sengen kl. 06:21, sure stoddere kl 07:21 i de offentlige kupeer og deres evindelige mobilonani, stenfjæsede ekspedienter i butikkerne kl. 08:21, stressede bilister i mylderet på ind- og udfaldsvejene kl. 15:21 – for det var jo DET, der var et problem!

Og så er det i erkendelsens øjeblik, at jeg beslutter mig straks at myldre over til branddammen og kysse alle frøerne, fordi de har fattet et kvæk. Klokken er i mellemtiden blevet 03:48, og jeg griber mig selv i det, da de grønne fluefangere nok vil opfatte den slags jubelangreb som … et problem.

Millennium

Sommeren steger ned i hovedet på os lige nu efter midsommer.
Der er nogen, der kalder den The Summer of Love.

Der synes dog at være et problem med netop de, der tillader sig at bruge et udtryk lånt fra en svunden, naiv og lettere opreklameret tid dengang for 50 år siden. 

Hvad de snarere mener, hvis de ellers kunne mobilisere en seriøs mening, er The Summer of Hate, for alt, der kommer ud af deres mund og andre kropsåbninger, er serieproduceret had-had og atter had. Babyboomernes børnebørn har fået så meget skamskudt utopisme ind med modermælk og medier, at de kun er i stand til at præstere had som svar på alle de brudte løfter om Utopia. Der var nogen, der lovede, men de leverede ikke, de løj, og de levnede staklerne i løgnens Limbo.

Hvad skal en historieløs generation stille op med historien? De har fået at vide, at historien er afskaffet til fordel for DERES historie. Da den egentlige historie udebliver, så er der selvfølgelig en hær af mellemhandlere, der tilbyder en præfab erstatningshistorie, og synes I ikke, at denne historie ligner jeres helt egen yndlingshistorie? YouTooPia – MeTooPia – We all pee for U2PA – U2-pist-væk.

Ligner det ikke en tanke? 
Først bilder man staklerne ind, at de kan få det hele. 

Generation Curling kan få New Green Deals, en verden uden CO2 = en verden uden planter, hvor veganere stortrives … nånej, for alle planterne er visnet af mangel på livgivende CO2, hvorefter dyrelivet + menneskeheden visner af mangel på den O2, som planterne skulle have produceret

og dernæst en verden uden flytrafik … nåshit, der røg den rygsæksferie til Vietnam og Nepal, hvor der skulle dumpes tomme coladåser på sydsiden af Mount Everest tømt for … CO2

og en verden uden kapitalisme … nåfuck, der røg grundlaget for fri bar og sociale ydelser, for ingen tjener penge længere til at betale barregningen og festen

og en verden med transkønsligheder, abort over hele linjen … nåscheisse, der røg menneskehedens fremtid, hvilket Bill & Melinda Gates er storkapitalistisk glade for

og en verden med evig ungdom og gadefest hele året, mens de skreg ind i hodet på deres forældre, at de var fascister … nåprut der røg fri kost og logi og rent vasketøj og lommepenge i fars og mors kælder til langt op i 30’erne

og en verden uden politi, der blander sig i, hvad de går og laver … nåhelvede så er der x-antal tyve, mordere og voldtægtsforbrydere, der rider på grisens ryg, og så er det pludseligt for dårligt, at brandvæsenet og ambulancefolkene ikke synes, at de har lyst til at blive overdænget med sten i den autonome zone og tyder autonom efter ordets betydning: bland jer udenom, det finder vi selv ud af, så moaar de onde politier vil pludselig ikke hjælpe os længere, selvom vi vil afskaffe dem og overføre alle pengene til den frie bar

og en verden hvor de selv er the good guys, der er berettiget til et generøst moralsæt, og resten af verden er onde fascister, der bare skal lukke kæften, inden de bliver sendt til Gulag, for her gælder et helt andet moralsæt … nåpokker det synes de ikke om uden for autonomzone blå stue med hoppeborg og rød saftevand

Dernæst går det langsomt op for staklerne, at alt det, man har bildt dem ind, nok ikke er lige om hjørnet, og at der er en regning på et par trilliarder piratos forbundet med den frie bar, hoppeborgen og den røde saftevand, som de havde regnet med, at alle de rige skulle betale, for er det ikke det, socialisme handler om? hvilket de rige ikke lige har tænkt sig. Det er så her, staklerne bliver pissed og smadrer det hele inklusive blå stue. Men ligner det ikke en tanke? Hvem var det, der hviskede dem i øret om alt det utopis med evigt solskin og never ending raveparty på Ibiza? Og hvad var tanken med vildledningen af en hel generation+?

Hvis det ikke endnu er gået op for os, at der ALTID er en bagtanke med socialkaotiske omvæltninger, at revolutioner ALTID er igangsatte med et formål, der ALTID har noget med power grab at gøre, så er vi selv fucked-up.

The fucked-up generations udvalgte inderkreds – her behøver du ikke at føle dig truffet, for du er selvfølgelig en af de mange undtagelser, der bekræfter reglen 😉 – blev kørt så hårdt i stilling som weaponized social justice warriors, the woke, antifas, black lives matters, Trump-hadere (ingen af dem ved rigtigt hvorfor), Greta-how-dare-you-kliiimafascister, hormonforstyrrede emo-soy-boys, Soros’ NGO-zombies, grønne frontkæmpere med sorte masker og naziflag, kussefeminister, skyldbefængte, masochistiske hadere af egen hudfarve og kultur …. at de ingen anelse længere har om, hvem de er, hvor de kommer fra, hvor de befinder sig, og hvor de muligvis er på vej hen.

NÅJO, de er på vej til Utopia, og det er sikkert og vist!

Sommerfugletid

Der er nogen, der mener at have konstateret, at insekter er for aftagende. Det gælder så ikke herude på bøhlandet, hvor jeg bor. Lige nu er det en hær af sommerfugle, der har forelsket sig i en stak lavendler på en forhøjning omkring et stort birketræ midt på gårdspladsen. Eller også er de i gang med de små hvide blomsterklaser på den kæmpe ligusterhæk, der danner vindbælte mod vest. Der er nok at tage af, den er 3.5 meter høj og to meter tyk. Den følger ikke villahavernes snorlige stil, og en af mine naboer kalder den for Midgårdsormen.

Aurora hedder den her. Den elsker lavendler.

Jeg er vært for et humlebibo i taget på mit atelier. De er meget hyggelige, og de lever i deres egen verden. Hvepsene kommer, når frugterne begynder at modnes. Et par gange har jeg haft besøg af en kæmpehveps, tung som et bombefly. De siger, at den er åh-så-farlig, men jeg synes mere, der virker forvirret, når den forvilder sig indendørs. Den vil allerhelst ud igen.

Det er jo bierne, man er mest bekymret for. Men da flere af mine naboer er biavlere, så virker det ikke som et problem lige her. Hvis 5G-teknologien bliver indført, vil det se sort ud for bierne, for det forstyrrer deres navigationssystem. Der meldes allerede nu om det. Pesticider er også et problem. 

Der ville der ikke være så mange fugle, hvis der ikke var insekter, for de lever af dem. Og hvis ikke der var masser af insektædere, ville vi vælte rundt i seksbenet småkravl. Derfor holder jeg mig også gode venner med edderkopperne, for de æder de fluer, som jeg ikke er så vilde med. Jeg har mindst tre arter indendørs: korsedderkoppen – mest i udhusene og udenfor mine vinduer. Jeg har haft én boende lige midt på min hoveddør, en kæmpe fætter, og jeg regner med, at den har skræmt eventuelt ubudne gæster væk. Jeg har så mange af dem, at hvis jeg glemmer at rulle vinduet op på min bil, så er der mindst to, der har lavet spind indendørs til næste dag. Jagtedderkoppen, den sorte kravler der giver pigerne gåsehud, arketypen på en edderkop, bor i et hul i mit gulvbræt. Spinnerne, Daddy Longlegs, som egentlig ikke er edderkopper, laver spind i alle hjørnerne. Der er vagtskifte en gang imellem, når jeg synes, at interiøret bliver lige lovlig økologisk.

Ellers er et landhus præstationsdygtig i adskillige biosfærer. Min tagrende fx. er vældig fritgående økologisk, for der bor mindst 3 familier gråsenolliker. En meget diskret beboer i hækken er gærdesangeren. Altså ikke akustisk, for man er ikke i tvivl om, at den er der. men den bor inde midt i hækken, så den er svær at få øje på. Den er mindre og slankere end en gråspurv, men knap så mikro som gærdesmutten.

Den mærkeligste beboer holder til i mit bryggers. Det er jo et vådrum, og der bor salamandere! Det er godtnok mærkeligt. De skal bare have et mørkt miljø med adgang til et afløb med lidt vand i bunden, og så kan de leve der. Jeg vil tro, de også æder insekter. 

Mere om insekter. Kl. er 23.29, og det er endnu en fin nat med tiltagende måne på min altan med udsigt over Østersøens lomme. Der er en besynderlig lyd i luften. Jeg har hørt den før. Det er en mellemting mellem en svirren og susen. Det er ikke vinden. Lyden synes at skifte position og kommer oppe fra luften over markerne. Jeg hørte den for to år siden, da vi havde en meget varm sommer. Hvis jeg havde været i Afrika, ville jeg have været bekymret, for sådan ville en kæmpe flok græshopper have lydt. Det er simpelthen en milliard vingede væsener, der er blevet udklækket i varmen, og som åbenbart er aktive om natten. Svalerne er ikke ude om natten, men jeg forestiller mig, at de bare kunne åbne næbbet som en flyvende hval og styre lige ind i kæmpeflokken. Vi kender det godt, når vi løber ind i en sværm af tordenfluer på cykelturen. Her er det, vi i hvert fald ikke skal åbne munden.

Så hvad var de for nogle insekter i luften? Og som jeg lige pludselig måtte lukke døre og vinduer for. Det var flyvemyrer, der parrer sig, når det er højtryk, hvor de lettere kan flyve. Det er derfor det sker på samme tidspunkt i hele landet, for det er den nat, hvor opadstigende varme og højtryk gør, at de kan flyve. De skal parre sig. Man siger, at hannerne dør af kedsomhed, når de er færdige, og hunnerne kommer ned fulde af sæd. Jeg kan altså berolige mig selv med, at det er en engangsfænomen, for den tur holder de ikke til én gang til.

De er ikke ankommet endnu, men sidst på sæssonen ses de store rovinsekter, guld- og sølvsmedene. Man siger, at de er med til at rydde op i biomassen af småinsekter. Det er også her, at hvepsene er stangstive af gæret bærsaft, og ligesom værtshusgængere, der har fået for meget sprut, så kan de godt blive de aggressive. Kender du hvepsetricket, når du sidder udendørs i en have og bliver overfaldet. I stedet for som de fleste at baske panikslage om sig, smadre glas og kopper og stikke tante Oda en lussing på vejen, mens man bare irriterer hvepsene yderligere, så går man ind i køkkenet og henter en vandforstøver, og når det stribede bæst ankommer, så får den et sprøjt. Så tror den – og det er helt seriøst! – at det er regnvejr, og det kan den ikke fordrage, og så skal den hjem til sit kunstfærdige hvepsebo. Det kan myggene heller ikke, så hvad tror du, de gør? De sidder selvfølgelig under et blad, dummere er de heller ikke.

Mursejlerne ankommer også sent på sommeren. De timer det som guldsmedene med overfloden af insekter. De frække flagermus er der i god tid. Jeg gad nok se den myg, der kan undslippe dem. De flyver så lavt indimellem, at man kan mærke vindpustet i hårtoppen. Jeg har engang fået én lige i fjæset, da jeg cyklede langs søerne i Kbh. De bor i kastanjetræerne langs bredden. Jeg forestiller mig, at den også havde været på værtshus.

Jeg har engang gjort en handel med en gråspurv i Botanisk Have. Der er en café, der sælger isvafler og spurvene er rimelig frygtløse og hopper rundt mellem benene på folk og samler krummer op. Et beslutsomt eksemplar landede på mit bort med et stort insekt i næbbet. Vingerne stak ud til begge sider. Så smider den insektet på bordet og ser bestemt på mig og siger pliip! Jeg forstår lige med det samme, hvad den vil. Jeg giver et passende stykke af min vaffel, som den snupper og flyver med. Den fik vaflen, og jeg fik fluen. Jeg skal så sige, at nolliken nok værdsatte vaflen mere, end jeg fluen, så jeg åd den altså ikke. 

Fuglene i min 2000 m2 have og omegn er temmelig nysgerrige. Svalerne kan finde på at flyve ind gennem altandøren i den tro, at det nok er her, de skal bygge deres nye rede. De flyver lige gennem mit arbejdsværelse og ind i soveværelset, der heldigvis er mørkere, så når de finder ud af, at det er en fejltagelse, går de efter lyset og flyver ud igen. Hvis man som min nabo får en svale ind i stuen, så kan den måske ikke finde ud igen, og når den bliver gennet ud, går der panik i den. Måske er det simpelthen en forsvarsmekanisme, at den lukker fuldt op for røvhullet og sprøjtelakerer stuen som shit-hits-the-fan. Noget lignende omend mere overskueligt oplevede jeg, da en musvit fløj ind og landede på min computerskærm. Da den opdagede mig, sked den på skærmen og forsvandt.

Et insekt, jeg ikke er gode venner med, er tægen, flåten. Den sidder edder-anspændt som en fjeder på et langt græsstrå og venter – måske i dagevis – på, at et eller andet varmblodet dyr skal gå forbi og ka-floink! så springer den på dig. Men i modsætning til byboerne, så er jeg ikke rædselsslagen. Jeg kan ikke undgå, at det sker, fætteren skal bare fjernes med det samme. Der er flere skoler her. Nogen bruger en tang, andre gør det med det lange af neglene. Andre igen tager en klat fedt eller creme og lægger et tykt lag ovenpå. Den har gravet sig ind i huden, og den trækker vejret med sin bagkrop. Fordi den pludselig ikke kan ånde, så gaaah! slipper den og kravler ud for at få vejret.

Kategorier: Essay

0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *