Lad os i dag tale/skrive om tro, religion og GUD. Er det, fordi undertegnede poetiske essayist og kommentator er bekendende og troende? Så simpelt er det ikke. Jeg bærer ind imellem et guldkors om halsen. Jeg skifter over til Thors hammer, når jeg har lyst. Jeg skifter til mit bio-geometriske messingstykke med egyptiske urtegn skabt af Ibrahim Karim. Jeg kunne have båret dobbelttrekanten eller Shivas segl, den horisontale nymåne, der i virkeligheden er Saturns ringe. Jeg kunne også have båret det daoistiske tegn for universel polaritet og balance. Alle symboler indeholder en komprimeret viden om universet og den menneskelige natur.

Jeg ved fra studier, at religiøsitet er en del af den menneskelige natur, der ikke kan fornægtes. Jeg har ingen respekt for ateister og materialister, der er nogle af de mest ‘religiøse’ på-den-ufede-måde mennesker, jeg møder. Jeg holder afstand til religiøse fundamentalister, der påstår, at teksten skal læses bogstav for bogstav – som ateisterne bare omvendt. Det betyder – beklager at meddele – at Islam er problematisk for mig, da der ikke tillades muslimer andet end bogstavelig læsning. Jeg holder mig langt væk fra NewAge-flimmer, for newagere har halvfordøjet og misforstået deres kilder. De kender ikke deres egen kulturs spirituelle tradition, så de har importeret surrogat fra Østen eller Syden, som de sandsynligvis aldrig kommer til at forstå til bunds.

Jeg nægter at hoppe på den bekvemme og nemme vogn med, at fordi der noget galt i toppen af den katolske kirke – og det er der – og fordi kirken og religionen er blevet misbrugt til politik og sindskontrol – og det er den – så er det hele noget korrupt bras, der skal forkastes. Det er vældig populært blandt undergrundskritikere – de kalder sig selv for kritiske uden ret meget at have deres såkaldte kritik i – at svine kirke, tro og religion til og dermed de millioner af troende, der hver dag investerer deres muligvis naive men helt autentiske engagement i deres tro i den årtusindgamle institution. Overfladekritikerne demonstrerer manglende evne til at læse teksten kombineret med åndelig dovenskab. Der er guld at grave frem i traditionen, men de vil bare kyle det hele ud med badevandet.

Jeg forstår, hvorfor man kan komme frem til den hurtig-konklusion. Jeg er mere end villig til at vende spørgsmålet, hvorvidt religion som institution tenderer mod at være systemisk korrupt, og at de redder sig i land via netop det helt autentiske engagement, de fundamentale og ægte følelser og menneskelige værdier, som menigheden ankommer med. Jeg er også villig til at diskutere det kup af disse universelle værdier, som kirken har begået. Vi kan snildt diskutere omfanget af hykleri blandt de skinhellige. Men jeg er ikke længere – det har jeg været – villig til at acceptere hurtig-konklusioner på den baggrund. Kompleksiteten er for stor, lagene er for mange, og der er meget, MEGET mere i det.

De fleste kender lidt til historien om Kirkens imperialisme i ældre tid. Jesuitterne var altid fortroppen for en invasion. Missionærer var blødgørere af de gamle lokale kulturer, der skulle omvendes og frelses – hvilket vil sige ødelægges og udbyttes. Vi kender alle til de sager i nyere tid, som den katolske kirke har haft om pædofili. Vi ved også, at de har forsøgt at lægge låg på dem. Vi ved til gengæld også, at millioner af irlændere – for at nævne et førhen ærkekatolsk land – har afskrevet kirken på den baggrund.

For øvrigt: pavens blodstænk under øjet og hans plaster er det vanlige tegn på brugen af ADRENACHROME, et udtræk af adrenalinholdigt blod fra børn i dødsøjeblikket, hvor de befinder sig i en ekstrem tilstand af rædsel. For eksempel ved at få flået deres ansigtshud af.

Jeg er født og opvokset som protestantisk kulturkristen. Den var der bare, man blev døbt og konfirmeret, og så gik man i kirke til bryllupper og begravelser og Juleaften. Jeg har senere befundet mig meget i kirkekredse, for det var helt naturligt at tjene nogle penge som kirkesanger som musikstuderende. Jeg været medlem af menighedsråd, og jeg kender en vældig meget til teologiske diskussioner – og til det internt politiske snavs, der foregår blandt gnidrede wannabe-politikere i det lag. Jeg har komponeret meget musik til kirker, og noget er transmitteret af DR i flere sammenhænge.

Samtidigt er jeg åbenbart en af de meget få danskere, der kender den egentlige historie om den historiske person, de kaldte for Jesus, og det er IKKE den historie, der står i Det Nye Testamente. Den er faktisk så radikalt anderledes, at teologer og kristne i det hele tale ville løbe skrigende bort. Jeg ved med andre ord godt, at der er foregået et svindelnummer. Kender du historien? Nå ikke, så bør du læse: Kongen der forsvandt. Den er ikke nem at komme igennem, og den er lang, men dette er historien om en skikkelse, der forsvandt i historien og genopstod som en mytisk solgud, en ny Mithras. Hvem var nazaræeren, hvorfor alt det påstyr, og hvor forsvandt han hen? Og hvem var kupmageren Paulus, der sneg sig ind af sidedøren og forsvandt ud af bagdøren?

Kirken under angreb

Vi er nogle, der opsøger nyhedskilder, der ikke i skæmmende grad er forurenet af globalfascismens lortebrune udflåd af disinformation. 100% uforurenet er der intet og ingen, der er, for alle har en død vinkel, og ingen kan være fuldt velinformeret om alt i en stærkt mental-forurenet tidsalder. Vi behøver dog ikke at være 100% på linje, for at have tillid til god intention, for ellers bliver vi til isolationsceller i vidensrummet, og alt flow af information forstummer.

En af disse kanaler er startet af Glenn Beck, en af de alt for få seriøse journalistiske kommentatorer derude. Kanalen hedder Blaze TV. GB modtager for nylig et brev fra en katolik, der har fået et chok. Han har vovet sig ind i en af de større katolske kirker i New York. Her bliver han mødt at store fotostater af George Floyd, den sorte junkie med en stribe grove og voldelige forbrydelser bag sig, der nærmest er helgenkåret af Black Lives Matter og brugt som påskud til at terrorisere gadebilledet i byerne i USA og senere i Europæiske storbyer. Manden døde ikke af politivold, det var ham, der var voldsmanden, og han døde af det heftige drug, han havde pumpet sig med, som gjorde, at han ikke kunne trække vejret. Men har medierne ikke berettet om, for deres historie var scriptet fra starten Det viser sig, at denne katolske kirke er hoppet full-scale på vognen med BLM, systemisk racisme, white privilege, social justice war og alt det propaganda- og designerideologiske skrot, som den nyradikaliserede amerikanske venstrefløj kører frem med – med røven fuld af Soros-penge.

Den intetanende kirkegænger bliver mødt med en omskrevet trosbekendelse, hvor ‘vi tror på …’ og ‘vi forsager …’ er erstattet af politisk korrekte marxistiske udsagn i stil med ‘vi forsager systemisk racisme…’. Kirken er simpelthen blevet kuppet og har lavet knæfald (take a knee) for social-terroristerne. Hvordan kan sådan noget ske? Hvordan kan de IKKE se, at et knæfald for de neomarxistiske og rent ud sagt sataniske terroristhorder er at lukke deres absolut værste fjende indenfor? Ikke for at omvende dem men for at forære dem nøglerne til det allerhelligste og hovedkontoret på én gang. Denne lokalafdeling af Kirken har ladet sig røvpule af en politisk agenda. Når en kirke, der burde beskæftige sig med med tidløse sager i tiden lader sig overrende af et tidsfænomen, så er den i kraftigt forfald. Det var den muligvis i forvejen, men nu har den slået et ekstra søm i sin egen ligkiste.

Agendaen

For at forstå, hvordan det kan ske, uden at det lokale præsteskab får en reprimande fra ledelsen, er vi nødt til at tage et skridt baglæns. Eller opad. Vi er nødt til at spørge: Hvem er for tiden ledelsen i den katolske kirke? Og især: hvem er den pave, der er placeret som kransekagefigur i toppen af ledelsen? Det er en jesuit, og hans navn er Jorge Maria Bergoglio. Det er første gang i nyere tid, at en jesuit beklæder den stilling. De kalder ham Pave Francis opkaldt efter den Hellige Frans af Assissi. Siger de. Allerede her går det galt. At pr. definition semi-helgenkåre en pave er en lodret udvanding af helgenbegrebet. De siger, at det var fordi, han som biskop i Buenos Aires var åh-så-fattig – som Frans af Asissi – og kørte i sporvogn i stedet for egen bil. Han solidariserede sig åh-så med de fattige. Det var rent show-off. Jesuitterne i Buenos Aires var dybt indfedtede i den fascistiske junta mellem 1976-83, og jesuitternes hovedkvarter var også hovedkvarter for det hemmelige politi i Argentinas hovedstad. Vi ved, hvad de typer foretog sig under Den Beskidte Krig og Operation Condor. Folk forsvandt. De smed dem i flyvere, dopede dem, bandt en sten om benet og dumpede dem i Atlanterhavet, hvor de blev ædt af hajer og krabber på bunden af havet. Alle spor var slettet – bortset fra de angrende politi- og militærfolk, der dengang var tvunget til at levere den beskidte vare. Bergoglio er personligt heftet op på ‘forsvinden’ af to unge jesuittermunke, der lavede socialt arbejde i fattigkvartererne. Så meget for hans sympati for de fattige.

Det var disse typer, som jesuitterne hang ud med i Argentina

Munke med mordvåben

Jesuitterne, Jesusordenen (Society of Jesus), er en krigermunkeorden. Deres officerer har en helt anden viden om, hvad det hele går ud på end de unge munke, der forsvandt, og som blot gerne ville ofre deres liv for at hjælpe de fattige. Officererne har en anden agenda og afsværger en ganske særlig ed, når de opnår deres status. Det er skræmmende læsning. Deres leder bærer titlen general, og onde tunger kalder ham for Den Sorte Pave. Den nuværende general hedder Arturo Sosa – fra Venezuela. Derom senere.

Jesuitterne har et ry for at være blandt de fremmeste videnskabsfolk. De beskæftiger sig også med skolevæsen for at formidle deres viden. Deres intellektuelle kapacitet er formidabel, men deres egentlige virke og formål ligger et andet sted. De ønsker herredømme over menneskers sjæl, og deres akkumulering af viden og forfinelse af videnskab er et redskab til det formål. Af samme grund har de infiltreret og perverteret magtinstitutioner, videnskabelige institutioner og uddannelsesvæsen. De har forfalsket verdenshistorie og været manipulerende medskabere af samme, for det var dem, der opfandt den franske revolution. Adam Weisshaupt, den illuminerede intrigant var opdraget af jesuittere. Weisshaupts Bayriske Illuminati var afsættet for jacobinerne, de perfide revolutionære. Jacob Franck, kabbalisten, gav navn til jacobinerne og Franck gav Weisshaupt ridderslaget til sit projekt. Det foregik i Frankfurt, hjembyen for Rothschild-dynastiet. De kendte alt til hinanden, projektet var et fælles anliggende.

En jesuittisk officer sværger, at han til enhver tid vil bekæmpe og ombringe fjenderne af den rette tro med alle tænkelige midler. Deres yndlingsmetode er giftmordet, for det er det sværest beviselige. Der findes andre metoder i dag, der er endnu sværere at bevise, så jesuitterne har uden tvivl fulgt med tiden. De kalder sig The Society of Jesus, men de tror hverken på Kristus eller GUD, Universets Skaber. Deres gud er en lidt anden størrelse og hedder snarere Lucifer, Satan, Djævelen (LSD). Eller Baphomet, der hornede dæmon alias Baal, dæmonen til hvem der ofres børn og jomfruer (sig bare pædofili og adrenachrome). Deres aner går tilbage via tempelridderne. Stifteren af ordenen, Ignatius Loyola, var en krøbling, en masochist og en wannabe-tempelridder ude af sin tid.

Så hvorfor opkalder Loyolas efterkommer sig efter Sct. Francis? Det siger han selv, men med blot et overfladisk kendskab til jesuitterne ved vi, at de aldrig kunne drømme om at fortælle sandheden om deres intentioner. Vi er nødt til at gætte, helst kvalificeret. Det kunne være efter Francis Xavier, der var den anden medstifter af ordenen. Men det er langt snarere Francis Borgia, det magtfulde overhoved for en af de ældste og mest magtfulde europæiske familier, der på et tidspunkt også besad pavetitlen. En vaskeægte Illuminati. Francis Borgia var den mand, der bestilte Loyola til at stifte sin militære munkeorden, så den kunne være den katolske kirkes Gestapo, KGB eller CIA. Heraf ordenens mange likvideringer, deres mange psyops, dens mind-control-projekter, dens hjernevask af børn og studerende, dens historieforfalskninger, dens bankvæsen og dens pervertering af fyrster, statsoverhoveder, ideologer og politikere gennem næsten 500 år. Francis Borgia blev selv den tredje General Superior efter Loyola.

Kan vi få øje på et gammelt mønster? Sct. Francis-mærkatet er et salgstrick. Manden er jesuit for Christs sake! Vi kunne ligeså godt sige: manden er marxist, kommunist, nihilist, satanist, for det er han. Jesuitternes ambition er en ny designer-verdensreligion, katolicisme 2.0. Hvad betyder katolsk egentlig? Det betyder ‘almindelig’. Det står skrevet og afsynges i trosbekendelsen: ‘Vi tror på én hellig, almindelig kirke’ (credo in unam sanctam, catholicam et ecclesicam apostolicam). Det er altså én kirke, der ‘gør alle folkeslag til mine disciple’. Denne ene kirke er aldrig blevet realiseret, for Verden er opdelt i forskellige religioner via forskellige historiske traditioner. Så hvordan gør man det? Man smadrer og kompromitterer alle eksisterende religioner og tilbyder en ny, der lyder lækker og opdateret. Man verdsliggør alt åndsliv og skaber et dødlignende vakuum, hvorefter man tilbyder en ny designer-åndelighed. Det sker efter reklame- og salgspsykologiens metodik: disrupt-then-reframe.

Den nye mega-religion

Den katolske kirkes inderkreds i Vatikanet har længe båret på ideen om at yde deres bidrag til den Nye Verdensorden. De ser sig selv som en del af lederskabet, og deres bidrag ligger i forlængelse af begrebet økumeni. Det er en dialog mellem forskellige trosretninger også ikke-kristne. Det kan umiddelbart synes som en sympatisk ide på samme måde, som De Forenede Nationer og en en dialog mellem nationer synes som en sympatisk ide. Men som de, der har har haft FN i kikkerten for svindel og korruption og diverse skjulte agendaer, således er det også med kirkens svar på FN. Den endelige tanke bagom deres udtrykte bekymring om verdensfred og folkelig forståelse er at skabe en ny verdensomspændende designerreligion som det åndelige bidrag til New World Order.

Er det ren pragmatik og strategi? Er det bare fordi Vatikanet ved, at hvis de ikke følger med, når globalisterne rykker, så bliver de bare hægtet af i svinget? Altså de vil gerne være med ved bordet, de vil gerne have del i magten. Jeg tror, det stikker langt dybere, og at det er grunden til, at der er indsat en jesuit som pave. Det er en meget politisk beslutning at indsætte et medlem af en munkeorden, hvis ideologi – fordækt som den er – svinger synkront med socialismen. Vatikanet har altid været politisk, for det er som bekendt en stat, og en stat fører statens politik. Derfor har Vatikanet også en centralbank, Banco Ambrosia. Den er der ikke meget godt at sige om. Vatikanets status som stat blev frataget dem i 1870 men givet dem tilbage af ingen mindre end Mussolini i 1929. Det nationalsocialistiske parti i Tyskland kom til magten vha. en valgalliance med de tyske katolikker, og de førende nazistiske topledere var alle opdraget af jesuitter. Himmler opretter sin egen version af jesuittordenen kaldet Vaffen-SS, og hitler udtaler om ham: ‘Jeg ser i Himmler vores egen Loyola’.

Jesuitterne er ekstremt udspekulerede folk. Dertil er det ligeså ekstremt disciplinerede. Deres scope rækker udover deres personlige liv og har et for dem højere formål. Meget få jesuitter har været whistleblowers, og selv ved folk som Malachai Martin, excorcisten der talte ud, kan man have sine tvivl om, hvorvidt han så taler fuldt ud. Som i visse frimurerloger – og i mafiaen – er det ensbetydende med døden, hvis man gør noget, der skønnes at være til skade for ordenen og sagen.

En historisk dokument vækker til eftertanke. Vi har hørt om det infamøse brev fra Albert Pike til Mazzini, hvor han beskriver de tre verdenskrige, og hvad de går ud på. Brevet er fra 1871, altså længe før, at projekt verdenskrig rulles ud. Illuminati-whistleblower Leo Zagami argumenterer for, at det ikke var Pike, der skrev dokumentet men en jesuittisk agent ved navn Leo Taxil. I den tredje verdenskrig beskrives der, vil jødedom, kristendom og Islam ødelægge hinanden og de sataniske horder vil blive sluppet løs. Til sidst vil denne verdens sande herrer træde frem i lyset og Lucifer vil ophøjes til den sande guddom. Det er som bekendt en af tegnene, som man ifølge profetien vil kunne kende Lucifer/Satan på: Det vil blive sagt om ham, at han er gud, og han vil acceptere udsagnet og titlen. En sidebemærkning: Jesuitterne driver et stort rumteleskop i Arizona, der bærer det sigende navn: Lucifer. – en forkortelse af Large Binocular Telescope Near-infrared Utility with Camera and Integral Field Unit for Extragalactic Research. Først laver man akronymet, og så får man den lange titel til at passe. Det hedder branding.

Altså, disrupt-then-reframe. Vor tid er den store disruptionstid, og vi befinder os lige nu midt i den tredje verdenskrig, hvor verdensreligionerne ifølge profetien – der ikke er en profeti men et blueprint – vil ødelægge sig selv og hinanden, og hvor de sataniske horder vil fylde gadebilledet. Var der andre end mig, der kom til at tænke på antifaer og black lives matter-terrorister? Andre og mere godartede menneskemængder vil også fylde billedet, men her er det meningen, at der skal ske et sammenstød mellem horderne. Var der andre end mig, der tænkte den Amerikanske Borgerkrig 2.0? Var der andre end mig, der tænkte på horder af indvandring i kølvandet på Syriens-angrebet fra horder af ISIS-terrorister? Disruption af den europæiske national-identet og europæisk national kultur + implantation af terrorceller.

Disrupt-then-reframe

Så jesuitterne kender til Den Store Plan om ommøblering af verden og menneskeheden, for de er medforfattere til planen. Er der andre end mig, der har visse betænkeligheder ved den verden, som de forestiller sig, og som de er i fuld gang med at skabe? Jeg ved, at der er mange, der har STORE betænkeligheder.

Lidt mere info om den mærkelige orden, hvis medlemmer over et vist niveau ikke tror på GUD men på en anden skikkelse. Det minder for øvrigt om Assassiner-ordenen, hvis nytilkomne medlemmer troede, at de blot var fromme og hellige krigere. Ved femte niveau af indvielse flippede det hele rundt, og de var pludselig aktører i en meget ondsindet agenda. Da var det for sent.

De jesuittiske generaler, de sorte paver var i starten altid spaniere. Det giver mening, da det var en spansk orden. Men de var ikke blot spaniere, de var også kryptojøder. De havde skiftet navn og personhistorie og var gået undercover. Senere ser vi en stribe italienere, polakker og nederlændinge. Seneste general, Arturo Sosa, er som nævnt venezuelaner. Altså paven er marxistisk ex-fascistkollaboratør fra Argentina, og den sorte pave er fra Venezuela, et tidligere velstående og smukt land, der i dag er kørt fuldstændigt social-politisk-økonomisk i sænk af deres kommunistiske ledere, senest pamperen Maduro. De har som et af de efterhånden få lande tætte forbindelser til kommunistpartiet i Kina, om hvem vi heller ikke kan finde noget godt at sige.

EU-netværket

Jesuitterne placerer sig ifølge. deres oprindelige skema/strategi klods op af magten og de håndtag, der kan drejes på, for at svinge historien i deres retning. Præsidenten for Det Europæiske Råd fra 2009-14 var jesuit og tidligere belgisk premierminister Herman van Rumpoy. Han kom i 2012 med nogle interessante udtalelser, der giver visse hints om den underliggende agenda, og som formidles i en artikel af Derk Jan Eppink fra London Center of Political Research. Rumpoy annoncerer, at ‘Vi er alle jesuitter’. Han refererer til de europæiske ledere, som han samarbejder tættest med for at udvikle arkitekturen for fremtidens Europa. Han siger ‘Det skaber ubrydelige bånd. Der findes et jesuittisk Internationale’.

Her bør der straks lyse et par røde lamper – Socialistisk Internationale, Jesuittisk Internationale. Tydeligere bliver det næppe. De samarbejdende jesuitter i EU beklæder allesammen topposter: Jose Manuel Baroso (præsident for EU-kommissionen), Jean-Claude Juncker (formand for Euro-gruppen), Mario Draghi (præsident for den europæiske centralbank, tidl. Goldmann-Sachs), Mario Monti (italiensk premierminister, tidl. Goldman Sachs), Mariano Rajoy (spansk premierminister). Jesuitterne kaldte sig for avantgarden i den katolske kirke, og nu er de avantgarden i EU-Imperie-projektet (avantgarde, endnu et marxistisk kernebegreb). Van Rumpoy benævner sig selv tilhørende en elite, der er hævet over ordinære mennesker. Han og hans ligesindede lader sig ofte se ved pavelige audiencer.

Denne mand ligner ikke en rar onkel

EU-projektet er en uigennemsigtig hybrid af et nazistisk projekt – fremlagt første gang ved et møde blandt nazistiske topfolk i 1944 på Hotel Maison Rouge i Strassbourg – et romersk katolsk/fascistisk projekt – det startede som bekendt med Romtraktaten og er et sovjetlignende totalitærprojekt med planøkonomi som i Sovjet. Jeg hæfter mig især ved det sidste. Kommissærvældet er et bolsjevikkisk-sovjettisk koncept, hvor aldeles-ikke-folkevalgte har alt at skulle have sagt og det såkaldte parlament er en gang glidecreme, de bruger til at legitimere sig med. Det er et globalistisk projekt, og et synonym for globalisme er just det Internationale, som sovjet-socialisterne stod for, og som jesuitten van Rumpoy karakteriserer sin jesuittiske elitær-klub i EU med.

One World, One Regligion

Den jesuittiske pave ønsker én verdensreligion. Han opfordrer folk til at bakke op om en ny globalistisk verdensregering. Flere og flere mennesker i verden er kommet til en form for erkendelse af, hvad det vil sige, når de høje herrer og damer taler om en verdensregering. Det betyder, at deres indflydelse på deres verden, deres skæbne, deres nation og deres familie – og deres fremtid bliver minimeret endnu en gang. En sådan verdensregering vil betyde en hidtil uhørt grad af centralisering. Afstanden mellem herskerklassen og jordens befolkninger vil være definitiv.

Den siddende pave ser sig selv som den nye leder af denne neo-økumeniske one-world-religion. Han bliver altså en slags mega-super-pave med en powerbase uden historisk sidestykke. Som det er vanlig praksis for den katolske kirke, har de igen et skræmmebillede. Pave Frans udtaler: Vi bygger en ny fremtid sammen, eller der bliver INGEN fremtid. Oversat fra paveligt globalistsprog: Hvis ikke i alle underkaster jer, så er I fortabte. Har vi hørt den slags før fra det hold?

Det bringer os tilbage til den ovenfor omtalte kirke et sted i USA, hvor den lokale præst for tiden lader sig overrende af social-terrorister. Uden at blinke, uden modstand, ren underkastelse. Vi så under ISIS-kampagnen mod Syrien, hvordan terroristerne gik direkte efter kristne samfund i området. Det er nøjagtigt, som der stod skrevet i Pike-Mazzini-brevet (skrevet af jesuitten Leo Taxil). Husk i den forbindelse, at Syrien er stedet for de ældste kristne samfund. Ligesom globalterroristerne gik efter Ukraine, hvor hovedstaden Kiev er selve Ruslands fødested, så gik de efter Syrien, der er fødestedet for ur-kristendommen. Ligesom de gik efter Armenien for 100 år siden, det andet sted med de ældste kristne samfund. Hvad denne urform så er for en størrelse, kan du stadig læse i Kongen der forsvandt.

Hvor var Pave Fryns henne, da de nakkede de kristne samfund i Syrien og omegn? Måske sad han i sine forgyldte gemakker i Vatikanet og talte salvelsesfuldt om verdensfred. Det kan enhver fusentast i dametøj komme og gøre sig hellig over, uden at det koster noget. Og hvor er Pave Fryns henne, når katolske menigheder underkaster sig intern terrorisme i USA – op til det kommende præsidentvalg? Den siddende amerikanske præsident, der arbejder på sit genvalg, har ikke sagt særligt pæne ting om den marxistiske globalist-pave, så et angreb fra paveligt hold via et angreb på kirken som lokal institution får nu, om man så må sige, visse mørke undertoner.

Her tror jeg så, at Pave Fryns har forregnet sig i al sin kyniske beregnethed fra sin stol i Rom, Det Hellige Hav. Han får han ikke et overvældende flertal af katolikker i USA eller resten af verden med på en afviklingen af kirken i sin politiske korrektheds navn. Når selve kirkens hoved forråder kerneværdierne i troen for at promovere en globalpolitisk agenda, så vil der blive sagt fra. De ved det allerede i ledelsen, så de vil forsøge at lade fuldstændigt hån om protester og kritik. Det er HER, de for alvor får problemer.

Kategorier: Essay

2 Kommentarer

omar ingerslev · 13/09/2020 kl. 18:35

Den romersk katolske kirke er i sit udspring en afglans af romerriget. 2000 års spaltet historie : den romerske republik og det romerske imperium – kirkens videreførelse af kejseren/guden i forklædning – ovenikøbet med samme titel : pontifex maximus og samme farve i dragt : lilla – og så det folkelige gennembrud : folk, der tager kærlighedsbudskabet til sig, og virkeliggør det.
Og så en personlig oplevelse : Alteret i Peterskirken forestiller en vædder, stolen er tom ( peters-stolen ) og paven sætter sig under baldakinen, så han står i vejen for den naturlige forbindelse i kirkerummet mellem den besøgende og alteret. Den nyere konferencebygning i Vatikanet er udformet som et slangehoved hvor de to store vinduer tydeligt illustrerer slangens øjne, både når de ses indefra eller udefra ( fra luften ), indenfor illustrerer den centrale røde løber slangens tunge – dekorationen bag scenen er også et nærmere studium værd, og rummer givetvis flere skjulte budskaber med henvisning til samme sataniske forestillingsverden.

Det der kan undre er at så få aflæser de helt åbenlyse og tydelige symbolfremstillede rebusser – men budskabet er ubehageligt og står i åbenlyst modsætningsforhold til den folkelige opfattelse af kærlighedsbudskabet som kernebudskabet.

Asiaterne opfatter igennem disse årtusinder det vestlige menneske som ” et spaltet sind ” – og det kan man ikke fortænke dem i.

Nobels Fredspris – en politisk joke – NedersteEtage · 11/09/2020 kl. 19:56

[…] med juntaen og dens hemmelige politi. Mon ikke Paven vil blive indstillet til fredsprisen? Læs: Den sorte pave. Det ville falde fuldstændigt i tråd med den linje, som kommitéen har […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *