Den eftersøgte

Ja, hvad drejer det sig om?

Jeg vil gerne melde mig selv.

OK, og hvad er navnet?

Det er en del af problemet, for jeg har ikke noget.

Hvad mener du med ikke noget navn? Alle har et navn?

Jeg er ikke desto mindre eftersøgt og vil gerne melde mig.

Men hvis du er eftersøgt, må det vel være under et form for navn.

Det er kun mennesker, der har navne. Sådan nogle som mig har ikke navne.

Og hvem er sådan nogle som dig, hvis jeg må ha’ lov at spørge?

Det er den næste del af problemet, for det er der ikke noget navn på.

Du siger nogle – er I flere af slagsen?

Det er så et yderligere problem. Det var vi indtil for nylig, men nu er jeg den sidste.

Og hvad er der sket med de andre af slagsen – som der ikke findes et navn for?

De valgte at flytte sig et sted hen, hvor de ikke er tilgængelige. Det er et problem.

Har du nogen identitetspapirer?

Jeg har ikke nogen identitet, jeg er bare mig selv. Det synes jeg så ikke selv er et problem.

Jeg synes ikke rigtig, vi kommer videre her. Hvad mener du selv, du er eftersøgt for?

Jeg er eftersøgt, fordi jeg mangler.

Ja, og hvor mangler du så henne?

Mellem aber og mennesker, det har jeg gjort i 150 år, og nu er jeg træt af det.

Så tror jeg ikke, du er kommet det rigtige sted hen.

Jeg har både været på Zoologisk Institut og i det Antropologiske Selskab,
og de siger, at de ikke vil have noget med sagen at gøre.

Så vil jeg henvise til udlændingestyrelsen, fremmedpolitiet eller rodekontoret.

Der har jeg været, og de prøvede at sende mig hjem. Men problemet var, at der ikke var noget sted, der hed den slags, eller at de mente, at transporten ville blive vanskelig.

Så kan jeg desværre ikke hjælpe dig.

Nå, der var ærgerligt, så ved jeg ikke rigtig, hvor jeg skal gå hen.

Lige til sidst, ved du noget om, hvor gammel du så er.

Det gør jeg i hvert fald. Jeg er 148.315 år.

OK, så tror jeg mere på psykiatrisk akutmodtagelse.

 

 

Imperiet

Imperiet ville aldrig have haft en chance, ej ben at gå på, ej kinamands chance
– eller måske netop kinamands chance –
det ville aldrig have sået de frø, der groede de træer, der bar den frugt,
hvis mennesker havde valgt et liv i sandhed.

Imperiet ville aldrig have været i stand til at servere underholdning i Colosseum
hvor gladiatorer blev trunget til at slås mod løver og bjørne og deres egne kolleger,
applauderet af kejseren, senatorerne, oligarkerne, vekselererne og ikke mindst af folket,
hvis mennesker havde valgt et liv i sandhed.

Imperiet ville aldrig have kunne sive som en gift ind i liv, hjerter og hoveder,
en monolit plantet i sand, vædet i blod og sværtet i sod,
spundet i tvivlsom lidenhed, postuleret og besunget til ubetvivlelig storhed,
hvis mennesker havde valgt et liv i sandhed.

Imperiet ville aldrig have udskrevet demokratiske valg,
hvis ikke det havde følt sig forvisset om, at folket havde mistet evnen til at vælge,
hvis ikke både den ene mulighed og den anden udueligehed var lige umulige,
og hvis mennesker havde valgt et liv i sandhed.

Imperiet ville aldrig have kunnet replikere, duplikere eller applikere sig
over decennier, centennier, millennier, oceanier, terrarier,
herbarier, barbarier, ovarier, vorherre-bevarier,
hvis mennesker blot havde valgt et liv i sandhed.

Imperiet ville aldrig have følt sig evigt forvisset om,
at der var fri bane, tag-selvbord uden afregning ved kasse 1 og grønt lys,
hul igennem til Tusindårsriget, beriget og bekriget,
hvis mennesker havde valgt et liv i sandhed.

Tilbage er der så blot at spørge: Hvorfor valgte mennesker ikke et liv i sandhed?

 

Profeten Alkaselzers opstød til folketinget

I hørehæmmede hundehoder, I sandhed siger jeg:
Der skal komme en dag, da jeres dysleptiske demokrapyle, dummokrati
skal falde som det hellige tempel, demogakker og demagogger dyrker.
Og hvor der ikke skal være sten tilbage, der står ovenpå anden sten,
medmindre jeres korrupte demokadavre er klemt midt imellem som en burger.

I holdningsbefængte og dog holdningsløse halvhjerner, i dag siger jeg til jer:
Herrens vrede med langt skæg og tordenkiler er gået lidt af mode,
men I skal rammes af noget, der er endnu værre, folkets dom, uhadada!

Og tro ikke, at regnskabets time IKKE kan gøres op i kroner og ører,
tabt arbejdsfortjeneste og manglende livsløn og tro heller ikke, at det stopper der.

I højrøvede hugorme og havtasker, så klap dog gællerne i, mens jeg står her og siger:
I er set og hørt og læst og forstået, I står i eget lort til halsen med bukserne nede,
hvilket må betyde, at bukserne befinder sig et mindre pænt stykke under overfladen.

Og mens vi taler om regnskabets time, så vil jeg tro, at de renovationsudgifter, som det dømmende folk kommer til at udskrive til JER, vil være anseelige.

I hulkindede, hønserøvede hyklere, så få dog voksen ud af ørehullerne når jeg spør:
Hvor længe skal vi finde os i levebrødsludere og lådne lakejer som jer,
der tager jeg livslang betaling med efterfølgende helpension for at udføre ordrer fra et ikke nærmere defineret skyggekabinet af interessenter, som I ikke engang selv har mødt andet end glimtvis, hvis I var så heldige at få lov til at hænge ud i deres lounge en dag?

I hjernedøde, hængepartiske hologaster – og lad være med at spørge, hvad det betød, men det lå lige til højre hugtand – det var bare det, jeg ville sige og spørge om,
og hvis I troede, at jeg troede, at I fattede en pind af det hele, så må I tro om igen.

Demokratismen er en stor gul and med nathue og krykker iført gasmaske,
så demokrabater og demoner kan klare stanken af svovl og sig selv.

Efterlysning: folkestyre, ikke at forveksle med pøbelvælde eller folkeforstyrring.

 

Med lidt mundheld går det nok

Læg hovedet i blød, tag hånd om sagen, få fod på tingene.
Det siges, at ti fugle på taget er bedre end ti tommelfingre,
og at én svale ikke får nogen ko på isen.

Jeg forslog som en skrædder i helvede.
Hvad skulle jeg i øvrigt dér, sy bukser til de nedslængte sjæle?
hvilket i så fald skulle være af en særlig form for asbest.

Det var på tide, at tage skeen i den anden hånd og benene på nakken.
Min lærer i sydindisk Astanga Yoga mente, at det var for tidligt,
og at jeg skulle starte med at kysse min storetå uden ske i hånden.

Jeg var ikke ved mine fulde fem længere.
For de fem fulderikker, der faldt for- og baglæns efter festen forleden,
vil jeg ikke være ved foreløbig.

Er det bedre at skære ind til benet end at gøre sig ud til bens?
Det kommer an på, hvor meget ben, du har i næsen,
og hvor meget rent benmel, der er tilbage i posen.

Jeg tog bladet fra munden og skuede hårene på hunden.
Jeg hev ålen gennem nåleøjet glat som en kamel
– der var brug for lid smørelse, selvom jeg ikke er født med en sølvske i røven.

Der kom et føl på tværs og rotter på loftet.
Det første blev foræret væk til hestens fødselsdag,
og de andre fik en gang risengrød med blå kanel.

Jeg stillede træskoene og tog billetten efter den sidste nadver.
Et skud for boven, som man råber i skoven,
og da det regnede i tove, kravlede jeg op af dem og kom i den syvende himmel

 

Hjernevaskeriet

Velkommen til Hjernevask Generation 3.0. Efter at have placeret dit betalingskort, sæt dig trygt tilrette i boksen. Efter at have valgt program vil hjelmen glide på plads af sig selv og processen begynde.

Du har nu mulighed for at vælge det program, der passer til dig.

I kategori A finder du politisk-ideologisk kulørt vask. Du kan vælge mellem klassisk blå og ren rød og nuancerne blåsort (blågrøn (envy), grågrønrød (radikal), lyserød (blød fascisme), skrigrød (genocide) og rødlilla (kusseliberalist) og rødsort (antifa).

Uanset præference og valg vil du med garanti aldrig siden være i stand til at udtrykke en politisk ukorrekt, selvstændig og original tanke og bagefter have fuldstændig styr på, hvem der er de rigtige og de forkerte, da det er alle dem, der har valgt en anden farvenuance.

I kategori B finder du pseudofilosofi-programmet med mulighed for at tilsætte genmodificeret religiøst skyllemiddel. Du kan vælge med en hel række over- og underkategorier indenfor kulturmarxisme, socialdarwinisme, newage-spiritualisme, nihilistisk materialisme, filosofisme og videnskapisme.

I kategori C finder du vores særdeles populære vaskeprogrammer, hvor der er mulighed for at vælge en overdosis Hollywood, Facebook, Twitter og Instagram, en medium-dosering mainstream-TV (det er rigeligt), eller lynprogrammet, hvor downloader og installerer en pædofilramt pop- eller Hollywood-stjernes hjerne, hvilket garanterer, at du som genfødt zombie aldrig kommer til at tænke en sund tanke igen og herefter vil være i stand til uden besvær at indgå i alle de uforpligtende og smertebehandlede sammenhænge, der i fremtiden vil være tilgængelige for dig og andre mennesker.

Du har nu valgt program. Luk øjnene, programmet er med garanti smertefrit, og din hjerne vil efterfølgende være renset for alle skrupler, kvababbelser, bekymringer, og din samvittighed vil være ren, uanset hvor meget lort du har i lommen.

 

Løvfald

Bladene falder fra grenene.
De sidste hindbær falder fra deres kviste.
Æblerne falder fra deres stilke – afhængig af sort og beskaffenhed.
Det er tid til at falde. De kalder det for fall.

Det siges, at Mennesket faldt, og at en Engel faldt fra Himlen.
De kalder dem for Adam og Lucifer, atomet og lysbringeren?

Æblet falder blødt i græsset, hvis det er langt nok.
Æblet gennemskåret fortæller en hemmelighed.
Æblet var forbudt viden at spise for mennesket.
Et æble om dagen holder doktoren på bagen.
Et æble falder sjældent langt fra stammen.

Et sygt træ kan ikke bære en sund frugt.
Kun en morbid kult ser løvfaldet som en død.
Kun en perverteret eskatologi taler om den store høst.
Kun en forfejlet fysik påstår, at entropisk varmedød er Universets bestemmelse.

En ækvatorianer vil ikke kunne forstå dette.
Siddende i vendepunktet for året i stedsegrøn sommer.
En beboer på Hawaii vil spille ubekymret ukulelemusik hele året.
En arktisk beboer forstår det næsten heller ikke.

Ikke så snart har de lavstammede gevækster sat bladvækskt,
før de er tvunget af nordøstenvinden til at smide dem igen.

Løvfaldet er livet, der genskaber sig selv af egen frugt med egen gødning.
Det har ikke brug for NPK, DDT, GMO, traktose eller monokultivering.
Den store biokemiske organisme er ingen maskine, for den ved det selv.

 

Munden for fuld

Jeg tager for en sikkerheds skyld munden for fuld,
hvis jeg ikke gør det, er der ikke noget at spytte ud af.

Jeg smører for en ordens skyld tykt på,
hvis ikke jeg gør det, er der ikke noget at tynde ud af.

Jeg lægger for en vindings skyld an til det lange kast,
hvis ikke jeg gør det, er der ikke mulighed for at trække i land.

Jeg slår for rigelighedens skyld et for stort brød op,
hvis jeg ikke gør det, er der ikke krummer i bagværket.

Jeg kører for et syns skyld med det lange lys tændt,
hvis ikke jeg gør det, vil jeg ikke kunne se det store billede.

Jeg taler for et øjebliks skyld, før jeg har tænkt færdigt,
hvis ikke jeg gør det, vil øjeblikket lukke sig, og intet vil blive sagt.

Jeg stikker i nyfigenhedens navn næsen for langt frem,
hvis ikke jeg gør det, kommer jeg aldrig under vejrs med virkeligheden.

Jeg går for ulejlighedens skyld ud af en streng,
hvis ikke jeg gør det, vil jeg aldrig opdage, hvad der ligger for enden af regnbuen.

Jeg kører for forståelsens skyld på umagens overdrev,
hvis ikke jeg gør det, kommer jeg til at køre i ring på magelighedens motorvej.

Jeg stikker for himlens skyld ikke fingrene i jorden, før jeg går i vandet,
hvis jeg gør det, kommer jeg aldrig ud, hvor jeg ikke kan bunde.

 

 

Kategori: Poema

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *