Jeg har vredet vindingerne i valnøden for at komme op med en skarp oversættelse af begrebet virtue signaling (eng), men det lykkedes ikke. Begrebet er klart nok, men på dansk bliver det enten omstændeligt, eller også rammer det ikke rent.

Dydssignaling, retfærdighedspåstand, postulat om moralsk overlegenhed … det glider fra at være et begreb = en overskrift i retning af at være en forklarende sætning, og så ryger skarpheden.

Det har noget at gøre med identitetspolitik og symbolpolitik.
Det har en del at gøre med fortællingsvirkelighed versus faktuel virkelighed.
Det har meget at gøre med politisk korrekthed.
Det har bestemt at gøre med skabelse af offeroller og patenteret retfærdighed.
Det har alt muligt at gøre med hykleri.

Det har at gøre med, at scumbags, svindlere og løgnhalse har brug for konstant at sætte sig selv op på en piedestal for at dække over, at de er … scumbags, svindlere og løgnhalse.

Det har at gøre med, at scumbags skaber en udspekuleret kultur omkring deres hovedprojekter, og derved tiltrækker en hel masse indentitetssøgende mennesker, der som insekter summer omkring en pind dyppet med honning. Folk er hoppet på limpinden, og nu er de pludseligt blevet til talerør og propagandister for en stak højtravende slyngler og lurendrejere, som de ALDRIG – hvis de havde været klar over agendaen bag – ville have valgt at være i stue med. Bortset fra en mindre stak lowlife wannabe scumbags, der altid er til falds for, om der skulle falde et par håndører af. Dem taler vi ikke om her, fred og fuck være med dem.

Det har at gøre med den sygdom, der har grebet vores samtaleformer, vores sprog, vores moralsæt og vores opfattelse af virkeligheden.

Det har at gøre med, at vi har mistet en sikker fornemmelse for det, der i antikken kaldtes for virtu, på dansk dyd. Allerede her løber vi ind i et sprogligt problem, for vi forstår ikke, hvad der ligger i begrebet dyd.

Dydsmønster!

Det var et af de begreber, som boomerne, 68’erne, ungdomsoprørerne, de kulturradikale/kulturmarxisterne angreb via latterliggørelse, dengang. Se ham bare, det dysmønster! sagde de hånligt. Den særlige kulturradikale jantelov trådte i kraft. Dydsmønster var et synonym for en duksedreng en sladrehank, en der bare troede, han var noget og skulle kanøfles. At være dydig blev nysprogligt twistet til at betyde det modsatte. At være dydig blev til en synd, at være syndig blev til en nydefineret dyd. Det var dybest set et sabbatæisk projekt, hvor verden skulle vendes på hovedet.

I antikken betød virtu/dyd at besidde menneskelig integritet, samvittighed, etik. Det betød at besidde menneskelige egenskaber som mod, beslutsomhed, handlekraft, styrke, hæderlighed, udtrykskraft, dygtighed og dømmekraft. Det findes afspejlet i 1800-talsbegrebet om den geniale musiker, virtuosen, kunstneren der besad særlige udtryks-egenskaber kombineret med ekstrem fingerfærdighed.

I vor tid er det gået helt galt afspejlet i ordet virtuel, der betyder simulation, at lade som om, erstatningsvirkelighed. En virtuel virkelighed er en forloren virkelighed. Det transhumanistiske projekt med at gøre mennesket til en kontrollerbar cyborg er virtualitet og ikke virtuositet. Robot-umennesket er snyd, ikke dyd.

At netop 60’er-generationen twistede dydsbegrebet skyldes hele deres kulturdestruktive projekt. Hele kulturen, hele civilisationen i form af traditionen skulle ned med nakken. Alle de piller, der havde skabt traditionens integritet, skulle svines til, latterliggøres, angribes – og som de marxistiske æggehoveder sagde: dekonstrueres. Et andet af deres udtryk var subversiv perversion (Marcuse). Perversiteter, promiskuøsiteter og grænseoverskridelser blev nu politisk-socialt-kulturelt-psykologiske masseødelæggelsesvåben. Udydighed blev politisk korrekt ulydighed. Det var den maoistiske kulturrevolution omsat til Vesten. I Kina myrdede de 100 millioner kinesere og satte de overlevende en kugle for panden. I Vesten gjorde de noget andet: de hjernevaskede. De vidste, at Vestens befolkninger gennemskuede støvlediktaturet, så de gav os den bløde model. I kunsten var normen: jo mere fringy, jo længere ude du var i hampen, jo større kunstner var du. Jo større afsky du mødte, jo større offer var du, jo mere søøønd var det for dig, jo mere ret havde du … og jo større var grunden til, at du skulle modtage det store legat fra Statens Kunstfond, så du kunne producere fringy crap på fuld tid.

Simulacre og signalværdi

Hvorfor er de rettroende nødt til hele tiden at signalere dyd?
Fordi de ikke selv besidder dyder, de har ingen integritet.

Hvorfor er de nødt til hele tiden at skrue op for propagandaen?
Fordi de ikke har facts og substans til at backe deres postulater og antagelser op med.

Hvorfor er de nødt til hele tiden at tillægge deres modstandere de værste egenskaber?
Fordi de projicerer alle de egenskaber, de selv besidder.

Hvorfor er de nødt til hele tiden at beskylde modstandere for de værste handlinger?
Fordi disse handlinger ER, hvad de selv har gang i – et fast mønster og en etableret strategi. Skulle nogen være i tvivl, så har de selv indrømmet deres strategi.

Det var i 60’erne, at det marxistiske overtag af læreanstalterne startede. Vi må aldrig glemme, at der var et reelt afsæt for dette overtag, for det politiske højre worldwide var i fuld gang med deres fakeness og folkemord. Hele Den Kolde Krig var én stor fakeness baseret på en opreklameret fjende. Fascistiske højrediktaturer var deres foretrukne redskaber, det store post-WW2 false flag var: Russerne kommer, kommunisterne overtager verden, den røde og den gule fare, ulven kommer! De foretrukne terrorister fra den tid var højrefascistiske grupper, jf NATO-projektet, Operation Gladio. Senere skiftede de over til islamiske terrorgrupper, og i USA i dag forsøger de sig nu med marxistiske terrorgrupper.

Så marxisterne/kommunisterne/socialisterne i 60’er-70’erne havde foreløbig et ståsted, der relaterede sig til facts og substans. De så ikke, at de langsomt blev til kontrolleret opposition og mistede deres faktuelle ståsted. De sagde, at deres ideologi – som de kaldte for videnskab – som metode havde dialektisk materialisme, men de forstod ikke, hvad dialektik egentlig var og opdagede ikke, at de nu selv blev opslugt af et dialektisk kompleks, hvor de transformerede sig til alt det, som de havde beskyldt etablissementet, ‘de andre’ for. De var blevet til de nyttige idioter, fodfolket i en kulturdestruktiv massebevægelse.

Der står idiot i panden

De nyttige idioter – og de fleste fattede ikke det idiotiske i deres idioti, for de var dybt troende i religiøs grad og forstand – sivede efter fuldført hjernevask ud i positioner i samfundet, hvor de reproducerede sig selv. Universitetslærere reproducerede universitetsstuderende, seminarielærere reproducerede lærerstuderende, lærere reproducerede skoleelever, journalister reproducerede propaganda forklædt som journalistik. I medierne reproduceredes propaganda til medieforbrug, der reproduceredes til den måde, de fleste mennesker omtalter alle emner, der var inficeret af reproduceret propaganda.

Læreranstalterne i dag er inficeret af 3. generations-hjernevasket reproduceret hjernedød. Om dødsprojektet er fuldført står til diskussion, heldigvis. Selvstændigt tænkende mennesker har overlevet systemet, men hvis du spørger dem, så vil de fleste overlevere fortælle, at de i deres studieforløb ikke kunne sige, hvad de i dag er i stand til. De var nødt til at dukke nakken undervejs for at overleve. Man stillede sig ikke bare op som de rettroende i 60erne og frem til 80’erne og sagde sin ærlige mening om emner, der var omgærdet med politisk korrekthed. Man var nødt til at tale det nye etablissement efter munden for at komme ud på den anden side. En ny bølge skyller nu over Akademia og resten af Verden, og en ny censur understøttes af en ny tids redskaber for undertrykkelse: BigTech.

Vi ser nu langtids-resultatet af det kulturmarxistiske angreb, der startede dengang. Det startede selvfølgelig med den franske og russiske revolution, men det ankom for alvor i midten af forrige århundrede. Først skulle jorden udpines, dernæst skulle den gødes med kemi, og til sidst skulle der sås dårlige frø. I dag høstes der i stor stil. Afgrøden er stærkt vanedannende for nogle og stærkt afskyelig for resten.

Hjernevask

Amerikanske tilstande er et case-studie. Intetsteds i verden har overtaget af læreanstalterne fra universiteter og hele vejen ned gennem skolesystemet sat sig igennem som i USA. Intetsteds har meningstyranniet fundet fodfæste som her. En blød men indædt form for terrorisme har befolket anstalterne. Lærere indoktrinerer og hjernevasker som piskede (hvilket de er) deres elever med deres mærkesager:

  • kønsracisme forklædt som LGBT’isme og feminisme
  • racisme forklædt som antiracisme anti-white-supremacy
  • fascisme forklædt som antifa-isme
  • organindustri forklædt som pro-abortisme og Planned Parenthood
  • eugenik forklædt som pro-vacciner
  • menneske-traffikering og gangstervirksomhed forklædt som tolerance
  • leverpostejfarvet nivellering forklædt som diversitetet
  • aflivning af excellence forklædt som ligestilling
  • udplyndring og misundelse forklædt som fordeling af goder
  • krigsliderlighed forklædt som nyfrelst antikrigs-dydighed
  • korruption forklædt som anti-korruption
  • overfald på nationer og folkemord forklædt som R2P – Responsibility to Protect
  • forsikringssvindel forklædt som health care (Obama Care)
  • afvæbning af en befolkning, der ikke vil finde sig i hvad som helst forklædt som forebyggelse af vold og masseskyderier
  • statskup forklædt som kritik af præsidenten
  • løgn forklædt som sandhed, lort forklædt som lagkage

Sanktioner mod ikke at medvirke til hyldest af mærkesagerne er direkte eller indirekte trusler om karaktermord og social udstødelse. Du er dømt ude, hvis du ikke er inde!

Ingrediensen i ALLE deres mærkesager er virtue signaling. Se hvor gode vi er, se hvor meget vi bekymrer os for jer, se hvordan vi kommer og frelser jeg fra Det Onde.

En anden vigtig ingrediens er HAD. Hadet er enormt, det er alt-fortærende. Anti-trumpismen er blot ét eksempel, da han er fløjens mest indlysende hade-objekt og forholdsvis nem at karrikere. Hadfløjen havde dog troet, at smædekampagnen var en gåtur i parken og havde undervurderet hadeobjektets business-toughness og strategiske geni. Så hvad gør de? De skruer op for hadet. Og hvad gør de, når de bliver grebet med fingrene i kagedåsen og bukserne nede i at lyve? De skruer op for løgnen. Hvad gør de, når deres svindelnumre og bortforklaringer ikke fungerer? De lægger et nyt lag på af samme skuffe. Deres hæderlighed er beyound the point of no return.

Fake-racisme

En af de grupper i USA, der igennem tiderne er blevet skamløst misbrugt, er den sorte befolkning. For halvandet århundrede siden blev de misbrugt som slaver. Efter det egentlige slaveri blev de udsat for racisme. I æraen efter Luther King forsvandt den egentlige racisme gradvist, men til gengæld indfandt et nyt og udspekuleret misbrug sig: offerrolle-misbruget. Venstrefløjen i USA misbrugte dem som stemmekvæg. Se hvor undertrykte I er, stem på os, vi vil jer det godt. Men det er efterhånden ved at gå op for sorte i USA, at venstrefløjen aldeles ikke vil dem noget godt. Det er eksemplificeret ved en stribe større byer, hvor der har været demokratisk styre i årtier. Intetsteds har den sorte befolkning haft det så dårligt. Intetsteds har misrøgt af de sorte communities været så udtalt. Intetsteds er arbejdsløshed, social elendighed og fængslinger af sorte været så stor, og den privatiserede fængselsindustri fik masser af ny-slaver til rådighed. Intetsteds har ny-racismen trivedes som her. Venstrefløjen er rasende på sorte, der nægter at te sig efter offerrolle-opskriften. How dare they?!

Det har at gøre med fænomenet: Philosophy of Misery. Uden elendighed har venstrefløjen ikke ben at gå på. Hvis de ikke kan hævde med streg under HÆVDE, at de er de elendiges heltemodige beskyttere, så går glansen af dem. De er elendigheds-parasitter. Hvilket har at gøre med et andet besynderligt og bagvendt fænomen. ALT, hvad de siger, at de vil afskaffe, bekæmpe eller forbedre, er NETOP det, som de skaber.

Det er USA’s sorte segment ved at blive klar over. Hver eneste gang, de politisk korrekte trækker racistkortet – og det gør de ved enhver given lejlighed – så er det med en racistisk agenda, hvorefter racisme bliver boostet. Social-ingeneered bevægelser som Black Lives Matter støttet af George Soros’ finansterror-penge er eksempler på iscenesat racisme. Selvom racisme ikke på noget punkt er inde over i en given politisk sammenhæng, så gennemtvinger de politisk korrekte altid en racevinkel. Hvis nogen er uenig med dem, så BANG: Det er bare fordi, du er racist! Det er et hold-kæft-bolsje beregnet på at udskamme og lukke munden på anderledes tænkende – eller bare tænkende.

Det er ikke kun i USA, at trenden boomer for tiden. England oplever lige for tiden en bølge af politisk korrektheds-fanatisme. En selvoptaget gås af en forkælet amerikansk starlette, Meghan Whatever-couldn’t-care-less, scorede den dengsede rødhårede prins Harry og overtalte ham til at træde ud af kongerækken, så det unge, glamourøse par kunne kapre kongelige midler og prestige-aura til at køre deres (læs: hendes) globalist-korrektheds-propaganda-show med klima-how-dare-you. Altså politicized-weaponized Hollywood. Det gik så ikke helt som forventet, for the Queenie tog deres status + apanage fra dem med beskeden: Som I vil, men det bliver uden vores penge. DAMN!

Briterne var i mellemtiden blevet trætte af glamour-gåsen og prins Rødhætte og gad ikke at høre på deres belæringer og politiske korrekthed. Medierne, der som bekendt lukker ud, hvad folk vil høre, læse og betale for – og hvad de får besked på at lukke ud – begyndte også at give dem negativ omtale. Hvad gør gåsen så? Hun beskylder den britiske presse for at være racistiske! Altså: Buhuu, vi er nødt til at landsflygte, fordi de bare er sådan nogle racister! Først signalerer hun dyd-dyd og atter fake dyd, så belærer hun folk om, hvor dydig hun er, og hvor udydige, de er, og så siger folk fra … så buhuuu!

Det er et meghan-godt eksempel på, hvordan snoren knækker, når man spænder buen for hårdt i arrogant selvoptagethed med virtue signaling og uden at have et solidt moralsk bagland. Det er hybris-nemesis.

Noget lignende i storskala foregik ved senatshøringen i USA i forlængelse af 2-3 års konstant oppumpet virtue signaling og projektion fra demokraternes side. I deres forsøg på at karaktermyrde præsident Trump for at fremstille sig selv som guds udvalgte retfærdige på jord og derefter afsætte ham – desværre for dem uden mindste substans og faktualitet som opbakning – begyndte det hele at kollapse for dem. Ved at spille for højt spil afslørede de sig selv. De skabte et teater af fakeness, men nu har amerikanerne opdaget, at det er teater og at det er fake.

Grund til bekymring

Der kan imidlertid være adskillige grunde til at kritisere præsidenten og kræve svar på visse spørgsmål. Det er bare ALDRIG de grunde, hans kritikere fremfører eller de spørgsmål, de stiller, for de har så selvoptaget-travlt med at udøve fake-kritik på fake påstande:

  • Hvad skulle Bolton i regeringen?
    Manden er er en notorisk neocon og war mongerer.
  • Hvad laver Pompeo i regeringen?
    Manden er CIA og derfor prossionel manipulator og løgner.
  • Hvad laver Dershowitch i præsidentens ‘leagal team’?
    Manden har hængt ud med Jeffrey Epstein, med eller uden underbukser.
  • Hvorfor sender Trump penge efter Saudiarabien?
    Landet er notorisk berygtet for at finansiere terrorisme.
  • Hvad har manden gang i i forhold til The Space Force?
    Er det en militarisering af rummet, eller er rummet allerede militariseret af andre? Er der fx nogen, der har hørt om The Secret Space Program og The BreakAway Civilisation? Monstro?
  • Hvad vil han med de store bevillinger til militæret?
    Han er tilsyneladende ikke i færd med at starte krige i øst og vest som sine forgængere, så hvad?
  • Hvor blev USA’s støtte til Taiwan af? Kan et ikke-totalitært land ofres for at få en givtig handelsaftale med Hovedland Kina? Eller er det bare nedtonet til lejligheden?
  • Hvad er hans relationer til Israel og zionisterne?
    Er han blot en loyal zionist, eller er der en underliggende masterplan?
    Hvad ville der fx ske med en amerikansk præsident, hvis han som udgangspunkt lagde sig ud med zionisterne, den mest magtfulde lobby? Monstro?
  • Hvorfor servicerer han tilsyneladende medicinalindustrien i forhold til vacciner?
    Ved han ikke, hvad vacciner er for en størrelse, eller er han i kahoot?
    Servicerer han industrien, den næst-mest magtfulde lobby? Monstro?
  • Hvad er hans opfattelse af 5G? Der er rygter om, at den vil blive syltet, og at man går direkte videre til 6G. Men hvad vil det sige?

Hvorfor stiller præsidentens mainstream-kritikere aldrig de spørgsmål om hans embedsførelse?

Svaret er for det første, at alle disse issues er startet af hans forgængere, og at han er nødt til at operere i en sump af præfabrikater. Nærgående spørgsmål ville backfire.

Svaret er for det andet, at hvilken som helst præsident ikke har magt til med et fingerknips af fyre hele US Deep State, hvor gerne han end ville. Det er et apparatus, der er opbygget over et århundrede, og som har ædt sig ind i alle kroge af samfundet. Disse to forklaringer taler til præsidentens fordel.

Andre taler potentielt til præsidentens ulempe, for flere af disse spørgsmål er ubesvarede og tvetydige. Der er stadig chance for, at han har noget i baghånden. Ikke desto mindre skal disse spørgsmål stilles, og præsidenten skal stilles til ansvar for dem på et tidspunkt.

Grund til optimisme

Når det er sagt, kan man ikke påstå, at præsidenten forfalder til virtue signaling. Han har tydeligvis nok i virtue practicing og virtue demonstration. Det er ikke helt rigtigt, som der blev sagt i en samtale forleden, at han ikke har gjort det, han lovede. Han har nærmest ikke bestilt andet. At ikke alt er fuldført i hans første periode – der kommer med største sandsynlighed en anden periode – skyldes de enorme ambitioner om at dræne sumpen og modstanden fra det massive apparat af korruption, han er oppe imod. Hvilket så også blev sagt i samtalen, skal det siges.

Præsidenten har på trods af opposionens indædte daglige obstruktion formået at:

  • Løfte økonomien til noget, som ingen af hans forgængere i 50 år hverken har kunnet eller ønsket.
  • Sænke arbejdsløsheden til historisk lavdepunkt (3.8% er vist det seneste).
  • Hæve lønningerne med gns 10% for især middelklassen og nedefter.
  • Skabe millioner af nye jobs.
  • Forbedre forholdene væsentligt for minoritetsgrupperne sorte og hispanics.
  • Genoplive den amerikanske olieindustri, så USA nu er selvforsynende.
  • Myrde globalisterens transatlantiske og transpacifiske handelsmonopolisme.
  • Sætte Paris-svindel-klimaaftalen stolen for døren (how dare you?!)
  • Tale globalisterne i Davos imod og sige direkte, at globalismen er død og at deres centralbankvæsen nu er forældet og overflødigt.
  • Bringe USA meget tæt på handelsaftaler med Kina og England (englændernes redning efter Brexit, hvor EU ønsker at straffe dem).
  • Undgå at starte en serie af angrebs- og overfaldskrige som hans forgængere
    – hans modstandere hyyler op om, at 3. Verdenskrig er startet … undskyld er der noget, jeg har overset?
  • Bringe landet i skudhold af en egentlig fredsaftale med Nordkorea, hvilket ingen af hans forgængere hverken har formået eller ønsket.
  • Sætte korruption i statsapparatet på dagsordenen i forhold til amerikanernes bevidsthed – Big Time! Strategi: at lade de korrupte brænde sig selv op i selvafsløring.
  • Tage hul på bylden med human traficking, child traficking, pædofili (fængsling af 10.000 pædoer) og sætte pro-life på dagsordenen til stor harme for Planned Parenthood og organ-kød-industrien.
  • Iværksætte en beskyttelse af USAs grænse mod syd, hvor Deep State mafioso-trafik og import af stemmekvæg har floreret uhæmmet. En ny Soros-karavane er på vej i disse dage.
  • Bakke op om Second Amendment = retten til at bære våben, som udsættes for et prøveangreb i Virginia for tiden. Ethvert totalitært regime vil fratage folk deres ret og evne til at forsvare sig selv.
  • Konfrontere korrupte statsledere, præsidenter fra Canada, Frankrig, Venezuela, Kina (kommunistpartiet), Iran (præsteskabet).

+ at føre valgkamp længe før sine opponenter for fulde stadions. Det er næsten ubegribeligt for en præsident at være i stand til at levere varen i en sådan grad, mens nærmest ALLE forsøger at spænde ben. Medierne over alle, oppositionen = the demon-crates og deres marxistoide fasces-horder, the Deep State, det militær-industrielle kompleks, BigTech og deres BigFuckedUp-social networks, pædoerne og deres Epstein-blackmail crowd, Central-Banksterne og Ponzi-Wall Street + den fringy-konspiranoide undergrund af anti-trumpister, der ikke kender til andet end at hade amerikanske præsidenter (vis mig jeres sym-og-antipatier, og jeg skal sige jer, hvem i bor i kahyt med). Der er også ufatteligt, at mandens opinionstal er konstant for opadgående frem mod valget i 2020, mens 9/10 af medierne kun har lort-lort og atter at sige og skrive om ham. Det burde ikke kunne lade sig gøre i et land, hvor medierne gennem et århundrede har haft eneret på at fortælle folk, hvad de skal tro og mene, og folk har ladet dem gøre det.

Præsidenten blev som forventet frikendt i rigsretsagen, the empeachment. Den var en total farce fra demokraternes side. Dernæst State of the Union, hvor han holdt en tale uden sidestykke i USA’s historie. Jamen var det så ikke dydssignalering, og stod han ikke og pralede af, hvor meget han havde udrettet? hører jeg nogen spørge. Der er én afgørende forskel. Alt hvad han pralede af – han lider ikke just af falsk beskedenhed – er noget, han rent faktisk har udrettet, og som rent faktisk er landevindinger for amerikanerne. Inklusive de, der ikke stemte på ham og måske ikke har tænkt sig at gøre det. State of the Union blev endnu en total farce fra demokraternes side, hvor de sad som sure skolebørn og nægtede at applaudere alt det, som de selv ville have pralet af, og hvor det rystende nervevrag af en leder af partiet, Nancy Pelosi, på barnagtig og teatralsk vis flåede talen i stykker. Og senere endnu flere pinligheder, da de ikke kunne finde ud af at tælle deres stemmer sammen i Iowa. Et parti i dyb indre splittelse, hvis eneste udvej er at signalere = fake, hvor dydige de er.

Der er noget på færde her. Folk er begyndt at forstå, at postuleret signalering af dyd ikke er det samme som the real thing.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *