Cultura,  Economica,  Essay,  Historica,  Philosophia,  Politica,  Psychologia

Bedragets tidsalder

Undertitel: Bedragets tidsalder er slut

Jeg fik spørgsmålet på en 1. april: 

Hvad tænker du om at alt det med Rusland og Putin lige nu?
Hvad er det, vi skal være bange for?

Spørgeren stillede sig reelt spørgende, hvor mange snarere ville søge bekræftelse og indbygge en fiskesnøre i spørgsmålet i stil med: Ham dér Putin, han er da vist … er han ikke? Hvorefter man så skal sige: Jo det er han da, lille skat, jeg siger det samme som dig. Og husk, der handler ikke om at mene, det handler om at sige, AT man mener, og så er man med i selskabet. Du kan overvære dette lille fedtede ritual overalt for tiden. Du kan deltage i det, og du kan også lade være.

Jeg svarede, så godt jeg kunne og forhåbentlig med samme ærlighed:

Det, jeg kan være virkeligt bange for, er så dumme og indbildske folk er blevet, og at de tror, at medierne og magtudøverne i krigstid har tænkt at fortælle dem sandheden, og at de trygt kan copy-paste det, der kommer ud af fladskærmen og derefter oven i købet hævde, at de har en mening om verden. Desværre er egentlig meningsdannelse for tiden ‘en by i Rusland’, mens præfabrikeret menings-download har glade dage..

Det værste er næsten ikke engang den ublu krigspropaganda, men at så mange er mere end villig til at være klangbund for den og, hvilket er det allerværste, dermed pådrager sig et civilt medansvar for den eskalering, der kun kan finde sted, når tilstrækkelig mange ukritisk vælger eftersnakkeriet og medløberiet.

De fleste danskere aner ikke engang, hvor Ukraine ligger, selvom det kun er 1000 km herfra. Og de har absolut ingen anelse om landets historie blot i nyere tid. De har fået at vide, at de onde russere og deres onde præsident bare har overfaldet et stakkels uskyldigt regime, og at landets præsident er en modig mand, der oprigtigt bekymrer sig om sit folk og vil forsvare dem med de onde.
ALT i disse udsagn er totalt forløjet!

Det store selvskadeprojekt

Vesten er imidlertid ved at anskaffe sig et sæt røde ører for tiden. Det er så småt og lige lovligt sent begyndt at dæmre for visse politikere og medier, at de endnu engang bliver taget ved næsen af amerikanerne, mens vi sov i timen og dukkede nakken. Ukrainekonflikten er det store selvskadeprojekt. Russerne tager enten overhovedet ikke eller blot midlertidigt skade af sanktionerne, de bliver bare stærkere og mere uafhængige. De har for længst set det komme. Det samme gør deres store samarbejdspartnere Kina, Indien, Iran og en lang stribe andre lande i periferien af Rusland og andre steder i verden, der holder lav profil. De har set, hvad amerikanerne gør ved de lande og de folk, der sætter sig op imod dem. 

Europæerne tager til gengæld dyb skade. Og amerikanerne selv. Vesten har forregnet sig denne gang. De er så vant til, at de kan trække udkantsverden rundt i manegen. Men udkantsverden har i mellemtiden dannet stærke alliancer. De har derudover skabt deres egne systemer for handel, finansiering og pengeoverførsel. Vesten har indefrosset – læs: stjålet – russiske bankkonti. De kalder det sanktioner, selvom det er tyveri. Russerne kan nu sige, at Vesten ikke længere er en troværdig handelspartner, og at de derefter vil forlange, at alt bliver afregnet i rubler og ikke dollars. 40% af Europas gasforsyning kommer fra Rusland og kan ikke erstattes natten over. Det vil tage mange år. En stor del af hvedeforsyning til Europa kommer stadig fra Ukraine, verdens bedste landbrugsjord.

Amerikanerne har skudt sig selv i begge fødder på én gang. De mister nu fordelen ved at køre alt indover dollaren, petrodollaren som den helt store malkeko, der blev etableret dengang under oliekrisen i 70’erne. Det kan allerede aflæses direkte på valutapriserne. Amerikanerne har ødelagt deres egen olieindustri og er stadig dybt afhængige af russisk olie. Biden-slænget for nyligt har tigget Venezuela om at måtte købe olie men er blevet afvist. OK, hvor godt har USA behandlet Venezuela i årtier? Saudiarabien og andre golfstater har nægtet af reagere på henvendelse fra Biden-administration – de tog simpelthen ikke telefonen. Saudiarabien har valgt at handle med kineserne i stedet – og ikke i dollars men yuan (yen). Iran er fuld af olie og handler selvfølgelig ikke med amerikanerne. Amerikanerne bombede først den irakiske og dernæst den libyske olieproduktion, og nu kan de ikke få olie og benzin til eget forbrug. Amerikansk udenrigs- og handelspolitik er helt til grin.

Det er karmas lov i storpolitik. Først behandler USA verdens lande som lort i et par menneskealdre, og nu rammes de af nemesis, når de mishandlede lande ikke vil samarbejde længere. Det viser måske også, at de mishandlede lande – og de nævnte er kun toppen af isbjerget – har vejret morgenluft og set et USA i dybt forfald under en tydeligvis fake regering. Biden vandt jo ikke engang valget i 2020, det var verdenshistoriens største stykke valgsvindel, og statsledere i det meste af verden verden ved det. De har bare ikke turdet sige det højt.

Syrienkrigen handlede om at sabotere olieledningen fra Iran gennem Irak og Syrien. Ukrainekrigen handler blandt andet snavs om at forhindre North Stream-ledningen via Østersøen. Verden trænger mere end nogensinde til et tigerspring i energiteknologi. Den findes allerede og er fuldt funktionsdygtig, men vi må ikke lære den at kende, for så er det slut med krig, mangelvare og elendighed.

Geopolitisk kunstigt åndedræt

Hvad tænker vi mere om Putin og Rusland? Vi tænker måske, at NATO er so-last-millennium, og at det eneste, der kan holde liv i den hulkindede Atlantpagt, der burde være nedlagt for 30 år siden, er at genstarte Den Kolde Krig. Uden klichéen russerne kommer, intet NATO. Man kan ikke forsvare at have en ikke-angrebspagt, hvis man ikke bliver angrebet. Da ulven-kommer aldrig kom i Den Kolde Krig, var der desperat brug for en ulv, der omsider kom. Så da Sovjetstaten lukkede ned, begyndte NATO sine provokationer af Rusland ved at rykke sine tropper og missiler frem mod Rusland. Det er allerede nøje beskrevet i tilgængelige strategiske afhandlinger, at Rusland på et tidspunkt ville  blive nødt til at reagere. Det gjorde de så efter tålmodigt i 30 år at have fundet sig i provokationer. Vesten har vidst det hele vejen igennem, hvilket betyder, at Vesten har ønsket Ukrainekonflikten.

Hvad tænker vi om, at det nu bliver indrømmet, at amerikanerne har etableret dusinvis af BioLabs i Ukraine, der producerer biogift og masseødelæggelsesvåben? Vi tænker vistnok, at de ikke kunne gøre i deres eget land uden at udsætte deres egen befolkning for overhængende fare, men så kunne de da bare gøre det i et forarmet, dysfunktionelt land klods op af den russiske grænse, som de kontrollerede vha fascistgrupper og korrupte politikere som Zelinsky. 

Fascistgrupper sagde du, hvor har vi hørt om det før? Nåjo, Operation Gladio, hvor NATO brugte italienske fascister til at kidnappe premierminstre og terrorbombe civilister på banegårde. Det er ikke gået op for verdensopinionen endnu, at CIA og NATO er to af de førende terrororganisationer i verden, og at det er disse og lignende organisationer der skaber terror i verden og ikke nogle tilfældige turbanklædte terrorister i Mellemøsten eller Afghanistan, der helt spontant kommer op med ideen, for de står bare på lønningslisten.

Aprilsnar og bedrageriets tidslalder

Den store fjende mod menneskeheden er – udover den store fjende – menneskehedens egen indbygget-indpiskede-indoktrinerede dumhed. I skrivende stund er det stadig 1. april 2022. En mere ellere mindre grov spøg, der som regel bliver trukket i land med et smøret grin, burde egentlig være den årlige påmindelse om, hvor lette vi er at binde en skrøne på ærmet, bare den minder tilstrækkeligt om noget, der kunne være et stykke sensationel virkelighed. For tiden burde den være den daglige påmindelse, for vi lever i selve bedragets tidslalder.

Hvad tænker vi om, at Ukraine og Putin med et knips fra en finger fjernede covid fra fokus. Hokus-pokus, den forsvandt lige pludselig. Vi tænker muligvis, at den var kørt så langt ud, der var så mange, der havde lagt ansigtet i i furede folder om, at vi alle skulle dø, hvis ikke … der var så meget politiker- og medie-prestige på spil, og disse trækker som bekendt ALDRIG i land, når de har kvajet sig, svindlet, løjet, fejlet, forgrebet sig. De smører mere løgn ovenpå, og muligvis forsvinder de ud af bagdøren uden at rydde op. De løber fra ansvaret og regningen, og de kan ikke tåle at tabe ansigt, for ALT i deres verden handler om at holde masken til slet spil. 

Så ligesom NATO havde de også brug for en sag, der kunne aflede opmærksomheden fra deres covid-fadæse, for de var ved at køre samfundet i sænk og ud af en streng. Vi siger tak til alle de grådige, korrupte og magtgale politkere, der overspillede deres hånd og viste deres befolkninger, hvad de gemte i deres indre, og hvad deres falbalader gik ud på: at rage mere-og-mere magt til sig på befolkningens bekostning.

Afledlingssagen skulle imidlertid indeholde de samme elementer som Operation Lockdown.
For eksempel lockdown, nedlukningselementet. 

  • Nu lukkes der igen ned for forsyningerne, informationerne, samtalerne, sandheden, friheden, rejse på tværs af landegrænser. 
  • Nu svindles der igen med statistikker, journalistikker. 
  • Nu fratages mennesker atter civile rettigheder.
  • Nu ofres der atter menneskeliv på Baals blodige alter.
  • Nu er der atter biologiske laboratorier med masseødelæggelsesvåben på spil.
  • Dengang var det Wuhan, nu ligger de spredt over Ukraine (dem har russerne så nedlagt) eller i nabolandet Georgien eller i 50 andre lande i verden.
  • Nu stiller de korrupte og i mange tilfælde snotdumme politere sig op og lægger ansigtet i furede folder.
  • Nu dydssignaleres der igen som lige før, og er vi ikke gode, og mener vi ikke det rigtige, og har vi det ikke godt så-så-så længe det varer? Vi kan også bare kalde det for onani i det offentlige rum.
  • Nu tjenes der igen kassen på menneskelig elendighed.
  • Nu profitteres der igen på menneskelig usikkerhed ved at sælge fake sikkerhed.
  • Nu er Tech-giganterne igen på banen med censur og digital etnisk udrenselse – etniciteten for de udstødte er igen-igen alle, der mener noget andet end dem.

ALT er ligesom for lidt siden, de har bare skiftet tøj i baglokalet.

Vi må egentlig forundres over, hvor lidt fantasi de har i bedrageriafdelingen, for det er hele tiden det samme, de kommer op med. Men vi er nogle, der også forundres over, at 10-øren ikke for længst er faldet, og at folk ikke har fået øje på, at der er et tydeligt mønster. Det er hele tiden de samme, der vil have os til at tro på det samme – sådan cirka. Vi er så flinke, og vi vil åh-så-gerne give dem tvivlens fordel, så vi hopper gladeligt på den lille variation (det nye tøj fra baglokalet) for neeijj terror, kliiima-skyld-og-skam, finanskrise, covid og Ukraine har skam intet at gøre med hinanden. Hvis vi blot evnede eller turde eller gad – meget af det er simpel, dum dovenskab – at løfte det lette flagrende slør, så ville vi se, at det er de samme grimme mænd og et koner, der sidder og trykker på knapperne i baglokalet.

Eller backstage – for det hele er et stort teaterstykke.

Sergei Glazyev – en russisk økonomisk tænker

Så hvad tænker vi om ham Putin og russerne?
Vi kunne jo også vælge at stille et andet spørgsmål:
Hvad tænker de om os, og hvad tænker de om sig selv?

En af de store strategisk-økonomiske tænkere, der har befundet sig i baggrunden og har haft stor indflydelse i toppen af russisk politik, er Sergei Glazyev. Læs et interview fra https://www.business-gazeta.ru/article/544773, som er oversat via Yandex og findes på Matthew Ehrets site The Canadian Patriot. Eller læs en kommenteret synopsis herunder. Ehret er en af de skarpeste historikere, forfattere og kommentatorer lige nu, og han formidler den skarpeste strategiske tænker fra Rusland.
Skarpere bliver det ikke.
Eller hør podcast:
The Great Game with Matt V and CJ: Breaking Down the Paradigm Change with Sergei Glazyev

Glazyev sad i den russiske regeringen tilbage i Yeltzin-kabinettet, men tog sin afsked, da han så, hvad DET handlede om: endnu en storskala udplyndring af Rusland planlagt og iværksat af Vestens oligarker med hjælp fra en 5. kolonne af russiske og ukrainske oligarker og bestukne politikere som Boris, der rendte vodkastiv rundt os spillede klovn, når repræsentanten for hans ‘handlers’, Bill Clinton, var på besøg. De gjorde det ved den russiske revolution, og nu ville de gøre det igen. I de efterfølgende 30 år har Glazyev skrevet uophørligt og afsløret dette forehavende, der har boret sig dybt ind i det russiske samfund. Det var også her, hvor anti-Putin-kampagne startede, for det var denne unge tidligere KGB-officier, der sørgede for, at oligarkerne ikke tog for sig af retterne.

Glazyev (halvt russer, halvt ukrainer) har beskrevet – hvilket er britisk post-imperialismes værste mareridt! – det britiske etablissements og deres Wall Street-håndlangeres investerede interesse i Hitler og Nazityskland. Da Imperiet eneherredømme over Verden brød sammen efter WW2, dannedes et tohovedet monster i form af det amerikanske imperium og det sovjettiske ditto. Dette er skismaet kaldet Den Kolde Krig. Socialisme og management-kapitalisme skabte hver deres form for fremskridt. Management-kapitalismen opsugede Det Tredje Rige, eller Riget infiltrerede USA og dermed Vesten – uanset hvilken vej man vælger at se det. CIA blev dannet på baggrund af Gestapo og Reinhard Gehlens netværk. EU er et nazistisk projekt. Det samme gælder NATO.

Økonomen Glazyev skrev i 1999 en bog ved navn Et folkemord – Rusland og Den Nye Verdensorden. En ukrainer har, skulle man mene, en selvskreven ret til at have en kvalificeret mening om folkemord: Det hed som bekendt Holodomor. Der går en lige linje fra Holodomor til Ukrainekrisen. Bogen blev oversat og udgivet i Vesten på foranledning af folkene omkring Lyndon LaRouche. Han har altså studeret økonomi og geopolitik på højeste niveau, og er i disse dage med til at transformere det til politisk handling. Det er DET, som vi ser udspille sig bag den forurenede propagandaskærm lige nu.

Krigen der aldrig sluttede

Det var britisk efterretningsvæsen, der i samarbejde med amerikanske kapitalisme var med til at sætte nazismen op.
Læs: Den russiske revolution.
WW2 sluttede aldrig efter 1945. Det var bare et slag, der blev vundet, for krigen blev aldrig vundet. Finansfolkene bag WW2 og før WW1 blev aldrig slået. De sad stadig i BIS (Bank of International Settlements), Bank of England og FED, og senere kom WTO, Verdensbank og IMF til. Senere ankom EU og dermed den Europæiske Centralbank. De nazistiske bankfolk sev blot ud af det Tredje Rige, og deres kollaboratører forblev ustraffede. Bush-familien er blot et eksempel, og bedstefar Prescott Bush slap for videre tiltale, selvom han var fuldstændigt afsløret i 1941. Han blev dømt for nazi-kollaboration, men kort efter fik han alle sine konfiskerede midler tilbage, og så var den sag glemt. Alle sagsakterne befandt sig i WTC bygning 7, som faldt sammen ‘af sig selv’ 11. september 2001. Prescotts yngel, Store-George og Lille-George kørte videre med hvert deres smørede grin, og Store-George sad ind som CIA-direktør (CIA = Gestapo rebranded). Rockefellerne, J.P. Morgan, brødrene Harriman og de andre røverbaroner slap for tiltale, og Warburg’erne slap for tiltale efter WW1. Alle oligark-familierne slap for tiltale, for etablissementet slipper altid for tiltale, og så skriver de deres tiltalefrafald ned og kalder det for verdenshistorie.

Vesten prøvede i lang tid at undgå, at deres version af et totalitært system stivnede i ren fascisme. De fascistiske elementer blev holdt nede i monopolkapitalismen, for man vidste udmærket, hvordan samfundet og økonomien var gået helt i stok i Sovjetfascismen kaldet kommunismen/socialismen. Vestoligarkerne elskede det totalitære system – bare det blev praktiseret et andet sted i verden. Det var meningen, at det skulle være dysfunktionelt, for så udgjorde de ingen konkurrent. Vestoligarkiet havde opfundet systemet, DE profitterede på det som globalister, de ønskede bare ikke SELV at leve under det.

I Sovjetstaten var avanceret teknologi forbehold militæret. Bønder og fabriksejere måtte nøjes med forældet teknologi, ramponerede traktorer, rustne lastbiler. Det gjorde samfundet dysfunktionelt og førte til et sammenbrud i 1990. Vestsamfundet havde en mere fleksibel model af det samme system, hvilket gjorde det overlegent. Den unipolære ideologi 1992 afspejler Vestens attitude: Historiens Ende (Fukuyama), ingen konkurrence længere, ingen modstand, totalt overherredømme = en unipolær verden. Herefter var det bare at samle stumperne sammen og køre videre – ifølge Fukuyama og Wall Street Journal og US Deep State’s New World Order, som Store-George havde proklameret i 1990.

Men hvad skete der herefter? Hvordan kunne Vesten med USA i førerrollen gå fra at være enehersker i deres unipolære verden til at være det næste Sovjetistan i færd med at kollapse. Vestens nye verdensorden skulle jo være baseret på fleksible management-modeller i modsætning til Østens rigide modeller med 5-årsplaner og topstyret planøkonomi. Statens rolle skulle ikke være at diktere men at integrere.

Utopi-modellen

Vi har skabt en utopi-model i Vesten. Bare vi indfører såkaldt demokrati – stangkorrupt, lige meget – smækker vindmøller og solpaneler op overalt, holder selvfede skåltaler mens vi holder op med at købe russisk olie, så ordner alt sig nok. Bare vi forbyder supereffektive dieselmotorer og favoriserer elbiler med batterier, der ikke kan genbruges, så er det politisk-korrekt-grønt, at det er til at græde af glæde over. Bare vi reducerer al udslip af den naturlige drivhusgas CO2, som alle planter elsker, og i øvrigt begynder at spise Bill Gates’ fake-frankenfood soyakød, så bliver alting godt. Vi har mistet jordforbindelsen i Vesten ved at overlade til kulturrelativisterne at køre Utopia.

Mnææ, hvad der godt for nogen er ikke godt for andre, så man kan jo ikke sige, hvad der er godt …

OK relativist-spade:
Har du prøvet ikke at have adgang til rent vand et par dage?
Har du prøvet ikke at have tag over hovedet?
Har du prøvet ikke at have adgang til fødevarer?
Har du prøvet ikke at have en rød øre på lommen i længere tid?
Har du prøvet ikke at kunne komme af med dit eget lort og skrald?
Har du prøvet ikke at kunne bevæge dig ud af stedet?
Har du prøvet at være syg uden adgang til sundhedsassistance?

Så prøv lige at udsætte dig for det og kom så tilbage med din relativist-prædiken.
Der findes universelle goder baseret på basale behov for mennesker. SLUT!

Man kan mene meget om Kina i retning af, hvordan de kontrollerer deres befolkning, deres sociale pointsystem, hvordan de behandler minoriteter – kort sagt, hvordan det kinesiske kommunistparti opererer. Hvad man ikke kan komme udenom er, at Kina i de seneste 30 år har udryddet fattigdom for 700 millioner mennesker og skabt en økonomisk vækst, der har overhalet Vesten indenom med 100 km i timen. Kina har siden 1995 10-doblet sin nationaløkonomi, mens USA har forøget sin med 15%. I Kina bliver væksten geninvesteret i økonomien, mens det meste i USA går til aktionærer i spekulative finansbobler.

Rusland har haft det samme problem som i Vesten. Det skyldes, at store dele af den russiske økonomi har været styret af det 5. kolonne-oligarki, der er indsat af Vesten. Den russiske nationalbank har været et instrument for det globale centralbankvæsen. 90% af kinesisk bruttonationalprodukt går til investeringer i infrastruktur o. lign, mens det i Vesten kun er 20%. Det betyder fx. at man i Kina allerede har et udbygget netværk af højhastighedstog med en kapacitet på 400 km/t, men det findes kun er ganske få steder i Europa og ingen steder i USA. At det kinesiske industrimirakel ikke er uden problemer, bør selvfølgelig ikke glemmes. At flytte store vandmasser kan muligvis genoplive ørkener men også skabe økologiske katastrofer i den helt store skala. Og den interne korruption i Kina er massiv.

Teknologien er ikke ond i sig selv. Det er ALTID intentionen bag, der afgør dets moralitet. Kunstig intelligens kan bruges til at skabe mennesker om til robotter eller gøre noget, som menneskehjernen har svært ved. Verden har ikke en teknologikrise, den har en moralsk krise. Vi kunne endog sige en åndelig krise, hvis vi vil bruge et gammeldags udtryk, der betyder det samme. Globalisternes koncept om den 4. Industrielle Revolution er derfor ikke ondskab som sådan. Det er Vestens globalistiske oligarki, der lige nu er koncentreret i institutioner som World Economic Forum, der er ondskabens hotel. DE har deres formål med teknologien, og det er ikke til menneskehedens fremme.
Læs: Verden har et problem – ledelse

Selv et æble i hånden på en psykopat er et stykke teknologi.
Den første tanke vil være: På hvilken måde kan jeg smide dette æble i hovedet på ńogen, så det gør mest skade?

Det nye opium

Mens de i Østen tænker med benene plantet på jorden i de reelle muligheder i virkelighedens verden – de har hverken råd eller tid til andet – i en postglobalistisk verden organiseret via civilisationsstater og ikke globalistiske vassalstater, så køres vi rundt i Vesten for tiden af folk som Zuckerberg, Musk, Besos og de andre utopistiske hitech-oligarker. I Zuckerbergs Metaverse er det meningen, at vi alle skal opsluges af det nye digitale opium.

Tænk 150 år tilbage. Hvis man vil forstå, hvad der foregår i Zuckerbergs forskruede hjerne, så skal man blot tænke på, hvad forfædrene til hans handlere, hans opdragsgivere – han er bare en stik-i-rend-dreng, en frontfigur – folk som Lord Palmerston tænkte om opiumsforgiftningen af Kina i midten af 1800-tallet. Man lægger et helt storrige ned med drug-forgiftning, hvorefter man plyndrer deres land for ressourcer. Inderne med resterne af deres kastesystem, der til briternes fornøjelse svarede til deres eget klassesamfund, producerede det opium, der blev smidt i hovedet i kineserne. Her fik briterne hjælp af den kinesiske mafia, triaderne, der altid var underlagt briterne. Dragefamilierne, the Dragon Families, og Rothschild-syndikatet var altid en-og-samme enhed.

Klaus Schwab siger: I 2030 ejer du intet, og du er lykkelig.
Zuckerberg siger: I 2030 er virkeligheden afskaffet, og du er lykkelig.
Lige indtil den dag vi slukker for den.

Et vedholdende rygte siger, at Mark Zuckerberg er barnebarn af David Rockefeller. Rockefellerne har altid været sub-contracters til Rothschild. Husk David Rockefellers berømte/berygtede dagbogsnotat From a China Traveler fra 1973, hvor han lovpriser Maos styresystem og hans 100 millioners folkemord. Det var hans familiesyndikats medkumpaner (Jacob Schiff), der finansierede den russiske revolution i 1917 med samme slavestat som formål. Det var hans medkumpaner, der skabte Federal Reserve i 1913. Det var hans far, der skabte olieindustrien i slutningen af 1800-tallet og medicinalindustrien i 1910, to af de store parasit-brancher på kloden. Vi har lige set i to år i træk, hvad medicinalindustrien er i stand til, nu er det turen til olieindustrien igen-igen.

I disse dag i foråret 2022 sker der en udrensning i Rusland. En stribe oligarker og 5. kolonne-dukker bliver fjernet fra deres bestilling, Sergei Rogov, Andrej Kortsinov, Alexander Panov. Udlandet vil sige, at Putin censurerer sine politiske kritikere, men virkeligheden er, at disse folk er agenter for udenlandske kræfter og har arbejdet for at underminere Rusland som suveræn nation. De har siddet i et organ kaldet Det Videnskabelige Råd for Rusland som en del af den russiske repræsentation i FN’s sikkerhedsråd og udført deres korrupte arbejde, og nu har de fået sparket.

Al forandring kræver tid. Man er nødt til at tænke mindst 10 år ud i fremtiden, før man kan se nogen som helst forandring sat i gang 10 år forinden. Problemet med den ‘tænkning’, der foregår i fx. World Economic Forum er, at man forsøger at anskue og styre hele verden ifølge en computermodel. Vi hørte for årtider siden – der blev også skrevet bøger om det – om Grænser For Vækst. Det bygger på tanken om, at det hele er en computermodel, og at grænserne er dikteret af det input, den programmering der ligger i systemet. Disse modeller betjener sig af lineær logik. Men virkeligheden er langt mere dynamisk end mekanistisk lineær programtænkning.

Frihed – måske en by i Rusland?

En af Sergei Glazyevs hovedbudskaber er, at vi er nødt til at rykke os fri af disse indsnævrende modeller/logikker. Nye opdagelser kan ikke finde sted i dette globaløkonomiske tanke- og gældsfængsel. Den vestlige model og dens matematisk-algoritmiske tilgang til vækst og økonomi skal aflives, for DEN ER GRÆNSEN FOR VÆKST. Lægger man dertil de ufattelige økonomiske midler, der bare forsvinder i den blå luft, så bliver det rigtig grotesk. I USA alene er der forsvundet estimeret 60 trilliarder dollars – 60.000.000.000.000 $, som der ikke kan gøres rede for! Hvilket beløb er det ikke på verdensplan? Det er penge konfiskeret fra mennesker, som mennesker aldrig har fået glæde af, og som offentligheden ikke aner, hvad er blevet brugt til. De aner ikke engang, at de mangler, for de tror bare, at de betaler skat, som kommer tilbage. I Danmark alene forsvinder et par hundrede milliarder hvert år ud af landet som en gave til globalisterne, de multinationale, for de betaler ikke skat.

Hvad kunne disse gigantiske forsvundne midler ikke være brugt til? Altså udover at gøre en ende på al sult, fattigdom, sygdom og elendighed i Afrika og resten af verden. Der kunne have været effektive infrastrukturer overalt i verden. Fantastiske teknologier såsom fusionsenergi – non-destruktiv atomenergi – kunne for længst have erstattet olie og kul og vindmøller og solceller kunne være på et museum for godt-forsøgt-men-floppet overgangsteknologi.

Glazyev bliver i interviewet spurgt om: Hvordan ser du verden efter faldet for dollar-monopolet?
Han ser:

  • Reetablering af internationale love.
    Her må man forstå, at Rusland meget langt hen ad vejen har forsøgt at spille efter disse regler, mens amerikanerne konstant har brudt dem og pisset dem langt op ad låret.
  • Et nyt handelssystem, hvor der udveksles virkelige værdier.
    Her må man forstå, hvordan globalisterne har udviklet en fantom-finansiel-fake industri af derivater og sugerør i alle led af handlen og et system, der aldrig er bakket op af reelle værdier.
    Varer i handlen burde koste halvdelen af, hvad de koster nu.
  • Et banksystem i stil med BitCoin baseret på blockchain-teknologi.
    Den tror jeg ikke selv på, i hvert fald ikke i dens nuværende form.
    Et system, hvor alle er deres egen bank, for bankerne som sådan mister deres betydning.
    Den tror jeg til gengæld på, men blockchain-teknologien er overhovedet ikke gearet til at processere de enorme datamængder, der skal til.
  • En række lokale valutarer bliver ligestillet med det, der før var dollaren.
    Det bliver med andre ord ikke rubel eller yuan, der bare erstatter dollaren.
    Efter globalistisk centralisering kommer de-centralisering.
  • Cirkulationen af finanser i verden vil blive udformet som kontrakter og ikke som diktater styret central.
    Det er i fuld overensstemmelse med den eurasiske tanke, der også er formuleret af filosoffen og sociologen Alexandr Dugin. Det bliver en multipolær verden. Det bliver en verden af civilisationsstater.
  • Reetablering af suveræne stater, for det kræver suverænitet at komme til enighed.
    I CIA-modellen for verdensstyrelse findes suveræne stater ikke, for alle lande er styret ude-indefra af en central-intelligent agentur (= CIA).
  • Globalt økonomisk samarbejde med det formål at gavne befolkningerne.
    Her må man forstå, hvordan de organisationer i Vesten, der HÆVDER at være til for samarbejde, alle er kuppet af globalisterne, så det er DERES samarbejde og DERES formål og fordel.
  • En slags ny fællesvaluta til at overtage dollarens rolle. MEN, hvilket er meget vigtigt, baseret på en gensidig aftale og ikke kanonbådsdiplomati og reelle værdier og ressourcer i stil med, hvordan guld- og sølvreserver før oliekrisen i 70’erne, hvor Nixon-administrationen forlod denne backup og gik over til ren fiat-valuta (nå, er der ikke flere penge i kassen, så trykker vi bare nogle flere).

Der er en grund til, at det hedder monopolkapitalisme. Glazyev advokerer for egentlig kapitalisme og i en version 2.0. Verden har ikke i lang tid kendt til egentlig kapitalisme, som er hver mands, hvert firmas og hver nations ret til frit at handle og indgå aftaler om handel med alle andre uden restriktioner fra andre – under forudsætning af, at det ikke var til skade for andre. Monopolkapitalisme er spekulativ. Folk som George Soros har skabt et finansimperium på at spekulere i fald-og-rejsning for nationale regimer. Mens hans iscenesatte farvede revolutioner pågik og lavede regimeforandringer, stak han ud af bagdøren med statskassen. Vi har ikke kendt til udøvelsen af fri markedskapitalisme, for de globalistiske karteller, syndikater og mafiagrupper har lagt sig indover og monopoliseret.

Som tidligere finansminister i Grækenland under centralbankvæsenets og Goldmann Sachs’ finansangreb på landet siger:

Markedet findes ikke længere. Vi har i dag neo-feudalisme, hvor de nye herremænd bestemmer, hvem der skal leve, og hvem der skal dø.

Vi skal med andre ord til at multipolisere.
Det er just, hvad vi ser i det paradigmeskift, hvis overfladespænding hedder Ukrainekonflikten.

*

Så hvad tænker vi om ham Putin, og hvad der foregår i Ukraine?

Det første, jeg tænker, når der begynder at rulle meldinger ind fra the usual suspects og deres opkøbte medier, er at nu vil jeg for det første gerne vide, HVAD der foregår i Ukraine. Belært af erfaringen ved jeg med 100% sikkerhed, at det ikke er i de gængse medier, jeg får den slags at vide.

Det første, jeg er nødt til at gøre, hvilket er det første, som enhver god kommentator på hvilket som helst niveau (også dette 😉 vil gøre, et at skabe et framework, lægge et fundament, sætte ind i en større ramme. En række spørgsmål skal besvares i stil med: Hvad er forudsætningerne for den nuværende situation, hændelse, krise, whatever? Medierne tager alt ud af sammenhæng, og framework er totalt fraværende, vi lever i et historieløst informationsvakuum, hvilket ikke er tilfældigt. Ind imellem hyrer medierne en eller anden såkaldt ekspert, men de tjekker lige forinden, at vedkommende ikke forstyrrer deres historie. Det burde ikke være umuligt, da ekspertens eget institut allerede har foretaget sorteringen. Der ydes ikke forskerpenge til at kritisere Atlantpagten, EU, FN, militæret og regeringen. Eksperten skal bare sige det, han-hun er bestilt til. Ingen er bagefter blevet klogere på noget, ingen er fornærmet, alle derude er lige dumme. Derinde i baglokalet sidder der nogen, der ikke er dumme, og som nu ved, at de derude i forlokalet og de udenfor bygningen ikke ved noget, der kan forstyrre deres forehavende.

Det næste, der så skal ske er, at finde ud af, hvor jeg kan finde pålidelige oplysninger.
Det tager sin tid, men efter at have gjort det dagligt i de sidste 12 år, så ved jeg, hvor jeg skal lede.
Jeg ved fx, hvem der i forvejen har lagt et fundament og har et framework, der sætter dem i stand til at forstå hændelser som andet end blot afstumpet tegneserie. Dernæst er jeg nødt til at finde mindst 2-3 andre kilder eller folk, der tydeligt angiver deres kilder. I virkeligheden skal jeg gøre det, som hæderlige journalister med lov tl at udføre deres oprindeligt tilsigtede arbejde ville gøre, men som de ikke længere tør, gider, evner eller har lov til.

Man er nødt til at sit eget privatfirma til forureningsbekæmpelse, for det offentlige informationsrum er stærkt forurenet. Journalisten Daniel Litzt har kaldt det for dark journalism. Der findes altid tre versioner i historierne om de betydelige emner.

  1. Der er den officielle histore. Den indeholder kun de elementer af sandheden, som ikke er til at komme undenom, som alle kan se, og som er nok til at etablere historien. Resten er løgn.
  2. Der er den bagvedliggende historie. Den bliver gerne kaldt for konspirationsteori, da den bevæger sig ind i dark area, hvor man er nødt til at supplere ofte svært tilgængelig viden med foreløbige teorier byggende på baggrundsviden om historiens aktører, mønstergenkendelse af lignende hændelser, ’tilfældig’ tilstedeværelse af notoriske skikkelser med et mørkt CV. Det er ofte en stærk indikator, når etablissementet disker op med labels som konspiratonsteoretiker, for så er det et hint om at tampen brænder.
  3. Der er den afsporede forklaring på den bagvedliggende historie. Det er en del af det røgslør, som står i manualen for alle efterretningsvæsener, der bedriver counter intelligence, altså spreder forvirring og disinformation for at narre fjenden. Den primære fjende er DU og JEG = VI. Den sekundære fjende er ofte ikke-eksisterende men figurerer kun som et fjendebillede i den officielle histore og den afsporede fake-konspirationsteori. Ofte bruge disse afsporede historier til at demonstrere, hvor absurd det er, at anklage hjemlige magtspillere for at bedrive slet spil, for disse flat-earth-agtige forklaringer kan alle jo forstå, er fake.
Falsk generalisering [a dicto simpliciter ad dictum secundum quid]
Dette forekommer, når man forsøger at anvende en generel regel på en irrelevant situation.
Holberg har leveret den sjoveste parodi på det.

Først, når vi har styr på disse versioner, disse lag af henholdsvis syntetisk og autentisk virkelighed, kan vi mene noget om Ukraine, Putin og russerne. Langt størstedelen af menneskeheden er ubehjælpeligt strandede i version 1. En minoritet hopper på version 3, hvilket er den nemme løsning, da den er forsimplet, nem at fordøje og gør opmærksom på sig selv. Et absolut mindretal går den mere besværlige vej og siger hov-stop, her bliver vi nødt til at grave lidt mere. Og så viser det sig, at alle oplysninger er tilgængelige, for sandheden kan ikke undertrykkes men kun forplumres. Det kaldes i logikken og i afdelingen for logiske fejlslutninger for forgiftning af brønden, som står beskrevet i De 76 falske argumenter – sammen med stråmanden, karaktermordet, den røde sild, den falske generalisering og alle de andre retorisk-demagogiske sofisterier, vi oplever til dagligt komme ud af munden på folk, der ikke har redelige argumenter ved hånden, udøver en skummel agenda eller slet og ret ikke har forstået, hvad et logisk argument er.

Nedlukning igen-igen

Det får mig til at tænke – om Ukraine og Putin og det hele – at endnu en af lighederne mellem den pludseligt opdukkende coronaforvirring og den lige så pludseligt opdukkende Ukrainekrise, der fik coronaen til lige så pludseligt at nedlukke, netop er den særlige side af nedlukningen, der gør, at mennesker ikke længere kan tale sammen. Vi kan jo ikke føre en menneskesamtale, når vi sidder i hver sin fængselscelle.

Det var en af hovedsagerne i Den Kolde Krig. Mennesker i øst kunne ikke længere frit tale med mennesker i vest og omvendt. Østmenneskene måtte ikke vide noget om det liv, de ikke kængere havde mulighed for at føre, og vestmenneskene måtte ikke få noget om, hvor slemt det stod til, for så kunne venstrefløjen jo ikke gå og fantasere om socialismens Utopia, og så ville der ikke være et funktionelt to-parti-system med højre og venstrefløj til at lamme enhver folkelig samling og enhver handlekraft mod egentlige løsninger. Og så-og-så-og …

Jernmuren var netop det skisma, som de russiske tænkere Glazyev og Dugin beskriver så præcist. Østblokkens slavesamfund var forudsætningen for det korrumperede demokrati i Vestblokken. Men det måtte vi ikke lære at forstå,. for der var jo lukket ned.

I 2020 kører man så en ny type nedlukning i stilling. Verdensbefolkningen bliver smidt i stuearrest og isolationscelle. Mnjææ .. det var jo bare for at vi ikke skulle blive syge … BULLSHIT!! Det var for, at vi ikke skulle tale sammen og få sjove ideer. For samtidigt skrues der op for internet-censuren, så samtaler bliver lammet på de sociale medier. Det lykkedes så ikke for de høje herrer og damer, så derfor var det nødt til at skifte hest og tøj KAFLUMP! en Ukraine-krise op af hatten med teaterrøg og det hele, Den Kolde Krig 2.0 er startet. Altså: nedlukning igen-igen.
Læs: Krigen om alt eller intet – det er den samme krig, der bare fortsætter-og-fortsætter.

Og så kære læser, der har fulgt den til dørs, nu er det slut for i dag, for nu skal vi ud og lege i det gode vejr.
Hvis der er blot én ting, vi skal tage med os, så må det være:

Bliv ved med at samtale.
Når de lukker for den ene dør, så åbn det andet vindue.
Når de siger Se ikke den vej, så SE DEN VEJ!
Når de vil have dig til at hade, så elsk den fjende, der ikke er din fjende.
Når de vil spise dig af med tegneserie, så forlang en murstensroman.
Når de spiser dig af med tvangsnedlukning, så giv dem tvangsåbning af samtlige sluser.
Når de siger, at vi skal i krig, så giv dem en krammer så hårdt, at de gisper efter vejret.
Når de lyver dig op i ansigtet, så tegn en fed, sort streg i panden på dem og bid dem i deres Pinocchio.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.