20 udsagn om demokrati

Demokrati kaldes for den ‘mindst ringe’ styreform, hvilket må anses som noget videre uambitiøst. Ikke desto mindre bliver folkestyre af nutidens politikere anset for alt for besværligt, så de er kommet op med noget, der kan afhjælpe besværet. Det kaldes post-demokrati, og nu kan de springe alle led over, hvor folk får indsigt og medindflydelse.

Demokrati kan bedst beskrives som en kombination af en popularitetskonkurrence og et flertalstyranni, hvor de 51% har ret til at tage røven på de 49% ved at holde dem udenfor indflydelse.

Demokrati har i modsætning til en republik ikke nogen beskyttelse af individer og mindretaller. I det omfang det findes, er det et lån fra republikken.

Demokrati er som en gruppe borgere ved magten, der har hevet en anden gruppe op på en platform med en galge for at hænge dem. Spørg Platon, for det var demokratiet i Athen, der tog livet af hans lærer Sokrates.

Demokrati er iflg. samme Platon den næstdårligste styreform. Den værste er tyranni. Selv oligarki, rigmandsvælde er at foretrække.

Demokrati er en hyldevare et godt stykke ud over sidste holdbarhedsdato, som Vesten med terror, krig og folkemord ønsker at berige den ikke-demokratiske del af Verden med. At man mener, at voldtægt af nationer er et retfærdigt middel, skyldes, at de ikke ved, hvad der er godt for dem selv derude.

Demokrati er et politisk system, hvor primært to blokke bekæmper hinanden og visse steder mere end to blokke. Mens folk har travlt med at bekæmpe hinanden på scenen og på tilskuerrækkerne, har de egentlige beslutningstagere arbejdsro bag scenen.

Demokrati er en illusion om, at vi har indflydelse på størstedelen af de beslutninger, der vedrører vores liv. Et mere realistisk skøn vil være, at vi har indflydelse på mindre end 0.5%, og oven i købet de mindst vigtige beslutninger.

Demokrati er ikke bedre, end de repræsentanter, der udgør det til enhver tid siddende folkestyre. Men da disse repræsentanter kun er en tjenerklasse i forhold til de egentlige magthavere, så har de ikke anden funktion end at udføre de beslutninger, der allerede er afstukket for dem.

Demokrati er ikke bedre end de medier, der forsyner repræsentanterne med oplysninger, der skal danne baggrund for beslutninger. Hvis disse medier er ejet af syndikater og karteller og dermed har disses interesser at varetage, så får repræsentanterne aldrig de rigtige oplysninger og vil derfor aldrig være i stand til at træffe de beslutninger, som folket har krav på, at de træffer.

Demokrati er et system, hvor sofavælgere en gang hvert 4. år sætter et kryds på en seddel, hvorefter de sætter sig i sofaen som tilskuere til et teaterstykke.

Demokrati er en tjenesteydelse, der kan købes for penge, skræmmes til døde og ædes op indefra af rust.

Demokrati, folkestyre er alt for kompliceret til at overlade til folket, så derfor er der brug for en hær af tekno-bureaukrater, jurister, økonomier, politer og andre professionelle, der har demokrati som deres levebrød.

Demokrati består af en herskerklasse af politikere og embedsmænd, der træffer de beslutninger, der vedligeholder deres egen beskæftigelse. I en sådan styreform vil statsapparatet vokse og vokse, indtil det en dag er nødt til at æde af sit eget kød.

Demokrati kan kun fungere som nærdemokrati, landsbydemokrati, tingstedsdemokrati eller til nød direkte demokrati, hvor folk bliver spurgt om alt. Hvis man også lavede folkeafstemning om, hvorvidt landet skulle gå i krig, ville al krig blive afskaffet.

Demokrati er et værtsdyr for diverse parasitter i form af hyklere, leflere, demagoger, plattenslagere, charlataner, lobbyister, løftebrydere, psykopater, mediopater + en stak folk, der egentlig er for dumme til at repræsentere andre end de magthajer på øverste etage, der alligevel bestemmer, når dagen er omme.

Demokrati er ringere end Oplyst Enevælde, fordi det ikke er oplyst. Hvis folket, der siges at styre, var oplyst, ville de afskaffe demokratiet med det samme.

Demokrati kunne fungere under særlige betingelser. Men det samme kunne fascisme, socialisme, oligarki, monarki, diktatur, militærstyre, meritokrati eller anarki. Altså under særlige betingelser og hvis folk har valgt det og accepteret det. Ville det i så fald ikke være folkestyre?

Demokrati er et totalitært system, fordi det kun anerkender sig selv på alle niveauer i et samfund. Det er også et imperialistisk system, fordi det mener, at alle folkeslag i hele Verden skal underkaste sig og acceptere demokrati som den eneste acceptable styreform.

Demokrati er et tvetydigt begreb. Hvem siger, at det egentlig betyder folket-der-styrer? Hvem siger, at det ikke betyder folket-styres? Måske har vi totalt misforstået begrebet, hvilket i så fald ville forklare en hulens masse.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *