Hørt i mødelokalet

I må forstå allesammen, at stress er en alvorlig sygdom!

OK, det så i orden, at jeg melder mig syg en uge næste gang, jeg oplever en kritisk situation i trafikken, går hen til lægen, får en diagnose og en recept på en dåse Varyler, så jeg kan føle mig rask igen?

Hvad mener du, stress er en alvorlig sygdom, og sådan er det bare!

Og du svarede ikke på spørgsmålet. Hvis du vil have, at jeg skal tage dit vrøvl alvorligt, så må du også tage et sådan tåbeligt spørgsmål alvorligt, noget-for-noget.

Jeg vil gerne have mig frabedt at blive sygeliggjort. Stress er ikke en sygdom. Det er kroppens og psykens naturlige akutforsvar. Når du har en rabiesgal hund i røven og skal nå det nærmeste træ, udløser dine adrenaler stresshormon i kroppen på et splitsekund, for at den kan yde sit optimale. I mellemtiden lukker kroppen ned for sit immunforsvar, for hvis ikke du når træet, før hunden når din røv, kan dit udmærkede helbred være flintrende ligegyldigt. Bagefter skruer systemet ned for adrenalinen og op for det normale system, og du stresser af. Du er ikke syg, du har løst en krisesituation.

Hvis du mod forventning på grund af uforløst stress, en dårlig ledelse på din arbejdsplads kombineret med umulige forhold på hjemmefronten ikke får forløst dit stress, og kroppen ikke får genetableret sit fulde immunforsvar og sin balance, så bliver du syg af det. Så overgår din tilstand fra akut til kronisk belastet. Det er noget ganske andet end at påstå, at stress er en sygdom, hvilket er et stykke farlig og falsk logik.

Ih altså, det er bare noget, du mener. Du må lytte til, hvad vi siger. Det findes jo ikke bare én sandhed, sandheden findes jo ikke.

OK, Bimboline, så har jeg et par dårlige nyheder til dig. Al matematik bygger på sandt og falsk, for ellers kan du ikke lave et matematisk bevis. Halvdelen af al filosofi bygger på sandt og falsk, for eller ville der ikke findes logik, hvorved den videnskabelige metode ikke ville eksistere, og som bygger på eliminering af forkerte antagelser. Og den seriøst dårlige nyhed til dig er, at al sund jura og retsvæsen bygger på sandhed og ikke på løgn. Hvis du bliver indkaldt som vidne i retten, så sværger du til at sige sandheden, hele sandheden og ikke andet end sandheden. Og så nytter det dig ikke så meget at sige: Jamen her dommer, jeg har lissom min egen sandhed, som jeg fø-ø-øler for.

Jamen du lytter ikke til os, og vi mener altså ikke det samme som dig!

Det er forstået. Jeg har til gengæld hørt alt, I har sagt, honey, problemet er bare, at I ikke har noget fornuftigt at sige, og at simpel gentagelse af vrøvl ikke bliver til visdom. Hvis stress ved flertalsbeslutning skal være en sygdom, så er det en mangedobbelt dårlig nyhed for os alle sammen.

Punkt 1, så er vi allesammen syge hele tiden.

Punkt 2, vi er magtesløse, for vi kan ikke gøre noget ved en ‘sygdom’, der rammer os i en eller anden grad, hver dag. Vi har ikke lov til at håndtere den, for vi er jo syge.

Punkt 3, ledelsen i virksomheden kan ikke gøre noget ved det, for de ansatte er jo per definition syge, og ledelsen har ingen klinisk kompetence.

Punkt 4, vi er med et trylleslag blevet snotdumme, for vi har ikke forstået et stykke basalt menneskelig natur – eller hvis du vil være fin på den: neurofysiologi.

Punkt 5, vi har fremmedgjort os i forhold til vores egen krop, en virkelig dårlig nyhed!

Jamen, jeg har altså været langtids-sygemelt på grund af stress, og så siger du, at stress ikke er en sygdom!

Der kom den så. Du har fået en diagnose af en eller anden psykiater, hvori ordet stress indgår. Og så generaliserer du ud fra det specifikke og konkluderer, at stress = sygdom. Jeg vil gerne udskrive en anden recept til dig: et kursus i logik. Så behøver du ikke længere at klamre dig til din diagnose og dyrke din offerrolle. Herefter kan du betragte dig selv som kureret for den sygdom, der opstod pga uforløst stress. Du kan bare kalde det for placebo, hvis du ikke forstår, hvorfor det virkede.

I øvrigt, fuld forståelse for folk, der går ned pga. det, de kalder stress. Du bør nok bare overveje, hvordan du kan skrue ned for din masochistiske, over-pligtopfyldende attitude i forhold til dit arbejde. Din fysiologi kan ikke holde til det.

Hvad mener du med, at min fysiologi ikke kan holde til det?

Fint, du har selv bedt om det. Det har du jo selv leveret beviset for. Her vil dine feministiske medsøstre per automatik koge over af raseri over udsagnet, for de har prædiket, at kvinder er stærke og ligestillede med mænd, og at de uden at blinke kan udsætte sig selv for det samme ræs som dem. Bullshit! Feminister har total disrespekt for din krop og dit nervesystem. Den kvindelige fysiologi og psyke er et ultrafint, avanceret og sensitivt væsen beregnet på at skabe og beskytte liv. Og så forlanger de af kvinder, at de kaster sig ud i stressfyldte situationer som mænd og i en konkurrencefyldt mandeverden mod mænd, hvis fysiologi og psyke er gearet til jagt, krig og hårdt fysisk arbejde, og som er i stand til at slå deres følelsesapparat fra, når det er påkrævet. Har dine åh-så-velmenende ‘medsøstre’ så lært dig, hvordan du beskytter dig selv i en sådan verden? Ikke et sekund, de er bedøvende ligeglade med den slags, for deres – og nu bruger jeg ordet: SYGE idelologi har ikke levnet plads til den slags.

Så hvis du lige tænker dig om, hvor mange mænd kender du, der er ‘gået ned pga stress’ på din arbejdsplads i forhold til kvinder?

Øh, øh …

Lige til sidst: Er det rigtigt forstået, at denne HR-afdeling er, hvad man kan kalde for en kvindearbejdsplads? Hmm? Godt så – jeg tror, der er stof til eftertanke.

Det umulige Symposium

Photon rejste sig og spurgte det samlede symposium:

Verden er for kompliceret at forstå og forklare for én mand eller kvinde. Hvordan skal vi starte på at forstå, og hvor skal vi starte?

Matematikeren:

Vi skal starte hver for sig og forsøge at samle det, vi ved og det, vi ikke ved. Men vi skal først forstå, at vi ikke er alene. Jeg for min part mener, at nøglen til verdensforståelsen ligger i at forstå tallene, og hvordan de styrer alt i Verden.

Geometrikeren:

Det er meget godt at forstå tallene, men vi må også forstå, hvordan tallene danner synlige former. Verden er skabt i rum, for det er den menneskelige dimension. Hvis vi ikke først forstår den, så kan vi ikke forstå andet og mere.

Musikeren:

Du glemmer, at Verden både er rum og tid, for tallene danner ligeledes mønstre i tid, som vi kalder for svingninger eller bølger. Tallene danner hørbare former, og disse hører også med til den menneskelige dimension.

Astronomikeren:

Vi glemmer ikke noget, men vi har svært ved at overskue det hele på én gang. Både rum og tid hører til i den menneskelige og den ikke-menneskelige dimension, for himmellegemerne, planeterne, stjernerne og galakserne udøver deres egen og større musik i et større rum.

Logikeren:

Jeg mener, at vi er nødt til at forstå den universelle orden, så elementerne ikke modsiger hinanden. Vi bør først udradere alle modsigelser for at bringe orden i Verden og i vore tanker om Verden. Vi bør lære alt om logikken for at fatte sammenhængene.

Grammatikeren:

Jeg er både enig og uenig i dit synspunkt. Det er på ingen måde det første, vi skal have styr på. Der mangler alle forudsætninger for at forstå den Større Orden, hvis vi ikke har styr på alle de elementer, der skaber og understøtter den. Vi bør starte med at stille en masse spørgsmål, og når vi mener, at vi har svarene, kan vi gå videre herfra.

Mystikeren:

Jeg har altid været af den overbevisning, at vi først skal have styr på vores sind. Al viden vil komme til os, når vores indre er i harmoni. Vi behøver ikke at søge viden og forståelse, for den vil komme til os, når vi er klar til at modtage den. Den Højeste Orden vil da være i stand til at bruge os som sit lydige organ

Materialisten:

Jeg er ganske uforstående overfor al denne efterspørgsel af orden. Verden er kaos og tilfældighed. Det hele er en stor maskine, der indimellem opererer efter en tilsyneladende logik, men som i virkeligheden dannes efter tilfældige mønstre. Det eneste, vi kan gøre os forhåbning om, er at manøvrere i dette tilfældige kaos og håbe på det bedste, til vi forsvinder fra denne Verden.

Hedonisten:

Jeg kan kun være enig, og lad mig tilføje, at vi i erkendelse af, at vi intet kan erkende, så bør vi koncentrere os om at nyde dette liv i dette univers, men vi har mulighed for det. Hvad kommende generationer angår, bekymrer det ikke os, for livet skal leves her og nu i sit fulde udtræk. Om der findes en højere orden, kan for så vidt være ligegyldigt.

Magikeren:

Vi må forstå, at mennesket er Universets centrum og dermed også dets sande hersker. Der findes en højere orden, en vi kan med de rette midler overtale denne orden til at lægge sig til rette for vores skyld. Der findes selvfølgelig en masse mennesker, der ikke forstår dette, og de må indrette sig på vores universelt overtalte orden.

Nihilisten:

Det findes absolut ingen orden eller mening i dette univers. Enhver må finde sin mening. Derfor findes der heller intet godt eller ondt, så hvad du vælger er op til dig, for det har en ligegyldighed. Alt er relativt, alt kan gradbøjes og tilpasses. Gør hvad du vil.

Theisten:

Jeg må på det stærkeste tage afstand fra jeres indsnævrede og kortsynede verdensbillede. Der er en højere mening med dette Univers, og det ligger i selve dets skabelse via en overordnet intelligens, som vi kan kalde for Gud eller Logos. Den guddommelige orden giver sig til kende i både stort og småt. Der er intet tilfældigt over Verden, og alt har en mening.

Esoterikeren:

Man kan kun forstå Verden gennem indvielse. Der er viderebragt en viden gennem indviede sjæle, og kun den, der har nøglen til den, kan fatte den. Man skal have gjort sig fortjent til i selskab med en indviet, en mester, der kan se, hvornår du er klart. Særlige ritualer og i visse tilfælde substanser vil være behjælpelige.

Da også kabbalisten, kommunisten, relativisten, darwinisten, liberalisten, feministen, veganeren, ufologen kannibalen og flateartheren møvede sig frem og insisterede på at affyre deres ultimative og autoritativt indiskutable dogme om Universet og Virkeligheden, besluttede Photon at afbryde symposiet og indkalde til filosofisk gedemarked i stedet. Uden ordstyrer. Selv tog han på rundtur i det Ægæiske Hav for at føre simple men meningsfulde samtaler med fiskere, ynglinge og gamle gubber på torvet.

Vi er alle lige – eller er vi?

Hvad mener I egentlig om begrebet ligestilling?

Den er lidt svær, er den ikke? Hvis vi nu siger, at alle mennesker er lige, så bliver vi per definition vældig populære hos utopisterne. De i en tilstand på tilpas afstand af virkeligheden til at skære den ud i et stykke romantiseret pap. Der går dog ikke mange øjeblikke, før der er en eller anden vittig hund, der siger: Vi er alle lige, nogle er bare mere lige end andre. For lighedens pampere og kommissærer skummer altid fløden.

Hvis Staten ved lov og påbud tvinger folk til at være lige, kan vi være sikre på den størst mulige ulighed. Hvis en person er dygtigere og mere intelligent end en anden, må dette ikke finde sted ifølge lighedsbudet, så derfor er vi nødt til at forfordele til fordel for den dumme og talentløse. Hvis en mand er mere kvalificeret end en kvinde til en stilling, er kvinden nødt til at få stillingen ifølge kvoteordningen. En nyligt tilrejsende, der ingen uddannelse har og ikke taler sproget, har per definition ret til alle de samme privilegier som indfødte, uddannede, for vi må ikke diskriminere – hvilket betyder at skelne. Hvis en ung eller uerfaren person udtrykker sin udannede mening, så har erfarne personer med dannede meninger at holde deres kæft og lytte andægtigt.

Hvis en person er blevet velstående på grund af initiativ og foretagsomhed, skal vedkommende betale en høj pris og underholde folk, der er dovne og uduelige.

Hvad taler vi om? Er det lighed for udkomme eller lighed for muligheder. Der tales og handles en hel masse på det første men ikke særlig meget på det sidste. Hvis folk faktisk får de samme muligheder men ikke er i stand til eller simpelthen ikke ønsker eller gider at bruge disse muligheder, skal de så have det samme udkomme? Svaret er åbenbart ja. Ikke alene er det et hån mod andre, det er også en hån mod dem selv.

Der synes at ligge et fordækt og ikke særligt charmerende princip bag dogmet om lighed. Det er intet andet end misundelse. I erkendelse af, at vi aldrig kan løfte bunden af samfundet til højeste levestandard, så kan vi i det mindste slagte toppen. Diskussionen går sjældent på, om visse ultrarige grupper af mennesker har opnået deres velstand ved at følge spillereglerne, altså lighed i muligheder. Vi spørger ikke, om de har snydt på vægten, eksekveret dobbeltmoral, svindlet og bedraget og stjålet fra andre. Vi er blot misundelige på deres udkomme og kalder det for tyveri, også når det ikke er det. Al socialisme bygger på dette tankesæt.

Misundelsen går ikke kun opad. De ultrarige misunder også middelklassen og vil gøre alt, der står i deres magt for at udrydde denne. Dette er forklaringen på, at der historisk set er dannet en – skulle man mene – højst besynderlig alliance mellem socialister og det ultrarige, globalistiske oligarki. For begge grupper er enige om én ting: at være misundelige på middelklassen, der ved hjælp af talent og hårdt arbejde har givet sig selv et hæderligt og solidt udkomme. Derfor finansierede Wall Street den Russiske Revolution i 1917. I Rusland ramte misundelsen ydermere den hårdtarbejdende bondestand.

I den globale landsby er vi alle lige – bortset fra kommissariatet på det store hvide slot i skyen. Der findes ikke sorte, hvide, gule og røde, for vi er alle leverpostejfarvede globalmulatter. Der findes ikke rigtige mænd og kvinder, for vi er alle kønsforstyrrede transhumanistiske LGBTQXPZ-borgs – og pædofili, kannibalisme og nekrofili er blot lighedsfremmende, genmodificerede varianter, som det er politisk ukorrekt og yderst strafbart at undertrykke. Der findes ikke børn og voksne, for voksne bliver behandlet som børn, og børn tvinges til at være voksne.

Det utopiske Helvede på Jord er som et asfalteret landskab, hvor alle ujævnheder og uligheder er jævnet med en tromle og belagt med et lag af industriel forsegling, hvorpå tunge køretøjer kan færdes uforstyrret.

Kategori: EssayPhilosophia

1 Comment

Henny Mikkelsen · 08/05/2019 at 21:21

Udførlig og mange sande tanker til eftertænksomhed. TAK for det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *