Essay

Energimaskinen

De taler ind imellem om fri energi. Der er stort set to holdninger til begrebet, og ingen af dem giver mening.

Den første holdning er mainstream-videnskab, altså fysikken, der blankt afviser fænomenet baseret på deres model af fysikken med afsæt i Newton og Einstein. Den understøttes af bevilgende myndigheder og medier, der, fordi deres medarbejdere selv er  blevet undervist i det 20. århundredes fysik i skolen, ikke finder grund til hverken at efterforske eller understøtte andet. Det giver ingen mening.

Skepsis er nødvendigt. Men der er to former for skepsis: konstruktiv og destruktiv. Her er der tale om den sidste. Der er en afgrund til forskel på: Vent lige et øjeblik, det vil jeg godt lige tjekke ud, før jeg tror på det – og så gør jeg det! og så: Det der kan bare ikke lade sig gøre, det ved enhver, så det gider jeg ikke beskæftige mig med.

Den anden holdning er en undergrunds-modtrend, der er på sporet af … noget, men som kalder det for fri energi, der bare er lige til at hive ud af æteren, hvis bare vi fik lov. Det sidste er der en pointe i, det første er stærkt forsimplet. Der er ikke noget, der er ‘frit’ i betydningen gratis. Det er heller ikke frit tilgængelig, for hvis det havde været det, ville det ikke have været så svært at komme op med demonstrationer af dets eksistens og anvendelse. Drop venligst ordet ‘fri’ og lad os tage en snak om emnet. Lad os få det til at give mening.

At denne energiform ikke er fri og gratis at få adgang til, er kraftigt antydet ved de enorme økonomiske midler og videnskabelige anstrengelser – under radaren vel at mærke – der er gået til at udvikle teknologien OG til at holde den skjult for offentligheden. Det er svimlende beløb, vi taler om, som nationernes skatteydere på ingen måde hverken har godkendt eller fået tilbage igen. Beløbet har så mange trilliard-nuller, at det er uforståeligt for hjernen, og pengene er tyvstjålet ved på snedig vis at hive dem ud af systemet. Alene i USA er der konservativt dokumenteret 21 trilliarder dollars, der ikke kan gøres rede for (prof. i økonomi Mark Skidmore), og mindre konservativt mangler anslået det tredobbelte beløb. Hvad det beløber sig til samlet på verdensbasis overstiger fantasien.

Foregår det ikke i Danmark, så? Der foregår ikke som big-scale militærteknologisk forskning mig bekendt. Til gengæld forsvinder der omkring 300 milliarder kr. ud af statskassen hvert år, fordi den danske regering ikke har mod til at holde de multinationale ansvarlige for at betale skat. Så det må danske skatteydere klare for de stakkels mega-fortagender, der ikke mener, at de har råd til det …

Det andet, der mere end antyder, hvad pengene er gået til, er den vedholdende og stigende aktivitet af utilgængelige undergrundsfaciliteter, tingester, der flyver rundt i luften med høj hastighed og glimtvis brug af energivåben, som ikke kan forklares som konventionel teknologi. Og som kun glimtvis er nævnt i medierne og da sandsynligvis som signal og advarsel til de, der er blevet udsat for teknologien og til lignende magter, der måtte besidde det. Når det nævnes i medierne, bliver det kun omtalt overfladisk og aldrig med navns nævnelse. Medierne har ikke noget navn for det, og selv når de har, vælger de ikke at bruge det. Da NATO smed en taktisk atombombe på en militær installation under krigen i Kosovo, kaldte de den bare for ‘en stor bombe’. Vi taler ikke om atomvåben her.

Der er altså en sammenhæng mellem fraværet af denne teknologi i det offentlige rum og tilstedeværelsen i det rum, der er hemmeligstemplet af regeringerne. Folk, der er placeret på tilstrækkeligt højt niveau, er udmærket klar over, at der er foregået og stadig foregår et cover-up. Hvis vi en stund ser bort fra skyklap-videnskaben, der ikke har fået lov til at lege med teknologien, medierne der er for dumme eller for feje til at efterforske det og politikerne, der er afhængige af begge og ikke aner en døjt (bortset fra ganske enkelte, der holder deres kæft), så er der to forklaringer på, hvorfor det hele er så hemmeligt.

Den ene forklaring er, at teknologien er militariseret, og avanceret militær teknologi er altid klassificeret for ikke at forære den til fjenden. Det er både rigtigt og urigtigt, for man skal være naiv for at tro, at fjenden – altså en af de andre større nationer, som man ikke er bonkammerater med, ikke allerede har deres udgave af den samme teknologi. Det eneste, man kan holde hemmeligt, er ens særlige applikation af teknologien. Vi taler heller ikke om laservåben her, for det er efterhånden konventionalt.

Den anden forklaring, der supplerer den første, er, at de bestående magter, der er i besiddelse af teknologien, ikke ønsker, at folk i almindelighed skal have adgang til den. For hvis de havde, ville deres magtpositioner forsvinde under fødderne på dem. Vi taler om energisystemer, der overfødiggør brugen af olie og i øvrigt det, som vi i dag forstår som alternative energikilder, sol, vind, vand, osv. Biobrændsel kan godt pakke sammen. Her er problemet det samme som med al teknologi, der har opnået masseudbredelse. Der er skabt et marked for det, og markedskræfterne vil gøre alt for at bevare dette marked. Vi taler om olie- og energiselskaber, men vi taler i sidste ende om det internationale bankvæsen. ALLE penge, der flyder gennem bankvæsenet er i første og sidste ende energipenge, for alt koster energi at producere, transportere, anvende og genbruge. 

Her er er vi så tilbage til misforståelsen om, at eksotisk teknologi vil være gratis at masseudbrede. Hvis der er et besparende aspekt til det, vil den først være mærkbar i anden omgang, og så kan vi muligvis endda tale om en besparelses-revolution. Det vil koste enorme summer at omlægge produktionen til et nyt apparatur. Afhængigt af, om det kommer til at ske ovenfra eller på en helt anden måde. Derom senere.

Frigivelsesscenariet

Lad os forestille os – og det er der forlydender om, når man lytter til banken på vandrørerne – at den amerikanske præsident frigav teknologien i et eller andet omfang, hvad ville der så ske? Først og fremmest vil det være i tråd med andre tiltag fra hans side – og vil af samme grund møde indædt modstand fra hans politiske modstandere, der alle repræsenterer globalistiske interesser.

Manden i midten er John Trump, præsidentens onkel.
Han sad med Teslas papirer og det andet, de havde taget fra ham.

Her skal man vide og forstå, at præsidenten er en af de få statsledere, der er fuldt klar over eksistensen af denne teknologi. Donald Trump ved en hel masse om, hvad der gemmer sig i undergrunden og bag facaden, for de, der har gemt og brugt teknologien, befinder sig i baglandet for hans politiske modstandere. Det er deres men in black, som journalisten Daniel Liszt har kaldt for X-Protect, der har aflivet løs på tusindtal af de folk, der ifølge gruppens mindset har truet monopoliseringen og den fortsatte hemmeligholdelse af X-teknologien [Dark Journalist: X-Series]. Det er i dette obskure segment, man finder det hemmelige rumprogram, der har eksisteret siden slutningen af 2. Verdenskrig – og før omend i nazistisk regi. Projekt Die Glocke var et eksempel, og det overføres og videreføres efter krigen i den tyske koloni i sydlige Argentina med den daværende præsidents bevågenhed og godkendelse.

Der en ingen, der skal komme og påstå, at Elon Musk og Jeff Bezos har tænkt sig at sende forvokset nytårsraket-teknologi i retning af Mars. Musk mere end antyder det via navnet på hans selskab Tesla. Og hvad med de påståede månerejser og -landinger fra 70’er, var der overhovedet tale om nytårsraketter med ild i røven? Apollo løfteraketterne var af den type, men hvordan kom landingsfartøjerne og kapsler så hjem igen? Der var ingen billeder af stikflammer og støvskyer på månens overflade. Er der ikke en ærlig rumfysiker, der for en gangs skyld kan forklare, hvordan løfte- og styreraketter med et lufttryk fra en jet-raketmotor har nogen som helst effekt i et lufttomt rum? Går hele jet-raketmotor teknologien ikke ud på, at man flytter luft i en vis fart? 

Her hører jeg en mindre hær af flat-earthere og månerejsefornægtere i en gospelagtig korsang af mnjææ det er også bare fordi, at … så lad det være sagt, den køber jeg ikke! I tror selv på det, men det bliver det ikke mere rigtig af. Konklusionen er forkert. Fordi der er noget uldent ved de billeder, vi er blevet vist, er det ikke ensbetydende med, at der aldrig fandt noget sted (logisk fejlslutning). Der er intet, som NASA-svindlerne hellere vil have os til at tro på. For hvis jorden er flad, og hvis månen er ubetrådt, så er der jo ikke noget at stikke næsen i og forlange svar på, er der vel? Folk får et meme at sutte på, og så er de så dejligt tilfredse med deres indbildte indsigter og halve sandheder. Som journalisten Richard Hoagland har argumenteret detaljeret for, så blev der taget billeder af ‘noget’ på månens overflade, strukturer som man ikke kunne vise publikum. Da visse snushaner kom på sporet af det via whistleblowere, SÅ var det, at memet ankom. Senere ankom der billeder af strukturer på månens bagside. Find dit gamle Pink Floyd-album frem igen.

Hvad hedder det?

Hvad teknologien, vi taler om, skal kaldes, og hvordan den skal forstås, er en anden sag. Vi hører navne som propulsion, plasma, zero point, kold fusion, rødt kviksølv, anti-gravitet, længdebølger. Nicola Tesla havde tilsyneladende hul igennem til både forståelse og anvendelse af teknologien. Han skrev aldrig egentlige teoretiske afhandlinger, men i hans notater er der hentydninger nok til at forstå, at han holdt i det lange strå, og at han allerede havde udviklet en helt anden fysik end den einsteinske. Han havde i øvrigt meget lidt til overs for Einstein og kaldte ham for en langhåret idiot (fuzzy haired crackpot). Tesla var beyond teoretisk fysik, han anvendte den allerede. Og det var en anden fysik.

Det mente både olieindustrien, bankvæsenet og militæret også, at han gjorde – altså holdt i det lange strå – så derfor lukkede deres interessentskab hans forskning ned og stjal, hvad de kunne af hans teknologi med tegninger, notater og fysiske installationer. Der er forlydender om, at de regulært tog livet af ham, da han nægtede at medvirke til deres militære forskningsprojekter. Tesla var klar over forinden, at de bare ønskede at misbruge det til en ‘dødsstråle’, og hans egen vision var netop ‘fri energi’ til hele menneskeheden, så han forærede den ene halvdel forinden til amerikanerne og den anden halvdel til russerne, så de var nødt til at samarbejde i stedet for at sende det i hovedet på hinanden. En del havnede hos serberne og kroaterne (Tesla var serbo-kroat) og dermed hos nazisterne. 

Efter krigen ser vi – eller rettere, vi ser meget lidt og er derfor nødt til at rekonstruere ved indsamling af fragmenterede og klassificerede oplysninger – at både stormagterne og udenomsstatslige netværk og korporationer har fuld gang i netop at samle og videreudvikle Teknologi-X. Det militær-industrielle kompleks er inde over (Lockheed-Martin og Skunk Works) og CIA er inde over. Celler i universiteternes laboratorier er inde over (Stanford, MIT). 

Det skal også nævnes, at mainstream-fysikken godt ved, at de har et problem. Så de kalder ‘det’ noget andet, fx dark energy og dark matter. Niels Borh Instituttet har en etage i Rockefeller-bygningen () som de kalder for Dark Cosmology Center. Så hvad skal al den mørkelægning til for? Den skal til for at skjule, at de padler, at de træder vande, mens de vrider deres æggehovedhjerner med, hvordan de skal åle sig ud af deres århundred-gamle paradigme, der ikke giver mening men til gengæld bliver mere og mere komplekst og uforståeligt. Det er, hvad der sker, når matematikere overtager fysikken og kosmologien.

Et mørkt interessentskab

Interessentskabet, der mener, at teknologien tilhører dem – og samtidigt mener, at befolkningen selvfølgelig skal betale for, at den tilhører dem – er hysterisk hyperaktive gennem hele efterkrigsperioden, den kolde krig, den post-kolde-krig = nye-kolde-krig og frem til i dag for, at befolkningen ikke skal vide og forstå, hvad de har haft gang i. Et frigivelsesscenarium vil være tæppefald for dem, apokalypsis. Har den simultane hyperaktivitet før det kommende amerikanske præsidentvalg noget at gøre med det? Det har ALT at gøre med det! USA er i dag tilbage på førstepladsen som olieproducerende nation. Desværre foregår en del af produktionen via fracking, der er ødelæggende for jordskorpen. Men frigivelsen af energetisk hi-tech, der ikke kører på en eller anden form for petrobrændsel, ville give den amerikanske økonomi et gigantisk boost.

Det ville det petro-industrielt-finansielt-militære kompleks være meget uinteresserede i. Hvad nu, hvis scenariet også indeholder en afbrydelse af den uhellige pagt mellem dollaren og oliesheikerne kaldet petrodollaren? Som Henry Kissinger implementerede dengang. Hvad nu, hvis det medfører, at det bliver langt sværere at retfærdiggøre og starte krige i regionen og andre steder i verden, som skiftende korrupte regeringer styret bagfra af globalfascisterne i The Deep State har gjort så rigeligt frem til og med Obama-regimet?

Men hov, jer det ikke lige netop en sådan ny kurs, som den seneste præsident har haft gang i? Scenariet er allerede under udrulning, og det er globalisternes værste mareridt. Hele deres store drakoniske plan er seriøst truet. Hvis man ikke evner, orker eller tør se sammenhængen mellem scenariet og den kæde af desperate og absurde tiltag fra præsidentens politiske modstandere, der samtidigt er forsøgt udrullet siden 2016, så er man intellektuelt impotent. Det gælder selvfølgelig ikke dig, kære læser, for ellers ville du ikke læse dette. Det gælder politikere, medier og kommentatorer, der ABSOLUT ikke kan få øje på sammenhænge, selvom de bliver serveret lige for næsen af dem.

Dårlige og gode grunde

Kan der være andre grunde til, at eksotisk energiteknologi ikke for længst er frigivet, selvom den har eksisteret i mere 100 år? Vi er nok ikke i tvivl om hovedårsagen for Misundelsens Imperium, hvilket er misundelse, deraf navnet. Grådig raven til sig er ikke nok, hvis andre har noget, skal de frarøves det, for enhver pris. Det var årsagen til de to verdenskrige + de store revolutioner. Det Østrig-Ungarske kejserrige, det Tyske Kejserrige, det Russiske Zardømme og det Ottomanske Rige var en torn i øjet på hovedsædet for misundelsen, det Britiske Imperium. Ned med nakken skulle de. Vi genkender strategien med før, under og efter at skyde skylden over på offeret. Deres såkaldte Great Game førte ironisk nok også til ned-med-nakken for det dem selv efter 2. Verdenskrig, for en af historiens mest modbydelige og megalomane politikere, Winston Churchill, havde kørt Imperiet og dets økonomi totalt i sænk ved sin krigsførelse. Tyskerne kom sig, for det gør de åbenbart altid, men britisk storhed var borte for evigt. Det eneste, de havde tilbage, var de selvforherligende historiebøger, som de som formelle sejrherrer havde ‘retten’ til at skrive. Tilbage var nostalgien over deres fordums storhed.

Den anden årsag er som nævnt og som opsummering hemmeligholdelsen af krigsteknologi, da X-Tech er blevet militariseret.

Den tredje årsag er monopolisering, for hvis det gik hen og blev hver mands eje, hvad så med de stakkels globale energiselskaber? Hvordan skulle stakkels Goldman Sachs have tjent kassen på at spekulere i DONG-Energy, og hvordan skulle stakkels Bjarne Corydon ellers have fået free-ride til sin fortsatte karriere som globalistlakaj?

Den fjerde årsag er den skjulte eller i hvert fald svært forståelige sammenhæng mellem energi og sundhed. I virkeligheden er den ikke så svær at forstå, hvis man forinden har forstået, at medicinalindustrien fra starten af var en filial af olieindustrien. Det var John D. Rockefeller og Edwin Carnegie, der skabte medicinalindustrien vha de penge, som røverbaronen Rockefeller havde tjent gennem Standard Oil. Og her havner vi også ved petrodollaren, da det var gennem Rockefellers bank-hovedsæde i New York, at alle oliepenge blev kanaliseret. Ved salget af hver eneste olietønde tjente de penge i Chase Manhattan, selvom de hverken havde udvundet, raffineret eller udskibet tønden. Så smart! Havde scenariet i 1910-13 været et andet, havde energien taget en anden retning, havde Tesla fået lov til at vise Verden, hvad der var muligt, så havde vi heller ikke haft en medicinalindustri og en lægevidenskab som vedhæng – sørgeligt men sandt – som lever af at proppe petroproduceret gift i kroppen på folk i stedet for at kurere dem. 

Der er en dyb og skjult (okkult hedder det vist) sammenhæng mellem universel energi = bæredygtighed og menneskelig energi = sundhed. Bæredygtig er blevet et udhulet og misbrugt buzzword beregnet på virtue signalling. De er da f…… ligeglade med egentlig bæredygtighed! Sundhed er et stort set fraværende begreb i lægevidenskab, for en læge i dag er ude af stand til at definere sundhed som andet end fravær af symptomer på sygdom. Hold øje med det, for det er på trapperne: energimedicin. Det blev introduceret af en anden af de banebrydende opfindere, der blev nakket af de globalistiske syndikater: Raymond Royal Rife. Han opfandt et avanceret og mærkeligt mikroskop, der var meget mere end et mikroskop, vha hvilket han fandt frekvensen på alle kemiske og biologiske enheder i den menneskelige krop + enhver ubalance/sygdom. Hans succesrate for kurering af kræft var tæt på 100%. Det måtte ikke finde sted ifølge den filial indenfor medicinalindustrien, vi passende kan kalde for cancerindustrien

At der er en sammenhæng mellem det Elektriske Univers og den elektriske menneskekrop, demostrerer dr. Jerry Tennant her:

Der findes i dag bio-feedback-udstyr, rekonstuktioner af Rife’s mikroskop, der analyserer alle dele af den menneskelige organisme og finder dens ubalancer. De kommer endog op med homøopatiske formler, råd til kosttilskud og endog medicin i samme forbindelse. Deres analytiske succesrate er på mere end 95%, og de har fløjet så meget under radaren, at de er godkendt og brugt på hospitaler. For nylig har kineserne købt 50.000 af dem – deres pris på markedet er 175.000 kr. for modellen Quantum Bio-FeedBack – for at bruge til deres egen elite. Fuck befolkningen, de kan krepere af coronavirus!

Er vi klar?

En femte årsag bringer os over i en anden genre. Det kunne være en ærlig og redelig bekymring for, hvorvidt menneskeheden er klar til den ultimative teknologi. Det er rent faktisk et godt spørgsmål. Bekymringen går på, at den teknologi, der kan kurere, også kan slå ihjel. Den teknologi, der kan producere konstruktiv energi, kan også ødelægge byer og landskaber. 

Tacoma Bridge kollapser

En bestemt historie om Nicola Tesla demonstrerer det. I en samtale nævner Tesla, at det ville være muligt at få en bygning til at ryste og ultimativt falde sammen, hvis man kendte dens egenfrekvens. Fænomenet er kendt af enhver hær-deling, der får besked på ikke at gå i takt, når de går over en bro. I større skala så man det med Tacoma-broen, der var bygget så uheldigt, at den via sin egenfrekvens i høj vindstyrke gik i selvsving og faldt fra hinanden. Tesla tog det et skridt videre. Han demonstrerede efterfølgende, at han vha et frekvensgenererende apparat på størrelse med en mindre kuffert kunne få en etagebygning til at ryste. Det er bevidnet af folk i bygningen, at den svingede som under et jordskælv. Havde han ikke afbrudt frekvensgeneratoren, ville bygningen muligvis være faldet om. Politiet ankom og arresterede ham for det.

Begrebet teslabølger eller longitudinalbølger omhandler en særlig form for svingninger, der ikke bare er den kendte pythagoræiske streng, chordofonen, der viser sammenhængen mellem talforhold og frekvens/tone. Altså 2:1-underdeling af strengen giver oktaven, 3:2-underdeling giver kvinten, 4:3 giver kvarten, 5:4 den store terts + læren om partialtoner, overtoner, altså den normale akustik. Længdebølger er noget andet, og de har ingen forsinkelse, da de ikke kræver direkte fysisk forbindelse, hvor lyden bliver forsinket på forskellig vis i luft og vand iflg. mediet. Det er teslabølger, der ligger til grund for installationen HAARP (High-Frequency Active Auroral Research Program), der officielt var et forskningsprojekt men i realiteten var en militær installation beregnet på at manipulere vejret. Det var Teslas eksperiment med højhuset opskaleret til globale dimensioner, hvor man bouncede frekvenser op i stratosfæren og var i stand til at kalibrere deres re-bounce og målrette dem til et bestemt område på jordoverfladen. Deres rækkevidde bliver ikke afbrudt af jordkloden, de går tværs igennem. 

Der er spekuleret meget om anvendelsen, og hvorvidt det er muligt at skabe orkaner, tsunamier, jordskælv, o. lign. Hvis teslabølger og HAARP-teknologi efterlader et særligt spor tværs gennem jordkloden, er det også muligt at afgøre, hvorvidt en orkan eller et jordskælv er et manipuleret fænomen eller et naturligt. Der er ikke bare muligt, det er gjort, men man skal ikke forvente, at disse fænomener bliver omtalt af DMI, der heller er villige til at forklare, hvorfor himlen i perioder er sprøjtelakeret af striber på kryds og tværs. Efter længere tids bombardement med kritik, har CIA i det mindste indrømmet, at der er tale om ‘vejrmodifikation’. Her må man så spørge: I hvilken international aftale er det godkendt, at private firmaer og efterretningsvæsener har lov til eksperimentere med jordens atmosfære på bekostning af livet på jorden uden at spørge om lov? Men det mener man ikke, at man er forpligtet til, og de hjernedøde og mundlamme regeringer føler ikke lige, at de skal spørge ind til, hvorfor luftrummet over nationerne bliver brugt som et destruktivt eksperimentarium. 

Observatører har bemærket særlige regnbuefarvede lysfænomener i atmosfæren over den lokalitet, hvor HAARP-teknologien bliver anvendt. Det gjorde man fx. i forbindelse med det jordskælv af styrke 7.0 på Richterskalaen, der ramte Haiti i 2010. Det slog mellem 46.000 og 316.000 mennesker ihjel og derudover udløste en kolera-emidemi, der som minimum slog 3.597 mennesker ihjel og gjorde 340.000 mennesker hundesyge. Det var ved samme lejlighed, at Clinton-mafiaen kanaliserede milliarder af $ via den Dominikanske Republik til deres svindelnummer, The Clinton Foundation, penge der skulle være gået til haithianerne og genopbygning af landet. Haiti er også stedet, hvor bla Clinton-mafiaen høster deres materiale til human trafficking – alt sammen under dække af velgørenhed. Som deres protegé David Rockefeller, er de åh-så filantropiske på papiret og i munden, men private velgørenhedsfonde i den kategori handler udelukkende om skatteunddragelse og pengevask. Mens vi taler om tesla-tech, så berettede den daværende japanske udenrigsminister om, at hans regering før Fukushima-eventen blev truet med et jordskælvsvåben, hvis ikke de indrettede deres økonomiske politik efter centralbankvæsenets og Rockefellernes ønske. Og hvem lovpriste japanernes værste fjende og efterhånden det meste af verdens fjende, Kina = de kinesiske kommunistparti, i høje vendinger? David Rockefeller! 

Rockefeller = søn af en snake charmer  svindler = olieindustri = medicinalindustri = petrodollar = take-over-fordummelse af det amerikanske uddannelsessystem = velgørenhedssvindel, pengevask og skatteunddragelse = anvendelse af hi-tech vendt mod deres modstandere og forhindringer = lovprisning af kommunisme og folkemord = dannelsen af diverse globalistiske tænketanke og mega-loger. Findes der noget reelt godt at sige om denne familie af røverbaroner og deres forbrydelser mod menneskeheden? Næppe. Åh, glemte jeg at sige, at de har indrømmet, at de skabte feminismen for at ødelægge familieinstitutionen, skaffe billig arbejdskraft på markedet og få børnene i statslige institutioner, så man kunne hjernevaske dem. Khazarisk mafia med et jesuittisk mindset.

Lad os gå videre med ‘den gode grund’ til at tilbageholde eksotisk teknologi fra offentliggørelse. Altså at menneskeheden ikke er moden. For der kan meget vel være en kerne af rimelighed i bekymringen og argumentet. Er vi modne til at administrere kræfter, der har potentiale til at ødelægge i samme omfang, som de gavner? Vi kan godt forstå white-hat-argumentet, for hvad nu, hvis der var en særlig ondsindet gruppe, der kom i besiddelse af teknologien og besluttede sig til at … udradere det meste af Europa? Eller bare udradere en hovedstad et sted i verden inklusive regeringsbygningen + det kød- og blod, der befandt sig i den på anvendelsestidspunktet? Det må da forhindes, og det kan kun ske ved, at ingen kommer i besiddelse af teknologien, men at vi venter med at lancere den, til vi har styr på den og … kan monopolisere den. For menneskehedens skyld, selvfølgelig.

Og så er vi der igen? Hvor blev den hvide hat af? Denne verdens oligarker har ALTID legitimeret sig selv med, at de vidste bedre og gjorde det for menneskehedens skyld. 

Vi har til gengæld en stak spørgsmål til dem:

  • Hvem er I, der siger, at I har ret til at vælge på menneskehedens vegne?
  • Hvordan vil I retfærdiggøre, at I har ret til teknologi, som I ikke selv har opfundet?
  • Hvordan vil I påstå med rette, at I har håndteret denne stjålne teknologi på ansvarlig vis?
  • Var I selv klar til denne teknologi, da I stjal den og anvendte den?
  • Var I med andre ord af højere moralsk standard end resten af menneskeheden?

Vi kender godt svaret, og oligarkerne nedlader sig yderst sjældent til at svare på spørgsmål.

Svaret er selvfølgelig et larmende NEJ, for de har aldrig administreret teknologien ansvarligt. De vil til enhver tid, når banen er klar, bruge den imod menneskeheden og dem, som de anser som deres forhindringer. Fjender er ikke ordet, forhindringer er mere beskrivende altså alle, der står i vejen for dem og deres frit-tag-selv-bord. 

Argumentet er lige så tyndbenet og forlorent som argumenterne mod at indføre forbud mod skydevåben i USA. Hvem er det lige, at forbudet aldrig rammer? Gangsterne, for de kan altid skaffe sig våben. Til gengæld bliver den afvæbnede civilbefolkning, der IKKE går rundt og skyder hovedet af hinanden, pludselig ude af stand til at forsvare sig. GREAT!

Ønskescenariet

Lad os herefter tale om det scenarie, der burde finde sted, men som er forhindret af ovenstående årsager. Årsager af hvilke 90% er rent egoistisk bull-crab og 10% er af tvivlsom karakter med potentiale for ansvarlig bekymring.

Den stjålne teknologi er udviklet af geniale opfindere. Som Nicola Tesla. Tesla var udover at være et geni også vidende om denne verdens magtmisbrugere. Behøver vi at genfortælle hans forhold til bankmogulen J.P. Morgan, der slog hånden af ham som mæcen, da han fandt ud af, at Tesla havde tænkt sig at forære sin teknologi til menneskehenden, og at der ikke var noget måleapparat på forbruget, så J.P. kunne tjene kassen. Tesla var måske naiv i starten som alle opfindere, hvis fokus er deres opfindelser og deres videnskab, men han lærte lektien. En stribe andre opfindere deriblandt genier døde af deres naivitet. De blev lokaliseret, spottet ud, deres opfindelser blev stjålet og stuvet af vejen, og de selv endte deres liv. De havde lagt klatten, og så var de undværlige. Og hvad der var mere påtrængende for X-Protect-gruppen: de måtte for enhver pris ikke komme frem til den erkendelse, at de som Tesla skulle ønske at forære deres genistreg til menneskeheden. Det skønnes, at der findes noget i retning af 10.000 stjålne patenter af banebrydende teknologi, der er stuvet af vejen. De internationale patentorganisationer er ikke kun beregnet som beskyttelse af opfinderne og deres frembringelser men i specifikke tilfælde som forhindring af, at opfindelserne ser dagens lys. Organisationerne er et mega-filter for, hvad der må realiseres, og hvad der ikke må.

Ønskescenariet er, at opfinderne indser, at deres opfindelser aldrig vil se dagens lys med mindre de går OpenSource. Det er psykologisk forståeligt, at en opfinder, der har brugt hele sit liv på at udvikle noget, der har hul igennem til at være banebrydende, ønsker at tjene de penge, som er brugt ud af egen lomme ved at tage patent. De er nørder, de er ikke politikere, efterretningsagenter eller businessfolk. Det er her, de ryger i fælden. Deres blueprints forsvinder, og de møder en dag en jakkeklædt person i en sidegade, en gorilla for globalist-agendaen, der skyder dem en kugle for panden og stikker af. Det er nøjagtigt den samme måde, som medicinalindustrien afliver læger og forskere, der ikke følger deres business-model. 

Hollywood solgte det som sci-fi-comedy-guys.
I realiteten var det kyniske lejemordere:

Måden at gøre det på er at smide det ud i det offentlige rum i replikérbar version. Kom ud med tegningerne, kom ud med the blueprints, kom ud med hele teorien bag. Når det først er ude, er katten ude af sækken, og I er uinteressante som likviderings-ofre. Alle med indsigt og viden kan gentage og genoptage projektet. Sørg for ved hvert eneste fremskridt at dokumentere det og gemme en backup, der i form af en aftale vil eksplodere ud i det offentlige rum, hvis der hænder noget med ophavsmanden, og sørg for, at dette også er offentliggjort på forhånd. Skab en livsforsikring mod, at et genialt livsværk forsvinder i form af et attentat ved at sørge for, at et attentat vil føre til et attentat på attentat-mændene. Vær jeres egen whistleblower, beskyt jer selv, brug jeres ufuldendte viden som et værn mod jer selv. Træd ud i det offentlige rum og bliv synlige. 

Når Teknologi-X dukker op med eksplosiv fart og i milliontal i det offentlige rum, er løbet kørt for X-Protect. Globalisternes lejemordere har ikke længere ben at gå på. De kan ikke følge med, de røber sig selv, de bliver magtesløse. Gennembrudet vil ske i lille skala men i stort antal. Der vil være tale om små anlæg beregnet på at levere strøm til en enkelt eller flere husholdninger. Statslige kontrolinstanser vil forsøge at forbyde det, men de vil få et forklaringsproblem overfor offentligheden. Staten vil fremstå som syndikaternes og kartellernes beskytter og røbe sig selv som fasciststaten. Folk vil omsider se det, for hvis en nabo har udraderet hele sin elregning ved at installere en X-Tech-generator, og elselskaberne med Statens understøttelse går ind og nakker ham, så er der noget rivende galt, og så er der tale om et statsligt-privat korruptions-kompleks. Hvilket det hele tiden har været, men nu er det blot tydeligt.

Stater har et samarbejde via deres fælles deep-state-strukturer, det globalistiske interessentskab. Men da deres kontrol for tiden er i defensiven via et antiglobalistisk modspil, så vil der være stater, der kunne tænkes at tillade et gennembrud. Det vil give en sådan stat en kæmpe fordel, hvilket ikke kan ignoreres af andre stater. Hvis fx Indien – hvilket ikke ville være urealistisk – eller Taiwan, Malaysia, Indonesien, Phillipinerne, Japan eller andre lande i Fjernøsten frigav teknologien, så ville den sprede sig som en steppebrand. I løbet af blot et årti ville den underminere olieindustrien. Som sidegevinst ville den slå benene væk under den korrupte korporatistiske klimaagenda, hvis eneste formål har været at indføre en global beskatning med et påskud, som ingen forstod sig på: klima. En ung videnskab blev kuppet og politiseret/finansialiseret.

De ævler om kli-i-ima. Jamen så lad dem dog ævle og hold dem fast i, at hvis de vil nedbringe CO2 i luften, så har de bare at spytte ud med al den teknologi, de har stjålet, gemt af vejen og misbrugt til militære formål, og som netop IKKE producerer CO2. Så kan vi tage den med klimaet bagefter. Ville det ikke være en fantastisk ide, hvad siger I? Ud med isenkrammet … nå, så var det lige pludseligt ikke en god ide længere. Den rigtige forklaring til de store og jævnlige klimaforandringer ligger i solens cykler, men det synes klimaforskere, metrologer og astrofysikere lige pludseligt ikke var en god ide at tage en snak om. Det menneskeskabte bidrag til CO2 i luften skyldes, at landbrugsindustrien har ødelagt det frugtbare jordlag ved at overgøde med kemisk gødning og ufermenteret dyrepis- og lort, så planterne ophører med at trække kulstof ned i jorden og op i sig, som det er meningen, men det synes landbruget så lige pludseligt ikke var en god ide at tage en snak om. ALLE SNAKKER UDENOM!

Det kommer til at ske

En dag inden længe kommer scenariet med den virkelige alternative energi til at finde sted. Altså virkelige, ikke den midlertidige destruktive alternative energi, vi har nu. Vindmøller, der destruerer landskaberne og derefter destruerer sig selv i de mægtige vindkræfter. Solenergi, der destruerer landskaberne permanent og radikalt i de områder af verden, hvor de sjældne mineraler udvides. Og vandenergi, der destruerer landskaber, flodsystemer og dyreliv. Se lige, hvad de har gang i ved Yangtzefloden i Kina. Når dæmningen revner lige om lidt, så er fanden og Mao løs. Jamen bioenergi da. Globalisterne ævler også om, at vi nu skal til at slagte alle husdyrene og spise grøntsager. De synes så lige pludseligt ikke, at det er en god ide at snakke om, hvorvidt verdensbefolkningen så skal dyrke biobrændsel eller grøntsager på de udpinte jorder, inden de bliver til ørken. Mere udenomssnak.

Hvor det kommer til at starte, er svært at spå om. Vi tager det for givet, at far og mor = regeringerne giver os lov til det, når vi ber dem om det. Undskyld et øjeblik: hvem siger, at vi er nødt til at bede regeringerne om noget som helst? Skal de ikke efterhånden have udtrykkelig og umisforståelig besked om, at det er på tide, de holder deres kæft? Javist, det kunne da være helt fint, hvis den amerikanske eller den indiske præsident tog teten og løb med staven. Og i øvrigt sked hul i, at globalisterne kom helt op at køre med skræmmekampagner om, hvor farligt og frygtelig det var. Globalisterne har for længst fortabt retten til at belære os om, hvad der er farligt og frygteligt via deres uansvarlige omgang med teknologi og miljø. Først sviner de miljøet til, og så siger de med uhørt frækhed, at det er vores skyld, og at vi skal betale for det.

Men vi skal ikke vente på, at far og mor eller mafiaen giver os lov. Vi i betydningen menneskeheden skal selv tage teten og løbe med staven. Vi skal bare ikke være naive – belært af bittert bekendtskab. Vi skal organisere os og tage vores forholdsregler. Patentvæsenet er en egofælde. Den skal brydes. Der skal skabes eksempler på, at teknologien virker og kan betale sig at distribuere. Den tilhører menneskeheden og skal være frit tilgængelig for menneskeheden. Hvilken opfinder har glæde af at blive aflivet, før hans livsværk bliver til virkelighed? Lad evt. regeringerne om at lovgive om misbrug at teknologien. Lad dem evt. monitorere, hvem der bruger den og hvordan, men de skal ikke tillades hverken at forbyde eller stjæle teknologien eller stikke halen mellem benene og se den anden vej, når de store drenge gør det. Deres fejhed har nået et maximum.

Jeg ser det for mig. Det hedder tusind-muldvarpe-maskinen. HVAD? siger du. Du kender den godt. Den findes i Tivoli og lignende fjollede steder. Det er en kasse med x-antal huller og en gummihammer i en snor. Når du har smidt mønten i, gælder det om at nakke den muldvarp, der popper op fra et tilfældigt hul, inden den forsvinder, og det går stærkt. Det er et reaktionsspil, og det er ikke for senile oldinge med langsomme reaktioner. Skalér maskinen op med tusinder eller millioner og erstat muldvarpene med folk nede om hjørnet eller et sted i udkantsverden, der pludselig kører en energimaskine, de enten selv har skruet sammen eller købt i samlesæt. Energiselskabernes strømpoliti får lige pludseligt travlt. Ikke så snart de har nakket en indisk bonde i Utar Pradesh, så er der en cykelsmed i en forstad til Rio, en pensioneret fysikprofessor i Cairo og en 15-årig gymnasieelev i Frederikshavn, der har installeret en lignende device. 

I starten vil energiselskaberne og globalisterne slå ned på enhver, der dukker op af muldvarpehullet. Det har de gjort indtil videre på systematisk og ofte bestialsk vis. Menneskeliv er intet for dem, for deres sag er en ‘højere og nobel sag’, ligesom de kalder deres omgåelse af sandheden for ‘den ædle løgn’. Javel ja. De vil forhindre folk i at anskaffe sig teknologien. Folk kunne som modtræk anvende den samme strategi som våbensmuglere. Én forsendelse indeholder komponenter til en ventilator. En anden forsendelse indeholder reservedele til en havetraktor. Den tredje forsendelse er digital og indeholder opskriften på, hvordan man kombinerer de to forsendelser med supplerende komponenter, der kan købes hos enhver isenkræmmer. Tilsammen og rigtigt samlet er de en energistation, der kører på magnetpropulsion eller elektrolyse af vand, og som producerer elektricitet nok til at forsyne en husstand. Folk har måske et solcelleanlæg i forvejen, og nu kobler de bare anlægget fra og erstatter det med deres energistation. Den overskydende elektricitet sælger de baglæns i systemet, for de skinsyge monopolselskaber ved ikke, om det er det ene eller det andet. Well, de har så installeret smartmetere, så det gør de måske og af samme grund. Skulle vi ikke se at skaffe os af med dem i øvrigt, for ingen har givet selskaberne lov til at installere spionudstyr i vores boliger? Eller også pak måleren ind i tredobbelt staniol, lav en sølvpapirhat på dit smartmeter. Vidste du, at oplysningerne bliver indsamlet af en modtagerdims på skraldevognene? Så smarte er smartmetermålermændene. Outsmart dem! Smid en gang GDPR i hovedet på dem, hvis de brokker sig. Fang dem med bukserne nede i hykleri og dobbeltmoral. 

Når tusinder og millioner af muldvarpe udøver civil ulydighed, så kan smartmændene fra smartfirmaerne i deres smartuniformer ikke stille noget op. Teknologien vil eksplodere i fjæset på teknologityvene. Her vil de selvfølgelig forsøge et andet af de mange beskidte trick fra deres taske, fx Statens yndlingstrick: En person et eller andet sted i en eller anden sammenhæng har misbrugt andre på en eller anden måde, hvorefter Staten slår ned på HELE befolkningen og forbyder-lovgiver over en kam. Her vil Staten – på foranledning af de nationale eller globale energiselskaber – finde en person og en sag, hvor de kan hævde, at der er sket et misbrug. Hvis de ikke kan finde en sag, er selskaberne bestemt venligt behjælpelige med at arrangere en sag, så medierne kan skrive om det, hvorefter Staten med sindsro kan lovgive om det. 

Der er altid en forberedende mediestorm før en lovgivning, det er derfor vi har terror-events. Pludselig er der en sag med nogle gutter i en kælder på ydre Nørrebro, der har istalleret en energistation, der har fået hele ejendommen til at ryste, som Tesla gjorde. Eller snarere, der er en påstuleret terrorcelle med hovedsæde i en forstad til Nakskov, der har ombygget energistationen til en strålekanon og nakket naboens hund. Hvorefter og lige efter bogen Staten – der skulle have beskyttet borgerne mod overgreb fra private interesser –  forråder borgerne og træder ind og forbyder SAMTLIGE energistationer i hele landet med den begrundelse, at de jo-skam-sørme-helt-sikkert vil beskytte befolkningen, for befolkningen kan jo nok forstå, at det bla-bla er for deres eget bedste. Staten beskytter her i virkeligheden energiselskabernes mod borgernes grundlovssikrede rettigheder, hvilket teknisk set er vaskeægte fascisme. It walks like a duck, it quacks like a duck …

Et eksempel, siger du? Bare sig coronavirus. Først planter de en simpel forkølelse, som de blæser op i medierne som den nye sorte pest. Derefter inddrager de befolkningens civile rettigheder og kalder det for det nye normale. Til sidst sidder de overskrævs på folk og stikker giftkanyler i dem.

Det er på de tider, hvor verdensbefolkningen er moden til at sige sige fra. Og så er den også moden til at implementere den teknologi, som den har ventet på i de 100 år, hvor globalisterne havde travlt med at stuve den ned i kælderen. 

Vent ikke længere, forlang!

2 kommentarer

  • omar ingerslev

    Kære MH

    Jeg følger dine altid bekræftende essays, men når desværre ikke altid at respondere, selvom de afføder mange videreudviklende tanker og nye perspektiveringer – eller i det mindste bekræfter hvad jeg allerede undersøger og reflekterer over i forvejen.
    Jeg ved også hvordan det må være som menneske til stadighed at årelade sin bevidsthed og frembære den med umage og anstrengelse for andre “på et sølvfad” ” og så er der ingen reaktioner “.
    Dette blot for at sige, at “verden derude modtager”, selvom den virker rungende tom, fuld af larmende tavshed … eller hvordan man nu udtrykker det.
    Keep up the good work – det er virkelig godt gået !

    Kærlig hilsen
    Omar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *