Det ligger som en grundlæggende tese hos Tech-giganterne, at folk ikke kan håndtere virkeligheden, så derfor må virkeligheden blive håndteret for folk.

Dette er det indledende udsagn, hvorefter følgende sætning allerede modsiger udsagnet: Tech-giganterne ved, at blot der er en brøkdel af tilgængelig information, der modsiger den håndterede virkelighed og repræsenterer den u-korrigerede virkelig, så kan folk rent faktisk håndtere den. Det samlede udsagn bliver derfor snarere: Folk kan i virkeligheden godt håndtere virkeligheden, de får bare ikke lov til det af det totalitære overformynderi aka den globalistiske superstat, der lægger sig som en buffer mellem virkeligheden og mennesker.

Vi taler om anvendt adfærdsvidenskab og anvendt socialpsykologi, vi taler om techno-behavourisme. Tech-giganterne kender alt til forsøg med hjernevridning og manipulation af virkelighedsbilleder udført på menneskelige forsøgsdyr. Et af de berømte forsøg (Ash-eksperimentet) består af en stak forsøgspersoner, der skal respondere på visuelle eksempler. Der vises fx to lige linjer på en skærm, der også er lige lange, men den ene er tykkere end den anden. Sagen er, at der kun er én testperson i lokalet, resten er skuespillere, der alle sammen siger, at den tykke linje er den længste. Herefter siger testpersonen det samme. Folk er altså ekstremt programmerbare via gruppekonsensus og det pres, der ligger i det. Men hvis blot én af de andre (skuespillere) giver det rigtige svar, at de jo begge er lige lange, for det kan man jo se, så vil testpersonen flippe og dermed falde ud af den kognitive dissonans, der har fået vedkommende til at lyve med den flok, man sidder i (hyle med de ulve …).

Det ved Tech-giganterne, når de programmerer deres algoritmer i deres søgemaskiner. Derfor har de sat alle sejl til for at forhindre, at den uredigerede virkelighed når igennem til folk. Det er ingen nem opgave, for Internettet i alle dets former er som en stak lopper. Det tog for alvor tog fart i 2015 op til det amerikanske præsidentvalg, og i optakten til valget i 2020 bliver der skruet yderligere op for manipulationen. Det er skønnet, at omkring 16 millioner vælgere blev flyttet via den indblanding, der skete via disse Tech-corporationer i 2016. De medvirker altså direkte i valgsvindel, og de vil uden tvivl gøre det igen, hvis ikke de bliver stoppet.

På det seneste er to whistleblowers trådt ud af de klamme skygger hos Google og har dumpet dokumentation for en hel stribe af de teknikker, der er taget i brug. Begge er senior software-folk og har haft en høj placering i Google-hierarkiet. De afslører blacklistning af personer, sites og ord/sætninger. Vi kender YouTubes og Facebooks (ejet af Google) shadowbanning, ghostbanning og demonetarisering. …

Man kan på mange måder sammenligne det, som Google og de andre Tech-giganter gør og det, som kineserne gør med deres nyeste overvågnings- og kontrolsystem, hvor borgerne kan blive lagt i digital fodlænke og deres sociale point = ret til at være fuldgyldige borgere på lige fod med andre kan tages fra dem, hvis de er den mindste smule ulydige mod staten. Google er på det seneste blevet vældig glad for Kina, hvor de førhen var på kant og udelukket fra Kina. Årsag: en alliance mellem Kina og den US-Deep-State, der kørte valgkamp for Hillary Clinton, der var så flink at lade dem høste alle sine statshemmeligheder (33.000 mails serveret på en servil server er indrømmet, tallet skal snarere multipliceres med 10) – mod betaling til Clinton Foundation og valgkamp. Kineserne ønskede maksimal glidecreme til at kunne udnytte den amerikanske økonomi og ønskede derfor en Clinton-regering.

Skulle der være tvivl om, at Google er partipolitisk biased, så kan vi henvise til daværende chef for Tech-giganten, Eric Schmidt, der tilbød at køre Hillary Clintons tech-kampagne,

Google er et neo-kulturmarxistisk projekt. Som det kuppede demokratiske parti i USA i øjeblikket, der bliver kørt af rabiate socialister. Socialisme handler om to ting, og udelukkende to ting: udplyndring og social-mental kontrol. Punktum! Alt andet kan relateres til disse to ting. Samtlige socialistiske regimer i verden i de forløbne 100 år er forarmede, dysfunktionelle stater, hvor befolkningen er udplyndret og socialt kontrolleret. Du kan tilføje fordummelse og folkemord, men det første er en følge af social-mental kontrol, og det andet er udplyndring opgraderet til rovmord. Du kan tilføje politisk korrekthed, men PC er social-mental kontrol i praksis vha skyld, skam og frygt. Du kan tilføje censur, og du ender samme sted. Du kan sige ideologisk hjernevask, samme ting. Du kan sige ligestilling, velfærdssamfund* og indkomstskat, og du har sagt udplyndring. Prøv at stramme skruen og sig pædofili (et forbløffende antal medlemmer af det demokratiske parti er afsløret som en del af et pædofilt netværk af et omfang, vi ikke havde forestillet os), og du ender i det mest effektive redskab for social kontrol: den ultimative kompromittering = hvis du ikke gør som (an)befalet, er resten af dit professionelle og private liv fucked! Pædofili indgår i listen over subversive perversioner, som kulturmarxisten Herbert Marcuse beskrev som et kampmiddel mod etablissementet. Og med etablissementet mente han ikke det teknokrati-diktatur, som han selv banede vejen for.

* Vores skattesystem, hvor vi betaler 83% i skat, siges at være velgørende for befolkningen. I det regnestykke indgår der, at staten udskiber trecifrede milliardbeløb hvert år til globalisterne og deres multinationale selskaber, der aldrig betaler skat, pengebeløb der tilhører de selvsamme skatteydere. De offentliggør bare ikke regnestykket, for det ville rejse en hel række relevante spørgsmål i den udplyndrede velfærdsbefolkning.

Google har opfundet en række mildt sagt tvetydige begreber, der skal beskrive deres overgrebsteknikker.

Fløjteblæserne

Vi her i ultimo august 2019 i skrivende stund. For ganske nylig kom en tidligere ansat i Google, Zachary Vorhies ud med et dump af meget belastende dokumenter, der viste Googles interne kommunikation og dermed deres agenda.

Det startede på lederplan. Meddelelsen var: Vi må gøre noget med al den fake news. Google havde siden sin start opbygget en enorm magt i form af evnen til overvågelse, evnen til censur og evnen til manipulations. Ledelsen iværksatte, at man nu skulle bruge disse evner i deres fulde udtræk. Årsag: deres hidtidige udøvelse havde ikke bragt Hillary Clinton til magten og ikke forhindret deres værste mareridt Donald Trump i at komme til magten.

Vorhies mærkede straks efter Trumps valgsejr, at det skete et skift i ledersegmentet i Google – things started to get weird. En serie af papirer begyndte at dukke op i det interne netværk. Der blev talt om den psykologiske effekt af algoritmisk diskrimination. Der blev talt om crowd censorship. Der blev talt om at diskriminere og censurere, mens folk blev befriet for lidelsen af at være censureret. Den britiske parallel til den tyske kulturmarxisme hedder fabiansk socialisme og handler netop om at få folk til at elske deres egen undertrykkelse, fordi de gør det mod sig selv – med største fornøjelse.

Lederen af Google-firmaet YouTube, Susan Wichovsky, talte på koncern-interne fællesmøder om, at fake news nu var det store problem i forbindelse med 2016-valget – hvilket det så sandelig var, men det var ikke lige det, hun mente. Man begyndte at levere eksempler på fake news, der rent faktisk var real news, ikke konspirationsteorier men konspirations-facts. Virkeligheden skulle korrigeres, real skulle være fake, og fake skulle være real.

Hvad er fake news, og hvem definerer, hvad der er fake? En af de sager, som man brugte som eksempler var Hillary Clintons affærer i Bengazi, Libyen. Først et falsk flag med mord på amerikansk ambassadepersonale, dernæst et præsidentmord, dernæst et folkemord og til sidst Libyen som udskibning for våben til ISIS i angrebet på Syrien. Disse ting fandt beviseligt-dokumenterbart sted, men Google brugte det i medarbejder-HR-management-sammenhæng som eksempler på fake news for at uddanne dem i at censurere internettet.

Googles blacklistning af søgeposter på internettet var søgeord, der primært var genereret internt i staben. Sekundært var de genereret som anbefalinger af samarbejdspartnere. Disse kunne være SPLC eller ADL, Anti Defamation Legue, der er en af zionisternes lobby-organisationer. Zionisme – kulturmarxisme – same-same. Zuckerberg, zionisme? Manden siges at være den hemmelige søn af David Rockefeller, hvilket er mere af samme skuffe. Lobbyister er forpligtet af lovet til at registrere sig som sådan. Tech-firmaerne opererer som sådan men registrerer sig ikke som sådan, selvom de gør det. Publicister er underlagt regler for ansvar for, hvad de publicerer. Tech-firmaerne kan hævde, at de ikke publicerer, selvom de gør det. Techfirmaerne opererer i en lomme, hvor lovgivningen, der ALTID er bagud for praksis, ikke matcher deres misbrug.

Når Google-YouTube-Twitter-Istagram-Wikipedia bandlyser folk og tager dem off-line, så informerer de aldrig folk om årsagerne. Man kan ikke maile til Google og få et svar. Man kan ikke ringe på døren et sted, hvor deres skilt er på facaden. De er et lukket bureau, der opererer, som om det havde clearance som et efterretningsvæsen, politiet eller en anden priviligeret statslig operatør. De svarer ikke, fordi de mener, at de ikke kan stilles til ansvar. De er udenfor loven og kan derfor gøre, hvad de har lyst til og får besked på af deres opdragsgiver. Også Google har en opdragsgiver. Hvilken?

Google-medierne er i stand til at udføre gaming og foretage digitale karaktermord på såkaldte influencers. Det foregår ved, at de danner en række mailadresser, der ligner den adresse, de ønsker at ramme, blot med et enkelt bogstav til forskel. Disse mailadresser begynder dernæst at udsende systematisk spam-svineri. Google-algoritmen reagerer på disse konti og tilsvarende websites og reagerer også på den oprindelige mailkonto, der så bliver taget ned – hvilket var hovedformålet. De

Google hacker demokratiet og voldtager borgerrettigheder, og de gør det på en smart måde, så de er i stand til at benægte, at det er det, de gør. De opererer som et statsorgan under kommunismen, Stasi, KGB, eller tilsvarende i et fascistisk diktatur i Sydeuropa eller Latinamerika eller Mossad i Israel – enhver anden sammenligning er utilstrækkelig. De censurerer alt, der anfægter andre store business-områder. Et eksempel er et site som naturalnews.com, der beskæftiger sig med folk helbred. Det gør de af to årsager. Den ene er, at folkesundhed underminerer medicinalindustriens jerngreb om folks syntetisk svækkede immunforsvar. Den anden er, at stifteren af sitet Mike Adams er en mand, der går i kødet både fødevare- og medicinalindustrien inklusive de brodne kar i helseindustrien. Han er heller ikke bange for at udtale sig om politiske emner. Google har med andre ord indhentet en ‘anbefaling’ fra tredjepartsfirmaer med særlige interesser for at kunne blokere et site og lukke munden på en kritiker af BigBusiness’ og de politiske håndlangeres overgreb på menneskeheden.

Når Google bliver stillet til ansvar, trækker de bare arrogant på skulderen og henviser til, at det var deres partneres anbefalinger. Hvor andetsteds kan man slippe for tiltale for en forbrydelse ved at henvise til, at den blev anbefalet. Jamen hr. betjent, jeg blev anbefalet at nakke manden og stjæle alle hans penge, det kan du godt se, ikke!

En anden person, der indgående har studeret Google’s skumle aktiviteter er dr. Robert Epstein (nej ikke den Epstein), seniorforsker i psykologi ved American Institute for Behavoural Research and Technology. Han publicerede i 2016 en lang artikel ved navn The New Censorship, hvor han allerede dengang påpegede, at der fandt blacklisting sted. Vorhies’s dump af faktiske blacklists bekræfter hans teser. Listerne er stærkt politisk bias’ed mod venstre, så Google blander sig stærkt i partipolitik. De førte valgkamp for Hillary Clinton og imod Donald Trump. Sammen med mainstreammedierne skabte de den bølge af iscenesat indædt had til denne præsident, der også skæmmer medier i Europa og som selv folk, der ikke tror på disse medier, i stort tal er faldet for. Kampagnen har karakter af terror, hvilket man så under valget i 2016, hvor folk blev intimideret og lagt for had, hvis de kom til at sige, at de ville stemme på Trump.

For en programmør som Robert Epstein var det indlysende, at der måtte findes blacklister. Men Vorhies’s dump bekræfter også, hvad Google hårdnakket har benægtet, at de re-ranker søgeresultater ud fra en politisk bias. Dem, de ikke kan lide, ryger simpelthen ned på listen. Ikke nok med re-ranking, de de-ranker og fringe-ranker også med et stykke software, som de kalder Twitler-systemet. Dette site er fringe-ranked, og du får ikke noget ud af at søge på ordet nedersteetage, Google har simpelthen taget det ud. For nogle år siden kom en artikel ved navn The Selfish Ledger, hvor Google taler åbenlyst om re-ingeneering af mennesken. Googles AI-mindset er ren transhumanisme.

Læs: Trans-illusion

Når tidligere kompetente og internt respekterede senior software ingeniører hos Google som Zachary Vorhies og PhD i computer science fra Edinburg, Gregg Coppola, går ud med deres meldinger og materiale, så er de meget modige. Google har magten og bruger denne magt til at defamere disse folk og påvirke mainstream-medierne til at ignorere disse yderst vigtige meldinger, der afslører graverende ting for alle mennesker i alle lande, så de burde rydde forsider og prime time. Der er nærmest totalt tavse om de forstyrrende facts, hvilket så viser, at globalisternes censursystem er multistrenget. Til gengæld forsyner Google perfide propaganda-medier som Daily Beast med materiale, så de kan køre deres daglige karaktermord.

Greg Coppola omtaler et bizart fænomen hos Google, der kaldes machine learning fairness. Det kan beskrives som en avanceret algoritmiseret metode til at tilpasse landskabet/virkeligheden til kortet. Hvis man fx har et politisk ideologisk ønske om, at der skal være lige så mange kvindelige ledere som mænd – så flere kvinder kan brænde sig selv op i stress i en businessverden skabt af mænd, skidegod ide! – så vil algoritmen sørge for at søgemaskinen udfører en digital kønskvotering, når man søger på erhvervsleder eller CEO, så halvdelen af resultaterne er kvinder. Hvilket også er en skidegod ide, for så tror vi jo, at virkeligheden er sådan, og så behøver vi vel ikke at gøre mere ved det!? Et eksempel på, hvordan den mest sofistikerede udspekulerethed flipper over til stupiditet og giver bagslag. Google afspejler ikke virkeligheden, de korrigerer i den politiske korrektheds navn.

Begrebet stammer fra afdelingen for computer science på Stanford, og derfra siver det ind i Google. Men ingen vidste noget om det, der blev ikke talt og skrevet om det. Virkelighende blev korrekset, uden af der var åbenhed om det. Det stinker langt væk af lysskyhed, for hvis vi vidste, at Google vred hals og hoved om på os hele tiden, ville flere begynde at råbe op og stille dem til ansvar.

Vorhies beskriver, hvordan Google har ændret deres autoudfyld-funktion i deres søgemaskine. Google har straks en række forslag til, hvad det nok er, man søger på. Han bemærkede, hvordan der åbenbart kørte en slags krig mod mandekønnet, en form for hardcore-nyfeministisk-beton-lebbe-mandehad. Hvis man søger på ‘mænd kan’, så får man straks en stak LGBT-agtige soyboy-forslag med at mænd kan også få børn, plukveer og menstruation. Google påstår, at deres algoritme afspejler, hvad folk rent faktisk søger efter, hvorved de postulerer og skaber et falsk konsensus. Folk tror, at det er noget, som de fleste andre har søgt på, siden det dukker op som det første, så man følger med strømmen. De udfører konsensus-hacking. De lægger sig som en buffer imellem informationer og virkelige mennesker.

Hvis folk søger på emner relateret til præsidentvalget, så sker der det samme. Hvis man søger på Donald Trump, så dukker der ord om som racist, etnofob/fremmedhader, kvindehader, russisk agent + en hel masse andet, der skubber sig indover. I opløbet af valget i 2016 blev prognoserne manipuleret af både Google-medierne og de andre medier, så det fremgik, at Trump ikke havde en chance for at vinde – underforstået: så skal du da ikke spilde din stemme på en taber, skal du vel? Men set i bagruden er det ren nemesis og nærmest komisk underholdende, for denne terrorkampagne betød, at virkeligheden overhalede selv de manipulerede prognoser. Millioner af intimiderede og terrorramte vælgere holdt deres beslutning for dem selv for ikke at blive socialt lynchet af venstrefløjen og stemte bare – og så holdt de det for dem selv igen bagefter.

Virkeligheds-korrekserne korrigerede virkeligheden så meget, at de ikke selv gennemskuede virkeligheden længere. Total backfire! Tech-selskabernes kampagne mod fake news fik ligeledes en backfire, for præsidenten greb bolden og vendte den 1800 rundt, så mange mennesker i dag forbinder mainstream-medierne med fakeness.

Google-translate er en stor oversættelsesmaskine med mange ordbøger. I 2016 slettede de en masse ord mellem engelsk og arabisk, for at Donald Trumps udsagn skulle fremstå som latterlige. Det var stadig i efterdønningerne af Bengazi, Syrien, ISIS og CIA-operationen Det Arabiske Forår, og meningsmanipulation af de arabiske befolkninger stod på menuen. Her skinner Google-forbindelsen til CIA igennem, så man må spørge sig selv om, hvorvidt Google i bund og grund er en CIA-operation? Svaret på det spørgsmål er ikke overraskende et: JA. Kan det så overraske, hvad Google tillader sig, når man betænker, at CIA’s kerneydelse er at lyve, benægte, manipulere og undergrave fra morgen til aften og hele natten med?

For et af de helt store problemer med Google er deres rolle som overvågnings- og spionsystem i stil med netop CIA, NSA og andre efterretningsvæsener. Hvis du har en Android-mobil, er den totalt inficeret af Googles programmer, og de fleste af dem kan ikke slettes. Ikke at iPhone er bedre, for Apple tilhører det samme slæng af data-mafiosi, der høster ALLE vore persondata.

Et eksempel med den manipulerede oversættelsesmaskine kom lige efter, at Donald Trump havde besøgt Saudiarabien i juni 2017. Der foregik alt muligt bag facaden med statskup, internering af rige familier på et hotel i Riadh, en mulig forbindelse til skyderierne i Las Vegas, krig og folkemord mod Yemen, mord på en saudisk journalist i Ankara, Tyrkiet, som CIA forsøgte at sætte Donald Trump op til at reagere på og træffe beslutninger, der ville kompromittere ham.

Trump tweeter på Twitter: Despite the constant negative press covfefe.

Trump giver et kodet budskab til sine Twitter-følgere, der slår ordet op. Men Google fjerner ordet fra deres oversættelses-ordbøger, så medierne kan sige: at hans udsagn er meningsløst. Covfefe betyder: Vi vil gøre oprør. Hvad gør New York Times? De skriver: Trump skriver nonsens, han er en galning, der er brug for at iværksætte forfatningens 25. betænkning (amendment), der giver mulighed for at fjerne landets præsident, hvis han er blevet mentalt syg. Altså fuldstændig samme psyop som Mueller-undersøgelsen baseret på implanterede fake-oplysninger om præsidenten som en russisk agent. Begge psyops løb ud i sandet på ynkeligste vis, men Googles algoritmer kører stadigvæk.

Google er ligesom CIA ud af kontrol og udgør en national sikkerhedsrisiko. Ikke kun i USA men i hele verden. Vi finder den samme model for korruption i Google som i CIA, FBI, NSA. Det er i toppen, the executive layer, at korruptionen finder sted. Medarbejderne har meget lidt viden om, hvad der foregår i toppen. Og dette layer er lukket som en kult eller en frimurerloge om, hvad deres agenda er, hvorfor de nemt kan ryste alle anklager af sig.

Hvis denne magtudøvelse får lov til at fortsætte, har vi fortsat et meget stort og verdensomspændende problem.

Kategori: Poema

1 Comment

Præsidenten – NedersteEtage · 03/09/2019 at 2:37

[…] Gentagelse af løgne skaber en særlig form for stress. Amazing Polly har en vigtig pointe i, at det just er det, som Google-Gestapo gør ved os: Stressing you right outLæs også: Den korrigerede virkelighed […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *