Dæmonernes brønd

Da Jamal efter en lang og trættende dagsmarch og efter mørkets frembrud ankommer til brønden, hører han en pivende lyd dernede fra. Han tænder sin olielampe og lyser derned. I bunden står der to bæster i vand til lårene og kigger op på ham.

Hvem er I, og hvad laver I der?

Vi … holder lige en pause, inden vi kommer op, vi skulle lige til at …

Pausen er forbi!

Jamal fjerner sig fra kanten og lægger sin rejsesæk hen under palmerne. Han hører bæsterne snerre dernede … hvorfor skulle du også … holde din kæft … snerre-snerre.

Så bliver der tavst et par sekunder. Mester, er du der stadig?

Han går hen til kanten. Bliver det til noget?

Jojo, vi er sådan set i fuld gang. Men vi tænkte på om … altså, måske vi godt kunne bruge en håndsrækning.

Hvad er I for nogen, og hvad er grunden til at jeg skal hjælpe sådan nogen som jer? I ligner jo noget, der er løgn!

Du må love ikke at lægge os det til last.
Vi er bare et par dæmoner, og vi kan ikke rigtig gøre for det.

Javel ja, det var så svar på den ene del af spørgsmålet.

Nåja, vi er farlige dæmoner, vi kan adskillige tricks og forbandelser … ok, jeg kan godt høre det selv, jeg mente adskillige mirakuløse frembringelser.

Det var stadig kun svar på den ene del af spørgsmålet, og nu skal jeg også have svar på, hvordan ved Profetens skæg I er havnet der?

Tilgiv Mester, det var ikke for at tale udenom … hvad var det lige spørgsmålet var?

Ja, nu ved jeg ikke, hvor litterært velbevandrede sådan nogen som jer er, men jeg tror, vi er ude i noget med at opfylde tre ønsker. Ringer der en klokke?
Vi prøver lige igen: Giv mig en RIGTIG god grund til, at jeg skal hjælpe sådan noget bundfald som jer op.

Jamen, selvfølgelig, jeg får lige et lyst indfald. Hjælp os op, og vi vil opfylde tre ønsker for dig 🙂 Altså, small-medium-size, ikke noget med sække med guld, paladser og eget harem, det er vi alt for udmattede til.

Jeg er overhovedet ikke interesseret i den slags. Jeg skal bare have et par nye sandaler, et hæderligt måltid og et æsel at ride på. Og svar på den sidste del af spørgsmålet: hvordan bærer sådan nogle vældig dygtige og tilmed farlige dæmoner sig ad med at havne i en brønd, som de ikke selv kan finde ud af at kravle ud af? Den tager vi bagefter, for nu orker jeg ikke mere palaver.

Jamal sænker rebet med krogen ned og hiver bæsterne op én ad gangen. Den sidste får besked om at fylde hans lædersæk op med vand.

Det ene af de to bæster ser en anelse henkogt ud, så den anden tager ordet.

Mester, tillad mig at præsentere os. Jeg er Isfilul, og min kompagnon med den dårlige fod er Elgazer. Vi har været så uheldige at komme til at fornærme den Store Troldmand, og så smed han os ned i brønden, med en forbandelse oveni, så vi ikke selv kunne kravle ud … selv.

Jamal åbner for lædersækken for at tage en slurk vand.

Fy for den lede ørkenræv – d’Herrer kan åbenbart ikke kende forskel på en brønd og et pissoire. Så medmindre I som en prut fra en kamel får opfyldt de tre ønsker, så går vi over til udøvelsen af vold.

For at understrege pointen griber han om sin vandrestav og planter dens knortede hoved i sandet en fingerbredde fra talsmandens højre fod.
Sagde du, at din kompagnon havde forstuvet sin fod?

Mester-Mester, jeg arbejder allerede på dit første ønske, forstyr mig ikke.

KAPOOF !!
Et par sandaler, ikke imponerende,
kvalitet second hand, men dog et par sandaler.

Den farlige dæmon Isfilul ligger udmattet i sandet, som om den lige har pisset på et elektrisk hegn, der først bliver opfundet senere i verdenshistorien, mens den uden tvivl ligeså farlige, men hidtil mundlamme fætter Elgazer springer op og udbryder:

Hvad-gjorde-du-hvad-gjorde-du!? – jeg ku mærke det helt ned i min dårlige fod.
Det er et mirakel, jeg kan gå!

D’Herrer, lad os nu ikke blive for eksalterede, der er to ønsker endnu, og jeg har ikke hele natten.

KAPOOF !!
Et par tørre fladbrød, en krukke med sur vin
og en skålfuld dadler et år efter sidste salgsdato.

Den henfaldne, men genopladelige dæmon Isfilul er genopstanden og udbryder:

Hvad er det for noget hakkelse!? Du ku’ ha’ ventet på mig – ahr, nu er stodderen skvattet om, man kan da ikke vende ryggen til et sekund! Hvad var det sidste ønske, nåjo, et transportsystem med ører. Her skal du så lige vide, at vi normalt er to om at manifestere organisk liv, men siden du har lidt travlt, vil jeg gøre en undtagelse.

Gnnn, Gnnn …

Undskyld, er du ved at skide i bukserne?

Gnnn….ahr-så-ti-dog-stille, jeg prøver at koncentrere al min magi på det her.

KAPOOF !!
Et noget mølædt æsel
men ingen Isfilul.

Elgazer er vågnet op.

Din rektangulære idiot, hvad har du gjort ved dig selv, det snakkede vi jo om forleden, man skal aldrig lave dyr uden en back-up! Hvad vil du have, jeg skal gøre nu?

Jamal har i mellemtiden smidt sin sæk og sig selv op på ryggen af mølædtheden.

Vi har ingen mellemregninger. Du kan samle idioten, kræet, kammeraten op ved oasen på den anden side af bjerget ved solopgang. Et godt råd: undgå at fornærme troldmænd, lad være med at pisse i brønden, og tjek manualen om æsel-magi, inden I går i implementeringsfasen.

Salem Aleikum

Kategori: Novelle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *