Essay,  Philosophia,  Poema

Civilisationsstaten – globalismens værste mareridt

Der foregår en krig i disse tider. Vi kan godt kalde det for en verdenskrig.
Dens opponenter, dens spillere er det etablerede magtimperium mod dets undersåtter.
Bag tidens løbende og skiftende konflikter gemmer sig denne uundgåelige konfrontation.
Vi kan kun forstå dette spil, The Great Game ved at træde et skridt tilbage og finde et udsigtspunkt. Det betyder enten en afhandling af uspiselig størrelse eller en forenkling.

Lad os vælge den sidste.

Imperiet

Det etablerede magtimperium er det interessentskab af magtspillere, der gennem århundreder har ædt sig ind i de menneskelige samfund. De er som parasitter, der lever i-og-af den store krop, der er de menneskelige samfund. Som alle parasitter dikterer de kroppen på værtsdyret, hvilke begær den har, og hvad den skal gøre, for at tilfredsstille dem. Kroppen ved ikke selv, hvor impulserne og begæret kommer fra, den handler bare på dem.

Magtimperiet består i realiten af en meget lille gruppe af individer, der via deres etablerede institutioner og magtstrukturer = etablissement og deres mafioso-netværk har sat sig på den store krop. Corpo-ration = rationering af kroppen. De er bestyrere af denne krop, og de håndterer og fordeler dens væsen = manage-ment. De regerer dens mentale adfærd = govern-ment

Imperiets metoder til regering er stok/pisk, gulerod/forførelse og bussemænd/fugleskræmsler, som vi skal blive bange for. Terror er Imperiets mellemnavn. Manipulation er dets efternavn. Løgn er dets fornavn.

Imperiet sælger deres metodik som opdragelse af de befolkninger, som det bekymrer sig for. De kalder det udadtil fine ord som socialisering, holdningspåvirkning, meningsformidling, overtalelse og indadtil mindre charmerende ord som crowd management, nudging, den ædle løgn (de kan jo ikke håndtere sandheden). Observatører uden noget i klemme kalder det bare demagogi, manipulation, statskup eller masseformation/massehypnose. Eller bare svindel og humbug.

Imperiets grundideologi er:

  • globalisme
  • socialisme
  • teknokrati
  • fascisme
  • internationalisme
  • transhumanisme
  • totalitarisme
  • eugenik

Imperiets ideologiske projekter er:

  • build-back-better
  • det globale reset
  • flydende krig (G4W)
  • responsibility to protect (læs: retten til at intervenere)
  • regimeforandringer
  • terror … der som regel kaldes for terrorbekæmpelse
  • retfærdiggørelse ved henvisning til offerrolle

Imperiets institutioner har mange ansigter:

  • NATO, CIA, WTO, WEF, IMF, BIS, ECB, FN …
    De gemmer sig bag bogstaver.

Enten var bogstavinstitutionerne deres institutioner fra starten af, eller også occuperede/infiltrerede de dem undervejs. Fælles for dem er, at deres programmer udadtil er fine ord på glittet papir, mens de indadtil ikke tåler dagens lys.

Civilisationsstaten

Civilisationerne og kulturerne er ikke Imperiet. Vi forveksler det gerne, da Imperiet i så høj grad har parasitteret civilisationerne og kulturerne og sat sig på deres flæsk. Vi identificerer dem med deres nuværende eller daværende beherskere, men en kultur og en civilisation er et langt dybere fænomen end dens midlertidige herskerklasse. 

Og herskerklassen ved det godt. Det irriterer dem ad helvede til! De ønsker at beherske DET HELE, men det er her, der bliver svært for dem. Det er her, der går galt.

Kulturen/civilisationen er traditionel. Traditionen = videreførelsen er den styrke, som levet liv og erfaring viderebragt fra generation til generation har skabt. Hver generation behøver ikke at starte forfra som Noas sønner efter Syndfloden, som de overlevende efter et skibbrud eller som en stakkel med hukommelsestab. Mennesket i kulturen er ikke bare en klump umælende kød, hvis formål er kødklumpens overlevelse, indtil den falder fra hinanden. Enhver kultur ærer sine forgængere og betænker sine efterkommere.

Kulturen/civilisationen er religiøs i ordets egentlige betydning. Derfor er alle ægte nationale forfatninger baseret på, at borgernes rettigheder er gud-givne, de er aprioriske = de er der fra starten af og vil altid være der. De er ikke afhængige af en eller anden tidslig herskers lune og begær, det er ikke tidens magthavere, der allernådigst i et anfald af gavmildhed giver dig dine rettigheder som borger, det er den Højeste Magt. Af samme grund er det kun Naturens Lov, du står til ansvar overfor og ikke tidens herskeres lunefulde og bekvemmelige love. 

Naturens lov er enkel og forståelig: Du kan gøre hvad du vil, så længe du ikke gøre skade på den verden, du lever i og dens levende væsener. Herskernes love er komplicerede, tvetydige, ustabile og afspejler kun en tidslig bekvemmelighed, der tjener deres formål på kort sigt.

Naturens lov forudsætter en samvittighed.
Herskernes love forudsætter, at folk er samvittighedsløse.

Kulturen/civilisationen har alt, hvad den har brug for. Den er selvforsynende.
Der er tænkt på alt, for dens indbyggere kan tilsammen ALT.
Dette indbefatter ikke disrespekt for andre kulturer, tværtimod.
KUN en kultur, der kender sit eget værd, er i stand til at forstå og værdsætte en anden kultur.

Herskernes pseudokultur er et samfund, hvor alle er afhængig af Staten, hvadenten den er global eller lokal. Hvilket er ét fedt for herskerne, der fra deres tårn i skyen ser alle nationer som delstater regeret af deres guvernører. Derfor er Imperiet misundelig på alle der trives uden at underkaste sig. Og glemte vi at nævne, at Folkemord er Imperiets andet mellemnavn.

Antiglobalismen

Vi befinder os lige nu i tider, hvor vinden vender. 
Imperiet er i sin slutfase. Vi kan også sige: i sin dødskamp.
Det bekæmper i virkeligheden ingen andre end: sig selv.
Det gør det også svært at skelne mellem Imperiet og Imperiets fjender,
for det er i fuld selvdestruktion.

Da Imperiet ikke er menneskehedens Store Velgører men dens Store Fjende,
så må det bedste råd til menneskeheden være (Sun Tsu, Krigens Kunst):
Lad være med at forstyrre en fjende, der er i færd med at ødelægge sig selv.

Hvilket ikke betyder, at vi ikke bør sparke til det, mens det er i færd med at lægge sig selv ned.
Det betyder, at vi ikke kan bekæmpe det frontalt. 
Vi kan gøre alt muligt sidelæns og baglæns, hvor det ikke forventer bekæmpelse.

Imperiet troede for nyligt, at der var grønt lys for at starte WW3 version varm
Det bestod i reboot af Den Kolde Krig ift. Rusland i Ukraine.

NATO, Imperiets fascistiske lejehær, søger lige nu at udvide sig selv med Sverige og Finland. Ligesom de ekspanderede mod øst efter Murens Fald i den tidligere Østblok. Ukraine og en serie lande i den tidligere Sovjetunion var de næste. De sked højt og flot på alle de aftaler, de indgik ved Murens fald. Men deres store afhængighedspartner i Nærorienten, Tyrkiet har nedlagt veto. Tyrkiet har selvfølgelig sine egne motiver, og i dette tilfælde er det, at Sverige og Finland har valgt aktivt at støtte PKK, den kurdiske modstandsbevægelse, som tyrkerne har udnævnt til terrorister. Russerne har også sagt, at de lukker for al gas til Finland natten over, hvis de indlemmer sig selv i NATO.

Bag denne modstand mod USA = Imperiets hovedkontor, gemmer sig en større historie. Det er civilisationsstatens genkomst. De store kulturer i verden har fået nok af Det Britiske Imperium og dets metastaser = USA og de angelsaksiske vedhæng Canada, Australien, New Zealand. Det gælder Kina, Rusland, Indien, Iran og nu også Tyrkiet. Og hvis det gælder så store lande/kulturer/civilisationer, så gælder det samtidigt en seriøs bunke af mindre lande, der igennem århundreder har lidt under Imperiets bedrageriske overfald. Listen bliver lang, for vi taler om 100+ lande. Japan gør det diskret. Taiwan har hele tiden gjort det – selvom vi ikke må kalde det for et land, men det er de ligeglade med. Pakistan rører på sig. Sydamerika rykker, mens opmærksomheden er andetsteds. De afrikanske lande så, at en stribe af deres statsledere blev myrdet under corona-aktionen, fordi de ikke bare dukkede nakken. Europæerne er duknakkede på regeringsniveau men der rører sig noget andet på gulvplan og i folkemunde, hvilket vi så under Operation Lockdown, som mange mennesker worldwide har identificeret som endnu et perfidt tiltag foranstaltet af Imperiet.

Disse lande, der repræsenterer en overvældende majoritet af verdensbefolkningen, er lige nu i færd med at afkoble sig den globalistiske verdensorden. De bygger lige nu en orthosfære. = deres egen verden med egne regler og begrænsninger/udvidelser ifølge deres egne behov. De skaber deres egen parallel-økonomi, parallel-valuta, parallel-pengeoverførsels-system, parallel-sikkerhedspolitik, parallel-handelsregioner med parallel-handelsaftaler, parallel-internet-struktur. De skaber deres egen parallelle telekommunikation, satelit-system, underholdning, sportsligaer, rumteknologi, osv..

Det seneste tiltag fra Tyrkiet, der har vetoet disse to potentielt nye medlemslande, viser, at Tyrkiet ser sig selv som en del af denne anti-globalistiske bevægelse. Vi kan mene alt muligt om et Tyrkiet, der vender tilbage til et Khalifat, men vi må bare konstatere, at civilisationsstaten er globalismens værste mareridt.

Det værste mareridt

Det værste mareridt for globalisterne er den stigende tilbagevenden til traditionelle værdier.
Tænk på Den Russiske Revolution, og hvordan den var et frontalt angreb, et massemord på traditionalisme og russisk kultur. Ruslands blev testområdet for dette socialpolitiske eksperiment:
Kan man myrde en hel nations historie, dens traditioner, dens kultur, dens økonomi og dens folkelige trivsel?
Det kunne man i 70 år. 105 år senere kommer så tilbageslaget. Traditionalismen tager til genmæle. Man kan sige, at det er hævnens time, men det skal ikke forstås sådan, at de hader os derude i udkantsverden. De har bare fået nok af globalisterne, for de genkender dem som gammel-imperialisterne i nyt jakkesæt. Man kan heller ikke sige, at de foragter vores kultur, men de ser, at den plastikkultur, som de er blevet påduttet, heller ikke er vores kultur.

Vi begynder selv i Vesten at få forstoppelse af Vestens pseudokultur. Det er meget svært at være ægte stolt af plastik. Kultur er det, der gror og ikke et stykke natur, der bliver jævnet med jorden og asfalteret. Kulturen er den menneskelige forlængelse af naturen.

Hvad var det, Gandhi sagde, da han blev spurgt om, hvad han syntes om den vestlige civilisation?
Det synes jeg lyder som en god ide.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.