Cultura,  Historica,  Podcast

En samtale i den nye middelalder

Grafisk podcast om tilstedeværelsen og betydningen af det ældgamle i vor tid.
Mens vi går og tror, at vi lever i moderniteten, dukker det op og styrer vores verden og vilje.

Når vi betragter hændelser i vores verden i vor tid, skal der der ofte ikke meget mere end et blink med øjnene til for at teleportere os selv 400, 800 eller 2000 år tilbage i tid. Ja hvorfor ikke hele vejen tilbage til oldtiden Babylon, mens vi er i gang? Der synes ikke at være noget som helst nyt under solen.

Vi kalder os selv civilicerede. Javel ja, hvad vil det så egentlig sige?
Vi kalder os selv for moderne. Men var selve moderniteten ikke en regression i sig selv?
Vi mener at være indehavere af fremskridtet. Men hvorfor bliver vi uafladeligt bombet tilbage til mørk middelalder?

Hvis man lige blinker med øjnene og spørger sig selv, hvad forskellen er mellem marxisten Jack Dorsey (direktør for Twitter), der er en af lederne af BigTechs nye wokeness-kult og hans systematiske censur af folk, der ikke tænker som ham og den globalist-kult, de har skabt, for ellers … – og kardinal Bellarmine, jesuitten der var Gallileos hoved-inkvisitor, der 1616 tvang ham til at mene det samme som kirken, for ellers … – så er svaret helt klart og utvetydigt: Der er ingen forskel!

Selv hipster-skægget er det samme. Figurer som Dorsey repræsenterer mørk middelalder, inkvisition, censur, feudalisme, undertrykkelse, hekseforfølgelse og totalitærstat I VOR TID. Bellarmine havde Vatikanet og dets magtstruktur i ryggen, Dorsey har Deep State-globalisterne i ryggen. Igen: Hvad er forskellen? Ingen!

Tænkende mennesker er nødt til at spørge sig selv hvorfor?
Hvordan kunne det lade sig gøre?
Hvorfor er vi ikke kommet længere?
Hvorfor er det snarere gået tilbage?
Hvorfor bliver vi dummere og dummere?

I de seneste 20 år er det endog gået rigtig stærkt. Nutidens mennesker burde være bedre rustede til at forstå og modstå presset fra vor tids selvudråbte korrupte amatørkardinaler. En bestemt svaghed i den menneskelige psyke synes imidlertid at være bestandig over meget lang tid: godtroenhed og autoritetstro. Når alfa-typerne stiller sig op og kommanderer, så er vi ikke meget andet en bavianerne i en flok, når de underkaster sig de, der besidder det største brøle-apparat.

Én eneste feature i menneskekulturen synes at besidde modstandskraft: Tradition. Tradition er viderebringer af viden og erfaring op gennem generationerne. Inkvisitorerne ved det og frygter det. Hvis du som tænkende menneske iblandt har undret dig over, hvorfor tradition bliver udsat for så mange og så voldsomme forhånelser og angreb, så har du svaret på en hel stribe spørgsmål, der starter med: Hvorfor? Derfor!

Derfor alle disse afmonteringer, dekonstruktioner, perverteringer og nedgørelser af værdier og viden viderebragt fra generation til generation. Derfor frygter inkvisitorerne det modne menneske, det viise menneske, mennesker af en vis alder og erfaring. I det omfang, de ikke kan forhindre erfaring og erkendelse, kan de forhindre, at unge og gamle taler med hinanden. Derfor designede de i 60’erne noget, de kaldte for generationskløften og ungdomsoprøret, og alle boomerne røg lige på limpinden for ummm, det smagte vel nok godt. Det var gift rørt ind i honning. Og så designede de feminismen, så familierne, de store traditionsbærere, kunne gå i opløsning. Forinden havde de designet marxismen, så agrarsamfundene kunne gå i opløsning. Senere designede de globalismen, nationerne – fædrelandet med modersmålet – kunne gå i opløsning. Og for 400 år siden startede de med at designe rationalismen/materialismen, så menneskets forbindelse til sit inderste væsen kunne gå i opløsning.

Kultur ER tradition. Vi er i vor tid under angreb igen. Angrebet kommer fra en ældgammel fjende af menneskeheden. I dag som dengang og altid er kulturen under angreb. Selve vores menneskelighed er under angreb. Fjenden tog bolig alle de steder og i alle de institutioner, hvorfra magten udstålede.

Vores allerbedste våben mod inkvisitorerne, brøleaberne og sortemagikerne, der twister vores virkelighed, er derfor viden, tradition og historie.
Ægte historie, ikke deres seriemorderiske kæde-løgne, der retfærdiggør årtiers og århundreders magtmisbrug og overgreb på menneskeheden.
Ægte viden, ikke dogmatiske ufordøjeligheder eller vi-lader-som-om pseudoviden fra korrupte videnskabsfolk, der udtaler sig med en kugle for panden paralyseret af angst for at miste deres job.
Ægte tradition, ikke kritiske raceteorier og andet woke nonsens fra brølerne i en historieløs og hjernevasket generation.

5 kommentarer

  • marcohanuman

    Der bliver kredset omkring religionen og dens centrale betydning i vores kultur og historie. Vi har ikke noget, vi skal sælge her, vi vil vide, hvad der foregik, hvad det betyder og hvad, der har skabt den Verden, vi lever i.
    Vi lever i en kristen kultur, hvad enten vi piver eller synger. Vandene er skilte mellem litteralisterne og mytologisterne. Altså alle dem, der tager det hele bogstaveligt – og som ikke har fattet en skid. Og alle dem, der siger, at det hele er et mytologisk fantasifoster – og som heller ikke har fattet en skid.

    Efter at have gravet i over 10 år efter den rigtige historie om, hvad der foregik for 2000 år siden, må jeg konstatere, at jeg kun har fundet ganske-ganske få folk, der har trevlet historien op. En af dem er Ralph Ellis. Hør dette to timer + interview, og så tager vi den derfra:
    https://m.youtube.com/watch?v=NTeeF2FBjys
    Du vil være klogere på hele historien, hvis du giver dig tid til den. Næsten alt falder på plads.

  • omar ingerslev

    Ved Profetens Skæg og Profittens Ballade – Det hele er på tragisk vis efterhånden kun “Skæg og Ballade”.

    😉

  • omar ingerslev

    Jeg fandt dette interview med C.M.Vigano, som er yderst interessant set i forlængelse af vores samtale. Den illustrerer hvor dybt krisen idag slår revner i selve kirkeinstitutionen og den vestlige civilisations fundament – deep state – deep church. Interviewet giver et sjældent indblik i dybere liggende forhold, som normalt aldrig når frem til offentlighedens kendskab.

    https://rumble.com/vmclv7-archbishop-carlo-maria-vigan-full-interview-planet-lockdown.html

    Introduktion til interviewet :

    In this exclusive interview we were able to speak with Carlo Maria Viganò, an Archbishop of the Catholic Church. Although not Catholic ourselves, we were struck by the archbishop’s release of the most encompassing text on the myriad issues related to the Covid-19 saga to date last May of 2020:

    https://www.youtube.com/watch?v=6lEIDfMfS0I&t=14s

    He has been in secret seclusion for the last 4 years over a combination of his speaking out against corruption in the church and entering retirement. His detractors accuse him of personal ambitions, but regardless, the man has a powerful message and is one of the most contemporary controversial and critics of our our current situation and of the Catholic political hierarchy. We asked him about the current situation and how can we historically understand it in context. It is a must listen to understand where we are today.

    The interview was done remotely with prerecorded questions and in this release Robert Moynihan is the host.

    The interview runs one and a half hours and is dense. We would like to encourage people to broaden their intellects and perspectives and is why we release full interviews to encourage a more thoughtful discourse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *