Der er noget i klemme.

Kategori: HistoricaPolitica

5 Comments

lars myhre · 04/05/2019 at 11:54

Det er mediet, særlig TV, som skaber den person som masserne går ned og stemmer på, altså er det mediet som har magten vedr. hvem som modtager stemmer, og alligevel tror mange fejlagtigt at de lever i et demokrati, det gør de ikke, de lever i en af mediet styret verden og det er det modsatte af demokrati, med andre ord, der findes ikke demokrati i noget land af i dag.

    marcohanuman · 04/05/2019 at 21:38

    Tak for din kommentar

omar ingerslev · 14/05/2019 at 22:09

For mig at se er problemet mere strukturelt end ideologisk. Centraliseret ledelse i kæmpeenheder med millioner eller milliarder af mennesker skaber ektrem korruption – decentraliseret og lokaliseret ledelse skaber lokal, altså mindre ekstrem, korruption. Centraliserede enheder skaber krige og genocide – lokaliserede skaber nepotisme, bandekriminalitet og nabostridigheder. Står valget mellem krige og nabostridigheder, så foretrækker jeg det sidste ( selvom jeg afskyer alle former for aggression ).
Man kan diskutere det oprindelige græske demokrati, som udelukkede kvinder, slaver og “barbarer”, men der er måske alligevel noget at lære af det historiske græske demokrati : pga befolkningspsredningen, jævn fordelt på ca 6000 øer, opnåede denne styreform en overskuelig størrelse på ca 800 medl pr bystat, hvorved man opnåede en “gennemskuelighed”, hvor det var relativt let hvis nogen forsøgte at “kuppe” sig igennem – altså et eksempel på min antagelse, at der er en banal sammenhæng mellem samfunds størrelse og muligheden for at komme til orde.
Denne antagelse giver dermed plads til at rumme det menneskelige perspektiv ved forskelige styreformer, hvor det er et fælles træk for de fleste at de kan forfalde til at dyrke egenintersser, eller miste overblikket og øjet for helhedens bedste – hvilket får mere frit og ukontrollabelt løb i store centrale sammenhæng, men begrænses naturligt i mindre lokale sammenhæng – heri ligger der en form for social kontrol. For den sociale kontrol gælder dog noget tilsvarende, den er ude af kontrol i store centrale sammenhæng, men påkalder sig selv opmærksomhed i mindre lokale sammenhæng, hvis den søger mod ekstremum.

omar ingerslev · 14/05/2019 at 22:53

Efter at have været vidne til politiske eksperimenter for massepopulationer igennem de seneste århundreder, spørger jeg mig selv hvad der er opnået : den politiske ustabilitet har aldrig været højere, antallet af krige og døde ligeså. Det er fristende at foreslå følgende : hvad med at afskaffe alle de fiktioner og ideologier vi har været hjemsøgt af og lade folk passe sig selv og organisere sig i mindre naturlige enheder.
Når jeg ser på det udbredte system i verden idag bemærker jeg flg : hvis endelig nogen har succes, arbejder og kæmper sig igennem, og bringer sig selv i nogenlunde besiddelse af frihed og ressourcer til at sætte sin egen dagsorden for sit liv – så sker der ofte flg : vedkommende succes køber et stykke natur, så vidt muligt uberørt, hvor man dernæst anstrenger sig til det yderste for at holde alle andre ude, gerne med mure, bevæbnede vagter. Så det højeste ideal, selv for vore samfund idag, er at mødes/forenes med det oprindelige – så al den møje og besvær for at gå den længst mulige omvej – for blot at ende ved det oprindelige udgangspunkt – sådan som det oprindeligt var, det som var for alle, i sindrigt indrettede og afprøvede samfundsstrukturer af langt højere kompleksitet end de menneskeskabte, det som vists sig stabilt, holdbart og bæredygtigt efter at have været afprøvet igennem årtusinder eller årmillioner. Den næste fejlslutning : at sådan skulle det for altid være, stabilt og uforanderligt – i en natur som samtidig er så voldsom, og dynamisk foranderlig. Ved at operere i små selvorganiserede samfund ville menneskene netop kunne møde disse naturgivne forandring – istedet for som idag at være ved at falde over sine egne ben i en selvsuggererende form for massepsykose, under helt igennem ureflekterede og virkelighedsforstyrrede forestillinger som : “ klimaet må ikke ændre sig “ – selvom det er det eneste sikre vi ved igennem observationer af flere hundrede millioner års udviklingshistorie på planeten, gennem geologi, palæontologi, palæo- og astro-klimatologi, gennem observationer fra indlandsisen på Grønland i ca 250 000 år og gennem Vostok-gletcheren på Sydpolen i ca 400 000 år.
Ligheden mellem vor tids reaktion på klimaændringer ( upåagtet af hvilke grunde disse beror på ) og middelalderens angstunivers om skærsilden, afladsbrevene og hekse på bålet er så tyk, at man må have glemt alt fra ca 5 klasse og frem hvis man ikke kan se det.

Mennesket : et dyr, der vaklende står på 2 ben, og har glemt hvad det selv oprindeligt vidste.

Det er hårdt at høre på de fleste mennesker i vor samtid, som ikke engang samler den evidensbaserede viden op som allerede findes, man giver efter for følelsesmæssige udbrud som beror på vrangforestillinger.

    marcohanuman · 16/05/2019 at 19:10

    Heftig kommentar – gode pointer – tak for det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *