Poema

Der skal meget til

der skal mange velvillige sjæle til, hære af uvidenheder til,
mange brugbare fjolser, nyttige idioter, anvendelige analfabeter til
at skabe en ny normalitet – så tak til de, der var med til at løfte og dele i flok

der skal en indførelse af civilkorruption til i mange små hoveder
for at cementere en monstrøsitet som den just besete
forvirringen skal være noget nær total – vi siger pænt tak til de behørigt forvirrede

der skal et beskyttet værksted til, et fraværets rum,
en midlertidig og snart permanent mangel på kendskab til historiens gang
for at tillade historiens ulyksalige genkomst – takket være gengangerne i vor egen ulyksalige tid

der skal mindst tre kinesiske aber til at skabe det kollektive indelukke,
det socialt-mentale fængsel af fornægtelse og fortrykthed
i det tredje årti af det enogtyvende århundrede – vi siger tak til aber i alle udgaver

der skal mere end uvidenhed til, der skal VILJE til uvidenhed til,
der skal et stærkt ønske til om, at blot vi lukker øjne, ører og munde,
så er det hele nok væk, når vi vågner engang, måske – og tak til de sovende

der skal et gedigent mål at godtroenhed til for at godkende
det godartede i det ondsindede, det velvillige i den onde vijle,
det omsorgsfulde i et omsorgssvigt – vi siger tak til omsorgsstaten far/mor

det skal et vist niveau af rørelser, der siger bump om natten,
til at aberne i flok farer forskræmte sammen i mørket og kravler op i træerne,
mens resten af faunaen kravler ned i hullerne – og tak til alle fugleskræmslerne

der skal en del til – og en tak skal der lyde til de medvirkende i teaterstykket –
der gennempulede de populære temaer om forblindelse, bedøvelse og formummelse,
mens æresgæsterne klappede fra galleriet, og de kongelige raslede med juvelerne fra logen

*

hvor er de henne? alle ofrene for den sorte død
jeg har ledt efter dem faldet om i rendestene
hvor ligger de henne og dør alle sammen i titusinder?
jeg har holdt øje på gaderne og i gyderne, på stierne og i skovene,
jeg har hørt om dem men ikke set dem, men de må jo være der et sted,
siden vi hele tiden hører om de slagne for soten

er det på alderdomshjemmene, de dør?
jamen så er det da mig, der har misforstået det hele,
for jeg gik jo og troede, at man på et tidspunkt døde, når man blev 82+
og så en dag fik man i et svækket øjeblik en forkølelse, og så var det dét,
men det viser sig så ifølge statistikker, at det er helt forkert,
for det er nu os alle sammen, der bliver forkølet og skvatter om

men stadigvæk, jeg synes altså det er mærkeligt,
så er det fordi, der er et helt ubemærket korps i sorte varebiler,
der kører rundt på gaden og rydder rendestene og sidegader for omfaldne henfaldne
og finkæmmer parker og parkeringspladser for muligvis nedfaldne og bortfaldne,
så almindelige mennesker med ny flinke-normalitet 
ikke behøver at falde over ligene, når de skal på arbejde næste dag?

og så tænkte jer, burde vi ikke alle sammen have hørt om mindst fem
i vores respektive omgangskreds eller bare yderste berøringsflade,
der var faldet om af den sorte død hensmægtende på bagsmækken,
så der i det mindste kunne være én eller anden grund til,
at vi skal rende rundt med gasmasker i fuldt dagslys?
altså det var bare det, jeg gerne ville vide: hvor er de henne?

___________________________________

Først udgivet på: UNDERETAGEN.DK

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *